• Nyeste Emner

  • Nyeste indlæg

    • Taaak. Jeg er i skrivende stund på toilet-tur og jeg HAR husket halskluden  Har I set billeder fra ulykkesstedet? Ellers er de her i linket.
      Det bliver ikke mindre tragisk men han har ikke overholdt vigepligten ved hajtænder og er kørt ud foran en varevogn. Klassisk cykelrytterting, at man kører så hurtigt at man i praksis ikke kan så at se sig ordentlig for eller nå at stoppe hvis der kommer nogen. Kæft hvor har jeg tit været i “dialog” i klubben over det. Hvis jeg har ligget forrest og lagt an til at køre med “stopfart”, så har flokken overhalet. Men det GÅR altså bare helt galt, når det går galt. 

      Jeg har aldrig fattet og kommer aldrig til at forstå, hvorfor det er så ødelæggende for ens tur, kortvarigt at dæmpe farten og undgå både at udsætte sig selv for livsfare (som vi desværre lige har erfaret at det er, selv for en prof) og også hælde benzin på de vrede bilisters bål - det sidste ved jeg så godt, at det kun er “underdogs” som mig, der tænker ind over.

      (flere billeder lidt nede i artiklen)
      https://www.hln.be/dossier-wk-wielrennen-in-vlaanderen/triest-nieuws-in-de-rand-van-wk-wielrennen-deense-ex-prof-chris-anker-sorensen-verongelukt-in-zeebrugge-hij-verleende-geen-voorrang-aan-bestelwagen~aa96c87e/  
    •  Well lille update. Ikke meget Ironwoman der har haft været over mig i den sidste uge og så alligevel. I går kom jeg på svømmestadion og fik svømmet 1200 m med god flowfornemmelse og fornemmelse af, at jeg godt kunne have haft svømmet længere. Trænede vejrtrækning ved hvert 3.armtag med god følelse af, at det holdt mig mere i balance. Mit største problem lige nu er stadig, at jeg kæntrer når jeg trækker vejret og nærmest bliver suget ind under banetovet på min højre side. Når jeg bare holder vejret så går det fint med at se ned mod bunden og være rimeligt streamline. Anyhow en super lækker oplevelse og hvert lille svømmepas som jeg får gjort er en stor sejr og hele projektet værd i sig selv. Fredag havde jeg glemt alt om Classic Race og troede, at jeg kunne komme ned i skoven og løbe og så viste det sig, at alt var spærret af. I stedet bytur på omkring 9 k = også dejligt og noget som det ville være godt at kunne komme ud på om aftenen. Nogle gange (ofte) glipper det med at få trænet ude i Herning, hvis det først bliver for sent. Fra mandag til torsdag i denne uge var jeg egentlig med træningsgear i rygsækken og så kan jeg se, at noget der ofte kommer i vejen, er at jeg om eftermiddagen ofte har nogle rigtig gode samtaler med min leder = medvirkende til, at jeg faktisk er mere og mere glad for mit arbejde og bedre kan løfte opgaven. På det punkt kommer morgentræningen ind som noget godt, men det kan så også være meget tricky. Tirsdag havde jeg sådan set gjort fuldstændigt klart til morgenløb onsdag og da der så løb nogle trælse familiebeskeder ind, så endte jeg alligevel med noget dårlig søvn og sætten vækkeuret frem til alm tid kl 5. Viste sig også at være held i uheld da Arriva igen f.. op og aflyste toget 5.48. Ja og det på en dag, hvor jeg bare ikke kunne komme for sent. Havde anyhow været katastrofalt at stå på øde Hørning st, gennemsvedt og ventende på et tog der ikke kom.  Om eftermiddagen burde der have haft været et hul inden vi havde middag med potentielt kommende kollega men tiden gik med gode samtaler med en anden vigtig samarbejdspartner. Ovenpå sent hjemme onsdag og meget tidligt op torsdag var jeg så træt torsdag eftermiddag/aften, at jeg bare købte sushi og faldt i søvn med sæson 3 af Yellowstone.  Søndag for en uge siden benhård træning med super coach og hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg både mandag og tirsdag så øm, at restitutionen faktisk var rigtig velkommen. Senere i dag mere af den slags og så har jeg prøvet at planlægge ugen med spin i DGI huset mandag og torsdag, tirsdag Barre træning + noget løb, ja og så forhåbentligt noget ekstra svøm. Næste weekend bliver med stort fødselsdags selskab i Nordsjælland men håber, at kunne integrere noget rygsæk løb.  Ellers så så jeg i går fabelagtige "Dune" på stort lærred i CinemaxX = stor oplevelse og er allerede begyndt at genlæse bogen, som jeg læste første gang i ret ung alder.  Absolut en film, som jeg kommer til at se igen og ja når du går ud af biografen, så har du næsten følelsen af, at filmen kun lige er kommet i gang. Synes ikke helt at traileren er repræsentativ for et værk, som faktisk også har stille øjeblikke. Mageløs underholdning, som jeg varmt kan anbefale. Nå skal prøve at være kreativ med noget undervisning. Dejlig kommende uge til boardet  
    •  God bedring både med forkølelsen og armen. Ser ud til at gå den rette vej. Stay strong!!!
    • Jeg var snot-fri i går, så fik styrketrænet og så over til “cykelkollegaen”. Der fik vi nyheden om Chips Ankers død. Kæft noget lort! For efter mindeordene at dømme, var han flink og rar ud over det sædvanlige og så det virker det bare meget mere uretfærdigt. Men endnu en påmindelse om at cykling er farligt og at tilværelsen pludselig kan ændre sig (eller slutte). 

      Bicepcurl: 15x16, 15x16
      Fransk pres: 15x11, 15x11
      Skulderpres: 15x16, 15x16
      Laterals med den opererede arm: 20, 20 - lagde den raske arm på DonJoyen på overarmen for at lave lidt modstand
      Tåhævninger på et ben: 30, 25, 25, 25
      Knæbøjninger: 15, 15
      Bulgarsk split squat: 20, 20, 20, 20 - kort pause i bunden
      Skateboardsquat: 15, 15, 15, - halvanden reps på det hele
      Glute Bridge, et-bens. 15, 15, 15
      Mavebøjninger: 25, 25, 25

      En halv times pause og så ud på trapperne:
      De første tre gange otte etager op, var i løb med to trin ad gangen. 
      Første tur var hård, på anden tur visnede benene med ca to etager tilbage, så det blev rask gang/styrketræning og på sidste tur var det de sidste tre etager, der blev sådan. Iltgæld som efter “Spydbakken helt til skiltet”, så jeg holdt ret lange pauser.
      Jeg var dog bange for at lårene ville dø så meget at jeg snublede og tog fra med den dårlige arm, så fjerdeturen løb jeg bare med et trin ad gangen. Blev forpustet som et vakuum prøvede at flå lungerne ud - den fornemmelse har jeg aldrig prøvet før men ret cool. Helt smadret i benene, så de sidste to ture var derfor bare i rask gang men så uden pause. Da jeg kom hjem, snuppede jeg 4 x 50 tåhævninger, to ben ad gangen med relativt korte pauser. Første sæt hårdt. I andet sæt kunne jeg fornemme en fail i horisonten. Det blev lidt lettere i tredje sæt og fjerde sæt var markant lettere. Nogen har bildt mig ind at trapper er fin lægtræning og umiddelbart svider det dem også godt af.
      … Kollegaens hund åbnede tit dørene i går, så der var lidt fodkoldt. Måske derfor vågnede jeg snottet. Jeg tager alligevel ud og checker toiletter de næste tre dage. Hvis jeg bliver “syg” igen, så burde jeg kunne nå at blive rask, før jeg skal til fys på sygehuset og få gang i genoptræningen. Men jeg finder en langærmet svedtrøje osv og pakker mig solidt ind.
    • Det er der også, der hvor det er meningen vi skal ind og ud. Men går toget i udu eller kører ind i noget midt ude i “Ingenmandsland”, så skal jeg ud og checke noget af “sikkerheden” der ligger under toget. Og så skal jeg ned og op igen.  Lige i disse dage ligger jeg lidt underdrejet. Jeg blev forkølet samme aften sidst jeg kiggede toiletter, så nu holder jeg mig inde og udsætter resten til efter weekenden. Jeg holder mig også fra træning, bortset fra at jeg “kom til” at gøgle lidt med wallsits. Jeg er faktisk også igen begyndt at få lyst til at sidde på en cykelIkke SÅ meget det at “køre rundt” men at køre sprinttræning Jeg har overvejet og er næsten derhenne, at jeg vil spendere en træner på at få mig på højkant igen - hvis jeg kan finde én, altså, der ikke bare vil hive et program op af af skuffen med “Marmotte på 7 timer” eller “forbedr din FTP”. Havde jeg været 35år og ikke skadet, så kunne jeg nok selv hitte på noget men jeg har ikke styr på genoptræning. At få styrketræning og cykling til at gå hånd i hånd har alle dage været lidt svært men alderen gør det ikke ligefrem lettere.
      Men om der findes trænere der gider gamle tosser, som hellere vil køre 10 spurter end 130km om søndagen og endda også styrketræne “ekstra” for sjov og velvære…..  


      OT. Jeg har brugt tid på NPO (den hollandsk udgave af DR) og har fundet “det”.
      De laver hver eneste dag 20 minutters unge-nyheder (og de fås endda med døvetolkning). Samme setup som voksennyhederne.
      Nogle af emnerne er, for mig, MEGET overraskende, nu der er tale om ungdoms-TV: Lokal rovfugle-tælling og kogning af drikkevand. Problemer i et kontor-område pga en sammenstyrtet P-kælder.
      Mere logisk var det store indslag om de nye corona-regler - målrettet børn og skoler. Måske også om de fire rumturister, tørrede insekter i japanske snack-automater eller det druknede næsehorn i en af deres zoologiske haver. Eller efterlade pårørende i Afghanistan og gratisk skak-skole i Nigeria. Eller deres nye app, hvor man kan se hvor man er sikker på at få ja til at låne et toilet, i nærheden af legepladser o lign, så man ikke skal “wildplassen”’*

      Det er ikke Berlingske/Børsen men mere ovre underholdende nyheder a la BT og EB. Egentlig fin underholdning med lidt fakta ind over. Sproget er mere spiseligt end voksen-nyhederne, hvor jeg forstår indholdet men misser mange af ordene. Her glipper så få ord, at jeg enten kan gætte eller hive fat i google. Underteksterne kan også gøre meget, hvis jeg slår dem til. Ret tæt på perfekt. 

      Danske medier - hold da op, I er bagud! (hvis altså danske børn kan lokkes til at se nyheder).

      * Tisse i det fri = wildplassen. Man kan høre at det plasker ude i det vilde. Klasse-eksempel på hvorfor jeg synes hollandsk er så sjovt et sprog, for der er mange af den slags sproglige ligefremheder. Handsker er håndsko, en kommode er et skuffeskab.
  • Recent Status Updates