Kermit

Efter en lang cykeltur i dag, skal nok se om jeg ikke lige kan få logget den træning, har jeg fået vendt nogle tanker. For det første foregik turen på min enkeltstartscykel - en cykel jeg ikke har kørt på i 1,5 måned siden Kalundborg løbet. Og det fik mig til at tænke lidt over tingene. Der er i år 3 enkeltstarter på Sjælland, og er det nok til at retfærdiggøre at have en cykel med så høj værdi bare for at have den? Jo jeg synes det er sjovt at køre på min enkeltstartscykel, men jeg kan også mærke at jeg skal bruge lang tid på at vænne mig til positionen, og at det bliver svært når jeg også gerne vil køre på min racer som jeg jo kører størstedelen af mine løb på.

Nu hvor jeg er rykket op i C bliver det ligeledes endnu sværere at få point i enkeltstarten, men nu skal det hele ikke gå op i det med at køre point ind eller ej.

Men har jeg ressourcerne/overskuddet/tålmodigheden til at have en enkeltstartscykel? Eller bør jeg sælge den, og bruge pengene på en ny landevejsracer i stedet for?

Hvad siger læserne??

Kan godt se jeres pointe mht. Bianchi, men jeg elsker sgu stadig celeste farven - nok mest fordi jeg selv kører på Bianchi ;-)
Det er farligt at læse de seneste kommentarer her på loggen, det kriller i fingrene efter ny ramme...
Hold os endelig opdateret, med dine tanker om den nye ramme, Kermit.

Bianchi har solgt lidt for mange lidt for billige cykler i lidt for lang tid. Det har undergravet deres værdi som varemærke i mine øjne. Og det kommer til at tage lang tid at genopbygge. Da far her var ung, var de celeste-grønne Bianchi'er toppen af poppen, men det er virkelig blevet et volumenmærke.

Fede hjul!
Jeg kan godt forstå hvis du sælger dine Mavic hjul, for det der med at have udstyr til at stå og støve til, det holder ikke. Dertil falder det simpelthen også alt for hurtigt i pris.
For lige at smide en kommentar til de rammer du linker til, så er jeg VIRKELIG også vild med den Ritte. Jeg faldt faktisk over rammen til sølle 1100 pund den anden dag, og jeg må indrømme, at skulle jeg skifte inden for den nærmeste fremtid (det skal jeg IKKE!), så ville den toppe listen.
Ridley´en til gengæld, den kan jeg slet ikke lide! Den ser buttet og assymetrisk ud - slet ikke hurtig eller let.
Orbea´en ser dog fed ud! Eneste anke mod designet er bagstagen, som jeg personlig ikke er vild med set bagfra.
Evo´en er jeg selvfølgelig stor fan af. Underligt, ikke;-) Og ja, sort er lidt kedeligt, så havde nok også foretrukket den som du linker til. Men til gengæld fik jeg så min til en vild pris, så derfor var andre farvetema´er ikke på tale;-)

Tirsdag d. 30. april 2013
Dagen for operationen.
Nu har jeg i 3 år haft problemer i hoften, startende ved Copenhagen Challenge i 2010.
Det endte op med en operation tirsdag.
Kom i narkose kl 07.15 og de holdt mig i narkose over 5 timer, da de fandt alt muligt ragelse der var galt inde i hoften.
Da de åbnede viste det sig at ledlæben var helt løs og svuppede rundt.
Den blev fikseret med nogle kroge og sat på plads igen.
Derefter var der "godartet svulst" på lårbensknoglen. Med andre ord dannedes der mere knogle, så lårbensknoglen var blevet for tyk og ikke havde plads nok - hvilket gav mig mine symptomer på inflammation konstant.
Så blev 3 års arvævsdannelse omkring leddet fjernet, og nogle cyster oppe i hofteleddet fjernet.
Det hele tog som sagt 5 timer, og da jeg vågnede var jeg helt totalt groggy.
Kom hjem om aftenen, og har ligget på sofaen siden da, bevæbnet med morfin i lange baner.
Jeg var så lettet over at de fandt så meget der var galt da de åbnede til hofte, at jeg bare stortudede da kirurgen fortalt mig om det bagefter.
3 års fortvivlelse over ikke at vide hvad der var galt, ikke at kunne få en diagnose stillet.. så meget at visse folk mente det måske var psykosomatisk... det værste label man kan få på sig.
Jeg var så lettet at jeg i det øjeblik var verdens lykkeligste mand. Så jeg tudede og tudede så det var helt pinligt.. men det var bare lettelse...
Ingen tegn på slidgigt i leddet, så hoften skulle være som ny når jeg engang får genoptrænet.
3 uger med krykker, 4-6 måneders genoptræning og så skulle jeg være klar.
Det er så dejligt!! så fedt!!!

Surt med hjulene. Jeg har set der er udsalg på reynolds hjul ved www.bike-components.de hvis det skulle have interesse.

Jungshovedløbet

Egentlig ikke et løb jeg havde set frem til. For det første skulle HCK's løb køres på Præstø - en god times kørsel fra Lyngby, men værre var næsten at starten skulle være kl. 8.30. Skulle jeg havde fulgt kostrådene normalt, skulle jeg så faktisk være stået op omkring 4.30 for at spise morgenmad Det valgte jeg så ikke at gøre, men var alligevel oppe kl. 6.20 og satte mig nærmest direkte ind i sofaen og kørte havregrynene ned. Et smut på det lille hus, og så ellers ned i bilen og afsted.
Vejret i Lyngby var super lækkert da jeg kørte afsted, men da jeg ramte Køge ramte jeg samtidig nogle voldsomt kraftige regnbyger hvor det var svært at se mere end 50 meter frem. Men det lykkedes mig nu alligevel at finde frem til start/mål, fik taget mit tøj på samtidig med at det begyndte at regne. Da jeg trillede ned til start/mål for at finde indskrivningen var det da også med en våd røv. 15 minutters opvarmning, og så var vi ellers klar til start. Vi stillede et ret lille hold i dag fra Ordrup hvor vi kun var 3.

Da starten gik kom der hurtigt fart over feltet, og jeg fik placeret mig oppe foran. De første km blev kørt med høj fart, og alligevel var der nogle der forsøgte at komme med. Et par gange var jeg også selv med, men fælles for alle angreb var at de blev kørt ind. HCK virkede som om de ville holde det samlet til en spurt, og startede med 4 mand foran der satte et godt tempo. Generelt var der meget glat over det hele. Der lå en masse grus rundt i svingene, der var mudder på vejene fra traktorer o.lign, og så var der et par steder lagt ny asfalt som med det våde vejr gjorde det til en skøjtebane. Første styrt fik vi da også på første omgang da der var en rytter der var kørt afsted, skulle igennem et 90 graders sving, og bare kunne se cyklen skride under sig.

Der var en del 90 graders sving, og S-sving på ruten, og hver gang de kom blev der åbnet op i fronten for at se om der var nogle der kunne blive sat. Jeg havde heldigvis placeret mig foran, og havde generelt nemt ved at følge med i løbet. Hver gang der var nogle der kørte væk, kørte enten jeg eller en af de andre OCC ryttere med. Jeg fik generelt dækket en del ryk, og animerede også til et par enkelte stykker, uden at det fik afgørende betydning.

Da vi kørte ud på 2. omgang skulle jeg havde noget at drikke, og da jeg skulle sætte den i holderen igen, gled den ud af min hånd og ned på vejen. Heldigvis skete der ikke noget, men jeg skulle så køre resten af løbet kun på vand og en enkelt gel. Ikke umuligt, da det trods alt var et kort løb lige omkring de 70 km.

Vi spoler videre til 3. og sidste omgang. Der kom et angreb fra Andreas fra Ringsted allerede på starten af omgangen. Han satte sig så i front og kørte ok igennem, og der blev generelt holdt en høj fart. Der var nogle forsøg på at rykke fri fra feltet, og en enkelt gang måtte jeg virkelig klemme ballerne sammen, ellers var det ikke det store problem at køre med.

Jeg havde fra de 2 tidligere omgange set en kirke der lå 3-4 km fra mål, og jeg havde besluttet mig for at jeg skulle ligge godt når vi nåede dertil. Som sagt så gjort. Micky fra FBL, som jeg kender lidt, fik et par af sine drenge til at gå i front og holde et højt tempo så der ikke kom angreb. De sidste 3 km blev kørt på en smal markvej, og med FBL i den ene side, lå jeg lidt til venstre for dem for at spærre af for eventuelle angreb bagfra - så smal var vejen. Med 650 meter tilbage, kørte Micky frem i en acceleration i højre side, og jeg var hurtig til at komme med i venstre side. 300 meter før mål skulle vi igennem et 90 graders sving. Jeg havde hans hjul, men han bremsede så meget ned, og accelererede så kraftigt ud af svinget at jeg havde svært ved at holde hjulet. Jeg prøvede at kæmpe mig tilbage, men da jeg så endelig var ved at hente ham, havde jeg ikke rigtig noget at spurte med.

Micky kunne derfor køre først over stregen med mig lige bagved. En 2. plads var en realitet, 6 point, og dermed 1 point mere end hvad jeg egentlig behøvede.




Skulle jeg havde ændret på noget i opløbet, så skulle jeg have brugt flere kræfter på at sprinte op til Micky efter svinget, og måske håbe på at have kræfterne til sidst alligevel. I stedet kørte jeg den måske en anelse for forsigtigt, hvilket så resulterede i at jeg ikke fik lukket hullet nok. Men når det er sagt, så er jeg ikke sikker på at det havde gjort forskellen. Det sving lå 300 meter fra mål, og det har nok været sådan en Rolf Sørensen afslutning hvor først igennem svinget vinder.

Jeg fik også lige set de andre klasser blive sendt afsted inden jeg skulle på podiet. Da jeg kom tilbage til bilen kunne jeg se C feltet komme kørende, og bemærkede at Maria ikke sad med. Hun er netop rykket op i Dame A, og de kører med C klassen. Jeg valgte derfor at pakke bilen, og lige køre en omgang for at se om hun eventuelt skulle være punkteret. Jeg fandt hende aldrig, men fandt senere ud af at hun var punkteret, men var blevet hentet af hendes forældre.

Men det var egentlig fint nok at jeg kørte ruten igen i bil, for så fik jeg rent faktisk set den. Bl.a. havde jeg SLET ikke opdaget at vi egentlig kørte langs vandet i en lang periode

Men det var så min tid i D. En lille måned tog det at rykke op, og de sidste 4 løb har budt på 18 point. Når jeg tænker tilbage på de to første løb, og hvordan intet bare fungerede, så er det egentlig ret fint at kunne se at formen kom, at ambitionerne var rigtige, og at jeg rent faktisk formåede at køre point ind, og ikke mindst komme på podiet. Ingen tvivl om at jeg har haft heldet med mig i de 2 sidste løb, men heldet følger jo som oftest den der er i god form. Jeg tror bestemt at de 2 første løb blev spoleret af at jeg var syg ugen forinden, og ikke havde nået at få det nok ud af kroppen. At det samtidig var hårde løb har nok ikke hjulpet på det heller Jeg er dog blevet bekræftet i at jeg har styrken, og at vinterens træning bestemt ikke har været forgæves.

Nu står den så på en længere pause, da næste løb først køres 2. Pinsedag. Jeg har ét mål med træningen inden da, og det er at jeg skal ud på en god lang tur, hvor jeg kommer rundt i landet, ikke skal køres planlagte intervaller, men bare nyder cyklen, naturen, og vejret. Det har jeg virkelig savnet efter de sidste mange måneders fokus på kvalitet i træningen. En tur til nordkysten og så hjem af Strandvejen er umiddelbart hvad jeg har behov for

Næste store spørgsmål er så hvordan det kommer til at gå i C. Min umiddelbare plan er at se det hele lidt an. Jeg er klar over at det ikke bliver kørt som i D hvor man på en god dag kan køre med i alt, og stadig sidde tilbage med en spurt. Hvor meget hårdere det er aner jeg ikke, men det skal jeg ud og opleve. Jeg skal forstå dynamikken i den måde de kører løb på, finde ud af hvordan jeg skal disponere mine kræfter o.lign. Jeg glæder mig sindssygt meget til at se om jeg kan følge med. Jeg forventer det, men alt kan ske i et løb. Heldigvis er det et kriterium vi skal køre første gang, og det hjælper mig måske en smule da det kun er en times tid der skal gives fuld gas. Den store udfordring kommer nok først når vi skal ud over de 100 km og hvor enten ruten eller vinden er hård.

Nu skal resten af aftenen gå med at rode med mit nye legetøj - et sæt Zipp 404 Firecrest til dæk/slange, og ikke mindst bare slappe af.

Den hurtige: 2. Plads og oprykning til C

Den hurtige: 2. Plads og oprykning til C

Krydser fingre for at du er tilbage på cyklen før du ved af det, og ikke mindst godt løbet! Tør slet ikke tænke på hvordan din krop må have haft det efter den løbetur

Fede hjul. Køb dem. Bum!

SM Linieløb


Egentlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet skulle køre SM løbet i Sengeløse, da jeg ikke havde fået meldt mig til. Eller det troede jeg da i hvert fald ikke at jeg havde. Da jeg lørdag aften sad og kiggede startlisten igennem kunne jeg dog se mit eget navn figurere, og så var den jo god nok.

Sidste år var løbet nok det hårdeste der blev kørt i sæsonen. En massiv vind, kulde, og regn til de første starttider gjorde at de 90 km var et decideret udskilningsløb. Jeg mener vi var omkring 80 til start og 30 der gennemførte. Scenariet i år var dog noget anderledes med temperaturer over 15 grader, høj solskin, og en moderat vind. Ruten var endda også blevet overhalet med en omgang nyere asfalt på et ret afgørende sted. Ca. 4 km inden mål laver man et skarpt højresving og så kører man ellers ind på en smal markvej. Sidste år var asfalten helt elendig på det stykke, og der var dybe render i begge sider af vejen. Det var der så ikke i år.

Med en starttid kl. 12.05 var der masser af tid til at sove igennem, og tage det stille og roligt i løbet af formiddagen. Det fik jeg så også gjort. Jeg havde det faktisk lidt ligesom i løbet i Greve, for jeg følte aldrig rigtig at jeg vågnede for alvor om morgenen. Men da jeg havde pakket cyklen ud, og trillede afsted i korte rør og arme, så var jeg noget friskere igen. Efter en halv times opvarmning stod jeg ved starten 10 minutter før. Jeg skulle i hvert fald ikke lave samme fejl som sidste løb hvor den første halve omgang blev brugt på at slide sig selv ihjel for at køre sig op igennem feltet. Den tanke har jeg egentlig udviklet lidt, for når folk siger at D klassen er begynder klassen, så har de selvfølgelig ret. Men der er et par årsager til at D klassen til tider kan være ubarmhjertig. Niveauforskellen kan til visse løb være ekstrem. Er der nogle stærke der ligger hårdt fra land, og man selv er startet midt i feltet, kan løbet være ovre allerede der, fordi man måske ligger med nogle svagere ryttere der ikke kan lukke hullerne når de opstår. Det er i hvert fald lært efterhånden.

Ved starten fik jeg snakket lidt med de andre, og jeg har fundet ud af at et tidligere søsterselskab til min nuværende arbejdsplads, som ligger 2 etager under os, har en rytter som også kører i D og som åbenbart har lagt mærke til mig/ved hvem jeg var. Ham var jeg nede og møde fredag i sidste uge, og han stod da også lige bag ved mig ved starten. Så ham fik jeg også lige snakket lidt hurtigt med.

Fuld fart over feltet da starten blev givet fri, og allerede efter første sving var der en Ringsted mand der gik i front og gav den fuld gas. Jeg gik med, og vi var et par stykker der forsøgte at få det til at køre rundt. Men feltet var selvfølgelig lige bag ved. Der var en række angrebsforsøg på første omgang, men ingen der rigtig kom afsted. Jeg var selv med i et enkelt eller to fremstød, men som sagt uden held. Første omgang blev kørt med lige over 40 i snit.

På anden omgang stak en fra klubben alene, og han fik et hul da fronten af feltet slet ikke kørte. Da slingrede lidt fra side til side fordi ham i front ikke ville føre mere, og pludselig svingede de til en side så jeg kom fri, og så tog lysten over. Jeg klikkede et ekstra gear på, og så kørte jeg afsted. Jeg nåede at råbe et par gange at han skulle sætte farten op inden jeg fik ham hentet, og vi kørte en km's penge, og så var vi hentet igen.

Kort inden vi ramte markvejen kom der et angreb fra Ordrup igen, men han fik timet svinget forkert og endte ude i grøften. Det så faktisk ret komisk ud, og jeg troede først at han havde fået en punktering og dermed ikke kunne styre cyklen, men der havde været et lille optisk bedrag i det sving som gjorde at han troede det kom før det gjorde. Kort tid efter var der en FBL rytter der stak afsted. Feltet kiggede bare på mens han kørte, og jeg hørte så ham fra FBL jeg havde snakket med tidligere nævne at han var triatlet og derfor godt kunne køre det tempo. Da jeg fik muligheden for det gik jeg efter. Han havde allerede fået et stort hul, men jeg forsøgte at holde pres i pedalerne og komme så langt ned over styret som muligt. Det var derfor også super fedt at køre over stregen høre et par Ordrup folk sige hep, og lige ledes lige få en opmuntring fra Frederik fra Lyngby da jeg passerede ham i vejkanten. Så bliver man lige løftet det sidste

Jeg blev kort tid efter hentet af en FBL rytter og Andreas fra Ringsted(han ligner den forsvundne Schleck bror og har generelt klaret det rigtig godt i år), vi kom hurtigt ind i et samarbejde, og fik senere selskab af en Amager mand og en Birkerød mand. Med andre ord sad jeg pludselig i et udbrud der havde potentialet til at holde hele vejen hjem. Vi kom ind i et godt samarbejde hvor vi alle bidrog, men hvor Amager manden ofte sprang føringer over. Det kan man enten blive irriteret over, eller lade gå i glemmebogen. Vi valgte hovedsagligt det første, men som vi kom ud på de sidste omgange blev han også presset til at deltage i føringerne.

Vi nærmede os hele tiden den Frederiksberg rytter der var stukket tidligere, og som vi nærmede os ham begyndte den anden FBL rytter at springe sine føringer over. Det gav jo egentlig også god mening. Jeg tog en lang føring i et modvindsstykke da vi kun manglede lidt for at hente ham, og pludselig kom der så et angreb fra Andreas hvilket jeg ikke lige havde set komme. Jeg måtte derfor bide tænderne sammen og kom lige med i slipstrømmen inden der igen faldt ro på.

Vi fik hentet FBL manden inden vi ramte sidste omgang, og så var vi pludselig 2 FBL, 1 Birkerød, 1 Amager, 1 Ringsted og så mig. Vi fik det til at køre nogenlunde rundt på sidste omgang, hvor Amager manden(nederen navn i øvrigt), blev presset af FBL til at deltage i arbejdet. Der var dog aldrig rigtig bund i føringerne og ofte nåede den også at gå lidt i stå. På et tidspunkt da vi kørte rulleskift gik jeg frem og tog min føring, slog ud, og så kom der bare ikke nogen op. Det var tydeligt at der blev lurepasset. Da vi ramte markvejen kom der pludselig et angreb fra Amager, som vidst fik alles pis i kog. Her havde han siddet med uden rigtig at arbejde, og så prøver han at stikke af. Så alle var efter ham med det samme. Det var perfekt for mig, for jeg lå bagerst og kunne følge med i løbets gang. Jeg havde lovet mig selv at jeg kun ville køre med hvis det var en FBL rytter der kørte, for de havde trods alt en taktisk fordel. Desværre sad jeg for langt tilbage da den første rykkede på opløbsstrækningen med ca. 800 meter til mål. Han fik vidst Birkerød manden med, og de fik et hul. Andreas forsøgte at lukke hullet, men jeg vurderede at de andre ikke blev kørt ind, så med 5-600 meter til mål rykkede jeg afsted. Jeg vidste at jeg ville få FBL rytteren med, men jeg havde intet valg. Jeg fik hentet de to forreste, satte lige hurtigt tempoet lidt ned, og tog så en sidste acceleration med smerte i hele kroppen. Desværre passerede FBL rytteren mig på de sidste 50 meter, og kunne køre først over stregen, men jeg kom trods alt ind på 2. pladsen, hvilket jeg var ganske tilfreds med.

Jeg kørte tilbage til målstregen, og kunne så se en lille forfølgergruppe komme ind et par minutter efter os, anført af 2 Ordrup ryttere! Den ene var bl.a. ham der havde taget den i grøften! I feltets spurts fik vi ligeledes en 3. plads, så det var alt i alt en god dag for Ordrup i D klassen.

I kan se stats her




Endnu engang et superfedt løb. Sidste år blev jeg 4'er i samme løb, men denne gang havde jeg heldet til at komme med i det helt rigtig udbrud. Det var ligeledes min første tur på podiet i et licensløb, og det er jeg meget stolt af. Jeg føler også at min form er lige i skabet for tiden. I går kunne jeg køre med i det ene ryk efter det andet, og stadig føle en vis portion overskud. Jeg snakkede faktisk med et par stykker om det, og noget kunne tyde på at det sygdom jeg havde i starten af april, måske har siddet tungere i kroppen end jeg lige først havde regnet med. Ingen tvivl om at jeg er kommet i bedre form af løbene, men mit bundniveau i starten var simpelthen for lavt i forhold til hvad det burde. Men ok, en omgang forkølelse ugen forinden var måske heller ikke den bedste start. Når jeg tænker på at jeg ugen efter kørte en 6. plads hjem, så kunne det have været rigtig fedt at se hvad jeg kunne have klaret uden sygdom i de første løb.

Samlet set er jeg nu oppe på 12 point i sæsonen, og med 7 fra sidste år mangler jeg reelt set kun 5 point for at rykke op i C. En top 3 placering i næste løb kan gøre det, men det vigtigste for alle løb fremadrettet er bare at der kommer point på kontoen.

Greve CC løbet

Da jeg vågnede søndag morgen var det ikke ligefrem med overskud i kroppen. Generelt virkede jeg lidt groggy, og gik bare lidt rundt i min helt egen verden. Rent mentalt betød det også at jeg vidste at jeg enten ville have en total off-day eller en af den slags dage hvor alting bare spiller. Det var faktisk først da jeg hoppede op på cyklen og kørte over mod start/mål at jeg følte mig frisk. Her fik jeg mødt et par fra Ordrup som jeg fik snakket med, samt en ABC rytter der var interesseret i at købe mine hjul. Ved indskrivningen kunne vi se at vi ville være 35 minutter forsinkede, så der var masser af tid til at gå rundt og snakke med de andre, samt køre en god lang opvarmning.

Jeg kørte over til hvor vi sidste år kørte Greves løb, og kørte et par omgange der med lidt sprint indover. Herfra var det bare tilbage til start/mål og køre lidt frem og tilbage inden starten. Feltet var noget større i går end det ellers har været, og da jeg først kørte frem til start med 1 minut tilbage, betød det at jeg startede som en af de bagerste. Det betød at jeg den første omgang brugte MANGE kræfter på at komme op foran. En ting er at køre sig op igennem et felt - det kræver normalt at man bruger lidt ekstra kræfter, men at gøre det i starten af et løb er fuldstændig vanvittigt. Der var bare smæk på fra starten af, og mange steder med små sving, og steder med massiv vind. Især vinden blev en faktor i går, og de fleste havde undervurderet den ved starten.

På første omgang kom Jesper S væk sammen med en ABC mand, og det så egentlig ganske fint ud, men de blev så også halet ind igen. På anden omgang prøvede jeg et forsøg på at komme væk på en af de få bakker der var i løbet, men blev også hurtigt hentet igen. Vinden var som sagt brutal, og der var flere passager i løbet hvor feltet blev strakt helt ud når der blev givet gas i sidevinden. Der var heldigvis også et stykke med medvind hvor man virkelig fik farten op. På 2. omgang var der en Hvidovre mand der lagde sig i front, og jeg lå i hans hjul, og så begyndte han ellers bare at trække. Jeg forstod aldrig hvorfor, for han brugte virkelig mange kræfter på det, men det var imponerende at se hvor meget han kunne presse ud i pedalerne.

På 3. omgang gik det så for alvor igang. Jeg havde markeret mig oppe foran, men kom af mystiske årsager lidt tilbage i feltet, og så skete det. ABC lagde pres på, og så knak feltet i store stykker. Dem som ikke havde poweren kunne ikke lukke hullerne, og dem der sad for langt tilbage brugte mange kræfter på at forsøge på at komme op. Jeg blev desværre fanget på mellemhånd, og kunne se frontgruppen køre væk. Pisse irriterende! Heldigvis var vi 6 mand i en gruppe der valgte at arbejde sammen. Undervejs smed vi 2 af for at at komme op, men vi fik hentet feltet i det vi kørte ud på 4. omgang. Det var absolut IKKE nemt, og jeg tror de fleste af os var meget glade for at vi havde hentet dem netop der. Havde vi skulle have kørt en halv omgang til var vi eksploderet.

Halvvejs ude på 4. omgang kom der så et angreb fra en BBC rytter og en ABC rytter. De fik en jyde med, og jeg vidste på det tidspunkt at de ville holde hjem. Da vinden kom fra venstre lå jeg i højre side, og det betød at jeg ikke som sådan kunne komme ud og køre op til dem. Da jeg endelig havde muligheden for det var de for langt foran, og jeg havde slået mig selv ihjel i forsøget på at køre op grundet vinden. Mine ben var også ved at være godt smadrede, og der havde været en begyndende krampe i mine lår. ABC havde 2 mand i det decimerede felt og de lå bare og kontrollerede det hele. De kørte faktisk rigtig klogt på den måde. En anden ting jeg bemærkede var at de lavede en bred vifte så alle havde plads, hvilket jeg tror bevirker at folk ikke få lyst til at angribe på samme måde. Man bliver lidt lullet i søvn når tempoet er lavt, og de skærmer af for vinden.

På sidste omgang var det om at holde sig med fremme. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, og det var jeg egentlig rigtig glad for. Desværre kunne jeg have hugget hovedet af ham, da vi ramte side/modvinden. Han kom op på siden af mig, og gjorde klar til at køre ind foran mig. I det han gør det kører de foran, og så trækker han bare ud i stedet for at køre med. Det betød at jeg lige skulle lukke et hul på 10 meter i vinden. Det var jeg mildest talt ikke super glad for. Med 5 km tilbage af løbet fandt jeg mig selv sidde for langt fremme. Jeg tror jeg sad som rytter nummer 3 eller sådan noget, og det kunne jeg ikke bruge. Så da der så småt kom et par angreb, sørgede jeg for lige at lade et par andre gå forbi, og så komme i deres hjul. Det betød at jeg pludselig lå inde i feltet og blev skærmet helt af for vinden. Med den sidste km i sigte kom der et angreb, jeg fik hurtigt lukket det, og sad nu som i 2. position. Han valgte at fortsætte sit pres, hvilket passede mig rigtig godt. Forbi 500 meter skiltet, og så trak han sig mere over mig venstre side af vejen, så der faktisk kun lige var plads til mig. Med 350 meter tilbage valgte jeg at åbne op. Selve opløbet lå for anden af et blødt sving, men man kunne ikke helt se hvor langt der var for svinget endte. Jeg huggede til og kom væk. Benene føltes overraskende lette, men efter de første 150-200 meter begyndte syren at melde sig. Jeg forsøgte at holde presset så meget jeg nu engang kunne, men da vi nåede ind på de sidste 30 meter kunne jeg ane en rytter på hver side. Jeg nåede at tænke "Det her sker bare ikke igen" med henblik på sidste uges spurt hvor jeg nåede at blive passeret af 2 andre på de sidste metre. Jeg forsøgte at klemme det sidste ud, og kunne derfor køre over stregen som nummer 1 i feltet. Jeg måtte da også lige udbryde et brøl da jeg krydsede stregen for den længste spurt jeg nok nogenlunde har kørt.

Herfra var der sådan set bare opsamling, snakke med de andre, grine lidt, og så over og modtage de famøse 75,- og 4 point en 4. plads giver.

I alt en ganske fin søndag. Jeg nærmer mig podiet, og jeg håber at jeg snart kan træde op på det. Det ville i hvert fald være en glæde at kunne tage det sidste skridt. Sammenlagt har jeg indkørt 6 point i år, og havde 7 point med fra sidste år. Så en total på 13 point, så der mangler 11 for at rykke op i C. Hvis jeg bare kan blive ved med at køre point ind i alle løb skal det nok gå.

Data og alt det der får i senere.

Greve CC løbet

Da jeg vågnede søndag morgen var det ikke ligefrem med overskud i kroppen. Generelt virkede jeg lidt groggy, og gik bare lidt rundt i min helt egen verden. Rent mentalt betød det også at jeg vidste at jeg enten ville have en total off-day eller en af den slags dage hvor alting bare spiller. Det var faktisk først da jeg hoppede op på cyklen og kørte over mod start/mål at jeg følte mig frisk. Her fik jeg mødt et par fra Ordrup som jeg fik snakket med, samt en ABC rytter der var interesseret i at købe mine hjul. Ved indskrivningen kunne vi se at vi ville være 35 minutter forsinkede, så der var masser af tid til at gå rundt og snakke med de andre, samt køre en god lang opvarmning.

Jeg kørte over til hvor vi sidste år kørte Greves løb, og kørte et par omgange der med lidt sprint indover. Herfra var det bare tilbage til start/mål og køre lidt frem og tilbage inden starten. Feltet var noget større i går end det ellers har været, og da jeg først kørte frem til start med 1 minut tilbage, betød det at jeg startede som en af de bagerste. Det betød at jeg den første omgang brugte MANGE kræfter på at komme op foran. En ting er at køre sig op igennem et felt - det kræver normalt at man bruger lidt ekstra kræfter, men at gøre det i starten af et løb er fuldstændig vanvittigt. Der var bare smæk på fra starten af, og mange steder med små sving, og steder med massiv vind. Især vinden blev en faktor i går, og de fleste havde undervurderet den ved starten.

På første omgang kom Jesper S væk sammen med en ABC mand, og det så egentlig ganske fint ud, men de blev så også halet ind igen. På anden omgang prøvede jeg et forsøg på at komme væk på en af de få bakker der var i løbet, men blev også hurtigt hentet igen. Vinden var som sagt brutal, og der var flere passager i løbet hvor feltet blev strakt helt ud når der blev givet gas i sidevinden. Der var heldigvis også et stykke med medvind hvor man virkelig fik farten op. På 2. omgang var der en Hvidovre mand der lagde sig i front, og jeg lå i hans hjul, og så begyndte han ellers bare at trække. Jeg forstod aldrig hvorfor, for han brugte virkelig mange kræfter på det, men det var imponerende at se hvor meget han kunne presse ud i pedalerne.

På 3. omgang gik det så for alvor igang. Jeg havde markeret mig oppe foran, men kom af mystiske årsager lidt tilbage i feltet, og så skete det. ABC lagde pres på, og så knak feltet i store stykker. Dem som ikke havde poweren kunne ikke lukke hullerne, og dem der sad for langt tilbage brugte mange kræfter på at forsøge på at komme op. Jeg blev desværre fanget på mellemhånd, og kunne se frontgruppen køre væk. Pisse irriterende! Heldigvis var vi 6 mand i en gruppe der valgte at arbejde sammen. Undervejs smed vi 2 af for at at komme op, men vi fik hentet feltet i det vi kørte ud på 4. omgang. Det var absolut IKKE nemt, og jeg tror de fleste af os var meget glade for at vi havde hentet dem netop der. Havde vi skulle have kørt en halv omgang til var vi eksploderet.

Halvvejs ude på 4. omgang kom der så et angreb fra en BBC rytter og en ABC rytter. De fik en jyde med, og jeg vidste på det tidspunkt at de ville holde hjem. Da vinden kom fra venstre lå jeg i højre side, og det betød at jeg ikke som sådan kunne komme ud og køre op til dem. Da jeg endelig havde muligheden for det var de for langt foran, og jeg havde slået mig selv ihjel i forsøget på at køre op grundet vinden. Mine ben var også ved at være godt smadrede, og der havde været en begyndende krampe i mine lår. ABC havde 2 mand i det decimerede felt og de lå bare og kontrollerede det hele. De kørte faktisk rigtig klogt på den måde. En anden ting jeg bemærkede var at de lavede en bred vifte så alle havde plads, hvilket jeg tror bevirker at folk ikke få lyst til at angribe på samme måde. Man bliver lidt lullet i søvn når tempoet er lavt, og de skærmer af for vinden.

På sidste omgang var det om at holde sig med fremme. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, og det var jeg egentlig rigtig glad for. Desværre kunne jeg have hugget hovedet af ham, da vi ramte side/modvinden. Han kom op på siden af mig, og gjorde klar til at køre ind foran mig. I det han gør det kører de foran, og så trækker han bare ud i stedet for at køre med. Det betød at jeg lige skulle lukke et hul på 10 meter i vinden. Det var jeg mildest talt ikke super glad for. Med 5 km tilbage af løbet fandt jeg mig selv sidde for langt fremme. Jeg tror jeg sad som rytter nummer 3 eller sådan noget, og det kunne jeg ikke bruge. Så da der så småt kom et par angreb, sørgede jeg for lige at lade et par andre gå forbi, og så komme i deres hjul. Det betød at jeg pludselig lå inde i feltet og blev skærmet helt af for vinden. Med den sidste km i sigte kom der et angreb, jeg fik hurtigt lukket det, og sad nu som i 2. position. Han valgte at fortsætte sit pres, hvilket passede mig rigtig godt. Forbi 500 meter skiltet, og så trak han sig mere over mig venstre side af vejen, så der faktisk kun lige var plads til mig. Med 350 meter tilbage valgte jeg at åbne op. Selve opløbet lå for anden af et blødt sving, men man kunne ikke helt se hvor langt der var for svinget endte. Jeg huggede til og kom væk. Benene føltes overraskende lette, men efter de første 150-200 meter begyndte syren at melde sig. Jeg forsøgte at holde presset så meget jeg nu engang kunne, men da vi nåede ind på de sidste 30 meter kunne jeg ane en rytter på hver side. Jeg nåede at tænke "Det her sker bare ikke igen" med henblik på sidste uges spurt hvor jeg nåede at blive passeret af 2 andre på de sidste metre. Jeg forsøgte at klemme det sidste ud, og kunne derfor køre over stregen som nummer 1 i feltet. Jeg måtte da også lige udbryde et brøl da jeg krydsede stregen for den længste spurt jeg nok nogenlunde har kørt.

Herfra var der sådan set bare opsamling, snakke med de andre, grine lidt, og så over og modtage de famøse 75,- og 4 point en 4. plads giver.

I alt en ganske fin søndag. Jeg nærmer mig podiet, og jeg håber at jeg snart kan træde op på det. Det ville i hvert fald være en glæde at kunne tage det sidste skridt. Sammenlagt har jeg indkørt 6 point i år, og havde 7 point med fra sidste år. Så en total på 13 point, så der mangler 11 for at rykke op i C. Hvis jeg bare kan blive ved med at køre point ind i alle løb skal det nok gå.

Data og alt det der får i senere.

Greve CC løbet

Da jeg vågnede søndag morgen var det ikke ligefrem med overskud i kroppen. Generelt virkede jeg lidt groggy, og gik bare lidt rundt i min helt egen verden. Rent mentalt betød det også at jeg vidste at jeg enten ville have en total off-day eller en af den slags dage hvor alting bare spiller. Det var faktisk først da jeg hoppede op på cyklen og kørte over mod start/mål at jeg følte mig frisk. Her fik jeg mødt et par fra Ordrup som jeg fik snakket med, samt en ABC rytter der var interesseret i at købe mine hjul. Ved indskrivningen kunne vi se at vi ville være 35 minutter forsinkede, så der var masser af tid til at gå rundt og snakke med de andre, samt køre en god lang opvarmning.

Jeg kørte over til hvor vi sidste år kørte Greves løb, og kørte et par omgange der med lidt sprint indover. Herfra var det bare tilbage til start/mål og køre lidt frem og tilbage inden starten. Feltet var noget større i går end det ellers har været, og da jeg først kørte frem til start med 1 minut tilbage, betød det at jeg startede som en af de bagerste. Det betød at jeg den første omgang brugte MANGE kræfter på at komme op foran. En ting er at køre sig op igennem et felt - det kræver normalt at man bruger lidt ekstra kræfter, men at gøre det i starten af et løb er fuldstændig vanvittigt. Der var bare smæk på fra starten af, og mange steder med små sving, og steder med massiv vind. Især vinden blev en faktor i går, og de fleste havde undervurderet den ved starten.

På første omgang kom Jesper S væk sammen med en ABC mand, og det så egentlig ganske fint ud, men de blev så også halet ind igen. På anden omgang prøvede jeg et forsøg på at komme væk på en af de få bakker der var i løbet, men blev også hurtigt hentet igen. Vinden var som sagt brutal, og der var flere passager i løbet hvor feltet blev strakt helt ud når der blev givet gas i sidevinden. Der var heldigvis også et stykke med medvind hvor man virkelig fik farten op. På 2. omgang var der en Hvidovre mand der lagde sig i front, og jeg lå i hans hjul, og så begyndte han ellers bare at trække. Jeg forstod aldrig hvorfor, for han brugte virkelig mange kræfter på det, men det var imponerende at se hvor meget han kunne presse ud i pedalerne.

På 3. omgang gik det så for alvor igang. Jeg havde markeret mig oppe foran, men kom af mystiske årsager lidt tilbage i feltet, og så skete det. ABC lagde pres på, og så knak feltet i store stykker. Dem som ikke havde poweren kunne ikke lukke hullerne, og dem der sad for langt tilbage brugte mange kræfter på at forsøge på at komme op. Jeg blev desværre fanget på mellemhånd, og kunne se frontgruppen køre væk. Pisse irriterende! Heldigvis var vi 6 mand i en gruppe der valgte at arbejde sammen. Undervejs smed vi 2 af for at at komme op, men vi fik hentet feltet i det vi kørte ud på 4. omgang. Det var absolut IKKE nemt, og jeg tror de fleste af os var meget glade for at vi havde hentet dem netop der. Havde vi skulle have kørt en halv omgang til var vi eksploderet.

Halvvejs ude på 4. omgang kom der så et angreb fra en BBC rytter og en ABC rytter. De fik en jyde med, og jeg vidste på det tidspunkt at de ville holde hjem. Da vinden kom fra venstre lå jeg i højre side, og det betød at jeg ikke som sådan kunne komme ud og køre op til dem. Da jeg endelig havde muligheden for det var de for langt foran, og jeg havde slået mig selv ihjel i forsøget på at køre op grundet vinden. Mine ben var også ved at være godt smadrede, og der havde været en begyndende krampe i mine lår. ABC havde 2 mand i det decimerede felt og de lå bare og kontrollerede det hele. De kørte faktisk rigtig klogt på den måde. En anden ting jeg bemærkede var at de lavede en bred vifte så alle havde plads, hvilket jeg tror bevirker at folk ikke få lyst til at angribe på samme måde. Man bliver lidt lullet i søvn når tempoet er lavt, og de skærmer af for vinden.

På sidste omgang var det om at holde sig med fremme. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, og det var jeg egentlig rigtig glad for. Desværre kunne jeg have hugget hovedet af ham, da vi ramte side/modvinden. Han kom op på siden af mig, og gjorde klar til at køre ind foran mig. I det han gør det kører de foran, og så trækker han bare ud i stedet for at køre med. Det betød at jeg lige skulle lukke et hul på 10 meter i vinden. Det var jeg mildest talt ikke super glad for. Med 5 km tilbage af løbet fandt jeg mig selv sidde for langt fremme. Jeg tror jeg sad som rytter nummer 3 eller sådan noget, og det kunne jeg ikke bruge. Så da der så småt kom et par angreb, sørgede jeg for lige at lade et par andre gå forbi, og så komme i deres hjul. Det betød at jeg pludselig lå inde i feltet og blev skærmet helt af for vinden. Med den sidste km i sigte kom der et angreb, jeg fik hurtigt lukket det, og sad nu som i 2. position. Han valgte at fortsætte sit pres, hvilket passede mig rigtig godt. Forbi 500 meter skiltet, og så trak han sig mere over mig venstre side af vejen, så der faktisk kun lige var plads til mig. Med 350 meter tilbage valgte jeg at åbne op. Selve opløbet lå for anden af et blødt sving, men man kunne ikke helt se hvor langt der var for svinget endte. Jeg huggede til og kom væk. Benene føltes overraskende lette, men efter de første 150-200 meter begyndte syren at melde sig. Jeg forsøgte at holde presset så meget jeg nu engang kunne, men da vi nåede ind på de sidste 30 meter kunne jeg ane en rytter på hver side. Jeg nåede at tænke "Det her sker bare ikke igen" med henblik på sidste uges spurt hvor jeg nåede at blive passeret af 2 andre på de sidste metre. Jeg forsøgte at klemme det sidste ud, og kunne derfor køre over stregen som nummer 1 i feltet. Jeg måtte da også lige udbryde et brøl da jeg krydsede stregen for den længste spurt jeg nok nogenlunde har kørt.

Herfra var der sådan set bare opsamling, snakke med de andre, grine lidt, og så over og modtage de famøse 75,- og 4 point en 4. plads giver.

I alt en ganske fin søndag. Jeg nærmer mig podiet, og jeg håber at jeg snart kan træde op på det. Det ville i hvert fald være en glæde at kunne tage det sidste skridt. Sammenlagt har jeg indkørt 6 point i år, og havde 7 point med fra sidste år. Så en total på 13 point, så der mangler 11 for at rykke op i C. Hvis jeg bare kan blive ved med at køre point ind i alle løb skal det nok gå.

Data og alt det der får i senere.

Karrierens første sejr
Som varslet i loggen igår skulle jeg køre årets første løb idag. Ikke et licens løb, men derimod et pænt hårdt motionsløb på 117 km med i alt ca. 1300 højdemetre. Som billedet her bevidner, så gik det ganske glimrende :-)

Generelt set havde jeg et rigtig godt løb. Lidt tunge ben i starten, men jeg er og bliver en langsom starter, så jeg kender humlen og bevarede roen og ventede på at de gode ben skulle melde sin ankomst. Og det gjorde de så heldigvis også, og derfra og ind var det ren og skær optur. Godt tråd med masser af power og generelt set et rigtig godt overskud på cyklen - en virkelig herlig fornemmelse:-)

Vandt feltets spurt.

Vandt feltets spurt.

Vandt feltets spurt.

Det er ved at være lidt for lang tid siden jeg sidst har fået updated lidt her i loggen, så jeg fyrer lige en lidt hurtig en afsted;-)
Kort fortalt, så har min mængde ikke været helt så høj som håbet på det seneste. Det er lidt tyndt at give vejret skylden, men det er præcis hvad jeg gør alligevel, for det har været en ordentlig omgang lort sådan ca. 9 ud af 10 dage...... Tendensen her i Herning har været fint vejr indtil midt eftermiddag, og så har regnen ellers meldt sin ankomst i det sekund jeg lukkede computeren på jobbet og kørte hjem for at træne. Grrrrr.......

Onsdag d. 17/4
Cykling med holdet i Vejle. Fin tur med masser af godt humør - og næsten ingen regn....

Cykling - 65 km @ 28,5 km/t

Torsdag d. 18/4
Regn regn og atter regn. Det blev derfor til lidt spinning.

Spin - 1 time 55 min @ 78% af HR

Fredag d. 19/4
Min søster har flere gange forsøgt at lokke mig med til noget morgensvømning. Hun har fået en idé om, at hun vil lære at crawle. Indtil nu har jeg været noget svær at lokke med, men jeg bukkede under.... Det var godt jeg gjorde det, for det var en skøn genforening med poolen. OK, jeg svømmede rent ud sagt ad h til, men jeg hyggede mig med det, og fik også givet min søster nogle fif med på vejen.

Svøm - 1000 m

Lørdag d. 20/4
På ugens hidtil eneste gode vejrdag skulle jeg undervise på et spinning event. Pis lort! Især fordi der blev kørt Grandprix Herning, hvilket jeg gerne ville have deltaget i. Oh well Jannie, tjek lige kalenderen en anden gang før du siger ja til at køre spinning.....

Spin - 2,5 time @ 79% af HR

Søndag d. 21/4
YES, endelig en dag med godt vejr og ingen aftaler i kalenderen:-) Det blev udnyttet til årets hidtil længste tur på raceren. En tur der gik fra Vejle og helt ned omkring Sydfyn og så retur igen. Undervejs var der tid til lidt lunch på Café Razz nede på havnen i Middelfart. Skide hyggeligt, især fordi selskabet var rigtigt godt!

Cykling - 162 km @ 31,0 km/t - 76% af HR

Mandag d. 22/4
Morgensvømning, lidt core træning og lidt beach workout for overkroppen;-)

Svøm - 1200 m

Tirsdag d. 23/4
Regn og storm = spinning

Spin - 1,5 time @ 77% af HR

Onsdag d. 24/4
Nogle gange kan man ikke undgå regnen, og onsdag var en af dem. Jeg havde nemlig instruktørtjansen på cykelholdet i Vejle, og folk lod ikke til at bekymre sig om de meget truende skyer ude i horisonten. Men knapt havde vi forladt Vejle før regnen silede ned. Det kombineret med en syg vind, gjorde det til en lortetur. Jeg fik overtalt de andre til at skære den lidt kort, for efter et utal af punkteringer var vi alle både kolde og VÅDE.

Cykling - 45 km @ 26 km/t

Torsdag d. 25/4
Morgensvøm og så ellers ikke andet end lidt core og træning af skuldre, ryg og arme. Svømningen gik fint:-)

Svøm - 1400 m

Fredag d. 26/4
Et par af gutterne fra MTB holdet i Vejle havde taget initiativ til at arrangere en fællestur. Det blev en helt kanon tur, hvor det sociale var i højsædet. Først en flot tur ud langs fjorden i Vejle og så ellers hjem i haven hos en af dem til grill af pølser og hygge. Dejlig dag:-) Og tjek lige dette pic fra igår:



Kan I finde mig???
Det skarpe øje vil måske også bemærke, at vi har en ganske glimrende Cannondale forhandler i Vejle;-) Lefty is the word......

MTB - 50 km

Lørdag d. 27/4
Eftersom jeg skal køre sæsonens første løb imorgen blev dagens træning intet andet end en rulletur. Stille og rolig kørsel med et par enkelte accelerationer undervejs, that´s it! Benene føltes gode, så jeg håber at præstere godt i morgendagens løb.

Cykling - 65 km @ 27,5 km/t - 70% af HR

Det er ikke min licensdebut jeg står foran imorgen, men derimod motionsløbet Bakkeløbet. Et løb på 117 km med ca. 1200 højdemeter. Det bliver at blive kørt mere eller mindre som rigtigt væddeløb, så jeg vil forsøge at holde mig til og lave en god placering blandt pigerne. Wish me luck;-)

For første gang i MEGET lang tid sov jeg helt til kl. 8.30 i morges Det var sgu egentlig rart nok.

Søndag køres der løb i Greve. 85 km på en relativt flad rute. Jeg har egentlig ikke de store forventninger til løbet, men tager det lidt som det kommer. Dog er det et løb som jeg godt kunne tænke mig at vinde af en helt speciel årsag. Min morfar døde som sagt for et par uger siden, og han kom oprindeligt fra Greve af. Så det kunne være en fin lille gestus.

Men som sagt, jeg tager det som det kommer, og så må vi se hvordan benene har det.

Ringsted løbet

Med den værste skuffelse ude af kroppen, var jeg tidligt oppe igen i morges efter en god nats søvn. En hurtig morgenmad, pakke cyklen ned i bilen, og så ellers afsted mod Ringsted hvor dagens løb skulle køres. Ved starten fik jeg skrevet mig ind, og begyndte min opvarmning.

Ude på min opvarmningsrute mødte jeg Jesper fra holdet og fik en god snak med ham. Benene var egentlig ikke så mærkede efter lørdagens enkeltstart, og var betydeligt bedre end de var efter løbet i Slagelse. Selvom benene var fine var jeg noget forsigtig med min taktik. Jeg havde ingen anelse om hvorvidt de måske ville eksplodere ude på ruten et sted, men tog løbet som en føler, og planen var at ligge oppe blandt de forreste og se hvad der skete.

Da starten gik var det også med lyn og torden. Der blev virkelig trådt igennem og de første begyndte allerede at angribe på en nedkørsel i medvind. Det er sgu ikke altid det smarteste. Jeg fik placeret mig blandt de 10 første og kunne derfor følge slagets gang fra fronten af. Der var mange der hele tiden prøvede at komme væk, og specielt nummer 134 blev nærmest mandsopdækket. Det var ham der vandt løbet i Slagelse, så mange var opmærksomme på ikke at lade ham køre afsted. Specielt fordi han samtidig er fra Ringsted.

Ruten var relativt flad, med en enkelt ordentlig bakke ude i en skov, og ellers var det værste vinden og små markveje. Jeg brugte mange kræfter på hele tiden at holde mig oppe foran, og ligge rigtigt ift. vinden. Jeg fik også noteret mig at man ikke skal ligge bag ved en rytter der har forsøgt at komme væk, og er endt tilbage i feltet for at trække. For så snart kontrarykket kommer så dumper han hele vejen igennem feltet.

Ude på Roskildevej havde vi vinden i ryggen, og der blev virkelig kørt stærkt. Et højresving og ind på en lille markvej, som drejede så man kom over i en sidevind. Her kom jeg lidt i knibe, og måtte bide tænderne sammen for at holde trit med de forreste. Men det lykkedes, og vi kom alle samlet over stregen på første omgang.

1/3 ude på anden omgang kom der et angreb fra Jesper der fik rykket sig fri, og fik 4 andre med sig. Heriblandt nummer 134. Jeg tog så løjtnantrollen - kørte dem ind der angreb, og holdt mig hele tiden bag ved dem der lå og førte i feltet. Jeg kunne principielt godt have lagt mig i front og sat tempoet ned, men når der er andre der decideret kører for at hente dem, så synes jeg ikke det er god stil. I lang tid så det rigtig godt ud, specielt fordi der kun var 3-4 stykker i feltet der tog føringer, og de kunne ikke blive helt enige. På et tidspunkt var der en som ikke ville deltage i føringerne som angreb, for derefter at blive hentet igen. Det fik han et par knap så fine ord med på vejen for af de andre. Desværre blev de hentet et par km før målstregen, og så kom der igen et par angreb som blev halet ind.

På sidste omgang gik den lidt i stå i fronten af feltet, og da jeg var på vej op til fronten valgte jeg bare at køre lige forbi og se hvor jeg endte. Jeg fik dog ikke det hul jeg med lidt held kunne have fået. Men det var så heller ikke det jeg kørte for. Kort tid efter var der en svensk rytter der angreb. Han fik et fint hul, og 20 sekunder senere angreb en af hans holdkammerater så. Han fik ikke lige så stort et hul, jeg fik hurtigt lukket hullet til ham, og takkede ham lige for hjælpen med at hente hans holdkammerat. Kort tid efter kom Jesper op på siden af mig og spurgte hvordan jeg havde det. Det var ret nemt at sige, for jeg havde det egentlig ganske udmærket, og kunne godt se muligheden for et godt resultat.

Derfra holdt jeg mig mere eller mindre i hans hjul, og da vores formand kom op sagde han at de ville køre 3 mand for mig. Det var jo super lidt at få at vide! Desvære skete der det at der var 2 der kom afsted halvvejs ude på omgangen, igen nummer 134, og de fik et hul. Jesper og jeg forsøgte at køre dem op, men vi blev hurtigt hentet af feltet igen. Formanden prøvede at få de andre klubber til at deltage i føringerne, men det virkede som om folk var trætte. Jeg sad ret godt i feltet, og holdt mig hele tiden blandt de forreste, og gerne på hjul af en OCC rytter.

På Roskildevej lå Jesper i front. Der kom et angreb fra ABC, som jeg gik med i, men igen blev de hentet lidt for hurtigt. Kontrareaktionen kom på nedkørslen hvor ham der vandt enkeltstart i D i går kom BLÆSENDE forbi. Vi har nok selv kørt omkring de 50 hvis ikke hurtigere, og han kom bare med fart på. Han fik slået hullet, og så skulle han ellers bare holde tempo.

Da vi nærmede os opløbet, sad jeg stadig i Jespers hjul. Det var dog ved at gå galt da vi skulle rundt om en kirke, og der pludselig var en der trak lidt for langt til venstre, og var tæt på at sende Jesper ind i kantstenen. Han fik dog undgået, og jeg fik en rytter imellem. Hurtigt forbi igen, og op på Jespers hjul igen. Han satte et godt tempo, og vi kom ud på vejen før opløbet, som 1 og 2. Der kom et enkelt angreb som fik et hul, og jeg kom derefter først igennem det sidste sving.

Desværre var Jesper færdig, og der var stadig 4-500 meter til mål hvis ikke mere. Jeg valgte at blive i fronten, og da der kom et angreb fik jeg hurtigt fart på cyklen igen. Med 2-300 meter til mål nærmede vi os ham der stak lige inden opløbet, og jeg satte min spurt igang. I samme moment er der en bagfra der råber "Slå ud", og rytteren slår et slag til venstre - lige ind i min bane Forbi ham, og så ellers igang med at sprinte igen. Desværre mistede jeg lidt det momentum jeg ellers kunne have haft, og blev passeret af 2 andre ryttere med 20 meter til stregen. Men jeg blev alligevel nummer 3 i feltets spurt, og 6 sammenlagt og det må jeg sige at jeg er godt tilfreds med.

Jo, det kunne da have været fedt hvis vi var kommet samlet hjem, og der ikke var kørt en ind i min bane, men det var fedt at køre et løb og have lidt overskud undervejs. I alt en tur på små 85 km med 38,8 km/t i snit, 232 watt i gennemsnit. 6. pladsen betyder vidst også at sæsonens første point er kommet i hus. Hele 2 af slagsen! Men det er en start.

Til gengæld var det lidt ekstra fedt at se Simon køre i C klassen. Det var hans debut, og han snupper alligevel 2. pladsen i den gruppe han kommer hjem i. Desværre for ham var der bare et par grupper der kom hjem før dem. Men han havde været aktiv, og forsøgt lidt på egen hånd, og gennemfører under alle omstændigheder løbet! Det må man tage hatten af for, og håbe at han på den korte bane finder rytmen i C og begynder at køre point ind.

At du "kun" bliver nummer 10 i det du selv kalder et relativt stort felt, kan jeg af gode grunde ikke vurdere om er godt eller skidt. Det er dertil stadigvæk først på sæsonen og der er vel stadigvæk en del i D på gennemtræk, som ikke er rykket op endnu, formoder jeg.
Men..... Først skal jeg lige pointere, at det er fedt at der for en gangs skyld en nogen, der vil stå ved sine ambitioner - det er ikke så tit i DK.
Men jeg hæfter mig med en ting der har præget din log i lang tid. Det er længe siden, at glæden ved selve cyklingen har skinnet igennem. Masser af positive beskrivelser af udstyr, watt, gennemførte intervaller og vundne (eller tæt på) spurter.
Men jeg savner den gamle glæde ved at lave spas og ballade og ikke mindst bare at have været der.
Om ambitionerne skal sættes ned, ved jeg sgu ikke... det er fint nok at ville vinde. Men jeg tænker at du måske skal at arbejde med tanken om at det ikke altid går sådan. Var du strøget gennem D, havde du måske fået sagen for i C. Eller B eller A. Eller som pro... Kører man konkurrence, lander man til sidst, hvor man ikke kører med klatten.
Første år du kørte Sommercup og hev point i tide og utide, var du fyr og flamme. Året efter da du var rykket op og fik modstand, droppede du ud efter et par løb.
Jeg tænker at du måske for en tid, skulle køre både løb og træning, bare for at have det sjovt. Det er OK at gå efter sejren men det burde jo helst være sådan, at det ikke er dobbelt-lort at blive nummer 10. Eller 45. Det er sikkert ikke ikke lige til, hvis man har et stærkt vinderinstinkt, men.....
Btw, hvis du bøvler med at sove inden du "skal på", skal du ikke fylde dig med painkillers
Melatonin er da shit. Det er på recept herhjemme men hvis din læge ikke vil udskrive det, så kan det købes i håndkøb over nettet i UK og det er tilmed næsten gratis, omend leveringstiden er dræbende.
Hvis det ikke er for skummelt, er du velkommen til at teste nogle af mine. De har endnu ikke svigtet mig, når jeg har indset at jeg begynder at stresse over at falde i søvn.
Well, jeg er lidt søvnig, så håber ikke jeg har våset for meget.

Når man løber på flad fod, så bliver skoene jo egentlig bare bedre, efterhånden som de bliver mere slidt, for så kommer man jo tættere på underlaget. Alligevel kan det godt være, at jeg snart skal skifte mine Adizero Hagio, som jeg løb i i dag. Det er en super let og ganske flad sko med et minimalt hældrop. Men nu er de altså ved at falde fra hinanden. Der er huller i overdelen, og sålen blafrer. Så der skal vist snart lidt shopping på Wiggle til. Det er også lang tid siden sidst

Ringsted løbet

Med den værste skuffelse ude af kroppen, var jeg tidligt oppe igen i morges efter en god nats søvn. En hurtig morgenmad, pakke cyklen ned i bilen, og så ellers afsted mod Ringsted hvor dagens løb skulle køres. Ved starten fik jeg skrevet mig ind, og begyndte min opvarmning.

Ude på min opvarmningsrute mødte jeg Jesper fra holdet og fik en god snak med ham. Benene var egentlig ikke så mærkede efter lørdagens enkeltstart, og var betydeligt bedre end de var efter løbet i Slagelse. Selvom benene var fine var jeg noget forsigtig med min taktik. Jeg havde ingen anelse om hvorvidt de måske ville eksplodere ude på ruten et sted, men tog løbet som en føler, og planen var at ligge oppe blandt de forreste og se hvad der skete.

Da starten gik var det også med lyn og torden. Der blev virkelig trådt igennem og de første begyndte allerede at angribe på en nedkørsel i medvind. Det er sgu ikke altid det smarteste. Jeg fik placeret mig blandt de 10 første og kunne derfor følge slagets gang fra fronten af. Der var mange der hele tiden prøvede at komme væk, og specielt nummer 134 blev nærmest mandsopdækket. Det var ham der vandt løbet i Slagelse, så mange var opmærksomme på ikke at lade ham køre afsted. Specielt fordi han samtidig er fra Ringsted.

Ruten var relativt flad, med en enkelt ordentlig bakke ude i en skov, og ellers var det værste vinden og små markveje. Jeg brugte mange kræfter på hele tiden at holde mig oppe foran, og ligge rigtigt ift. vinden. Jeg fik også noteret mig at man ikke skal ligge bag ved en rytter der har forsøgt at komme væk, og er endt tilbage i feltet for at trække. For så snart kontrarykket kommer så dumper han hele vejen igennem feltet.

Ude på Roskildevej havde vi vinden i ryggen, og der blev virkelig kørt stærkt. Et højresving og ind på en lille markvej, som drejede så man kom over i en sidevind. Her kom jeg lidt i knibe, og måtte bide tænderne sammen for at holde trit med de forreste. Men det lykkedes, og vi kom alle samlet over stregen på første omgang.

1/3 ude på anden omgang kom der et angreb fra Jesper der fik rykket sig fri, og fik 4 andre med sig. Heriblandt nummer 134. Jeg tog så løjtnantrollen - kørte dem ind der angreb, og holdt mig hele tiden bag ved dem der lå og førte i feltet. Jeg kunne principielt godt have lagt mig i front og sat tempoet ned, men når der er andre der decideret kører for at hente dem, så synes jeg ikke det er god stil. I lang tid så det rigtig godt ud, specielt fordi der kun var 3-4 stykker i feltet der tog føringer, og de kunne ikke blive helt enige. På et tidspunkt var der en som ikke ville deltage i føringerne som angreb, for derefter at blive hentet igen. Det fik han et par knap så fine ord med på vejen for af de andre. Desværre blev de hentet et par km før målstregen, og så kom der igen et par angreb som blev halet ind.

På sidste omgang gik den lidt i stå i fronten af feltet, og da jeg var på vej op til fronten valgte jeg bare at køre lige forbi og se hvor jeg endte. Jeg fik dog ikke det hul jeg med lidt held kunne have fået. Men det var så heller ikke det jeg kørte for. Kort tid efter var der en svensk rytter der angreb. Han fik et fint hul, og 20 sekunder senere angreb en af hans holdkammerater så. Han fik ikke lige så stort et hul, jeg fik hurtigt lukket hullet til ham, og takkede ham lige for hjælpen med at hente hans holdkammerat. Kort tid efter kom Jesper op på siden af mig og spurgte hvordan jeg havde det. Det var ret nemt at sige, for jeg havde det egentlig ganske udmærket, og kunne godt se muligheden for et godt resultat.

Derfra holdt jeg mig mere eller mindre i hans hjul, og da vores formand kom op sagde han at de ville køre 3 mand for mig. Det var jo super lidt at få at vide! Desvære skete der det at der var 2 der kom afsted halvvejs ude på omgangen, igen nummer 134, og de fik et hul. Jesper og jeg forsøgte at køre dem op, men vi blev hurtigt hentet af feltet igen. Formanden prøvede at få de andre klubber til at deltage i føringerne, men det virkede som om folk var trætte. Jeg sad ret godt i feltet, og holdt mig hele tiden blandt de forreste, og gerne på hjul af en OCC rytter.

På Roskildevej lå Jesper i front. Der kom et angreb fra ABC, som jeg gik med i, men igen blev de hentet lidt for hurtigt. Kontrareaktionen kom på nedkørslen hvor ham der vandt enkeltstart i D i går kom BLÆSENDE forbi. Vi har nok selv kørt omkring de 50 hvis ikke hurtigere, og han kom bare med fart på. Han fik slået hullet, og så skulle han ellers bare holde tempo.

Da vi nærmede os opløbet, sad jeg stadig i Jespers hjul. Det var dog ved at gå galt da vi skulle rundt om en kirke, og der pludselig var en der trak lidt for langt til venstre, og var tæt på at sende Jesper ind i kantstenen. Han fik dog undgået, og jeg fik en rytter imellem. Hurtigt forbi igen, og op på Jespers hjul igen. Han satte et godt tempo, og vi kom ud på vejen før opløbet, som 1 og 2. Der kom et enkelt angreb som fik et hul, og jeg kom derefter først igennem det sidste sving.

Desværre var Jesper færdig, og der var stadig 4-500 meter til mål hvis ikke mere. Jeg valgte at blive i fronten, og da der kom et angreb fik jeg hurtigt fart på cyklen igen. Med 2-300 meter til mål nærmede vi os ham der stak lige inden opløbet, og jeg satte min spurt igang. I samme moment er der en bagfra der råber "Slå ud", og rytteren slår et slag til venstre - lige ind i min bane Forbi ham, og så ellers igang med at sprinte igen. Desværre mistede jeg lidt det momentum jeg ellers kunne have haft, og blev passeret af 2 andre ryttere med 20 meter til stregen. Men jeg blev alligevel nummer 3 i feltets spurt, og 6 sammenlagt og det må jeg sige at jeg er godt tilfreds med.

Jo, det kunne da have været fedt hvis vi var kommet samlet hjem, og der ikke var kørt en ind i min bane, men det var fedt at køre et løb og have lidt overskud undervejs. I alt en tur på små 85 km med 38,8 km/t i snit, 232 watt i gennemsnit. 6. pladsen betyder vidst også at sæsonens første point er kommet i hus. Hele 2 af slagsen! Men det er en start.

Til gengæld var det lidt ekstra fedt at se Simon køre i C klassen. Det var hans debut, og han snupper alligevel 2. pladsen i den gruppe han kommer hjem i. Desværre for ham var der bare et par grupper der kom hjem før dem. Men han havde været aktiv, og forsøgt lidt på egen hånd, og gennemfører under alle omstændigheder løbet! Det må man tage hatten af for, og håbe at han på den korte bane finder rytmen i C og begynder at køre point ind.