Sina

Hej Rasmus G. Her er dine muligheder:
1. Du lader være med at svare og ignorerer hende. Det vil i starten få hende til at tro, at din telefon ikke virker, at du ikke har fået beskeden, eller at du måske er indlagt på hospitalet og ikke kan kontakte hende, selv om du gerne ville. Senere vil hun så skrive igen, og så er du tilbage, hvor du startede
2. Du svarer kort og kontant, at du ikke er interesseret i at ses igen. Det vil få hende til at synes, at mænd er nogle svin, som kun er ude efter en ting, og derfor vil hun drikke sig fuld med sine veninder og på vej i seng vil hun så i sin brandert skrive til dig igen, og så er du tilbage, hvor du startede
3. Du svarer lidt vævende, at du har travlt for tiden, så det kan ikke være lige nu. Det vil få hende til at blive irriteret over, at mænd ikke bare kan melde klar ud hvad de mener. Hun vil afvente et stykke tid, og så vil hun kræve at du tager stilling og ikke leger med hendes følelser og holder hende hen, så hun sender en ny sms, og så er du tilbage, hvor du startede.
4. Du bider i det sure æble, siger ja til at ses, ender sammen med hende igen og modtager dagen efter endnu en sms. Du er i den grad tilbage, hvor du startede.
Du sidder med andre ord i saksen, og du skal i øvrigt være glad, hvis hun ikke er nigerianer og har givet dig både hiv og 17 unger (har jeg lige læst i en anden tråd).

Du fanger ikke min pointe. WOD'en var en tænkt eksempel, som dog sagtens kunne finde sted, og igen: nej det er ikke nybegynderens ansvar at se at den er for tung til ham, fordi nybegynderen har ingen viden om løftet, i stedet burde en af instruktørerne med den fine titel Crossfit level 1 cert gribe ind, og det samme burde instruktøren, hvis en atlet går for meget op i tiden og dermed har elendig teknik - det sker sjældent og nogle steder Aldrig!
Derudover så skal en atlet, der første gang prøver at dødløfte IKKE kører en WOD med så mange reps, om så atleten kun skal dødløfte 30-40kg. Chancerne for, at atleten får en dårlig bane (stangens bane) i løbet af WOD'en er relativ stor - nærmest uundgåeligt, hvorfor kroppen vender sig til at denne bane er rigtigt. Efterfølgende bliver det bare dobbelt så svært, at lære atleten et løft med en proper teknik, fordi han allerede har alle sine unoder!
Det er meget muligt, at DU har hovedet med dig, når du squatter tungt med høj puls, men derfor er det ikke ensbetydende med at alle har. Jeg kan lave flere tænkte eksempler, hvor det går galt - og jeg er også overbevist om, at et besøg på en crossfit side vil give mig rigeligt med billeder, der underbygger mine tænkte eksempler.
At sige til folk, at de skal efterlade egoet udenfor døren er lettere sagt end gjort - du kan også bare sige til de kriminelle, at de ikke må begå kriminalitet.
Du kan ikke sammenligne CrossFit- og fodboldskader. Der er elementer i fodbold, som ikke findes i CrossFit: spilletid, fysisk nærkontakt...
Instruktørerne har et ANSVAR, som de fleste ikke vælger aLt tage alvorligt. Det lyder på dig som om, at du mener det er folks eget problem? Hvad er instruktørerne der så for?!
Det bliver sidste post for mig i denne tråd, du kan sende mig en PM og/eller oprette en ny tråd, så vil jeg hellere end gerne diskutere det med dig deri.

Hvor var det du trænede?
Helt seriøst, så virker det til, at du bruger ret meget krudt på at lade dig irritere over det her, hvilket i mine øjne er ret latterligt eftersom du træner i et kommercielt center. At du kan irritere dig over folk, der ikke engang bruger det udstyr du skal bruge, forstår jeg intet af. Jeg har ikke lagt mærke til, at der er mærkbart flere mennesker, så det lyder lidt som om at du skal have noget at brokke dig over og du får et kick ud af at 'hæve' dig over de andre i centeret... Tænk, hvis folk sad og lavede analyser og kom med nedladende kommentarer om dig, da du startede med at træne, på et offentligt forum. Jeg synes bare det er fedt, at der kommer flere igang med at træne, og så længe jeg træner i FW ville jeg aldrig brokke mig over det...

2011 - Year of Transition/Year of Triathlon!
2011 har været noget af en rutsjebane-tur for mig, og jeg har på både det personlige og sportslige niveau oplevet op og nedture. Jeg gik ind i året med bukket nakke, efter jeg havde afsluttet et langt forhold til en utrolig sød pige. Hun var dog ikke den jeg skulle tilbringe fremtiden med, og selvom det var hårdt at finde ud af, er jeg stadig den dag stadig sikker på at det var den rigtige beslutning! Det medførte dog en periode med manglende trænings-kontinuitet, og et par måneder hvor alkohol var en mere naturlig væske at indtage end energi-drik. Jeg fandt dog ud af i løbet af Marts måned, at træningen var mit holdepunkt, og det var det skulle få mig igennem den svære tid. Og pludselig var meget af den triste stemning forsvundet, og med de lysere tider vi gik i møde, kom træningen og lysten til at træne helt naturligt igen!
2011 havde jeg sat mig målet at jeg ville gennemføre Challenge Copenhagen, og indrømmet, vidste jeg overhovedet ikke hvilken størrelse det var jeg havde sagt ja til. Som under-mål, og mere en oplevelse havde jeg valgt at køre La Marmotte med min gode ven Thomas. Det var en fantastisk oplevelse, og processen frem mod La Marmotte var mindst ligeså stor en del af oplevelsen som selv løbet. Igen vidste jeg ikke hvad det var jeg havde gået ind til, og de sidste uger blev jeg for alvor nervøs da det gik op for mig hvad det var for en størrelse jeg var gået ind til her. Et par ture til Sverige og Hallandsåsen hjalp på troen, samt en weekend i Alsace hjalp til med at forberede benene til den mastodont jeg stod overfor. Selve dagen står meget klart for mig, og er beskrevet andet steds her i loggen, men kort fortalt var det ligeså uhyreligt som man kan forestille sig. Jeg havde en god dag på cyklen, og jeg hængte sammen mentalt hele vejen. Det var små 9timer med konstant fokus på smerte, og det at bide tænderne sammen fik en helt ny mening for mig da jeg ramte bunden af Alpe D'Huez sidst på eftermiddagen. Den slagmark jeg var vidne til da jeg kørte op vil stå printet i hukommelsen, og det at se hvordan folk lå i hvert sving som nedskudte soldater gjorde stort indtryk på mig! Det var med knyttet næve, og glæde jeg fik krydset målstregen!

Hjemme igen i DK, var det nu at se frem imod København, og pludselig var målet meget meget tæt på - omend tvivlen omkring egen formåen og muligheden for at gennemføre var langt væk. Jeg var blevet boostet af en god performance til Øresund Challenge ugen inden LaMarmotte, hvor jeg overraskede mig selv i en sådan grad jeg ikke havde regnet med. Ved sidelinien havde jeg fået hep fra en helt fantastisk person, Jannie, som gik ind i mig med træskoene på tidligt den morgen, mens jeg stod i toilet-køen og lige skulle have styr på de sidste nerver ! Oplevelsen af ØC var fantastisk, og jeg tror det her gik op for mig hvad Tri og Triathleter er for nogen personer!

Fra midt Juli og frem til August var der kun en vej, og træningen hang sammen. Vi fandt sammen i en rigtig god gruppe af triatleter fra FDK, hvor jeg var kommet med på et 'potentials-hold'. Dette betød kvalificeret træning og hjælp, og pludselig var Tri en så stor og fokuseret del af mit liv, at alt andet virkede sekundært. Træningen holdt mig igang, og jeg kunne stå op hverdag med tanken på den træning jeg skulle lave. Om det var morgen-turerne til fantastiske solopgang ved Svanemølle-havn, strandvejsture med løbeskoenen på eller cykel-ture i nordsjælland, så gav det hele bare så meget mening i den tid. Og jeg vil altid huske den tid!
Som August nærmede sig og virkeligheden stod for døren, var det nu med en anden form for selvsikkerhed. Jeg blev stillet 'tids-spørgsmålet' gang på gang, og gik fra at 'ville omkring 12timer' til at komme tættere på 11 end 12 timer. Inderst inde vidste jeg, at jeg godt kunne mere, men ville heller ikke virke for høj-røvet omkring min tid, hvis nu jeg mislykkedes. Jeg var jo stadig meget usikker på hvordan benene ville reagere på at løbe mere end 21.1km. Den sidste uge op til Challenge var fantastisk og jeg brugte tiden på at være sammen med de andre triatleter. De sidste dage optil løbet fik jeg selvskab af Jannie, og vi fandt hurtigt ind i et makkerskab. Hun hjalp til og fik udstyret i top, samtidig med jeg kunne få lidt adspredelse fra triathlon og bare nyde den sidste tid frem mod dagen. Beskrivelsen af dagen står et andet sted i loggen - Men kort sagt var det mit livs oplevelse, og en dag der gik så forbandet hurtigt at jeg nu kun husker glæderne og de gode stunder fra dagen, og har glemt smerten. Men jeg ved at den var der!
En ting jeg var ufatteligt imponeret over var den støtte herinde fra, og tilkendegivelse fra folk jeg knapt har mødt IRL. At se Salt, MC og Clark stå ved knippelsbro var så stort og vigtigt et øjeblik, da det betød ekstra energi på et kritisk tidspunkt. Jeg manglede halvanden omgang, og mine ben var stive og tunge som fanden. Men et par smil og lidt BB! råb gjorde at jeg abstraherede fra smerten og kom videre. MarianneBB der fik snappet et genialet pic af mig i smertens vildeste øjeblik, og flere personas herindefra som stod et sted derude og var med på dagen.

Jeg var forberedt på at der ville komme en down-periode efter løbet, og blev da osse ramt af lidt post-IM blues. Dog fik vi hurtigt samlet penne op hvor vi slap, og kom videre i teksten. Jeg lavede lidt små-konkurrencer med et par af de andre Tri, og pludselig stod nye mål for dagen. Inden året var omme havde jeg allerede de næste konkurrencer på bordet, og det er nu dem jeg ser frem imod. 2012 bliver et år med forhåbentligt ligeså mange oplevelser som 2011, og jeg glæder mig som et barn til at komme igang med træningen.
Mål for 2012:
Abu Dhabi - 8timer (ish), Age Group Placering: Top 10
IronMan Lanzarote - Sub 12timer, Age Group Placering: Top 10
Øresund Challenge - 4t30min-4t40min
10Km - Sub 45min
5Km - Sub 20min
Deltagelse i flere små-løb (Sjælsø, 10Km Marathon test, etc, etc)
/Godt Nytår

Du kan ikke argumentere mod fakta med selv alverdens ævl. Fodbold handler om mål og dem har fede-Ronaldo lavet flest af på den største scene. At udelade ham er ignorant.
Jeg er lidt nysgerrig omkring din tilsyneladende store ekspertise udi pre-WW fodbold. Hvor meget video har du set med feks Sofus Krølben, siden du skråsikkert kan vurdere at han er blandt de bedste i verden nogensinde?
Hele diskussionen er for øvrigt lettere fjollet uden klart definerede kriterier. Hvordan vil du sammenligne en målmand med en back? En stopper med en wing?
Det ender med at være en meget imponerende måde at nævne en masse navne på ligegyldige mennesker på.

En lille video af igårdagens late night træning:

Den slags bemærkninger er givetvis også medvirkende til at en del kvinder ikke vover sig derind

For en 'elite-motionist' som dig, kan det måske godt gøre en forskel med en ugentlig kæmpebrandert på Zefside? Sådan en 5-10 gode cocktails har en ikke ubetydelig mængde kalorier. Plus øget appetit og nedsat fedtforbrænding dagen efter (eller er det sidste en myte?).

Ha, det er sandt. Det er god nok træning. ELITEmotionisten ville approve, afslutte med en halv drink, score i ædru tilstand, få god nattesøvn ved siden af lækker islandsk pige og være på toppen dagen efter.
EliteMOTIONISTEN derimod, han drikker tre marmeladeglas bagefter, indtager yderligere 3000 kalorier i kyllingespyd og franske hotdogs fra 7/11 under sit blackout, sover for lidt, træner med nedsat kraft dagen efter og ser sig nødsaget til at oprette tråd på mol om, hvordan man kan tabe sig. Sådan ca.

Ha, det er sandt. Det er god nok træning. ELITEmotionisten ville approve, afslutte med en halv drink, score i ædru tilstand, få god nattesøvn ved siden af lækker islandsk pige og være på toppen dagen efter.
EliteMOTIONISTEN derimod, han drikker tre marmeladeglas bagefter, indtager yderligere 3000 kalorier i kyllingespyd og franske hotdogs fra 7/11 under sit blackout, sover for lidt, træner med nedsat kraft dagen efter og ser sig nødsaget til at oprette tråd på mol om, hvordan man kan tabe sig. Sådan ca.

For en 'elite-motionist' som dig, kan det måske godt gøre en forskel med en ugentlig kæmpebrandert på Zefside? Sådan en 5-10 gode cocktails har en ikke ubetydelig mængde kalorier. Plus øget appetit og nedsat fedtforbrænding dagen efter (eller er det sidste en myte?).

For en 'elite-motionist' som dig, kan det måske godt gøre en forskel med en ugentlig kæmpebrandert på Zefside? Sådan en 5-10 gode cocktails har en ikke ubetydelig mængde kalorier. Plus øget appetit og nedsat fedtforbrænding dagen efter (eller er det sidste en myte?).

For en 'elite-motionist' som dig, kan det måske godt gøre en forskel med en ugentlig kæmpebrandert på Zefside? Sådan en 5-10 gode cocktails har en ikke ubetydelig mængde kalorier. Plus øget appetit og nedsat fedtforbrænding dagen efter (eller er det sidste en myte?).

Find Sina.

Præcis - og derfor er crossfit noget lort...

Drømmen gik i opfyldelse! Min plan fra start var at følge 3:30 ballonen indtil HM, og derefter se, hvad benene sagde. Simpelthen fordi, jeg var bange for at gå kold.
Men da jeg rundede de 21,1 i 1:41:24 og havde friske ben, fortsatte mit pace. Da jeg havde 8 km igen, var det ikke sjovt mere, og jeg skulle virkelig kæmpe for at holde mig under de 5:00/km.
Men det lykkedes og jeg kom ind i fantastiske 3:23:01. Det er mere en godkendt, og jeg er ovenud lykkelig!

Next stop: Berlin...

Jeg er ret sikker på at Droopy har ret og hans links er gode... Jeg skrev selv følgende til mit faglige netværk forleden, da samme spørgsmål kom op:
At strække ud eller ikke at strække ud
Der er rigtig mange forskellige meninger om effekten af det at strække ud. Nogle er evidensbaserede og andre ikke. Desværre forholder det sig også sådan at selv de evidensbaserede meninger hviler på et ustabilt grundlag. Meget af den forskning der er foretaget indenfor emnet er med ret små grupper af forsøgspersoner, ofte er forsøgspersonerne unge og veltrænede i forvejen eller også er typen af stræk ikke repræsentativ osv.
En ting der er værd at holde sig for øje er hvad det er man ønsker at opnå med udstrækningerne. Der er en række ting man normalt forsøger at opnå ved at strække ud:
1. Undgå DOMS
2. Forebygge skader
3. Øge fleksibilitet
4. Hjælpe helingsproces
Nedenfor vil jeg med links og kommentarer forsøge at skabe et overblik over den evidens jeg umiddelbart har kunne grave frem og dokumentere for at man skal strække ud eller ikke.
1. Undgå DOMS
I folkemunde hedder det sig at man skal strække ud for at undgå DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness). DOMS er den ret intense ømhed man får i musklerne enten næste dag eller dagen efter, efter træning. Følgende Cochrane review konkluderer, at der ingen beviselig effekt er på DOMS af at strække ud.
Stretching to prevent or reduce muscle soreness after exercise af Herbert RD og de Noronha M
”The evidence derived from mainly laboratory-based studies of stretching indicate that muscle stretching does not reduce delayed-onset muscle soreness in young healthy adults.”
Så noget kunne tyde på at netop udstrækning ikke hjælper mod DOMS, selvom at mange stadig strækker ud med netop dette som årsag. Næste review viser også at der ikke umiddelbart er nogen gevinst at hente hvad angår DOMS eller forebyggelse af skader.
Stretching Before and After Exercise: Effect on Muscle Soreness and Injury Risk af J. C Andersen
”That is, if stretching effectively reduces soreness, then future performance may be relatively unaffected. In contrast, the results of this systematic review by Herbert and Gabriel do not support the role of stretching, as performed in the included studies, in decreasing muscle soreness after exercise.”
2. Forebygge skader
For Runners, Static Stretching May Be Outdated af Allison Aubrey
"I was surprised actually that the stretching didn't prevent injury," says Pereles. "But that's just the way it was. There was absolutely no benefit."
3000 løbere i to grupper, en stræk og en ikke-stræk gruppe. 16% af alle 3000 løbere blev skadet i løbet af 3 måneder, men der var ingen statistisk signifikant fordel for stræk gruppen, frem for ikke-stræk gruppen. Strækkene i undersøgelsen var 3-5 minutters klassiske statiske strækøvelser af lår, læg og baglår. Peter Sherry viser bl.a. også på video, hvordan at han mener at man bør strække ud i stedet, men det lader ikke til at netop den måde at strække ud på er særligt godt undersøgt heller.
3. Øge fleksibilitet, koordination og effektivitet
Chronic static stretching improves exercise performance af Kokkonen J, Nelson AG, Eldredge C og Winchester JB.
” This study suggests that chronic static stretching exercises by themselves can improve specific exercise performances. It is possible that persons who are unable to participate in traditional strength training activities may be able to experience gains through stretching, which would allow them to transition into a more traditional exercise regimen.”
Denne undersøgelse peger på at der for mennesker der er for svage til at lave anden form for styrke træning kan være en signifikant forbedring af deres muskelstyrke ved at udføre statiske strækøvelser for alle de store muskelgrupper i kroppen. Denne forbedring vil for nogle kunne bruges som afsæt til at komme i gang med videre muskelopbygning. Oplagt viden for folk der arbejder med rehabilitering!
