Dårlig økonomi skyldes som udgangspunkt ikke en lav løn. I stedet skyldes det ofte overforbrug, der har tvunget folk til at optage dyre forbrugslån, der er meget svære at komme ud af igen. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan gældsproblemer har indflydelse på helbredet. Derudover giver vi sammen med Financer.com også et par gode råd, der kan hjælpe dig til at komme ud af dine gældsproblemer og derigennem forbedre din helbredsmæssige situation.

Gæld fører til stress

 

Stress er en sygdom, der oftest opstår i forbindelse med arbejdsrelaterede forhold. Gæld og økonomiske vanskeligheder kan dog også være årsag til at sygdommen opstår. Stress opstår når enkelte ting fylder tankerne i en sådan grad, at det er næsten umuligt at tænke på andet. I kortere perioder er det ikke sundhedsskadeligt at føle på denne måde, men stress i længere periode kan føre til mentalt nedbrud og langsigtet sygemeldelse. Økonomiske problemer fylder meget, da store renteudgifter til eksempelvis forbrugslån hver måned hænger som en stor byrde. Hvis de økonomiske vanskeligheder er store nok, vil nogle samtidig finde ud af, at det er umuligt for dem nogensinde at blive gældfri, hvilket også er en stærk psykisk belastning.

 

Vanskeligheder i parforholdet

 

Økonomi er en af de største årsager til uenigheder i parforholdet i Danmark. Dårlig økonomi i lange perioder kan være årsag til store vanskeligheder i parforholdet og i sidste ende være årsag til, at folk går fra hinanden. Vanskeligheder i parforholdet er en stor mental belastning, der både kan have negativ indflydelse på humør og energiniveau i hverdagen og på længere sigt også kroppens fysiske tilstand.

 

Bliv fri for gældsproblemer

 

Den største årsag til at folk ikke kan komme ud af gældsproblemer er for store forbrugslån til for høj rente. Det betyder, at folk ender med ikke at afdrage på lånene, men blot betale renterne, der hænger som en byrde over økonomien. Det første man bør gøre er derfor at sammenligne sine kviklån og sørge for, at man har lavest mulige renter og omkostninger. Når man sammenligner lån er det vigtigt ikke blot at se på rentesatsen, men særligt sammenligne på baggrund af ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), der viser, hvad du reelt set kommer til at betale for lånet inklusiv alle omkostninger og renter.

 

Hvis gældsproblemerne er så ekstreme, at du ikke selv kan løse dem, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Der findes virksomheder som er specialiseret i at hjælpe personer med at få styr på deres økonomi. Dertil kommer, at disse virksomheder også har mange års erfaring i gennemførelsen af gældssaneringer, der kan sørge for at dele af din gæld skæres af mod, at långiver får garanti på at få sine penge tilbage. Dette er dog ikke den første løsning man bør undersøge, da en gældssanering kun gives i ekstreme tilfælde af dårlig økonomi.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *