Borg 15  testen går ud på at personen der skal testes kører på en gradvist højere belastning indtil vedkommende vurderer arbejdet til at være “Anstrengende” (15 på Borg-skalaen). Udfra den belastning der blev nået anslås konditallet.

Testen har den fordel at den ikke tager udgangspunkt i nogen aldersbestemt maxpuls og og man kun skal arbejde på en intensitet op til ca. 65 %. Ulempen er at testresultatet er afhængigt af personens egen (eller testlederens) subjektive opfattelse af anstrengelse.

Testens gennemførelse:

1. Kør 2 minutter på kondicyklen uden belastning.
2. Herefter øges belastningen med 15 watt hvert minut.
3. I slutningen af hvert minut skal personen pege på en vurdering på Borg-skalaen.
4. Når personen vurderer belastningen til at være 15 (= anstrengende) er testen slut.
5. Indtast watt, alder og vægt i nedenstående skema og tryk på beregn for kondital.

 

[bor]

Borg 15Forbedring af testen:

Vi har fundet at validiteten af testen stiger markant, når man kobler en systematisk snakketest til vurderingen af hvornår Borg 15 opnås. I slutningen af hvert minut skal personen der testes oplæse en tekst af ca. 10 sekunders varighed. Når denne oplæsning bliver hørbart forstyrret af den øgede respiration, så er Borg 15 nået.

Noter:

– Testen kan kun anvendes op til belastninger på ca. 250 watt. Dvs. den bagved liggende formel duer IKKE til veltrænede atleter
– Borg-karakteren skal afgives i forhold til hvor anstrengende arbejdet opleves for benene.
– Testen er valideret på 154 mænd i alderen 20-64 år. Den er desværre ikke valideret ift. kvinder.
– “RPE” står for Rate of Perceived Exertion, som betyder “graden af oplevet anstrengelse”.

Reference:
Okura T, Tanaka K.
A unique method for predicting cardiorespiratory fitness using rating of perceived exertion.
J Physiol Anthropol Appl Human Sci. 2001 Sep;20(5):255-61.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *