Christian B

Det handler om at få det flotteste fjas på pikken!

Fremgangsmåde:
1. Kom lidt kokosolie på panden ved middelvarme
2. Svits karry i kokosolie (ikke mere end 1 minut)
3. Slå æggene ud på panden og rør rundt.
4. Når æggene begynder at få en gylden farve tilsætte spinat og tomat.
5. Tag det hele af efter et par minutter og server med det samme. Velbekomme.
OBS: Salt er ikke en del af paleo diæt – (hvor skulle jægerne få det fra?) Men hvis man ikke er så strikt med diæten er det bestemt lækkert med en smule god havsalt.
Måske den jæger der har været så dygtig at skaffe karry (og kokosolie) også kan opstøve lidt salt!

Yes.
En syvmåneders ansættelse som kommunikationsansvarlig for et beskæftigelsesprojekt på Frederiksberg.
Det bedste ved det er at det ikke er et "bedre end at sidde hjemme"-job, men helt reelt et fedt job med gode muligheder. Specifikt med virkelig gode muligheder for at lære folk at kende i hele Frederiksbergs organisation.

Grumme tømmermænd.
Grumme tømmermænd er for mig noget med at ligge en hel dag i fosterstilling og græde over at være så udueligt et menneske. Jeg orker dårligt at supersætte normalt, hvis man gør det med grumme tømmermænd, Well så har man ikke grumme tømmermænd :D

Grumme tømmermænd.
Grumme tømmermænd er for mig noget med at ligge en hel dag i fosterstilling og græde over at være så udueligt et menneske. Jeg orker dårligt at supersætte normalt, hvis man gør det med grumme tømmermænd, Well så har man ikke grumme tømmermænd :D

Grumme tømmermænd.
Grumme tømmermænd er for mig noget med at ligge en hel dag i fosterstilling og græde over at være så udueligt et menneske. Jeg orker dårligt at supersætte normalt, hvis man gør det med grumme tømmermænd, Well så har man ikke grumme tømmermænd :D

Grumme tømmermænd.
Grumme tømmermænd er for mig noget med at ligge en hel dag i fosterstilling og græde over at være så udueligt et menneske. Jeg orker dårligt at supersætte normalt, hvis man gør det med grumme tømmermænd, Well så har man ikke grumme tømmermænd :D

Grumme tømmermænd.
Grumme tømmermænd er for mig noget med at ligge en hel dag i fosterstilling og græde over at være så udueligt et menneske. Jeg orker dårligt at supersætte normalt, hvis man gør det med grumme tømmermænd, Well så har man ikke grumme tømmermænd :D

Lad os få afslutningen på historien

I weekenden er første måltid ca kl 16 og så spiser jeg ellers hvad jeg har lyst til, is, burgere og andre lækkerier + rigeligt alkohol.
Mine resultater er lysår bedre end noget jeg har opnået med at tælle kcal, spise *sundt' osv.

Tror ikke du kan holde en uge!!!!

I weekenden er første måltid ca kl 16 og så spiser jeg ellers hvad jeg har lyst til, is, burgere og andre lækkerier + rigeligt alkohol.
Mine resultater er lysår bedre end noget jeg har opnået med at tælle kcal, spise *sundt' osv.

Tjae, jeg skulle vel lige vænne mig til at ignorere sulten, men det gik ret hurtigt.

SM Linieløb


Egentlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet skulle køre SM løbet i Sengeløse, da jeg ikke havde fået meldt mig til. Eller det troede jeg da i hvert fald ikke at jeg havde. Da jeg lørdag aften sad og kiggede startlisten igennem kunne jeg dog se mit eget navn figurere, og så var den jo god nok.

Sidste år var løbet nok det hårdeste der blev kørt i sæsonen. En massiv vind, kulde, og regn til de første starttider gjorde at de 90 km var et decideret udskilningsløb. Jeg mener vi var omkring 80 til start og 30 der gennemførte. Scenariet i år var dog noget anderledes med temperaturer over 15 grader, høj solskin, og en moderat vind. Ruten var endda også blevet overhalet med en omgang nyere asfalt på et ret afgørende sted. Ca. 4 km inden mål laver man et skarpt højresving og så kører man ellers ind på en smal markvej. Sidste år var asfalten helt elendig på det stykke, og der var dybe render i begge sider af vejen. Det var der så ikke i år.

Med en starttid kl. 12.05 var der masser af tid til at sove igennem, og tage det stille og roligt i løbet af formiddagen. Det fik jeg så også gjort. Jeg havde det faktisk lidt ligesom i løbet i Greve, for jeg følte aldrig rigtig at jeg vågnede for alvor om morgenen. Men da jeg havde pakket cyklen ud, og trillede afsted i korte rør og arme, så var jeg noget friskere igen. Efter en halv times opvarmning stod jeg ved starten 10 minutter før. Jeg skulle i hvert fald ikke lave samme fejl som sidste løb hvor den første halve omgang blev brugt på at slide sig selv ihjel for at køre sig op igennem feltet. Den tanke har jeg egentlig udviklet lidt, for når folk siger at D klassen er begynder klassen, så har de selvfølgelig ret. Men der er et par årsager til at D klassen til tider kan være ubarmhjertig. Niveauforskellen kan til visse løb være ekstrem. Er der nogle stærke der ligger hårdt fra land, og man selv er startet midt i feltet, kan løbet være ovre allerede der, fordi man måske ligger med nogle svagere ryttere der ikke kan lukke hullerne når de opstår. Det er i hvert fald lært efterhånden.

Ved starten fik jeg snakket lidt med de andre, og jeg har fundet ud af at et tidligere søsterselskab til min nuværende arbejdsplads, som ligger 2 etager under os, har en rytter som også kører i D og som åbenbart har lagt mærke til mig/ved hvem jeg var. Ham var jeg nede og møde fredag i sidste uge, og han stod da også lige bag ved mig ved starten. Så ham fik jeg også lige snakket lidt hurtigt med.

Fuld fart over feltet da starten blev givet fri, og allerede efter første sving var der en Ringsted mand der gik i front og gav den fuld gas. Jeg gik med, og vi var et par stykker der forsøgte at få det til at køre rundt. Men feltet var selvfølgelig lige bag ved. Der var en række angrebsforsøg på første omgang, men ingen der rigtig kom afsted. Jeg var selv med i et enkelt eller to fremstød, men som sagt uden held. Første omgang blev kørt med lige over 40 i snit.

På anden omgang stak en fra klubben alene, og han fik et hul da fronten af feltet slet ikke kørte. Da slingrede lidt fra side til side fordi ham i front ikke ville føre mere, og pludselig svingede de til en side så jeg kom fri, og så tog lysten over. Jeg klikkede et ekstra gear på, og så kørte jeg afsted. Jeg nåede at råbe et par gange at han skulle sætte farten op inden jeg fik ham hentet, og vi kørte en km's penge, og så var vi hentet igen.

Kort inden vi ramte markvejen kom der et angreb fra Ordrup igen, men han fik timet svinget forkert og endte ude i grøften. Det så faktisk ret komisk ud, og jeg troede først at han havde fået en punktering og dermed ikke kunne styre cyklen, men der havde været et lille optisk bedrag i det sving som gjorde at han troede det kom før det gjorde. Kort tid efter var der en FBL rytter der stak afsted. Feltet kiggede bare på mens han kørte, og jeg hørte så ham fra FBL jeg havde snakket med tidligere nævne at han var triatlet og derfor godt kunne køre det tempo. Da jeg fik muligheden for det gik jeg efter. Han havde allerede fået et stort hul, men jeg forsøgte at holde pres i pedalerne og komme så langt ned over styret som muligt. Det var derfor også super fedt at køre over stregen høre et par Ordrup folk sige hep, og lige ledes lige få en opmuntring fra Frederik fra Lyngby da jeg passerede ham i vejkanten. Så bliver man lige løftet det sidste

Jeg blev kort tid efter hentet af en FBL rytter og Andreas fra Ringsted(han ligner den forsvundne Schleck bror og har generelt klaret det rigtig godt i år), vi kom hurtigt ind i et samarbejde, og fik senere selskab af en Amager mand og en Birkerød mand. Med andre ord sad jeg pludselig i et udbrud der havde potentialet til at holde hele vejen hjem. Vi kom ind i et godt samarbejde hvor vi alle bidrog, men hvor Amager manden ofte sprang føringer over. Det kan man enten blive irriteret over, eller lade gå i glemmebogen. Vi valgte hovedsagligt det første, men som vi kom ud på de sidste omgange blev han også presset til at deltage i føringerne.

Vi nærmede os hele tiden den Frederiksberg rytter der var stukket tidligere, og som vi nærmede os ham begyndte den anden FBL rytter at springe sine føringer over. Det gav jo egentlig også god mening. Jeg tog en lang føring i et modvindsstykke da vi kun manglede lidt for at hente ham, og pludselig kom der så et angreb fra Andreas hvilket jeg ikke lige havde set komme. Jeg måtte derfor bide tænderne sammen og kom lige med i slipstrømmen inden der igen faldt ro på.

Vi fik hentet FBL manden inden vi ramte sidste omgang, og så var vi pludselig 2 FBL, 1 Birkerød, 1 Amager, 1 Ringsted og så mig. Vi fik det til at køre nogenlunde rundt på sidste omgang, hvor Amager manden(nederen navn i øvrigt), blev presset af FBL til at deltage i arbejdet. Der var dog aldrig rigtig bund i føringerne og ofte nåede den også at gå lidt i stå. På et tidspunkt da vi kørte rulleskift gik jeg frem og tog min føring, slog ud, og så kom der bare ikke nogen op. Det var tydeligt at der blev lurepasset. Da vi ramte markvejen kom der pludselig et angreb fra Amager, som vidst fik alles pis i kog. Her havde han siddet med uden rigtig at arbejde, og så prøver han at stikke af. Så alle var efter ham med det samme. Det var perfekt for mig, for jeg lå bagerst og kunne følge med i løbets gang. Jeg havde lovet mig selv at jeg kun ville køre med hvis det var en FBL rytter der kørte, for de havde trods alt en taktisk fordel. Desværre sad jeg for langt tilbage da den første rykkede på opløbsstrækningen med ca. 800 meter til mål. Han fik vidst Birkerød manden med, og de fik et hul. Andreas forsøgte at lukke hullet, men jeg vurderede at de andre ikke blev kørt ind, så med 5-600 meter til mål rykkede jeg afsted. Jeg vidste at jeg ville få FBL rytteren med, men jeg havde intet valg. Jeg fik hentet de to forreste, satte lige hurtigt tempoet lidt ned, og tog så en sidste acceleration med smerte i hele kroppen. Desværre passerede FBL rytteren mig på de sidste 50 meter, og kunne køre først over stregen, men jeg kom trods alt ind på 2. pladsen, hvilket jeg var ganske tilfreds med.

Jeg kørte tilbage til målstregen, og kunne så se en lille forfølgergruppe komme ind et par minutter efter os, anført af 2 Ordrup ryttere! Den ene var bl.a. ham der havde taget den i grøften! I feltets spurts fik vi ligeledes en 3. plads, så det var alt i alt en god dag for Ordrup i D klassen.

I kan se stats her




Endnu engang et superfedt løb. Sidste år blev jeg 4'er i samme løb, men denne gang havde jeg heldet til at komme med i det helt rigtig udbrud. Det var ligeledes min første tur på podiet i et licensløb, og det er jeg meget stolt af. Jeg føler også at min form er lige i skabet for tiden. I går kunne jeg køre med i det ene ryk efter det andet, og stadig føle en vis portion overskud. Jeg snakkede faktisk med et par stykker om det, og noget kunne tyde på at det sygdom jeg havde i starten af april, måske har siddet tungere i kroppen end jeg lige først havde regnet med. Ingen tvivl om at jeg er kommet i bedre form af løbene, men mit bundniveau i starten var simpelthen for lavt i forhold til hvad det burde. Men ok, en omgang forkølelse ugen forinden var måske heller ikke den bedste start. Når jeg tænker på at jeg ugen efter kørte en 6. plads hjem, så kunne det have været rigtig fedt at se hvad jeg kunne have klaret uden sygdom i de første løb.

Samlet set er jeg nu oppe på 12 point i sæsonen, og med 7 fra sidste år mangler jeg reelt set kun 5 point for at rykke op i C. En top 3 placering i næste løb kan gøre det, men det vigtigste for alle løb fremadrettet er bare at der kommer point på kontoen.

-Elvirus-, on 22 Aug 2013 - 2:03 PM, said:
Omvendt kan det at gå fra længere tids moderat-inaktivitet til igen at udføre regelmæssige løft tung ting, gøre underværker for velvære. Anyway, bare en anekdote. God rejse!
Det er helt korrekt.. jeg må indrømme, at jeg er en smule bange for at fremskynde noget. Jeg føler mig lidt frem Knæ og nedre ryg har det i øvrigt bedre end i meget lang tid. En god uges pause rundet af med tre dages druk lader til at være vejen frem..
Et lille recap af New York turen må være på sin plads
Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle forvente af det hele. Jeg vidste at vi ville være otte mand M/K i alt, to ambassadører fra Jameson, tre fra DK, to fra Sverige og en enkelt Nordmand, der dog viste sig at være svensker. Jeg havde imidlertid ikke mødt nogen af dem før og jeg kunne ikke helt greje hvad fokus på turen ville være, hvad de forventede fra vores side, osv
Det Danske hold mødtes i Kastrup torsdag eftermiddag og efter lidt høflighedsfraser røg vi hurtigt igennem SAS loungen og direkte i baren. En liter fadøl og tre skud Jameson senere var stilen ligesom lagt og vi kunne sætte os til rette på 1. klasse. Hvidvin til fisken, øl til smørrebrødet og gin/tonic til at falde i søvn på. Stemningen er god..
Vi ankommer til Ace hotel på Broadway - portierne er tatoverede og kalder mig "Dude". En DJ spiller høj, drivende house. Vi er helt sikkert ikke i København længere. Vi ryger i baren og tanker op på lokal IPA og flere shots. Vi hopper i en YELLOW CAB og ned til super hypede Dead Rabbit bar og fejrer en fødselsdag i gruppen med champagne og whiskycocktails. Det er blevet sent og vi fortrækker til hotellet for at lade op.
Fredag formiddag og jeg er totalt rundt på gulvet - tror jeg har sovet over mig med et hoved, der stadig buzzer. Jeg smider lidt tøj på kroppen og vælter ned i lobbyen hvor et par af de andre sidder i baren og loller af mig. X antal shots og videre til morgenmad på den tilhørende restaurant. Jeg kører den helt sticte IMF og kan lige klemme en espresso ned.. shots kører i pendulfart fra den søde tjener. Hun loller.
Consigliereren skaffer os en Escalade og vi cruiser gennem New York med en Blue Moon i hånden og støvet hip-hop på stereoen. Livet er fantastisk!
Vi finder os til rette på Restaurant Balthazar i Tribeca. Burger, shots, østers, champagne, flere shots. Gruppen splittes lidt op efterfølgende og svenskeren fra Oslo joiner Danskerne til en tur rundt i Soho.. Vi er tipsy og føler os som verdensmænd. Fyrer lort af, tager billeder, shopper, kigger på mennesker. Vi drikker en flaske Rose inden vi tager tilbage på hotellet for at gøre os klar til endnu en tur på Dead Rabbit efter pre-dinner drinks. Efter to-tre stærke drinks og de obligatoriske shots begynder jeg at føle mig lidt svimmel. Der er heldigvis ventetid på vores bord på Freemans, så jeg kan lige bruge 20 min for mig selv og få lidt frisk luft i lungerne. Jeg spiser noget suppe, der muligvis var en andens forret. Jeg drikker en liter vand og får min anden vind.
Sprutten har fået tag i mine rejsekammerater, der smider håndklædet i ringen. Den Irske pige, Oslo og jeg finder en bar og mingler med de lokale. Vi stikker helt tydeligt ud og folk har det lols over os. Oslo og jeg finder to veninder, der godt kan lide Skandinavere med firmakort. Vi danser, snaver, bytter veninder, vælter fra bar til bar. På et tidspunkt sidder jeg i en taxi flankeret af de to piger og når at give dem begge finger samtidig mens Oslo sidder på forsædet og snakker om en firkant. Livet er 11/10.
Det hele går desværre ikke op i en højere enhed, da den ene piger får det skidt og trækker stikket. Den tilbageværende piger fabler om coke og ævler løs med sin dealer. Han har ikke vores back og pludselig går det op for pigen, at hun står foran hendes dør med to fremmede fyre. Døren lukker foran os. Vi går i 7/11 og køber en liter mælk. Kl. er 06. Vi loller hele vejen hjem - sikke en dag!
Lørdag vågner jeg ved 10.30 tiden. Jeg kan ikke få fat i de andre, så jeg beslutter mig for at gå en tur på egen hånd. Jeg kører ned på Lower East side og køber afrikanske LPer mens jeg nyder stemningen. På vejen hjem går jeg tilfældigvis forbi Criff Dogs, der er facaden til hvad der populært set betragtes som verdens bedste bar. Jeg æder en hot-dog og forsøger at pleje min tømmermænd. Sidst på eftermiddagen kører vi over broen til Brooklyn hvor vi starter på Union Pool i Williamsburg. Jeg vidste godt, at hipsterkulturen oprindeligt startede her, men Union Pool er simpelthen helt uden for kategori. Alt er sp gennemført hipster, at det er helt tydeligt, at det her ikke er et eller andet kopi shit.. det her er KILDEN. Vi drikker Pabs Blue Ribbon, slush-ice spiked med dyr whisky og har det generelt vildt. En person, der kunne hedde både Steven og Suzy vender plader i solen og en tro kopi af Kris Kristoffersen serverer flere Jameson shots. Vi går en tur igennem det, i forhold til Manhattan, fredelige Brooklyn langs Bedford Street og ned til Brooklyn Bowl hvor vi bowler, spiser og hygger. Stemningen er på vej opad..
Sidste stop er Berry Park, der er mest kendt for sin store tagterasse. Stedet er pakket og vi forsøger at chatte piger op. Det virker ikke rigtigt. Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke kan huske resten af natten. Jeg vågner på værelset med at mit tøj på.
Søndag skulle vi hjem igen, men ikke før ved 15 tiden, så der var tid til shoppe lidt og nyde det gode vejr i Bryant Park. Kroppen har det ubegribeligt skidt, men alle har optur over hvor god en tur det var været.
Vi lander kl. kvalme i København og jeg er helt hjemme ved 8.30 tiden. Det går op for mig, at jeg skal arbejde om aftenen - kommerikketilatske.jpg. Det lykkedes mig at komme af med min vagt og jeg besvimer under dynen til 19 tiden.
Ellers sker der ikke så meget

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Jeg synes ikke det er fair at skrive at han ikke kunne noget. Det kan godt være at han aldrig fik sat en ny rekord i 100m, men jeg husker stadig en video der viser et vertical leap på lidt over 1m fra stående.
Det er sku vanvittigt. Han var / er freaky atletisk. Det svarer til at han kan ramme backboardet i basketball med hovedet og muligvis kunne ramme ringen med hovedet med tilløb... Det er altså de færreste i Danmark der er så eksplosive.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

LOL spot on. Jeg er blevet bedre til at huske at spørge om et eller andet ligegyldigt.

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.