Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,925
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    307

Posts posted by Henrik S.

  1. På 5.4.2023 at 18:04 , Bjergtrold skrev:

    Uhhh god bedring. Umiddelbart kan jeg godt forestille mig, at den belastning der ligger i lige at flyve til Berlin, løbe et marathon og flyve hjem igen, ja at det måske gør kroppen lidt mere sårbar. 

    Tak for det. Nu er den sidste rest vist ved at være væk. Det har også taget en lille uge, hvor der indimellem stadig var lidt let kvalme. Minder meget om en ... ja, 'forgiftning' nærmest. Højst besynderligt. Nu er tingene imidlertid tilbage ved normalen, og jeg har fået løbet et par gode ture.

  2. Så ser man lige mig: Jeg skulle endelig løbe lidt længere i weekenden, men ud af det blå får jeg kvalme en hel dag, før jeg endelig får ofret mig og kommer nogenlunde oven på igen. Det er umindelige tider siden (6, 8, 10 år?), jeg har haft sådan en maveomgang, men jeg blev da lige mindet om, at det ikke er min spidskompetence, men snarere en nærdødsoplevelse for mig at have kvalme. Den forsvandt heldigvis sammen med opkastningen, men jeg har da lige haft et enkelt døgn bagefter, hvor jeg har følt mig banket helt gul og blå udvendig og indvendig. I dag er jeg så ved at være oven på igen og har løbet en bette tur i solskinnet, så det var nok det. Godt nok mystisk, hvor man lige kan samle det. Hele familien var til frokost lørdag, og ingen andre har fået det, så det var ikke maden. Oh well, nu må der godt gå lige så lang tid - eller længere! - før jeg oplever det igen.

  3. 2 timer siden, Kermit skrev:

    Jeg synes nu ellers at vejrudsigten svinger ret meget i øjeblikket. I går så det ud som om vi ville have vinter den næste uges tid, men når man så ser det nu, så ligner det nærmere en 8 grader og solskin :) 

    Lige nu er der faktisk lovet en 10-11 grader i de nærmeste dage. Til gengæld drukner vi åbenbart i regn. Oh, happy day. Godt man bare skal pleje sine maratontrætte ben og ikke løbe alt for meget ude i den fri luft.

  4. Har i øvrigt genoptaget styrketræningen allerede i dag i frokostpausen med en tur til den lokale Fitness World. Den har åbenbart skiftet navn til PUREGYM i mellemtiden og har fået lollipopfarver, det er lige til at få kvalme af. Som om det ikke var nok at jogge de 1,5 km derhen og tilbage igen med stive stænger.

  5. Tak begge. Ja, jeg tænker også, at den 32 km-tur måske - trods alt - lå lige tæt nok på selve løbet, når man nu ikke ligefrem er 22 år og ikke længere bare kan restituere som ved at trylleslag over night. Men desto mere tilfreds er jeg over at have slæbt mig igennem, og ja, det ER interessant at hænge der omkring 32-33 km og have bly i benene. Man har nogle diskussioner med sig selv, som man simpelthen ikke kan tænke sig til, men bliver nødt til at erfare ved at bringe sig selv derud. Så selv om man ikke sætter rekorder, får man alligevel det med hjem, at man vandt diskussionen ;)

    De sidste par uger har jeg sjoflet styrketræningen (den smule styrketræning, jeg laver), så fra og med i dag bliver der igen to ugentlige løbedage med stop i FW. Derudover bliver nok løbet lidt kortere ture, og så prøver jeg at lægge lidt mere bakke- og intervaltræning ind. Det er slut med de super lange ture for et godt stykke tid, MEN det ville da være dumt at smide hele løbeformen væk, så jeg vil bruge den til at løbe lidt hurtigere og måske løbe nogle Park Runs.

    På et tidspunkt vil jeg så lægge nogle cykelture ind, men jeg skal altså lige have samlet min racer først. Jeg er henvist til at stå udenfor og ordne cykel, og lige nu ville jeg simpelthen fryse fingrene af. Min Schrøder bycykel er stort set færdig, men raceren lader vente på sig. Pyha, jeg sender en tanke til de cykelryttere, der skal start sæsonen herhjemme i det her vejr. Jeg har prøvet at starte sæsonen back in the day med et landevejsløb en af de første dage i april med blæst og slud. Der havde jeg nok også lidt diskussioner med mig selv undervejs.

  6. I øvrigt fik jeg lige røven med ud af Tyskland i går aftes. I dag er hele landet lammet af en strejke, der stopper både tog, busser og fly. Havde egentlig booket hotelværelset to nætter, men så var der en direkte SAS-returrejse i går aftes, og den er jeg godt nok glad for, at jeg valgte.

  7. Tak for hep :beerchug:

    Det hjalp åbenbart, for med det yderste af neglene fik jeg faktisk slæbt mig gennem hele distancen i går. Men det holdt godt nok hårdt, for allerede ved 20-21 km var lårene som telefonpæle, og så er der altså laaaang vej hjem.

    Alt rundt om arrangementet har ellers klappet perfekt. Fløj derned lørdag morgen og hjem søndag aften. Ingen forsinkelser og et hotel booket bare 200 meter fra start/mål. Alt fungerede, og selve løbet kører altid som det skal med nummerudlevering, depoter osv. ADAC MARATHON HANNOVER, som er det officielle navn, er jo en veritabel løbefest med børneløb om lørdagen og alle mulige distancer og stafetløb om søndagen. Og så er starten på de forskellige distancer forskudt, så man som maratonløber løber den sidste del af ruten sammen med mange andre løbere fra de andre distancer.

    Jeg kunne simpelthen gå fra hotelværelset klokken 8:55 og snildt nå over i startboksen til klokken 9. Ruten er sådan en 'blomsterrute', hvor man løber ud i nogle 'blade', hvor man hver gang er inde omkring centrum igen. Det gør det altså ikke mindre fristende at stå af undervejs :raisebrow:

    Nuvel, første halvdel gik egentlig OK, og jeg lå vel længe til en sluttid omkring 3:45-3:50, men halvvejs begyndte det at knibe, og jeg slog helt over i slæbegear, gik lidt indimellem, lavede lidt strækøvelser og havde en længere, indre dialog med mit bedre jeg. Jeg havde på forhånd en strategi om at drikke lidt ved samtlige depoter, og det fungerede fint. Måtte tisse tre gange undervejs og var ikke super tørstig bagefter, så jeg har fået væske nok. Det gav også et lille stop hver gang, for jeg har aldrig lært at drikke og løbe samtidig.

    Den kedeligste del af ruten er også dér, hvor muren er højest - omkring 32-34 km - og da var jeg godt nok i krise, men jeg ved sgu ikke, så gik den ene kilometer efter den anden, og så stod der 39 km. Med mindre jeg har to brækkede ben, kan jeg altid slæbe mig hjem fra 39-42, så jeg kom over stregen på 4:07.

    Det er jo ikke ligefrem noget at være stolt over, MEN det har nu alligevel været super fint at gennemføre planen, selv om den set i bakspejlet også har været en kende hasarderet. Til gengæld kan jeg notere mig, at det hverken har givet skader eller problemer undervejs, og jeg kunne da også cykle hjem fra lufthavne i et pænt tempo i går aftes, så selv om lårene blev ømme undervejs, så har jeg nået målet med at få løftet formen og den grundlæggende konstitution.

    Meeeen jeg gør det ikke igen lige med det samme. Det er eddersparkeme en lang løbetur, og hvordan ultraløbere løber 75, 100 km eller længere er mig stadig en gåde.

  8. Nå, samtlige danske, norske og tyske vejrtjenester melder indtil videre om kolde temperaturer og masser af regn på søndag i Hannover. Hmmmm, jeg pakker nok bare alt mit løbetøj ned, og så må vi se. Selv om Hannover ikke ligger ret meget sydligere end Hamburg, så er det min erfaring, at det sagtens og meget pludseligt kan blive en del varmere end i Danmark, hvis vejret slår om. 

    Turen til Boston i april 17 var den ekstreme eksempel. Temperaturen steg til over 25 grader på løbsdagen, og der var jo ikke noget løv i træerne til at skygge. Dagen efter slog vinden om, og det blev bitterkoldt og regnfuldt.

  9. Nå, det blev hverken tirsdag eller torsdag, men lørdag, hvor jeg holdt generalprøve ved at løbe af sted kl.8 ligesom løbet på næste søndag. Det blev til 32,2 km med 5:32 i snit. Godt nok en lang tur, og lad os bare være ærlige, jeg var sgu lidt mat til sidst, men knap 3 timer på langfart helt uden væske er også på den lange side. Jeg tog dog en omvej ind gennem Brøndbyskoven, hvor der er en drikkehane og fik tre slurke ved km 25, så en lille smule fik jeg dog inden bords. Resten af dagen fik jeg så drukket 1 liter æblejuice og en 1 liter Lidl-kakaomælk plus det løse uden at tisse ret meget :raisebrow:

    Det var fint lige at få prøvet skoene af på en lang tur, og benene har det egentlig ganske fint i dag. Meeeen jeg er lidt mat i sokkerne alligevel. Nu er jeg så spændt på, om benene kommer sig til næste weekend. Og så skal jeg lægge en eller anden strategi for at komme igennem de sidste 10 km. Men altså, det er rart at have en 32 km-tur sat ind på bankbogen, for nu ved jeg, at jeg kan løbe det. Mindst, Og derfra og hjem til stregen, ja, om ikke andet kan man jo gå. Det bliver under alle omstændigheder en tur uden planer for en sluttid, og så bliver det med drikkestop ved alle depoter 

    :beerchug:

  10. På 14.3.2023 at 08:12 , Kermit skrev:

    ... og en vigtig reminder om at familie og forretning er en sindssyg dårlig cocktail, specielt når man ikke er på samme bølgelængde. 

    Pyha, lyder hårdt. Synes også, man har hørt mange historier om, at det er en giftig cocktail ... Held og lykke med det hele.

  11. 21 timer siden, Bjergtrold skrev:

    Rigtig god bedring superman

    Tak for det. Alles halb so schlimm, som man siger. Det lille stik har ikke udviklet sig, så det var vel ikke engang en mini- eller mikrofiber, men måske en nanofiber. Min skulder er stadig lidt 'frossen'/øm, men det bliver hverken mere eller mindre af at løbe. Det melder dig - heldigvis med meget lange mellemrum - som om jeg har sovet forkert på den eller noget.

    Hvad angår mit ærinde i Hannover, så har jeg jo den 'kattelem' på dagen, at jeg kan bytte nummeret til et halvmaraton, hvis det endelig skal være. Det er et kæmpe arrangement med alle mulige distancer inkl. holdmaraton, 10 km, halvmaraton og meget mere, så hvis jeg ikke kører på alle seks cylindre på dagen, kan jeg bare korte ned. Men lad os nu se.

  12. Alligevel ingen langtur i dag, for den er flyttet til den uge, vi går ind i nu. Det bliver lidt tættere på løbet uden at komme helt ned på en enkelt uge, som jeg kunne tåle i gamle dage. Jeg synes dog stadig, at 14 dage er for lang tid før, så vi må se, hvornår jeg giver det et forsøg. Tirsdag eller torsdag er et godt bud.

    Har i øvrigt døjet med en dum, 'frossen skulder' hele ugen, og for at det ikke skal være løgn, fik jeg et lille stik i den ene læg i går, der føltes som en slags minifiber, så det går ikke sådan helt efter en lige linje. Men jeg skal jo ikke nå noget og ikke løbe i en bestemt tid, så jeg tager det ovenfra og ned.

  13. Næste lydmur er brudt med en langfart på 30,2 km. En knivspids hurtigere end sidste søndag (stadig langsomt!), men - og det er nok så vigtigt - med en lidt bedre fornemmelse i kroppen. Her efter nogle timer og en god lang tur med hunden har benene det faktisk udmærket. Så mangler vi bare lige at kravle over 32 næste søndag, så er den ved at være der.

  14. 2 timer siden, Bjergtrold skrev:

    Er nået til koffein rehab dag 28 og alkohol dag 59. Har masser af urte the og Earl Grey med. 

    Det er da imponerende! Jeg arbejdede engang for/med en partner og var ofte til møder hos ham og med ham ude hos kunder (dengang man holdt mange fysiske møder i the good old days). Han drak ikke kaffe og måtte altid tage til takke med et eller tebrev med frugtte og noget kogt vand. Da gik det op for mig, hvor meget automatik der ligger i vores kaffebælleri herhjemme. Det var virkelig besværligt for ham, og han endte tit med bare at afstå fra at drikke noget til møder, mens alle andre høvlede kaffe ned. I Danmark er ukritisk kaffedrikning virkelig default-indstillingen.

  15. Hov! Jeg har lige sparet nogle penge på driftsbudgettet. Jeg stopper jo som regel i Fitness World i frokostpausen i forbindelse med en løbetur, hvor jeg lige tager en rundtur i maskinparken for at lave lidt minimal styrketræning. Og nu har de lanceret et Off-Peak medlemskab til sølle 149 kr/måned, hvor man kan træne, fra de åbner til klokken 15 i hverdage, og fra klokken 15 til de lukker i weekenden, og jeg kommer der aldrig på andre tidspunkter alligevel. De bliver vist presset af den underskov af billigere centre, der dukker op hele tiden. Det er vist det, man kunne kalde en 'dynamisk branche'.

    https://www.fitnessworld.com/dk2/find-center/valby-mosedalvej

  16. 19 timer siden, Gregers TF skrev:

    Det var en rodet opvækst. Jeg var trods alt så priviligeret at jeg fungerede fagligt i skolen - trods jeg var et at de store mobbeofre. Måske derfor man så gennem fingre med et fravær på 15-20%.

    Min søster havde det værre og gik et par klasser om, inden hun “fik hjemmeundervisning” (i praksis ingen undervisning). Måske derfor (og de årlige lytinger) var man obs på min bror, som kommunen ville tvangsfjerne. I starten klarede de frisag ved at sende ham i Rodolf Steiner skole men til sidst måtte de flytte til Sverige. Der boede jeg så hos en kæreste (faktisk hende jeg stadig besøger ovre ved Esbjerg), så det slap jeg dog for.

    Men ikke sært at vi alle tre er blevet underlige og sociale analfabeter. Især min søster som også går med rollator pga ryggen, er halvblind og døjer med overtryk i kraniet har trukket nitten. 

    Jo mere jeg hører om din opvækst og ungdom, desto mere imponeret er jeg over den måde, du er landet på benene på. I øvrigt har du jo ordet i din magt. Måske du burde skrive en bog? Jo, seriøst.

  17. 16 timer siden, Gregers TF skrev:

    Da jeg kom ud på cyklen, var det koldt - vinden måske? Jeg vurderede at jeg ikke ville kunne holde varmen, så jeg kørte hjem med det samme. Skiftede tøj og hoppede på skrumlet.

    Det var hammerkoldt i går. Jeg skulle løbe nogle tempointervaller og kom afsted i meget lidt tøj og uden hue/handsker. Det var sgu til den kolde side i starten, men modsat cykeltræning, så får man - næsten - altid varmen, når man løber, uanset hvor sparsomt man er klædt. Jeg kan kun alt for godt huske cykeltræningen om vinteren, hvor fødder, fingre og ører var ved at falde af i kulden.

  18. 1 time siden, Bjergtrold skrev:

    Stadig virkelig dejligt at komme afsted til morgenløb.

    Ja, det kan jeg skrive under på. I sidste uge løb jeg også om morgenen, og det er faktisk rigtig rart. Nu vil jeg ikke ændre på træningen frem til ultimo marts - af gode grunde - men bagefter overvejer jeg at gå over til morgenløb til hverdag. I dag er der sjovt nok en artikel i avisen om, at svenske forskere mener at have godtgjort, at tidlig træning fremmer fedtforbrændingen i forhold til træning sent på dagen/om aftenen. Rent intuitivt tænker jeg, at de har fat i noget. Ved ikke, om man kan gengive det her, men nu prøver jeg i hvert fald med et billede af starten på artiklen.

    Skærmbillede 2023-02-21 081359.png

  19. Endnu et løft på ugens lange tur til 26,2 km. Ellers samme uge som skitseret i sidste opslag. Tempoet i dag på den lange tur var det samme (langsomme) tempo som sidste søndag. Synes, jeg var lidt udfordret til sidst, men lige nu har benene det egentlig fint, og vi har da gået over halvanden time i skoven med vuffer til frokost (om om jeg trængte til mere motion). Målet næste weekend må være 28 km, så er vi næsten ved at være der.

  20. 2 timer siden, Bjergtrold skrev:

    Jeg ved, at jeg de næste uger vil blive udfordret pga en del middage ude = større mængder mad men gider bare ikke sætte mine egne gode projekter over styr for at rette ind, please familien, eller andre omgivelser.

    Hvis det er på restauranter, er det måske muligt at bestille 'lette retter'? Er det familiemiddage, er det vel OK at levne, tænker jeg. Jeg synes, du skal holde fast i at køre 'den lette stil', når det får dig til at føle dig bedre tilpas. De situationer, hvor ens egne mål/projekter kolliderer med omverdenens forventninger, kan godt være lidt tricky. Man bliver også konfronteret med sit eget 'pleaser-gen' :raisebrow:

    Selv kan jeg godt blive 'carried away' ved en velvoksen buffet eller en middag med store retter, og jeg fortryder det næsten altid bagefter, når jeg ikke kan sove og føler mig helt oppustet. Nu skal jeg ikke rigtig nå noget, så jeg har egentlig bare affundet mig med, at det er sådan. Men hold nu op, hvor er man opdraget med at rette ind og spise op.

    Når det er sagt, så er portionerne på restauranter og ved takeaway ofte absurd store. Da jeg var en 18-årig Henrik, der kørte cykelløb, kunne jeg spise alt, men når man er lidt oppe i årene, er det helt utroligt, hvor lidt man skal spise - og hvor lidt, man egentlig kan klare sig med. Når vi bestiller takeaway her på matriklen, ender det næsten altid med, at vi har mad til to dage.