Sit-and-reach flexibility and running economy of men and women collegiate distance runners af Trehearn TL og Buresh RJ.
”The significant relationship demonstrates that the less flexible distance runners tended to be more economical, possibly as a result of the energy-efficient function of the elastic components in the muscles and tendons during the stretch-shortening cycle.”
At have smidige muskler og sener lader ifølge denne undersøgelse til at have en begrænsende effekt på den kraft der kan udvikles i de pågældende muskler og sener. Lidt ligesom at en elastik der kan strækkes meget langt har et mindre smæld, end en kort stram elastik. Når man bevæger sig og har bruge for eksplosiv kraft fra sine muskler kan det altså være en ulempe at være for smidig. For nærværende undersøgelse gjaldt det altså at løbere fik en dårligere løbeøkonomi ved at have meget smidige læg-, lår- og hasemuskler.
The Effect of Different Warm-Up Stretch Protocols on 20 Meter Sprint Performance in Trained Rugby Union Players
”It was concluded that static stretching as part of a warm-up may decrease short sprint performance, whereas active dynamic stretching seems to increase 20-m sprint performance.”
Et studie der er enig med Trehearn og Buresh ovenfor, som samtidigt bakker op om Sherrys pointe fra tidligere omkring effekten af den dynamiske udstrækning.
Does Stretching Improve Performance?: A Systematic and Critical Review of the Literature af Shrier, Ian MD, PhD
”An acute bout of stretching does not improve force or jump height, and the results for running speed are contradictory. Regular stretching improves force, jump height, and speed, although there is no evidence that it improves running economy.”
Endnu et review der bakker op om de tidligere nævnte, samtidigt med at det peger på at hoppe højde og hastighed kan øges gennem udstrækning. Det kunne tyde på at der som det nævnes i gode gamle Erik og Lotte Tybjerg-Pedersens bog Krop og Træning, er en koordinationsgevinst at hente fra udstrækninger også (s. 102).
Acute Effects of Stretching Are Not Evident in the Kinematics of the Vertical Jump
”Stretching prior to stretch-shortening cycle activities like the vertical jump results in small decreases in performance in some subjects, but the nonsignificant biomechanical changes suggest that neuromuscular inhibition may be the mechanism rather than changes in muscle stiffness.”
Her peges der på at udstrækning umiddelbart inden højdespring har en begrænsende effekt på den kraft der kan udvikles, men at den ikke hidrører fra ændringer i biomekaniske forhold (muskler og seners elasticitet), men fra at der sker en neuromuskulær begrænsing. Præcis hvordan det sker, kan jeg ikke læse ud af abstraktet, men jeg forestiller mig at det kunne have noget at gøre med en svækkelse af sensibiliteten af de refleksbuer der styrer agonist/antagonist forholdene i de involverede muskler. Så denne undersøgelse taler imod at man skal strække ud inden at man skal lave noget der kræver en voldsom kraftudvikling.
4. Hjælpe helingsproces
Dette punkt er lidt iffy, forstået således, at jeg mener en gang at have hørt at udstrækning kan have en positiv effekt på hvordan væv vokser sammen. Navnlig muskelvæv skulle vokse mere ensartet sammen, hvis man brugte de beskadigede muskler, trænede dem og strakte dem. Jeg prøvede at finde hvor i mine lærebøger at det stod, men fandt ikke umiddelbart noget. Så lavede jeg lidt research på nettet og fandt nedenstående tre links, som rimelig overfladisk kunne låne vægt til min påstand.
The Effects of Early Mobilisation and Immobilisation on the Healing Process Following Muscle Injuries
” When mobilisation is started after a short period of immobilisation a better penetration of muscle fibre through the connective tissue is found and the orientation of regenerated muscle fibres is aligned with the uninjured muscle fibres.”
Forsøg med rotters gluteus maximus viste at mobilisering gav en bedre muskelvævs heling end immobilisering. Det handler dog ikke så meget om stræk, som det handler om bevægelse i det hele taget. Kombineret med viden fra Kokkonen et al.s undersøgelse ovenfor kunne der måske være noget ræson i at benytte stræk som en rehabiliteringsstrategi efter operationer, hvor folk af en eller anden grund er meget svækkede.
Soft tissue wound healing review
Der er et eller andet ved dette review som gør mig lidt luren på det, men jeg kan ikke sætte fingeren på det. Men uanset hvad så lader det til at være en meget fin generel gennemgang af vævs helingsprocesser. I forhold til mine tanker om bevægelse/stræk og opheling, så er særligt følgende passage interessant:
”The initial deposition of collagen produces relatively weak fibrils with random orientation. With maturity, the collagen becomes more obviously oriented in line with local stresses.”
Altså at de kollagene fibre efterhånden som de modnes under helingsprocessen vil rette sig ind efter trækretningen i vævet. For muskler vil det selvfølgelig være i den retning muskelfibrene trækker. Det ovenstående citat bygger i øvrigt bl.a. på nedenstående undersøgelse.
The effects of increased tension on healing medial collateral ligaments af Mark A. Gomez, PhD et al.
Jeg synes at abstracted til denne undersøgelse er lidt svært tilgængelig, men som jeg forstår det er essensen den at forsøgskaninerne (ja det er rigtige kaniner) der kunstigt får mere stress (træk) på deres ligamenter under opheling, heler bedre og stærkere op end dem der ikke gør. Konklusionen burde så være den at bevæger man sig, strækker man sine skadede lemmer under ophelingen skulle det have en gavnlig effekt.
Afslutningsvis
En ting er sikkert og det er at der er brug for mere forskning. Som nævnt i indledningen, så er de fleste forsøg foretaget med meget få forsøgspersoner, dernæst er der en del der er udført på dyr og de lader sig derfor ikke direkte oversætte til mennesker uden videre.
Den evidens vi har peger i retning af at det at strække ud med statiske stræk sjældent har den effekt som vi i ønsker og tror. Noget kunne tyde på at vi skal have mere fokus på dynamiske stræk og opvarmning, hvis vi skal forebygge skader og øge vævets fleksibilitet. Visse former for sport og bevægelse kræver dog en kraftudvikling, som tyder på at ville blive hæmmet af smidige sener, ledbånd og muskler (f.eks. cykling og løb).
Jeg har ikke haft tid til at undersøge effekten af proprioceptiv neuromuskulær facilitering (PNF) og andre tilsvarende systemer, men jeg kan godt være lidt mistænkelig overfor metoder der benytter sig af at sætte den refleks der beskytter leddet mod overstrækning ud af spillet. Det må blive en anden gang…
Min gamle fysioterapeut sagde, den gang da det var oppe i medierne at det ikke længere havde nogen effekt at strække ud, at det jo stadig var en behagelig og meditativ måde at køle ned på efter en god gang træning. Jeg er enig og hvor meget jeg end synes at det er vigtigt at lytte til den videnskab jeg henviser til ovenfor, så mener jeg også, at det er enormt vigtigt, at eksperimentere, lege og lære selv. Det der virker for dig er vigtigt. Hvis du ikke er elitesportsudøver og ikke har planer om at gennemføre et maraton eller på anden måde udsætte dig for ekstreme kropslige udfordringer, så kan du sagtens nøjes med at lytte til dig selv. Selvfølgelig gerne med kyndig vejledning fra en psykomotorisk terapeut ;)
Andre links som kan bruges
Artikel om udspænding her på MOL
Artikel om stræk fra About.com (den her artikel på About.com er faktisk rigtig rigtig god. Den trækker på mange af de samme ressourcer som jeg har gjort ovenfor. Er ked af at jeg fandt den som en af de sidste kilder. Hvis du synes at det ovenstående er kedeligt, så prøv med den her i stedet.)
http://en.wikipedia.org/wiki/Stretching

BJJ er i mine øjne ikke velegnet som praktisk selvforsvar. Det sker bare ikke særlig tit at man har lyst til at ligge og rode rundt på jorden med en fuld nar klokken hest en fredag nat.
BJJ er et fantastisk værktøj for en MMA kæmper og det er fint som standalone sport. Det er bare ikke særlig effektivt som selvforsvar.

Hvor forudsigeligt.....

Kære Jan.
Kan du ikke forklare hvorledes dit 'Projekt Smørhul' udmønter sig i praksis? Er der en hjemmeside eller publikationer? Umiddelbart virker det som om du interesserer dig for olier og vitaminer.
Jeg interesserer mig også for forskellige ting, uden at skulle døbe de forskellige interesser for projekt something something.
Og hvorfor skal navnet 'projekt trafiksikkerhed' også nævnes hver gang, når det ligeledes er komplet irrelevant?

Sidste egentlige træning inden lørdagens stævne blev sidstnævnte. Dog var jeg nede fredag morgen og røre mig lidt.
Træk op til 60 kilo.
Stød op til 70 kilo.
Finito.
Lørdag:
Stod op 7.30 sammen med min kæreste, kunne konstatere at min lænd i dagens anledning og for første gang i ganske lang tid havde valgt at være grundigt øm. Spiste morgenmad og rendte rundt om mig selv en halv times tid og kørte så mod Bagsværd kl 9.00. Indvejning ca 9.40 på 91,8 kg i underdrenge.
Så gik der en del tid med at se på de to ældste grupper samt de tre tilmeldte veterankvinder løfte. Jeg har desværre lidt svært ved at huske navne, resultater og klubnavne, da jeg var i min egen lille verden, men lad det være sagt, at der blev lavet nogle virkelig imponerende ting! På dette link kan man se nogle af dem, der var med, selvom det er fra sidste år: http://www.weightlifting.dk/da/Nyheder/2010/November/DM%20og%20NM%20Masters.aspx
Preben
Klubkammerat Per og mig selv var dagens yngste deltagere med vore spæde 36 år
Jeg havde en del nerver på og fight og flight var fordelt på flight indtil opvarmningen til træk, hvor jeg fik taget fuck-ja hatten på og fighten kom op i mig. Adrenaline is a hell of a drug. Desuden forsvandt min ømhend i lænden med en blid bløb fornemmelse, da jeg rejste mig fra stolen for at varme op til træk. Nogle gange tror jeg min krop har sin egen hjerne.
Opbakningen fra klubben var en VMdeltager værdig! Flemming, Kurt og Niller stillede op som coaches og Christian Squatelsker, Jesper fra forsvarsministeriet, Pers Brormand og Alex med de gode ben sørgede for bundsolid moralsk støtte. Tusind tak for det og glæder mig til kunne hjælpe dem med at stille op en dag! Desuden var min smukke kæreste klar med kameraet og kærlighed fra morgen til aften
Der var en anelse trange kår til opvarmning, da den foregik i en gruppe på 10 på bare tre stænger, men da veteraner er sådan nogle gentlemen, var der ingen problemer med at komme til.
Startvægte var opgivet til 90/110 og det holdt jeg mig til. Da over 90 har været min nemesis i lang til, var det for mig virkelig virkelig vigtigt at naile åbneren overbevisende.
90 - godkendt 3-0 Solidt løft. Der blev snakket lidt om 95, men valget faldt på 94 i andet, i samråd med Kurt.
94 - godkendt 3-0. Førstehivet tog en halv time at gennemføre. Sådan føltes det. Jeg kan huske, jeg nåede at tænke, "den er tung.." men så var det warface og videre, videre, videre. Pr og stævne pr med 4kg. Bum! Slappede en lille smule af i bundstillingen, hvilket blev pointeret af Niller.
I tredje var der ikke flere nerver tilbage og vi bad om 96.
96 - godkendt 3-0 Pr og stævne pr med 6 kilo. Nu er der i hvert fald hul på bylden hvad angår 90+ i træk. Dybt tilfredsstillende. Denne gang arbejdede jeg nådesløst gennem hele løftet og førstehivet var ikke så intimiderende som i andet forsøg.
Teknisk gik det som det skulle og ellers var der heller ikke noget af det, der var kommet op. Jeg er ikke stærk nok til at muskle træk op.
Stød
110 - godkendt 3-0. Jeg havde en ide om at øge til 111-112 for åbneren, så jeg kunne købe lidt tid men Flemming rådede mig til at gå 110-115 og så whatever, for at spare mig selv på 1 og 2 forsøg.
115 - godkendt 3-0. Stævne pr +5kg.
118 - jeg troede bare ikke helt på 120 og den var nok heller ikke kommet med For en gangs skyld var det ikke rejsningen der var problemet, men jeg var reelt presset på opadstødet, hvor jeg endte med at hoppe lidt sidelæns med fødderne. Pr med 3kg og stævne pr med 8kg.
6/6 godkendte. 96/118@91,8 og dermed tokamp på 214 hvilket et stævne pr +14kg.
Helt perfekt og inderligt tilfredsstillende dag. Nu er der nok ikke så længe til det bliver nemt at regne % ud til min træktræning
Der kommer nogle videoer op senere på dagen af mine løft.
Jeg kan se på film, at der er to-tre tekniske ting jeg skal arbejde på, nemlig mit greb i modtagelsen af vendinger og så især min fart under stangen i træk. Og så skal jeg ikke stå så længe og fedte, inden jeg støder op.
Farvel og bum!
Edit: Tak Thyge

Det lyder som om du bliver utrolig irriteret over folk som råber, folk der spørger om udstyr bliver brugt, folk der spørger om de kan tage et sæt af det udstyr du bruger.
Det fatter jeg simpelthen ikke. Hvad er problemet? Må man ikke være i nærheden af dig eller hvad? Sælg din bil og lav et hjemmegym, så slipper du for andre mennesker.

Hejsa...
Jeg tror mange af de ting der er blevet nævnt er rigtige.
Generelt tror jeg det er et meget mandsdomineret område og som rigtig mange kvinder (jeg selv inkluderet) ved meget lidt omkring. Jah jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide mere og har da nysgerrigt gået og luret på fri-vægts området før jeg tøffede ned til de der maskiner som min træningsvejleder har planlagt for mig. Og ja der er mange store fyre, som trækker frygtindgydende store vægte, og nogen gange glor de altså når man går fordi (nok fordi man også selv går og ser lidt måbende ud over nogle af de vægte man ser dem trække ud af øjenkrogen..).
Men jeg tror også at vi lever i et mærkeligt-mystisk samfund hvor der er et forplumret forhold til det med femininitet og maskulinitet. Hvor grænserne for hvad der er okay for hvilket køn at gøre er blevet så grå-tonede at det er blevet en forvirrende jungle og navigere i, samtidig med at nogle rigtig stærke køns idealer stadig dominerer. Jeg har set massere statistik der peger på at vi som kvinder presser os selv til at præstere mere og mere karriere. Samtidig påpeger statistik som helt kolde fakta at jo højere op af rangstien du kravler som kvinde, jo mere falder din sandsynlighed for at blive gift - mens kurven er omvendt for mænd. Kvinder vil giftes med mænd som er deres ligemænd eller bedre stillet socioøkonomisk set hvor mænd (statistisk set) foretrækker kvinder som er lavere stillet end dem selv.
Jeg tror dette kommer sig af at det med magt, styrke osv. er områder som helt basalt i vores naturlige forståelse af verden, i de skemaer vi holder som grundlæggende sandheder er maskuline områder. Og jeg tror at de er noget vi er bevidst om til dels, vi vælger hvor vi kæmper vores kampe, vil vi ofre kærligheden for frivægtene/karrieren/handyevner osv (ja jeg har faktisk selv en skruetækker og har helt selv samlet mit ikea skab og formateret min PC)? eller vil vi bibevare områder i vores liv hvor vi er ubetvivlsomt feminine fordi her er de fleste mænd mere magtfulde, uden at skulle arbejde besynderligt meget på det - hvilket herved øger vores chance for at finde en partner.
Jeg tror grundlæggende at jo flere maskuline kvaliteter vi som kvinder indkoorpererer i vores person så begrænser vi antallet af partnere der er til rådighed for os. Han skal enten stadig være os overlegen på nogle af områderne eller også skal begge parter være så ubetvivlsomt sikre på deres maskulinitet / femininitet at dette ikke kan rokkes med uanset hvor mange køns-kropstegns modstridende kvaliteter ens partner besidder.
Så jeg synes ikke man skal tænke det er da nogle "fjollede kvinder som ikke gider passe på deres kroppe..." for mig ser jeg det som et udtryk for at de navigerer i et socialt landskab. Det er kvinder som balancerer deres femininitet og maskulinitet.
På samme måde er det da også et plus hvis du som mandlig sygeplejeske i fritiden skulle have som hobby at styrketræne og køre på motorcykel.
Så det at jeg er omkring 164 høj, har runde former, læser et vældigt kvindedomineret fag, har en forkærlighed for stilletter og fikse kjoler, samt i min fritid passer børn og arbejder med unge, gør nok at jeg har nok feminine ting til at kunne lure nysgerrigt på fri-vægtsområdet og spekulere på om det ikke kunne være lidt cool at kunne dem der, som jeg tror der hedder chin ups. Og at jeg tidligere har været meget optaget af kampsport.
Med fare for at blive ganske upopulær så synes jeg da også tydeligt man kan se denne forhandling af femininitet og maskulinitet på dette forum - men det skal måske i højere grad ses som min uvidenhed for det mandlige univers - you decide. Her virker der i hvertfald til at være en accepteret omgangstone med at joke om homoseksualitet, med sig selv som punchline. Det er ifølge min mening fedt og dejligt og jeg ser det i denne sammenhæng ser som et muligt udtryk for at det er mænd som har så mange dybt maskuline træk inkoopereret i deres person, at deres maskulinitet ikke ville blive draget i tvivl, selv hvis de helt åbenlyst smed den på gulvet og hoppede lidt på den for god ordens skyld. Det får næsten den modsatte effekt, den åbenlyse disrespekt for maskuliniteten, bliver et udtryk for dens styrke og holdbarhed. De kan altså sagtens gå at klappe hinanden i røven uden at de nogen sinde ville blive opfattet som feminine. Lige som de kan dyrke deres udseende på en nærmest feminin facon, og rose hinandens "flotte patter" - uden at det bliver opfattet feminint.
Så konklusionen på denne smøre må nok blive, at for nogen kvinder der handler det om manglende viden, og for andre der handler det om femininitet og for ganske mange sikkert en blanding af de to ting og mediernes markedsførelse af styrketræning som noget maskulint - som tidligere nævnt.
anyway +AH hvor træner du osv. jeg er som sagt uvidende men nysgerrig, så hvis du er frisk på at lære fra dig, kunne jeg måske nok være interesseret :)
- Jannie

David, du ser ALT for dogmatisk på det her.
Jeg er ikke i tvivl om at den fysiske forberedelse mange steder er sub par, men jeg er til gengæld også af den overbevisning at det ikke altid betyder så meget som man skal tro. Derudover er jeg overbevist om at din definition af hvad der er konstituerer en "atlet" er alt for smal. Nej, Man har ikke samme fokus på performance markører (10 yard, 40 yard, vertical osv) i håndbold som i football, men det er muligvis fordi det i forvejen er dårlige markører. Jeg synes ihvertfald at det er slående at flere af dem som er kåret som workout warriors i combine har fejlet miserablet samt at performance i combine generelt ikke er en god markør for udviklingen af en spillers karriere (Der er der lavet studier på).
En håndboldspiller skal kunne holde øje med bolden under løb (hvilket nok fordrer en anden form for løbestil end en receiver i football), have god timing i forhold til kropsfinter, være god til sidecutting fra stilstand, være god til løbende høje spring, samt at lave faldspring fremad fra stilstand. Ingen af disse parametre passer særligt godt sammen med det du kalder atletiske evner. Spørg lige dig selv om det ikke er muligt at det er din definition den er gal med?
Målt på dine parametre er football spillere helt sikkert bedre atleter, spørgsmålet er bare om din definition lige så let kan trække ned over andre sportsfolk, som du gerne vil have det til?
Derudover er din sammenligning med en playbook som udtryk for de taktiske elementer helt ude at skide. Jeg håber selv du kan regne ud hvorfor. Det er ikke bedre eller dårligere. Det er bare noget andet. Noget HELT andet.