Leaderboard

For et år siden havde Huxi Bach en virkelig interessant og ret animeret snak med selvsamme Willerslev om nærdødsoplevelser. Hvem ved? Måske giver de en lille forsmag på, hvad der venter. Det er i hvert fald en underholdende samtale, der stikker af i alle retninger. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-2022/ubegribeligt-naerdoedsoplevelser-11162220466

Tak. For at hoppe ud i farligt farvand, så indrømmer jeg blankt, at jeg helt klart tror der sker “noget”, som vi ikke lærer om i fysiktimerne. Eller i biologi, for den sags skyld. Det er især interessant med fortællinger fra f. eks. hostice med folks sidste oplevelser, inden de dør langsomt og naturligt. Mor fortalte jo også, at hun havde talt med min far, som døde for en del år siden. Det er en klassisk historie, uanset ens kulturelle baggrund, og bliver dermed lidt svær bare at affeje. Egentlig vil jeg helst tage billetten hurtigt ved at få en tagsten i hovedet eller blive totalt smasket i et trafikuheld. Omvendt kunne det være voldsomt spændende måske at blive hentet over til den anden side. Faktisk mere spændende end en nærdødsoplevelse ved hjertestop - det kan man bedre bortforklare med hjernekemi. Jeg er så nysgerrig, at jeg på en måde glæder mig til at finde ud af hvad der sker. Det hev SÅ meget i mig, at det faktisk er årsagen til at jeg droppede TikTok, hvor jeg fulgte nogle hospice-plejere. Nå… tilbage på sporet…. Hvad min bror har oplevet, har jeg jo kun fra ham og kan i princippet være noget han digter, eller i chocket over sorgen tror er noget, han har oplevet. Dagen efter mor døde kommer han hjem til en teleskop-fjeder-stang fra gulv til loft ude i badeværelset, der ligger på gulvet. Den ligger langs væggen. Pga stangen til badeforhænget, så skulle den falde skråt, for ikke at hænge på den. Så den skulle falde til siden og hoppe tilbage, for at ligge lige. Og den har aldrig før været væltet. Der var også nogle ting (han fortalte ikke hvad) der var faldet på gulvet i køkkenet. Der var kun ham og mig til bisættelsen. Min søster var i Fredericia og hans kone i Tokyo, så han vil sende gudstjenesten over messenger, så de kunne følge med. Han er ved at komme for sent til bisættelsen, da både hans android-telefon og ipad ikker virker da han skal gå. Han får det heldigvis til at virke men da bagklappen lukkes til rustvognen, forsvinder billedet til de to - der er dog stadig lyd. Skærmlyset i hans telefon er væk da vi er færdige med at snakke med præsten og tænder igen, mens han sidder ved siden af mig i bilen, uden han er inde i indstillinger. Min egen lille oplevelse var samme aften, mens jeg stadig håbede at overboen var flyttet fordi der var stille. En “tikkende-rullende” lyd fra trappen til ham ovenover - nok mellem et sekund og halvandet. Har aldrig hørt den slags lyd før. Kort efter et højt dunk henne i et hjørne - igen en ny slags lyd og ikke den sædvanlige, når lejligheden eller gulvet giver sig ved temperaturændringer. Eller fra naboen. Ting kan vælte - teknik kan svigte - ting kan begyndte at trille. Timingen med bagklappen på rustvognen var skummel og det hale kan sagtens være tilfældigheder, selvom det er spøjst at det lige sker i den uge. Men nogen vinder jo også to gange i Lotto, så…. Jeg ville gerne selv opleve væltede ting eller lign men jeg er vist ikke ret modtagelig over for den slags. Mor havde, påstod hun, flere oplevelser, alt efter hvor vi boede. Det eneste sted jeg selv har oplevet “ting”, var da vi boede i Spangsbro på Fyn, men der var ifølge mor også nærmest besat og der oplevede vi alle noget - selv vores katte for umotiveret sammen og blev bange for “ingenting”. Den dag vi flyttede ind, havde den ene kat næsten lige fået killinger og de lå i en papkasse i mine forældres soveværelse. Vi sidder og ser TV og slapper af, da mor pludselig råber “KILLINGEN” og løber ind på soveværelset. Inden hun får åbnet døren, ser hun en sort skygge flyve op af trappen til første-salen. Den ene killing mangler og vi fandt den aldrig. Da vi senere skal flytte og har pakket til flyttevognen næste dag og sidder og ser TV, der karter det rundt med sorte skygger. Jeg var ved at vold-skide grønne grise, kan jeg huske, men var heller ikke kæk ved at skulle alene op på mit værelse Hvad, hvem, hvordan og hvorfor - det aner jeg ikke. Om det er døde der ikke er færdige endnu. Et andet sæt energier. Mor der puttede sjove svampe i maden. Hypnose. Eller jeg bare skal have skjorten omvendt på???

Pokkers! Røg ud i en ufrivillig pause grundet noget øjenhalløj (inflammation af regnbuehinde og hornhinde, men ikke egentlig betændelse/bakteriel infektion). Først smerter og ret bekymret, men efter behandling begyndte at virke har jeg mere været besværet af at skulle vænne mig til briller igen, og at holde styr på øjendryp og piller mange gange om dagen. Har i den forbindelse også været forsigtig de første dage mht. motion - ja nok egentlig mest fordi jeg bare var bekymret og rundt på gulvet. Timing også virkelig dårlig i forhold til at afvige fra relativt faste rutiner. Svært at komme i gang igen, når det er koldt og mørkt og vådt. Vovede mig ud på en løbetur uden briller, men med regn og blæst og virkelig meget vand alle steder! Søndag d. 19. november Løb 3,9 km @ 6:26 Ville ikke have genkendt, hvis jeg mødte nogen jeg kendte (vejret var tilpas dårligt til at jeg stort set ikke løb på nogen i det hele taget), men kunne fint orientere mig i forhold til trafik og underlag. Kunne også holde et relativt stabilt tempo, selvom det var en uge siden jeg sidst havde været ude, og jeg endda også havde aflyst svøm. Men helt klart ikke noget jeg ville have lyst til at begive mig ud i, hvis det havde været mørkt. Sidste weekend gik med andre gøremål - både overspringshandlinger, egentlige ting der skulle ordnes, og en hyggelig spa formiddag, med en god veninde. I den sammenhæng fik jeg testet konceptet med kun at have kontaktlinse i det raske øje. Det fungerer egentlig ok i forhold til at kunne se nogen lunde på afstand, men giver lidt udfordringer med at læse. Har derfor ikke brugt den løsning til hverdag, men i dag gav det god mening i forhold til en løbetur. Søndag d. 3. december Løb 4,6 km @ 7:01 Var ret tilfreds med hvordan det gik i dag, specielt taget i betragtning at der er gået 14 dage siden sidst. Turen foregik mens sneen dalede og gjorde verden tyst og stemningsmættet. Her var det en stor fordel at det er en trailsko jeg har som min almindelige løbesko, og de første 2-3 kilometer følte jeg faktisk ikke at jeg skulle passe voldsomt på med fodfæstet. Det kom så mod slutningen af ruten - de sidste 1½ km var jeg også lidt udfordret på formen, og jeg måtte kortvarigt ned at gå efter 4 km. Efter løbeturen stod den på snerydning på matriklen - og nok af det til at jeg faktisk nåede mit "aktivitetsminutmål", selv om jeg ikke rigtig har lavet noget de andre dage i denne uge. Øjet er - som jeg forstod det ved sidste tjek - helet, og nu står den så bare på udtrapning af øjendråber. Det går der 10 dage mere med, men i næste weekend kan jeg begynde med kontaktlinser igen om dagen. Senere på måneden burde alt være tilbage til normal. Har heldigvis kunnet konstatere at kombinationen af pause og tyvstart på julehygge ikke har sat nævneværdige spor på vægten. Morgenvægt således (fortsat) 73,1 kg.