Kermit

Jeg er nok en håbløs romantiker når det kommer til min yndlingssport: Cykling. Jeg har forsøgt, gang på gang at se det gode i folk. Jeg er altid blevet skuffet! Lige fra Rolf til Vino. Således har jeg også indtil nu haft min skepsis ift. mistanken omkring Froome. Jeg syntes af princip at man skal passe på ikke at dømme folk uden beviser, men jeg er ved at være skeptisk over for min egen skepsis. Det er ved at være overvældende med disse tegn på at noget ikke stemmer. Nu læste jeg her at de ikke vil give dunke til SKY og dét er da et tegn på at der er noget uldent i feltet og at Omerta´en måske stadig lever blandt de professionelle. Jeg tvivler på at en så usolidarisk holdning til SKY kun kan være baseret på misundelse, det ligner ikke noget. Det kan ikke være det alene. Desværre sprængte US Postal alle rammer for hvad man troede var muligt hvad angår organiseret doping, og nu kan man måske meget passende sige at: "SKY is the limit" hvad angår organiseret doping, og det måske i mere end en forstand.

Bare en lille advarsel, i tilfælde af at du stadig pønser på at køre med HCM.
Pga. svagt sommerfremmøde, skulle det med at samle et hold 1. Alle har derfor kørt samlet i en enkelt gruppe. I betragtning af at dine soloture jo i forvejen er hurtigere end hold 1s, så ender det langt under dit niveau, hvis ikke der dukker ekstra hold ettere op.

Sidder her på job og slubrer Kermits stiltips i mig. Vi vil have MERE!

Kermits stiltips


Der er mange uskrevne regler i cykelsporten, specielt når det gælder lir. Udtrykket "Kan man ikke træde, må man lire" er nærmest synonymt med cykelsporten, og jeg kender heller ikke mange andre sportsgrene hvor man går så langt for at se godt ud. Cykelryttere er forfængelige, møgforfængelige, og det står i slående kontrast til hvor meget smerte de ellers må bide i sig for at dyrke den sport de holder af. Jeg vil her give mit besyv med når det gælder stil på cyklen. Følger du reglerne til punkt og prikke er det dig der kan se ned på de andre. Jeg er ikke så komplet at jeg kan sige at jeg følger reglerne, men mange af dem er efterhånden blevet mantraer og geniale huskeregler.

1. Af med pelsen.

Det er ikke særlig lækkert vel? Kører man i korte rør så er hårene på benene ikke bare korte, de er væk. Der findes tusindvis af forklaringer på hvorfor man barberer sine ben som cykelrytter. Aerodynamik, for at skåne massøren, for at det ikke skal gøre ondt når man selv får massage, det er bedre hvis man styrter og får et sår og meget mere. Jeg tror det var Andy Schleck der i sidste ende ramte den helt rigtigt: Man barberer ben fordi de andre gør det. Du skal bare vide at det ser bedre ud med barberede ben. Dine musklers definition bliver tydeligere, og dine blodårer vil poppe frem og imponere dine medcyklister. Så kan det godt være du bliver kaldt metro, homo og mange andre tostavelsesord, men de forstummer når du sidder på Café Jorden Rundt med en espresso, og det er dig alle pigerne vil have.

2. Sort er ikke det nye sort.

Contador har forstået det - Armstrong fatter hat. Sokker skal være hvide. De kan principielt også være farvede, de må for alt i verden bare ikke være sorte. Sorte sokker er grimme, og hører sig til når du har jakkesæt på, ikke når du cykler. Hvidt holder. Og nu vi er ved sokker, så skal sokken stikke op af skoen. De smarte ankelsokker man nærmest ikke kan se er ikke lirens. Støttesokker(kompressionssokker) er total no go. Det kan godt være at de hjælper på restitutionen, men nogle gange må man lide for skønheden.

3. Sort er stadig ikke det nye sort.

Det samme billede to gange. I forbindelse med sokkerne må man næsten også nævne sko. I lighed med sokker, så gælder der nærmest kun én regel: de må ikke være sorte. Det kan godt være at det er møgpraktisk med et par sorte sko, men det er bare ærgeligt. Du cykler ikke for at være praktiker. Dine sko skal være hvide, røde, grønne eller en anden helt igennem fantastisk farve, bare ikke sort. Bevares, der må da gerne være lidt sort på den, men sort skal ikke være den dominerende farve. Fik du fat i det?

4. Sadlen skal matche styrbåndet.

Når dine venner nyder din overlækre cykel, så kigger de på om styrbånd og sadel matcher. Sådan er vi mennesker sat sammen, vi søger en form for harmoni, og hvis du har rødt styrbånd, så skal din sadel også være rød. Den skal i hvert fald ikke være gul eller grøn eller noget helt tredje. Ideelt skal sadel og styrbånd være hvidt. Det er som et offer for alle de jomfruer de største lirefranse i feltet har været igennem(her tænkes der bl.a. på Cippolini og Tom Boonen). Har du hvidt styrbånd og sadel så kan du ikke gå helt galt i byen.

5. Value for hvad for noget?

Cykelsporten er en liresport. Det er ikke et spørgsmål om at få et praktisk transportredskab. Value for money er noget man kan bruge hvis man køber en Citroen Berlingo eller en Skoda Fabia, og alligevel har opgivet nogensinde at skulle imponere nogen igen. Tropper du op til træningen på din cykel fra et tysk postordrefirma der er speccet med alle de rigtige dele, til den helt rigtige pris, og du så samtidig lige nævner overfor dine skeptiske kammerater at du fik utrolig meget for pengene, så skal du være glad for at du ikke bliver kørt i grøften undervejs. Cyklen er dit kærlighedsbarn, og intet er godt nok, lige meget hvad det koster. Det er din passion, og derfor skal det leves helt ud. Hvis du har forelsket dig i en Canyon, så lad for guds skyld være med at sige at du købte den fordi du fik meget for pengene, altså med mindre du vil blive kaldt for en gnier resten af turen. Sig i stedet at du forelskede dig i den tyske ingeniørkunst, den flotte lakering(sætningen "flot lakering" findes i øvrigt slet ikke i det tyske sprog - true story), eller noget andet. Bare du ikke nævner prisen!

6. Spacere.

En racercykel er lavet til race. Vil du på hyggeture, så køb dig en herre cykel. Derfor skal du have en aggressiv position på cyklen, og med mindre du er 190 høj, og kører på en 52 ramme, så skal der ikke være spacere under styret. Væk med spacerne, ned med overkroppen, så begynder det at ligne noget. Og er dunken i vejen så læs næste punkt. Og nu vi er igang - frempinden skal IKKE pege opad!

7. Position.

Der findes ryttere som man nærmest forelsker sig i når man ser dem på en cykel. Positionen er bare fantastisk. Og så er der de ryttere hvor man lige får hilst på morgenmaden igen. Knæene skal IKKE pege udad. Bliver de nødt til det fordi dunken er i vejen, så må du sgu igang med noget gaffatape eller måske bare tabe dig? Knæene skal heller ikke pege indad. De skal pege fremad. Du skal sidde lavt foran, og jo det kan godt lade sig gøre selvom du ikke tror det. Det er bare et spørgsmål om tilvænning - igen, man må lide for skønheden nogle gange.

8. Hvornår er du blevet verdensmester?

Hvis du kører i ABC så køber du ikke en trøje fra Herning CK vel? Nej, det gør du ikke. Men du kører heller ikke for Team Saxo Tinkoff, Movistar, Sky eller Brooklyn, så hvad i alverden laver du i deres tøj? Og hvornår var det lige du slog Philippe Gilbert på Cauberg ved sidste års VM der giver dig ret til at køre rundt på Strandvejen i en VM trikot? Teamtøj er for de ryttere der kører på teamet. Vil du gerne køre i Team Skys tøj, så må du stramme dig an og få en kontrakt hos dem på den ene eller anden måde.

9. 10 grader = korte rør og ærmer.

Når du ser rytterne køre Paris Nice i starten af marts, så drøner de rundt steder hvor det måske kun er 12-13 grader. Alligevel har de ikke overtræksbukser eller andet på. De kører stilen: korte rør og ærmer. Der er kun én forklaring på hvorfor du også bør gøre det: fordi profferne gør det. Ligger du og triller rundt en sommerdag i et par knickers og løse ærmer, så har du ikke forstået noget som helst. Er du kuldeskær? Så må du smøre dig ind i noget varmecreme. Det har i øvrigt også den effekt at det får dine ben til at se endnu bedre ud!

10. Hvad tror du lommer er til for?

De fleste cykeltrøjer har 3 lommer på ryggen. Hvad skal du så bruge en sadeltaske til? Og hvorfor er din minipumpe monteret på stellet? Om i lommerne med det, og væk med sadeltasken.

Tak for det:-)
Carsten kørte på 8 timer og 6 min. Han blev ramt af et mindre hedeslag på vejen op ad Alpen, og måtte sidde 30 min i skyggen for at få styr på kroppen igen. Han er ikke tilfreds med tiden, og havde ærlig talt også fortjent et bedre løb hans form og forberedelser taget i betragtning, men La Marmotte er ubarmhjertig - det ved jeg om nogen.
Fordelen ved hans skuffelse er, at han nu er fast besluttet på revanche næste år, så meget kunne tyde på at jeg igen har både en træningsmakker og rejsepartner på plads:-)

Papa's got new shoes!


En opdatering herfra. Jeg fik et par Lake CX331 i str. 44 tilsendt, men allerede da jeg prøvede dem kunne jeg mærke at de faktisk var for små. Jævnt irriterende. Jeg fik dog lavet en aftale med firmaet om at de kunne blive sendt tilbage uden problemer. Samme dag var jeg ude på Flyvestationen for at køre en FTP test. Efter en del uger uden regelmæssig træning, og på en cykel der ikke helt spillede fik jeg alligevel trådt 310 watt i de 20 minutter, hvilket gav en FTP på 295 watt. Ganske pænt. Målet er så nu at få den hævet frem mod efterårssæsonen. Det er altid dejligt at have et tal at gå ud fra.
Fredag drønede jeg så til Heino, sked hul i hvorvidt skoene i teorien passede i bredden, og brugte i stedet intuition. Efter at have brugt en times tid og forskellige sko i forskellige størrelser stod valget mellem et par Specialized S-Works og et par Giro Factor. Efter lidt rådgivning hos en medarbejder, endte jeg med Specialized skoene. De sad bare lige en anelse bedre, og ser utroligt pæne ud.

I morges brugte jeg så lidt tid på at få mine bremsegreb på plads. De har følt som om de har siddet lidt for lavt, så de blev rykket lidt op. Det gjorde så at kablerne blev lidt slappe, og dermed skiftede gearene ikke så godt. Den blev alligevel klaret med lidt finjustering af bagskifteren. Sadlen blev også sat lidt op, for nu bruger jeg igen en 3 huls adapter på skoene for at køre med Speedplay pedalerne(Lake skoen var en Speedplay model med 4 huller), og da jeg så hoppede op på cyklen føltes det som om det hele sad lige i skabet. Lige i skabet.

Turen i dag gik mod Roskilde. Min kæreste er på Roskilde Festivalen, og selv efter lidt over 2 år sammen havde jeg behov for at komme ned og få et kys og et kram. Så cyklen blev sadlet til og så afsted. Ud over stepperne og igennem Hareskoven, igennem Værløse og ud mod Søsum. Lidt efter Værløse overhalede jeg en anden rytter. Han kom hurtigt på hjul, men ved den efterfølgende bakke kunne han ikke sidde med.

Via Søsum, og så over Veksø til Sengeløse og Roskildevej. Jeg ved ikke hvordan, men på en eller anden måde finder jeg altid den rigtige vej til Sengeløse. Jeg synes ellers det hele ligner sig selv omkring Veksø og det, og det er nok mere held end forstand.

Jeg fandt frem til festivalen, og fik snakket en halv times tid med min kæreste der kunne fortælle mig at Volbeat havde været helt igennem fantastisk. Hun er ikke typen der er til den slags rock, og er langt mere til funk og soul/rnb, så det var meget cool at høre det fra hende. Hendes veninde havde i øvrigt været i pitten til Slipknot, på trods af at hun ikke bryder sig om dem. Det vidner vidst om at Slipknot virkelig kan sparke et show igang.

Jeg vendte snuden hjemad, kørte ned langs havnen i Roskilde, og så op mod St. Valby. Jeg havde en idé om at jeg skulle finde ind på ruten fra Sjællands Mesterskaberne, men det formåede jeg desværre ikke. Til gengæld fandt jeg pludselig ind på en vej som jeg kendte, og derfra gik turen så over mod Måløv/Ballerup. Der var fart på, rigtig god fart på!

Finde frem til Toms krydset, og så var det nemt nok at finde hjem derfra.

I alt en tur på 90,7 km med 32,2 km/t i snit.



Og de S-Works sko er altså bare behagelige at have på.

I morgen står den på en tur med Ordrup CC. Turen går eftersigende op til Esrum, og jeg håber at jeg kan få dem med hele vejen op til kysten, og ud på en længere tur.

Nemlig :-)
Selv med to punkteringer undervejs lykkedes det mig at få sat en solid tid, så det er en glad pige der nu ligger med stængerne oppe og fordøjer dagens indtryk.
Race rapport følger når jeg lander i DK igen:-)

Og så blev den samlet. Der kommer flere og bedre billeder i morgen

Køreklar!
Efter en lille tur omkring Schrøder Cykler på Bernstorffsvej kom jeg hjem med både fælglim, tåclips og remme. Så nu er ringene limet fast, tåclipsene sat på, og flaskestativet monteret. Nu mangler jeg egentlig bare at finde nogle gamle cykelsko med gammeldags klamper, før Sølvpølsen kan komme ud at rulle.

DP

He, he ...

Super fed weekend er ved at være slut og tid til lige at summe over søndagens race.
Som nævnt stillede jeg op på relay hold og startede med kun at skulle cykle, det ændrede sig så to dage inden til ogsåbat inkludere svømningen, da vores svømmer havde fået dårlig skulder. Nå, fint nok, så kunne vi da få testet endnu en disciplin frem mod FF.
Jeg valgte så at have mine løbesko stående så jeg kunne løbe med på en omgang af de tre på løbet for lge at teste og få løbet lidt i race.
Dagen startede med en tough omgang svømning, koldt, brandmænd og strøm, samt bølger gjorde det lige hårdt nok, men jeg fokuserede på at svømme roligt og kontrolleret hele vejen og kom igennem på en fin tid i 36min. Min t1 blev lidt for lang da jeg lige skulle fjerne lidt tentakler fra ansigtet og jeg ikke ville stresse. Ude på cyklen fandt jeg lynhurtigt stor klinge og de gode ben og så var det ellers bare afsted. Som relay starter man bagerst, og på så krævende og teknisk en rute var det absolut ikke en fordel. Jeg møvede og massede mig igennem første runde og så lige på klokken at de første 45km var kørt på 1.14...udemærket og en målsætning om sub 2.30 holdt fint. På anden runde blev der mere plads og jeg fandt lidt mere flow, uden det Ldrig blev helt godt. Der var simpelthen ikke 2km lige vej nogen steder og med en ukendt rute kunne jeg ikke satse i svingene. Anyways, så fik jeg parkerer cyklen efter 2.20, og kunne videre give chippen til relay partneren der skulle løbe halvmarathon. Jeg selv løb afsted og fandt en veninde der lå 3'er i sin AG der pacede 5.00/Km. Efter 3km havde jeg dog så sindssygt gode ben at jeg brændte hende og fandt en 4.30 løber. På den sidste kilometer blev jeg hentet af et par af Pro herrerne og jeg legede med og gik på hjul af dem i 2-300M, hvorefter jeg måtte strække gevær.
Vores relay blev 10'er i et stærkt felt, og jeg selv havde 3t4min med chip og 7km uden. Tror godt jeg kan sige jeg føler mig i form og glæder mig sindssygt til Frankfurt!
Mødte også lige Gadegaard igår og fik lige snakket med ham i 5min. Hyggeligt og så fik jeg også spist frokost med Jannie ved åen om lørdagen.
#godweekend
Nico

Impulskøb
Jeg er sgu' kommet til at købe mig en gammel racercykel. Som beskrevet tidligere forsvinder min singlespeed Benotto til Vesterbro inden længe, og den tidligere indkøbte Alan bliver derfor lavet om til dagligcykel. Det vrimler med 80'er/90'er cykler og stel på eBay og den slags steder, men rigtigt 1970'er grej er der godt nok langt imellem. Jeg havde kig på et Gios-stel, som kunne danne basis for et retroprojekt, men det er lige en centimeter eller to for lavt.
MEN i går faldt jeg over Velociao - http://www.velociao.com/ - fra Berlin, og halli-hallo! Her er der sateme godt nok lækkerier til salg. Det var lige, så jeg fik en tåre i øjenkrogen. Det er ikke alt i deres galleri, der stadig er til salg, men der var minsandten en sølv-Alan fra den første halvdel af 1970'erne. Med et 60 cm stel. Perfekt. Eneste ankepunkt er måske Universal-bremserne, men jeg har jo lige præcis Campagnolo-bremser liggende. Frem med dankortet!
Så nu lander den forhåbentlig her om en uges tid. Og hold da op, hvor jeg glæder mig til at komme ud at køre på sådan en klassiker igen, naturligvis med lukkede ringe

Bestemt, mit hold er oprettet på TV2
Gruppe: Motion-Online

Skal vi have gang i noget MOL tour managerspil? Bare en tanke......

Jeg er glad for at nørderiet er værdsat, for jeg synes selv at det er fantastisk. Selvom jeg har været syg det meste af weekenden, så har jeg alligevel siddet med et smil på læberne og et intenst blik på skærmen for at blive endnu klogere. Jeg kan ikke forklare hvor mange sider der er blevet gennemlæst af anmeldelser, anbefalinger o.lign. for at finde frem til det rigtige. Ikke mindst mine egne overvejelser over hvilke elementer der skulle på. Jeg tror min kæreste til sidst er blevet lidt træt af at høre på hvorfor det lige skulle være DEN frempind og ikke den anden, men tror samtidig at hun har været glad for den begejstring jeg har udvist.
Det er jo sådan at for os nørder, så er en cykel ikke bare en cykel. Da jeg startede med min CInelli i sin tid havde jeg egentlig bare købt et stel. Det var stellet der gjorde at jeg måtte have den cykel. De dele der sad på var egentlig ikke særlig fede, og over de følgende 3 år gik den fra at være en "standard" Ultegra cykel med halvkedelige hjul, standard Shimano pedaler, etc. til at være MIN cykel. Delene blev langsomt skiftet ud som jeg fik råd til dem, og pludselig stod der en fuldblodsracer med SRAM Red, Selle Italia sadel, FSA styr, og meget andet - dele som var blevet nøje udvalgt af mig. De dele blev så videreført til Orcaen hvor der så igen kom et par opgraderinger. Nu er det lidt det samme, om end jeg måske starter ud med drømmecyklen, men jeg har også lært at der ikke er noget facit for mig når det gælder cykler. Kommer der pludselig noget der virker interessant, så skal det prøves. Det er også det der adskiller os fra mængden af standard Wilier, Focus, Canyon, Trek, Specialized og hvad de ellers hedder alt sammen. For den sags skyld også Orbea. Der er nogle der er tilfredse med at have en cykel der er fantastisk, og så er der nørderne der gør alt for at gøre deres cykler til et udtryk for deres personlighed.
Ikke at der er noget galt med ikke at være nørd - det er jeg selv med andre ting hvor jeg bare skal have et eller andet standard for at komme videre i livet. Men lige præcis med mine cykler brænder der en vild ild og et ønske om at tingene skal være som i mit hoved. Det lykkes ikke altid, men jeg synes efterhånden at jeg kommer tættere og tættere på. Således er den kommende Orca jo også en nøje vurdering af hvad jeg egentlig ønsker, og ikke bare ønsket om at lave en billig cykel, en dyr cykel, eller en let cykel. Cyklen skal passe til det jeg skal bruge den til. Jeg vælger Orca stellet ud fra et rent æstetisk synspunkt. Det er en fryd for mine øjne at se den ramme, og det er den ramme der gør at jeg får lyst til at køre en lang tur. Rammen er stiv, har alle de elementer jeg søger(BB30, tapered headtube etc), men er på samme tid egentlig også håbløs. Den er ikke superlet som en Cannondale, Canyon eller et andet cykelmærke der starter med C. Den har ikke de flotteste lakeringer som f.eks. Colnago eller Pinarello(selv min kæreste var målløs da vi for et par uger siden kørte forbi en hvid og blå Dogma). Den er ikke super aero som en Venge, en Foil, Propel og hvad de ellers hedder. Den er på en eller anden måde en blød mellemvare, men til gengæld er den eksotisk, den er "skæv", det er en cykel hvor jeg kan forklare en historie. Prøv at spørg ham eller hende der kommer kørende på en Canyon/Trek/Pinarello/Focus/Specialized om hvorfor det lige endte med sådan en, og i størstedelen af svarende tror jeg ikke du på noget tidspunkt hører "Jeg så den og blev forelsket". Som oftest er de bare gået ind i en cykelbutik med et ønske om at købe en cykel til et givent budget, og er kørt derfra med hvad end butikken lige havde hjemme. Det er dejligt, det er det eneste rigtige hvis man ikke ved super meget om det, og det er genialt for det sikrer os at der kommer flere mennesker ud på landevejen og får rørt sig. Men man må sgu gerne være lidt særegen når man kommer lidt mere i dybden med det.
Og du skal SÅ meget bygge den TT fra scratch når du får et konstant cashflow! Du skal sidde med de samme frustrationer om det skal være styr A eller styr B som jeg har siddet med, og du skal sidde med smilet når beslutningen er truffet, og tvivlen når det 5 minutter går op for dig om det nu også er det rigtige du har valgt

Kæft jeg elsker dine nørderier på loggen med udstyr. Fatter knapper af det meste, men kan godt gennemskue dine tanker når du skriver. Fed læsning. Og når jeg har job igen, tjener lidt dollars, så skal jeg bygge den ondeste TT'er fra scratch!

Stort tillykke med det hele i øvrigt

Den hurtige opdatering fra dagens løb:
Kom afsted med 4 km til mål sammen med en Roskilde rytter - der lå en gruppe foran os på 2 mand. Da jeg havde taget min føring nummer 2, rykkede han afsted, og så havde jeg bare ikke mere at køre med. Jeg forsøgte at holde den kørende, men blev hentet på den sidste bakke op mod mål, og bliver i alt nummer 30.

Absolut ikke et svært løb, men jeg kunne mærke at når mine lunger kom under pres så var det som om der var en der havde stukket mig i halsen med en gaffel hvor al luften bare røg ud. Men jeg gennemførte, og var på ingen måde stegt bagefter. Havde jeg holdt mig i feltet havde jeg uden tvivl kørt i top 10. Jeg havde godt med overskud til en sprint, og de sidste par gange jeg har sprintet har der virkelig været bund i mit antrit. Således kørte jeg 1345 watt som max i tirsdagens træning.

Men det var dejligt bare at gennemføre!

Jeg tror det er en regel fra DCU's side at der for hver klub skal være minimum én der bare ikke vil forstå dynamikken i et rulleskift De typer som bare fortsætter efter de egentlig er slået ud, eller hæver farten sindssygt meget når de skal frem. Jeg har efterhånden affundet mig med at lade dem køre.

Her er så et rigtigt billede af Orcaen

Her er så et rigtigt billede af Orcaen

ACTAS løbet


Den "rigtige" debut i C-klassen skulle stå sin prøve i går. 110 km landevejsløb på min gamle hjemmebane omkring Karlebo. Efter jeg er rykket op i C har jeg dog ikke fået trænet så godt som jeg egentlig ville. Meget af det skyldes at jeg har haft tankerne andre steder - ny cykel, situationen på job, de begyndende trin mod at sætte lejligheden til salg og meget andet. Ligeledes har vejret været ustadigt, og det har gjort det nemt at skippe træningen. Egentlig tror jeg at jeg har haft behov for at break fra al træningen. Første mål for året var at rykke op i C. Det blev gjort, men krævede måske også lige lidt tid til nogle andre ting efterfølgende.

Under alle omstændigheder troppede jeg op til starten med en forventning om bare at gennemføre. Jeg valgte at cykle til Karlebo og bruge det som opvarmning. Det fungerede faktisk ganske fint, og det var egentlig ret lækkert at være varm da jeg dukkede op og lige fik sagt hej til de andre. Indskrivning, og så lige et par sprinter til at åbne benene op det sidste. I alt tror jeg at jeg endte lige under de 30 km på opvarmningen alene.

Ved starten syntes jeg at det var lidt køligt i det, og DMI havde også sagt 13 grader omkring Sjælsmark, så jeg havde løse knæ og ærmer på.

Og så gik starten. Faktisk en mere overskuelig start end i D-klassen, men så gik de igang. Det første man hører når man rykker op i C er at rykkene er anderledes og hele tiden. Det kan jeg kun skrive under på nu. Det er ikke så meget at der er mere bund i rykkene, for det syntes jeg egentlig ikke, men det var bare NON-STOP! Så snart der var nogle der var stukket og kørt ind igen, kom kontrarykket, og det gentog sig så igen. Jeg kom selv afsted et par gange på første omgang, og var heller ikke bleg for at køre et par enkelte ind. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, Morten, så det gav mig også mulighed for at slappe af fra tid til anden.

Første omgang blev kørt ualmindeligt hurtigt - jeg tror vi kom rundt med lige over 42 km/t i snit! Fredensborg Kongevej som ellers har et par ok bakker blev også kørt udelukkende på stor klinge, og med god fart - medvinden hjalp uden tvivl!

På 2. omgang blev der faktisk slået et hul i feltet, og jeg sad i en frontgruppe sammen med nogle andre, men af mystiske årsager kunne vi ikke få den til at køre rundt. Jævnt irriterende da vi allerede der kunne have kørt væk. Lige efter 3. omgang kom der så en gruppe afsted med 12-13 mand, hvor Morten også kom afsted, og så var det udbrud kørt. Det lagde en dæmper på i feltet, som pludselig nærmest kørte baglæns. Jeg tror den eneste klub der ikke havde en med var ABC, og da de kun havde én rytter med i feltet var det oplagt at det var ham der skulle hente dem ind hvis det var. Det skete sjovt nok ikke.

Ude på Kongevejen kom vi blæsende forbi Vejenbrød, og begyndte nedkørslen ned mod Fredtoftevej, da det alle frygter skete. En rytter ramte ind i en forankørendes baghjul, prøvede at redde den, men ender med at ryge på tværs af vejen med 50 km/t. Han styrtede til venstre for mig, og endte med at ligge lige foran mig. Jeg var dog allerede på vej højre om ham, og han stoppede heldigvis sin glidebane, så jeg undgik ham.

Det gav selvfølgelig et hul i feltet, og da der kort forinden var en gruppe der var kørt igen, var vi en 6-7 stykker der samlede os i en 3. gruppe. Vi prøvede at få den op og køre, men vi havde desværre 2 pisseirriterende svenskere med der ikke ville køre fordi de havde en siddende i 2. gruppe. Are you kidding me!?

Så vi andre blev overladt til arbejdet, men det blev aldrig nogen succes. På 4. omgang kørte vi et jævnt tempo, men uden nogen der reelt gjorde noget. Rent mentalt gik det hen og blev en omgang træning, og det passede mig egentlig også fint nok. Jeg brugte dog også en del ressourcer på at skumme over de 2 svenskere vi havde med. Nok lidt mere end jeg normalt ville have gjort, men da chancen for point alligevel var forpasset ville jeg sådan set bare gøre alt for at de ikke fik noget reelt når de krydsede stregen.
4. omgang blev kørt, og da vi kom over stregen valgte den ene svensker at stå af sammen med 2 andre. Jeg sad derfor tilbage med en enkelt svensker, og 2 FBL drenge. Den ene var Micky som jeg kender ganske godt, og vi blev enige om bare at køre. Vi ville køre lidt længere føringer, og da jeg endelig fik skubbet den sidste svensker frem tog han en føring på 10 sekunder og slog ud. Det fik mit pis i kog, og jeg råbte af ham at det der ikke var nok. Han svarede et eller andet igen som jeg ikke forstod. Normalt kan jeg godt forstå svensk, men for hulen hvor er skånsk bare svært.

Han blev igen ved med at springe sine føringer over, så da jeg pludselig lå i 3. position med de 2 FBL ryttere foran valgte jeg at holde op med at træde. De fik hurtigt et hul, og pludselig kunne ham svenskeren også sprinte. Det kostede mange kræfter at lukke hullet op til ham, men det var på en eller anden måde det hele værd. Derfra valgte han at deltage i arbejdet.

Jeg kunne dog mærke at jeg var ved at være træt. Mine ben ville ikke rigtig mere, og da vi ramte knoldene på Kongevejen måtte jeg slippe med kramper. De sidste 11-12 km var ualmindeligt lange, men det var det hele værd da jeg krydsede stregen som sidste mand.

Vi havde været 39 til start, men kun 20 gennemførte. Selvom jeg egentlig blev sat er jeg stolt af at have gennemført. Jeg fik den træning jeg kom efter, og kunne derefter kyle en Twix og en halv liter grøn sodavand ned.

I alt 109,1 km med 39,3 km/t. Frontgruppen kom hjem med 41,4 km/t, og Morten snuppede en 6. plads. Han fortalte efterfølgende at de havde tabt en del ryttere undervejs.




Den eneste ulempe var så bare lige at jeg havde 21 km hjem igen Jeg bandede mig selv langt væk da jeg vendte næsen hjem mod Lyngby, men det har nok gjort godt at få rullet ordentligt af, og heldigvis havde jeg medvind. I alt rundede jeg 160 km i går, og det tror jeg er PR for mig i totale km på én dag. Ikke mindst uvurderlig træning.

På søndag står jeg klar igen i Ganløse til 114 km i jævnt kuperet terræn. Det skal nok blive sjovt

Og så er Felt'en mere eller mindre solgt. Jeg går sådan set bare og venter på at overførslen går igennem, og så er der en fra Frederiksberg der bliver en enkeltstartscykel rigere. 15k ryger den for, og det er uden hjul.

Jeg er som sådan ikke blevet klogere på hvad jeg gør med ny cykel, andet end at min fokus er på en ny Orca. Om det så bliver et rammesæt, en brugt udgave, eller en komplet cykel skal jeg ikke kunne sige. Men det vil tiden uden tvivl vise

ACTAS løbet


Den "rigtige" debut i C-klassen skulle stå sin prøve i går. 110 km landevejsløb på min gamle hjemmebane omkring Karlebo. Efter jeg er rykket op i C har jeg dog ikke fået trænet så godt som jeg egentlig ville. Meget af det skyldes at jeg har haft tankerne andre steder - ny cykel, situationen på job, de begyndende trin mod at sætte lejligheden til salg og meget andet. Ligeledes har vejret været ustadigt, og det har gjort det nemt at skippe træningen. Egentlig tror jeg at jeg har haft behov for at break fra al træningen. Første mål for året var at rykke op i C. Det blev gjort, men krævede måske også lige lidt tid til nogle andre ting efterfølgende.

Under alle omstændigheder troppede jeg op til starten med en forventning om bare at gennemføre. Jeg valgte at cykle til Karlebo og bruge det som opvarmning. Det fungerede faktisk ganske fint, og det var egentlig ret lækkert at være varm da jeg dukkede op og lige fik sagt hej til de andre. Indskrivning, og så lige et par sprinter til at åbne benene op det sidste. I alt tror jeg at jeg endte lige under de 30 km på opvarmningen alene.

Ved starten syntes jeg at det var lidt køligt i det, og DMI havde også sagt 13 grader omkring Sjælsmark, så jeg havde løse knæ og ærmer på.

Og så gik starten. Faktisk en mere overskuelig start end i D-klassen, men så gik de igang. Det første man hører når man rykker op i C er at rykkene er anderledes og hele tiden. Det kan jeg kun skrive under på nu. Det er ikke så meget at der er mere bund i rykkene, for det syntes jeg egentlig ikke, men det var bare NON-STOP! Så snart der var nogle der var stukket og kørt ind igen, kom kontrarykket, og det gentog sig så igen. Jeg kom selv afsted et par gange på første omgang, og var heller ikke bleg for at køre et par enkelte ind. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, Morten, så det gav mig også mulighed for at slappe af fra tid til anden.

Første omgang blev kørt ualmindeligt hurtigt - jeg tror vi kom rundt med lige over 42 km/t i snit! Fredensborg Kongevej som ellers har et par ok bakker blev også kørt udelukkende på stor klinge, og med god fart - medvinden hjalp uden tvivl!

På 2. omgang blev der faktisk slået et hul i feltet, og jeg sad i en frontgruppe sammen med nogle andre, men af mystiske årsager kunne vi ikke få den til at køre rundt. Jævnt irriterende da vi allerede der kunne have kørt væk. Lige efter 3. omgang kom der så en gruppe afsted med 12-13 mand, hvor Morten også kom afsted, og så var det udbrud kørt. Det lagde en dæmper på i feltet, som pludselig nærmest kørte baglæns. Jeg tror den eneste klub der ikke havde en med var ABC, og da de kun havde én rytter med i feltet var det oplagt at det var ham der skulle hente dem ind hvis det var. Det skete sjovt nok ikke.

Ude på Kongevejen kom vi blæsende forbi Vejenbrød, og begyndte nedkørslen ned mod Fredtoftevej, da det alle frygter skete. En rytter ramte ind i en forankørendes baghjul, prøvede at redde den, men ender med at ryge på tværs af vejen med 50 km/t. Han styrtede til venstre for mig, og endte med at ligge lige foran mig. Jeg var dog allerede på vej højre om ham, og han stoppede heldigvis sin glidebane, så jeg undgik ham.

Det gav selvfølgelig et hul i feltet, og da der kort forinden var en gruppe der var kørt igen, var vi en 6-7 stykker der samlede os i en 3. gruppe. Vi prøvede at få den op og køre, men vi havde desværre 2 pisseirriterende svenskere med der ikke ville køre fordi de havde en siddende i 2. gruppe. Are you kidding me!?

Så vi andre blev overladt til arbejdet, men det blev aldrig nogen succes. På 4. omgang kørte vi et jævnt tempo, men uden nogen der reelt gjorde noget. Rent mentalt gik det hen og blev en omgang træning, og det passede mig egentlig også fint nok. Jeg brugte dog også en del ressourcer på at skumme over de 2 svenskere vi havde med. Nok lidt mere end jeg normalt ville have gjort, men da chancen for point alligevel var forpasset ville jeg sådan set bare gøre alt for at de ikke fik noget reelt når de krydsede stregen.
4. omgang blev kørt, og da vi kom over stregen valgte den ene svensker at stå af sammen med 2 andre. Jeg sad derfor tilbage med en enkelt svensker, og 2 FBL drenge. Den ene var Micky som jeg kender ganske godt, og vi blev enige om bare at køre. Vi ville køre lidt længere føringer, og da jeg endelig fik skubbet den sidste svensker frem tog han en føring på 10 sekunder og slog ud. Det fik mit pis i kog, og jeg råbte af ham at det der ikke var nok. Han svarede et eller andet igen som jeg ikke forstod. Normalt kan jeg godt forstå svensk, men for hulen hvor er skånsk bare svært.

Han blev igen ved med at springe sine føringer over, så da jeg pludselig lå i 3. position med de 2 FBL ryttere foran valgte jeg at holde op med at træde. De fik hurtigt et hul, og pludselig kunne ham svenskeren også sprinte. Det kostede mange kræfter at lukke hullet op til ham, men det var på en eller anden måde det hele værd. Derfra valgte han at deltage i arbejdet.

Jeg kunne dog mærke at jeg var ved at være træt. Mine ben ville ikke rigtig mere, og da vi ramte knoldene på Kongevejen måtte jeg slippe med kramper. De sidste 11-12 km var ualmindeligt lange, men det var det hele værd da jeg krydsede stregen som sidste mand.

Vi havde været 39 til start, men kun 20 gennemførte. Selvom jeg egentlig blev sat er jeg stolt af at have gennemført. Jeg fik den træning jeg kom efter, og kunne derefter kyle en Twix og en halv liter grøn sodavand ned.

I alt 109,1 km med 39,3 km/t. Frontgruppen kom hjem med 41,4 km/t, og Morten snuppede en 6. plads. Han fortalte efterfølgende at de havde tabt en del ryttere undervejs.




Den eneste ulempe var så bare lige at jeg havde 21 km hjem igen Jeg bandede mig selv langt væk da jeg vendte næsen hjem mod Lyngby, men det har nok gjort godt at få rullet ordentligt af, og heldigvis havde jeg medvind. I alt rundede jeg 160 km i går, og det tror jeg er PR for mig i totale km på én dag. Ikke mindst uvurderlig træning.

På søndag står jeg klar igen i Ganløse til 114 km i jævnt kuperet terræn. Det skal nok blive sjovt

Og så er Felt'en mere eller mindre solgt. Jeg går sådan set bare og venter på at overførslen går igennem, og så er der en fra Frederiksberg der bliver en enkeltstartscykel rigere. 15k ryger den for, og det er uden hjul.

Jeg er som sådan ikke blevet klogere på hvad jeg gør med ny cykel, andet end at min fokus er på en ny Orca. Om det så bliver et rammesæt, en brugt udgave, eller en komplet cykel skal jeg ikke kunne sige. Men det vil tiden uden tvivl vise