Gregers TF

Jeg vil gerne se pics af stønnepigen... Jeg synes der er alt for få stønnere med pushup, gamasher og gstrengsbadedragt, som kører hip-extending leg lifts i kabeltrækket!
Den tynde spinkle pige, der træner stående 2hånds-db extensions over hovedet med 2 kilo.

He, he, ja, man ser det for sig

Der er ved at tegne sig et mønster, hehe. Hver gang jeg piver over at jeg er ved at blive skadet, er svag osv. osv, så går der lige et par dage, og så viser det sig, at min frygt var fuldstændig ubegrundet. Nærmere tværtimod . Som sagt tidligere, så føles det rent faktisk som om min krop indimellem tager pis på mig. Lol. Idag fik jeg det endnu engang tværet godt og grundigt ud i ansigtet. Jeg skal lære bare at holde min kæft og så træne...
Startede træningen ud med at støde på Karina ude i omklædningsrummet og jeg fortalte at jeg var sløj (det var jeg altså i morges! ) og at min plan var ganske let træning resten af ugen.
Karina skulle også bænke, så vi besluttede os for at køre mellem hinandens sæt. Det blev til mange sæt. Og kg'ene...ja jeg tør næsten ikke skrive det, af frygt for at blive totalt til grin - altså pga. hvor meget det viste sig, at dagens oprindelige plan gik totalt i fisk . Men here goes:
Bænk:
10@ 40
10@ 50
10@ 60
10@ 70
5@ 80
2@ 85
1@ 87,5
0@ 90
Der gik lidt konkurrence i den og vi kom til at udfordre hinanden i at sætte flere kg på stangen for hvert sæt. Fy! Men det var sjovt.Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med at komme op på 85 - og da slet ikke efter så mange foregående reps. Så de 87,5 var en stor overraskelse. På de 90 var det somom at der var blevet slukket for kontakten. Done!
Karina mente at det var miraleldrik jeg havde i drikkedunken, så jeg blev døbt Obelix. Karina blev så til Idéfix, fordi hun har temperament som en lille terrier - og det er jo altid fint at have en undskyldning for at have lov til at være en bitch.
Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle træne sammen resten af tiden, men det var nu lige så hyggeligt, så vi gik videre til noget militarypres. Igen opfordrede vi hinanden til at sætte flere kg på stangen. Tror det blev til:
Militarypres:
10@ 20
10@ 30
8@ 40
5@ 45
BURN in ze scholderz...er da overhovedet ikke skabt til det her high-rep-halløj.
Og så videre til lat raises:
Det blev til to sæt på 8@ 10 kg + noget teknik på færre kg, da Karina mente at jeg kunne vinkle armene lidt anderledes og dermed ramme delts mere korrekt...det viste sig ikke at være muligt...jeg har for store traps ...
Herefter nogle fliers i maskine....jaja, der gik lidt BB i den. Ved ikke hvor mange kg, men det brændte godt. Ingen af os ville give op, og egentlig var det meningen at vi ikke skulle blive til mere. Så derfor gik vi videre til noget, der umiddelbart er den dummeste øvelse man kan lave, når man er træt i skuldre og bryst...Dips. Nemlig ja . Som forudset blev det ret ynkeligt. 5-4-4-4@ bw var hvad jeg kunne præstere. Irriterende, da Karina ownede mig med 8-8-8-5, tror jeg. Men ok, det var nu også hendes tur.
Var vi så færdige? Ja! Meeen, så lokkede bænken lige, og vi nappede 4 sæt smal bænk. Tror nok det blev til:
10@ 40
8@ 45
5@ 50
5@ 60
Tror jeg nok...
Det var den dummeste omgang træning jeg har lavet længe - men også den sjoveste...kæft vi fik grinet!! Og det var rigtig skægt at træne sammen med én der er lige så stædig som mig selv - omend det bestemt ikke er fornuftigt!
Og så var det nu også rart nok at mærke, at jeg nok er ved at være frisk igen.Desuden var det egentlig også rart nok bare at træne efter hvad jeg nu lige havde lyst til, efter at have kørt efter stramme programmer i lang tid. Meeeen, dagen idag er jo også tydeligt bevis på, hvorfor én som jeg har behov for at køre efter et fast program!
Nu har jeg lige spist en enorm omgang svensk pølseret, og så skal der speed-restitueres.

Så er det vidst officielt
http://www.dcu-sj.dk/Applicationscripts/statistik/stat_result_detail.asp?RytterID=2108&strKlas=D

Det er sjældent man ser en squat der er så dyb (i FW, i hvert fald)

Lovede hvis blandt andet Kenneth (Kermit) på et tidspunkt først på året at jeg ville uploade nogle billeder af min nye racer når den kom ud af vinterhiet
Det har jeg da helt glemt SORRY Men her er der så nogle stykker, kvaliteten (På billederne) Er desværre ikke helt gode.

Tillykke med sejren i dag!

For et par dage siden lagde jeg mærke til, at mit afløb i badeværelset nok var ved at virke lidt trægt. Og så glemte jeg alt om det igen ...hvilket jeg senere skulle komme til at fortryde .
I dag havde jeg sat formiddagen af til en gang wellness, med bodyscrub, pedicure, hårkur og hele molevitten. Mht. bodyscrub’en, havde jeg læst at man kunne lave sin egen blanding af kaffe, sukker og olie, og dén opskrift havde jeg tænkt mig at afprøve – dog med en lille frygt gemt i baghovedet for, om det kunne lade sig gøre at vaske kaffelugten af bagefter. Nå, men ind under bruseren og på med mixet – som i øvrigt viste sig at være bedre end den nogen peelingcreme jeg før har prøvet. Super!
Da jeg skulle til at skylle blandingen af, begyndte jeg at få lidt bange anelser, da vandstanden på badeværelsesgulvet efterhånden havde nået en alarmerende højde . Så jeg tænkte, at jeg hurtigt lige ville skylle blandingen af og så vente lidt til vandet igen var sunket til at vaske det ordentligt af med sæbe.
Godt så, da jeg var færdig med at skylle af, nåede vandet LIGE præcis til overkanten af dørtrinnet (har ikke brusekabine, så det var altså hele badeværelsesgulvet, der var oversvømmet)…og det var jo en super lækker blanding af kaffegrums, døde hudceller, sukker, olie og vand…
Så ventede jeg lidt – der skete ingenting . Hmpf! Så skruede jeg risten af og rensede afløbet for hårrester – der skete stadig ingenting! Dammit. Og så var der jo ikke så meget andet at gøre, end at tage tøj på og gå over i netto for at hente noget afløbsrens. Hold nu op, jeg stank af kaffe!!
Oh the drama…
Men nu virker det igen. Og det lykkedes heldigvis at få kaffelugten af huden igen.
Godt det ikke var en morgen før arbejde, at jeg havde fået dén idé!
Dagens træning, 14/4
Troede jeg var frisk idag, men næh nej... Havde ellers sovet godt, havde jahatten på og var i super humør. Men så må jeg jo bare være stærk i morgen i stedet. Ja sgu!
RSR bænk, uge 2, dag 3
Opv +
WS:
1x5@ 75 - med pause på brystet. Overraskende hårdt og var lige ved at faile på sidste rep. WTF?? Syrede desuden helt åndssvagt i lårene.
1x5@ 75 - uden pause. Lidt bedre.
4x5@ 75 - med pause igen...skulle vist bare lige igang. Meeen, det var nu stadig hårdere, end det burde være.
DB Skulder pres
4x8@ 18 - puuh de sidste blev tunge, så smuttede en tand ned i vægt på de næste sæt
4x8@ 17
Også pænt hårde.
Biceps
2x8/8@ 15(DB)
6x8@ 60, 55, 50, 50, 50, 50
ss
Smal bænk
8x8@ 40
+ elastiktræning for rotatormanchet.
Jeez et pump på armene det gav...!

Ja, selvfølgelig gør man det;-) Jeg tror bare, at der er mange knap så "hardcore" cykelryttere der finder det klamt.
For nogle uger siden var jeg ude at løbe med min søster. Jeg havde glemt mine handsker, så jeg lånte et par af hende. Hun freakede total ud, da hun så at jeg snottede og efterfølgende tørrede efter med håndryggen......

Hmm, der lå en håndfuld to-do-mails til kassereren af HCM og det er jo stadigvæk mig så jeg kom ikke til træning. Det er måske OK for jeg er faktisk ret kvast.
Men fik alligevel hevet 3x10 kropshævninger i et eller andet bræt over trappen samt 2x20 dibs.
I går lykkedes det omsider at køre med Ishøj Cykel MotionsClub. Succes!
Flinke folk hvor jeg med det samme faldt i hak (sker ikke så tit) og med samme sarkastiske humor som min; det er jo rart man man bliver ramt af regnvejr. Fantastisk kørekultur som jeg ikke har set andre steder og også med lidt struktur i træningen omend der er mere på de hurtigere hold.
Vi var pga. vejret kun 16-20 til start, så der blev kun et hold A/B og et C/D. Min plan var egentlig at køre med hold D men da jeg pga. regnen tog toget til/fra arbejde, ville hold C nok gå an. Nu blev det en helgardering.
Vi havde dog et par stykker fra hold B med som ikke ville køre med A/B. Med den distance vi kørte i går var jeg vist den hurtigste i hvert fald på de korte forceringer.
Udover samlet kørsel lavede vi:
et rulleskiftinterval i to hold. Det langsomme hold på en kort rundstreækning og det hurtige på en lang. Vi skulle så mødes på et fælles stykke men det langsomme hold havde en punktering og så kiksede den plan. Vi kørte to omgange inden vi fandt hinden, kun rulleskift på den første så var der nogen der blev trætte. Kørte resten af omgangen i front med en af som flyttede fra Hørsholm for 15 år siden - pudsigt sammentræf.
Ikke så længe efter kom vi til en bakke :dropjaw:
Ikke en bro over vand, jernbane eller motorvej men en bakke. Altså noget som naturen har skabt. Sådan en har jeg ikke cyklet på i 7-8 uger nu. Jeg håber ikke at fladlandskørslen gør at jeg med tiden bliver ligeså slatten på bakkerne som de andre, for der var det ikke så meget spræl i dem. En skiltespurt begyndte for bunden af bakken. En enkelt kunne jeg ikke lige hægte af med tanke på at der var 7-800 meter tilbage bagefter men han visnede på toppen og jeg "trillede" alene i mål.
Så en +1kms opkørsel på stor klinge og på møtrikken - det er jo "min" øvelse; jeg vidste dog ikke hvor den stoppede så lå bare ved den første indtil målet var oplagt.
Den sidste skiltespurt sprang jeg over. Uanset om baggrunden var at være den nye eller ham der tog det langsomme hold for at tromle de andre, ville det være dårlig stil at vinde det hele.
I evalueringen mente holdlederen at jeg skal på hold B næste gang. Nogle var enige men andre mente at vi blot kørte for langsomt fordi vi havde D-folk med.
I forsøg på at smide vægt, fik jeg spist alt for lidt i går og betaler prisen i dag hvor mine lår er helt i skoven på den måde jeg husker fra "gamle dage". Hvis de er nogenlunde ovenpå i morgen, prøver jeg hold B (efter at have snydt og taget toget til/fra arbejde). Ellers tager jeg hold C - vejret bliver vist OK i morgen, så det bliver uden D og dermed med lidt mere udfordring end i går.
På næsten alle områder er det den perfekte klub. Desværre kører de først klokken 18 og med transport, går der alligevel lang tid inden jeg er kommet hjem og fået mig selv og tøjet vasket. I går da jeg også lige skulle have vandkanden ned og skylle cyklen, blev klokken 22 før jeg kunne spise mad. Det er sent når jeg skal op før 5 næste morgen.
Så jeg har stadig planer om at finde noget der passer bedre men det er en brilliant plan B.
Det sidste stykke hjem fra arbejde i dag, fulgtes jeg med en Hvidovre Motion-mand og de kører ikke så hidsigt som jeg havde fået indtryk af. Men nu holder jeg mig til "køreplanen": Ishøj resten af ugen. Derefter ACR.
I går: 81,3 km @ 3:19
I dag: 2x10,3 @ ret langsom kørsel men det med trilleture er nok for cykelryttere. Er sikker på at en "benfri" dag havde gjort mig bedre.

2 x 10,3km aktiv restitution - hvor var jeg dygtig.
Når man nu er så glad for banjo som jeg er, er det skidt læsning af Barney McKenna er gået bort.

Nu proppen er væk:
http://www.youtube.com/watch?v=8jCVFgKuqlU

Nu hvor påsken er overstået …
… kan man vel godt tillade sig at være lidt ond?

Uge 14
Denne uge kunne træningsmæssigt næsten kun blive bedre end forrige uge, som havde det ildevarslende tal 13. Nuvel, jeg holdt jo næsten løbefri i forrige uge og forsøgte mig kun med en mikrotur om fredagen, der slet ikke fungerede med knæet. En enkelt tur på raceren blev det derfor til sidste søndag. Jeg måtte derfor gribe dybt i kassen med zentricks for at gribe uge 14 fornuftigt an.
Og et eller andet må jeg da have fanget, for min ærgrelse over skavankerne har faktisk været til at overse. I forrige uge var jeg egentlig glad for, at jeg 1) fik slået knæproblemerne lidt baglæns ved at holde en pause, så jeg ikke mærkede noget ved gang eller andre almindelige aktiviteter, og at jeg 2) heldigvis kunne cykeltræne. Det er jo stadig min "kattelem" for den fremtidige cardiotræning.
Mht. løb kunne jeg så bare gentage den gamle visdom om, at nåt man står på bunden, så kan det sådan set kun gå opad. Jeg besluttede derfor til at pille hastigheden helt ud af ligningen. Forestil dig en lidt rund, tidligere sparekasseassistent fra Nibe, der er gået på efterløn. Rigmor. Midt i tresserne. Hun er begyndt at lunte lidt med veninderne fra Ældre Sagen. Det var dét tempo, jeg søgte.
Dernæst tog jeg vores lille del af Utterslev Mose - Midtmosen - som er præcis 2,41 km rundt. Ud fra filosofien om, at jeg så til hver en tid bare kunne stoppe og gå hjem, besluttede jeg mig for kun at jogge rundt på den. Og da det mandag gik fint med at jogge to runder var jeg jo bare super glad. Det var som at få foræret noget, jeg troede var helt tabt. Skøn, skøn fornemmelse.
Det fostrede så planen om at lægge lidt på dag for dag. Med løb fra hoveddøren ned til mosen og tilbage plus to runder landede mandagen på lidt over 5 kilometer. Tirsdag tog jeg en runde mere, så det blev til 7,5 kilometer i det hele. Det føltes stadig okay i knæet, selv om det stadig ikke er fleksibelt som i min ungdoms vår. Men lidt har også ret, så jeg var tilfreds.
Onsdag ville jeg så ikke friste skæbnen, så jeg hoppede på raceren og kørte 52 kilometer i et nogenlunde tempo (og en ret stiv vind). For alle tilfældes skyld vil jeg gerne have lidt "cykelfornemmelse" i kroppen igen, og den ligger ikke så langt væk, som jeg troede. Jeg skal dog lige vænne mig til, at man i dén grad får aktiveret rygmusklerne ned over lænden ift. løb. Fy for pyffer.
Nå, torsdagen kom med en ekstra runde på den lokale løbebane rundt om Midtmosen. Nu blev det fire runder eller knap 10 kilometer i det hele. Langfredag høvlede regnen ned, så det blev til fem kolde runder eller omkring 12,4 kilometer. Lørdag satte jeg så trumf på med seks runder med en lille ekstra krølle, så totalen sagde knap 15 kilometer i følge mit løse overslag. Stadig med et nogenlunde knæ.
I dag, søndag, snuppede jeg så raceren igen og kørte små 45 kilometer. Tog et stop ved Værløse og så lidt af ABCs indledningsløb, hvor der virkelig blev gået til stålet. Det trak sgu lidt. Kan godt huske de tidligste april-løb, hvor formen skulle prøves - og pudses - af. Stadig hundekoldt, men også befriende at komme ud og køre væddeløb igen efter vinterens strabadser.
Dagens cykeltræningstur har vel ikke fyttet formen overhovedet, men har været et lille skridt mere i retning af at vænne kroppen til, at sådan kan man også træne. Som sagt kan jeg mærke, at det ikke ligger mig så fjernt at hoppe på cyklen, og det er rigtig rart. Det bliver til dels også hjulpet på vej af Schrøderen, der kører snorlige og passer mig, som var den skræddersyet. Supercykel til overkommelige penge.
Ugens fem løbeture har ikke på noget tidspunkt været over et tempo, som Rigmor og hendes veninder fra Ældre Sagen, Nibe lokalafdeling, ikke ville kunne følge med på. Jeg har simpelthen været så glad over bare at kunne jogge afsted (i stedet for slet ikke at løbe), at tempoet har været fuldstændig underordnet. Cykelturene giver samtidig et godt stræk i benene fra lårmusklerne, der bliver vækket af deres slummer, og det har jeg en fornemmelse af kan give et andet træk i knæene.
Nu valgte jeg jo for efterhånden et godt stykke tid siden at vinke farvel til gps-pulsuret, til fitnesscentret og til den nøje bogføring af kilometer og puls etc. Det var afgjort god timing, at jeg gjorde det på det tidspunkt i forhold til, at min knæ har drillet lidt igen. For jeg "føler" mig frem og har ikke oplevelsen af, at der er et trænigsprogram, jeg ikke "lever op til". Det mindsker også frustrationerne.
Nå, det endte med en lang beretning, men jeg måtte lige benytte mig af chancen i et påskeprogram, der byder på både venne- og familiebesøg samt maling af kælderrum i privaten. Ved ikke lige nu, hvordan næste uge skal gribes an, så jeg må improvisere mig frem. Det er desværre nok stadig urealistisk at løbe testløb 3 næste weekend, så jeg må finde på noget andet. Mon ikke det ender med blanding af cykling og jogging igen? Det vil jeg tro.

God beretning og gode overvejelser omkring træningen. Og så er det jo super dejligt at du stadig har cyklen i baghånden til at få dit trænings-fix.
Selv om du skriver du er rusten er jeg dog ret sikker på at jeg ikke ville kunne følge med i dit "Rigmor-tempo", selv på en god dag

Kom til at tænke på denne, da jeg så Wulff spinning tingen i Henriks log...

He, he ...
Jeg er egentlig ikke den store fan af WulffMorgenthaler, men nogle gange rammer de altså plet

Ja der var ikke mange biler, og mødte vel en 20 andre på cykler. Dog en del møg på vejene for tiden, landmændene har travl. Men der skal være plads til os alle

RIP Earl Scruggs
Banjoen. Et alt for overset instrument. Og alt for ofte latterliggjort i mange sammenhænge. Nu er en sand gentleman på det stolte instrument død. Så hvorfor ikke lade banjoen komme til orde i hænderne på legendariske Earl Scruggs, som nu spiller førstebanjo i Blue Grass Boys of The Pearly Gates. Take it away
http://www.youtube.com/watch?v=drHCosJWH0Q

Jeg ved heller om det er det, men det er da værd at prøve
Hælindlægget gør ingen forskel i cykelsko da du træder med helt ensidigt med det stykke at foden hvor tæerne er hæftet - ved ikke lige hvad det hedder.
Kiler/wedges sætter du ind mellem sko og klampe. For at kompensere for benlængde, lægger du kilerne to og to modsatrettet, så de danner en lille klods. 2,4,6 eller hvor mange der nu skal til. Jeg har 4 kiler mellem sko og klamper på den sko hvor mit ene ben er for kort.
Denne forhandler har så det dækker de fleste typer klamper:
nuex
de fås sikkert billige i udlandet men sidst jeg skulle bruge kan jeg kun finde i USA og så kommer der told på og så ville de alligevel ikke være billige.
Her er kilerne blot sat ind som kiler for at justere skoen til fodens naturlige hældning men blot for at vise princippet i monteringen.

Han var igang med en omgang squat i det bagerste powercage. 2 sekunder senere kom han løbende "pas på, jeg har skidt i bukserne".

Fedt med en videolog! Du har sgu kameratække :4thumbup:

86 km i dag? Du er jo saftsuseme ikke rigtig velforvaret
RESPEKT (og i øvrigt god ide med Vlog - keep it up)

Jeg ved godt at det ikke er hensigtsmæssigt med så mange kg på brystet, men for satan hvor ser det fedt ud!

Der er sq sket noget
Motta er dåm og skulle bannes fra at poste billeder af sig selv

På trods af ovenstående kærlighedserklæring til min by, så holder jeg også meget af at løbe i uvejsomt terræn og helt derude, hvor kragerne forlængst er vendt. Jeg har det ikke – gentager IKKE – som fyren i denne video, jeg så for nylig. Han er tydeligvis ikke skabt til skovens og landlivets mange glæder :4nope: