Atten utrænede mænd i alderen 60-75 år deltog i dette forsøg. Halvdelen lavede styrketræning og den anden halvdel var kontrolgruppe. Træningen bestod af 3 øvelser: benpres, halve squats og knæ-ekstension. Der blev trænet 2 gange per uge og der blev lavet 3 sæt af hver øvelse. Hvert sæt blev kørt til udmattelse. Belastningen blev løbende justeret til 85-90 % af 1 RM, hvilket svarede til 6-8 RM (6-8 maksimale gentagelser).

Styrketræningsgruppen opnåede følgende resultater:

1 RM var øget med 50-83 %
Muskelfibrene øgede deres størrelse (alle 3 fibertyper)
Fedtprocenten gik ned med 3 %
Højere maksimal iltoptagelse
Bedre præstation på løbebånd

Redaktionens kommentar: Der kan naturligvis være visse ting man skal tage hensyn til, når man træner ældre, men grundlæggende er der ingen grund til at “snyde” ældre for den samme slags kvalitetstræning som unge laver. “Let” træning giver også resultater med utrænede ældre, men hvis man for alvor vil se resultater, så skal der belastning på. Flere og flere undersøgelser viser, at de godt kan tåle det ( med god instruktion, naturligvis). Dette er også erfaringen fra studier vi har været med til. Naturligvis skal man være forsigtig, men specielt for ældre gælder det at: Use it – or loose it!

Reference:
Effects of high-intensity resistance training on untrained older men. I. Strength, cardiovascular, and metabolic responses.
Hagerman FC, Walsh SJ, Staron RS, Hikida RS, Gilders RM, Murray TF, Toma K, Ragg KE
J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000 Jul;55(7):B336-46

Similar Posts

3 Comments

  1. Nu kan jeg se det her er en gammel artikel, men håber at få svar alligevel.
    Jeg forstår ikke helt i anbefaler folk at gå direkte til fase 2-3 med tung træning når de er utrænede i den alder? I siger dog med omtanke, men normalt vil man da, især i den alder, skulle igennem en lang fase 1?

  2. Studfys -> Den her artikel handler jo ikke om faser eller træningsplanlæg ning. Det er blot et kort referat af et studie og en konklusion der siger at ældre får mest ud af tung styrketræning. Dette var faktisk ikke så oplagt da artiklen blev skrevet, som det er i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *