RuneN

Cool, Jannie. Bare klø på

Tag dig ikke af T, det er faktuelt, at folk fra Horsens ikke har humor...derudover fik han ikke en iPhone til jul og er derfor lidt mere bitter end normalt.
'Pyt

Hvad så når Jens køber en flaske vodka, som drikkes på 1 time, og han i sin rus stikker en tilfældig ned i byen? Eller også kører han sig selv ihjel?
Der vil altid ryge en i svinget. Ved at have rene og godkendte præpærater, mindskes chancerne betydeligt.

Løsning = legalisering.
(Det samme gælder euforiserende stoffer).

Huh? Jeg kigger sgu stadig på 16-årige og det gør jeg helt sikkert også når jeg er 60

Loggen er åbnet.
Mvh
MOD

Aqua basics med Mbongeni
Så blev det sørme første dag af min holdtræningsprojektuge og på dagens program stod der AQUA BASIS med Mbongeni.
Jeg ankom nogenlunde frisk og klar til fitness.dk og gik ud i badet blev vasket og begyndte at skifte. Her begyndte bane anelser dog at ramme mig da jeg så flere af de unge piger skiftede til bikini trusser og SPORTSBH… Jeg kiggede ned på min egen splatne og efterhånden lidt for store bikinitop og indså jeg var nødt til at holde et skarpt øje med putte et og putte to under formiddagens udfoldelser. Sportsbh næste gang. Tjek.
Mine hold kammerater bestod primært af kvinder, ja faktisk var der slet ikke nogen mænd som havde synes at Aqua basic var en god måde at bruge formiddagen på. Langt de fleste var kommet igennem middelalderen og godt ud på den anden side, men vi var også 5-6 stykker der stadig repræsenterede det endnu unge voksenliv og en enkelt højgravid mutti.
Træningen bestod af en masse forskellige aerobic lignede øvelser til noget forskelligt aerobicagtigt musik. Vi brugte bøjer, og skumgummi dimser af forskellige slags som vi skubbede, trak, stod på og hev gennem vandet. Vi hoppede også en del. Og spjættede.
Træningen virkede ikke særlig konditionsmæssigt krævende, men måske var det mere fordi øvelserne krævede lidt træning. Meget af tiden kæmpede jeg mere med at regne ud hvordan jeg skulle løfte knæene op til hagen, hænderne under numsen, og frem og tilbage og alt sammen uden at synke til bunds som en kæntret landmine, parat til at trække alle der kom for tæt på med ned i sin våde grav. Der var enkelte øvelser som fik arme og skuldre til at syre lidt. Selv om det klart krævede lidt øvelse var det dog nogen lunde til at være med og hygge sig selv om man gjorde det hele forkert.
Mbongeni var en glad gut som med veloplagte dansetrin guidede showet og demonstrerede i glade og overskudsagtige spjæt, benløft og boks. Til tider kunne jeg dog ikke helt høre ham.
Alt i synes jeg faktisk det var meget sjovt, og overvejer helt sikkert at komme igen. Jeg håber dog man får et større træningsmæssigt udbytte når man lærer øvelserne bedre at kende og ikke konstant vælter forvirret rundt og prøver på at holde næsentippen over vandet og bikinitoppen over putterne.
Instruktør: :banana: :banana:
Forbrænding:
Styrke :
Begyndervenligt:
Generel sjov og spas : :cheer: :cheer:
I alt: :4winkkiss: ud af fem mulige!
Bodycombat imorgen...

Kære e-fwiends
I går oprandt den kronede dag så hvor min single status opnåede helt nye dimensioner. Det lykkes mig nemlig at slå op med den søde fyr hvis kæreste jeg aldrig var nået at blive! Ja efter længere tids ulykke og kedafdethed fik jeg sagt til ham at "det gik ikke". Over msn. Mens jeg smurte madpakke. Og mens han var på arbejde.
Der var slet ikke noget ved min handling som der var flot eller gennemtænkt, men ligepludselig havde jeg bare sagt A og for at A skulle give mening måtte jeg sige B og C og til sidst også D for "Det kommer ikke til at fungere". Ordene de væltede bare ud af mig sådan hulter til bulter hurtigere og hurtigere, rædselsslagent lagde jeg dem foran mine fødder og hoppede videre fra det første til det andet og til det tredje til jeg kom til den helt store mundfuld. Men også de ord smed jeg jo på den gyngende jord foran mig og panikslagen vovede mig ud på, mens jeg håbede på der snart var land i sigte. For at hvis jeg ikke sagde det nu hvor jeg var gået igang, ville jeg miste modet og igen klynge mig til tanken og fremtiden. Ignorere hvor ulykkelig jeg var i nutiden.
Men man kan jo ikke leve i fremtiden vel? Man er nødt til at leve i nutiden, og det bliver jo hele tiden nutid ikke! En fremtid spundet på løfter om forandring bliver jo aldrig nutid. Selvfølgelig kan ting ændre sig, omstændigheder og lyst, men i sidste ende kunne jeg ikke se hvordan nutiden nogen siden ville være nok, så jeg måtte sige stop.
Jeg har ellers altid været slem til at leve mit liv i en drøm om fremtiden og ignorere nutiden, "han siger jo tingene bliver anderledes... Han har jo lovet... Og hvis jeg så også bare kunne få ham til at forstå... Hvis jeg bare kunne vise ham hvor ondt det gør, hvor træt jeg er, hvor hårdt jeg prøver... Hvis bare jeg var sødere, smukkere, dejligere, tyndere, klogere, eller bare generelt et bedre menneske, en bedre kæreste, så ville han måske forstå han skulle være sød ved mig? - ja nu går jeg ud og bager ham en kage... "
Jeg ved ikke hvor mange timer jeg har brugt på at forstå mine kærester når jeg skulle have bedt dem fucke af, hvor mange hjerteformede kager lagkager og boller jeg kunstfærdigt har kreeret i et forsøg på at vise dem hvad det betød at elske nogen og hvor meget jeg elskede dem, når jeg burde have klappet dem en lussing og gået min vej. Hvor mange minutter-timer-dage-år af mit liv jeg har siddet som frosset i en istid og ventet på det forår der burde, nej måtte! komme. Svundet ind og visnet mens jeg hver dag forsøgte at gøre mig fortjent til forårssolens første kærtegnende stråler på min kind.
Men ikke mere, aldrig aldrig mere, nutiden er det eneste man får fra mig nu.

dgfg

Very good price, just for you!

Tog op og trænede lidt i går – Gider ikke logge det så præcist, testede knæet lidt, 10 mins crosstraining, og 10 mins incline walk. Så lavede jeg lidt core træning og 2 af mine armstrækkersæt. Og en del svømning.
Ud over det så er jeg fucking broke. Og med mine finansielle super evner til at fucke mig selv up bliver resten af året ikke meget bedre. Derfor har jeg besluttet mig for at iværksætte en nødvaluta – byttehandlen!
Længe, tusinde millioner år, har jeg nu ikke har haft nogen ipod og jeg saaaaaavner musik så meget, så har du en velfungerende ipod/( eller iphone sælfølig!) som du ikke bruger, har du nu chancen for at rede dig en af disse fantastiske ting! Nemlig!
- Et stk. Hvid IKEA sofa lidt brugt! (nypris 800kr) – afhentning only!
BABYSITTING!
Jeps – du tror nok det er løgn men du kan nu sikre dig mols sødeste bachelor i psykologi til at passe puslingerne næste gang dig og din partner har brug for noget quality kæreste tid. Jeg har et ton af erfaring med at arbejde med 2-6 årige. Jeg er specialiseret i skattejagt, prinsessetegninger, legorumskibe og fortælling. Ud over dette er jeg er kvalificeret til at give lektiehjælp i alle folkeskole og en del gymnasiefag! Jeg er god til at lave mad til børn og kan de fleste børnesange, plus de sidste nye hotte bandeord i børnekredse. Har også adgang til crazy frog CD.
PORTRÆTTEGNING!
Jeg kan tegne dit portræt, så det ligner lidt (nogen gange meget)!
PRETEND-A-GIRLFRIEND!
Træt af ekskærestens overbærende medlidenhedsfulde ansigtsudtryk når hun med barnevognen fuld af snotklumper og en ny på vej, bumper ind i dig i netto? Eller hvad med din irriterende fætters lettere overlegne bemærkninger om alle de lækre tøser han boller, og den anden fætters erklæringer om at ægte kærlighed og troskab er sagen. Eller er det deres fælles afdæmpede ”du skal da nok finde én en dag da… øh… Haha” Der virkelig er begyndt at irritere dig? Eller hvad med diverse familiemedlemmers medlidende blikke, og det faktum at de slet ikke længere spørger til ”om du snart skal have børn?” Men bare har accepteret at du er ham den ensomme mærkelige. Og skal du nu igen trækkes med dem til en aften hvor invitationen siger +1 (nærmest som en hån! Da alle jo godt ved du ikke har haft en +1 længe).
Ja så har du her muligheden for at lukke munden på dem alle sammen! Nemlig.
Et styks sød og fin pige kommer komplet med fødedygtige hofter, charmesmil og store bryster! Og for et begrænset tidsrum vil hun altså vimse rundt ved din side, stirre beundrende på din maskuline krop, kigge dig forelsket i øjnene og være betaget enig i alt hvad du siger. Jeg lover at udstråle 100% beundring og udødelig kærlighed som den ellers kun kendes hos 16årige! Jeg holder din hånd og gøre mit bedste for at gøre alle og enhver misundelig – og hvis stemningen er der til det så får du muligvis også et klap i røven! Ekskæresten indser pludselig at hun da vidst tog fejl og farmor får håbet tilbage om de der oldebørn før hun kradser af!
Efterfølgende siger du selvfølgelig bare du har slået op med mig – ”for jeg var da vidst bare lidt for bla bla”
UDSKÆLDNING!
Trænger din chef/ekskæreste/svigerfar til at høre tingene som de er? At hans tøj er grimt og han er dum? Og er dette de bedste fornærmelser du lige selv kunne komme på i din indebrændte afmagt?! FEAR NOT! Du kan nu helt sikkert uden behov for at frygte for nogen som helst konsekvenser endelig give ham den sviner han har flirtet med i årevis! Du kan nemlig lade mig gøre det! Jeg har et imponerende repertoire af bandeord og tilsvininger, så hvis den sadistiske fårekneppende hillbilly-piksuttende taber skal have klar besked om sin persons uanstændige karakter – så er der altså en once in a lifetime mulighed her.
UNDERHOLDER!
Er din fester bare for kedelige? Står alle bare med deres stiff drinks og endnu med stive attituder og spiller smarte? Med deres smarte uddannelser og smarte jobs og keder hinanden til døde? Ja så har du brug for en løgner! Og hvis du hyrer mig så dukker jeg op til din fest, velklædt og festlig og fortæller den ene røverhistorie efter den anden. Jeg lover der ikke bliver en mangel på vilde og detaljerede beretninger fra min tid som Lars lykkes elskerinde, eller den gang da jeg var ombord på et piratskib og med brutal vold befriede gidslerne! Ligeledes byder min jordomrejse også på mange spændende historier, blandt andet om den gang jeg mødte verdens ældste dame. Eller fra mit korte visit i detentionen. Jeg lover jeg kan lyve time efter time, og at historierne bliver vildere og vildere!
Jeg har også nogle flyttekasser en gammel symaskine, og lidt 90er cder og en garfield bog.
Primo stuff!

Edderkopper fanger fluer og myg og er derfor søde og skal kløes bag øret og ikke klaskes, men sættes udenfor, så de kan fange flere fluer og myg, inden de flyver ind i ens soveværelse og summer rundt, så man ikke kan sove!

Pics or it didnt happen!

Med inspiration fra Jaaanie - og efter lettere pres fra RuneN hopper jeg med på bølgen:

Grease the Groove - Push ups!
Til de der ikke måtte have hørt om det, så er princippet:
Dag 1: Max-test
Dag 2-3: 3 sæt med det halve af max
Dag 4: Hvile
Dag 5-6: 3 sæt med det halve af max
Dag 7: Hvile
Herefter starter det forfra med en ny max-test.
Man skal jo starte et sted, og dagens max var på 9 push-ups (fra tæerne).

Drop alt det der med skønhedskonkurrencer - du skal hellere være verdens første 180/85+, der holder en xr maltese!!
NOgen grund til, du putter vægt på dine mucles ups? I skill-henseende ville det ikke være bedre at køre for reps? Eller baglæns/forlæns-rul-versioner?
Hvad tror du din max rep i pullups? Og hvordan er din front lever?

En smule stolt
http://www.youtube.com/watch?v=Mp7Y6lxifkU

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Så kan i godt komme igang med at "like" min FB side: http://www.facebook.com/pages/Team-Motta/139837366103323
Når der er 25 likes, så er Team Motta mit...go go go go!!!!

Det er et typisk symptom på, at cyklen har holdt for lav en fart gennem en længere periode...

Woop woop!
Det var virkelig helt fantastisk - og tak! Jeg kan heller ikke få armene ned (eller dvs. faktisk kan jeg ikke rigtig få armene op - men hvis jeg kunne, ville jeg ikke kunne få dem ned ).

Fed t-shirt!

Hvor er det bare brandærgerligt, når nu det startede så godt ud! Jeg forstår godt at du er så skuffet at det næsten ikke er til at holde ud, og muligvis er du ligeglad med at høre det, men jeg synes lige jeg vil sige:

Jeg synes du er megasej!
Nej, du kom ikke i mål. Men din form er jo flyvende, og det lyder til at du kørte et rigtigt godt løb indtil det punkt hvor det desværre gik galt. Den del af ruten som du gennemførte er i sig selv en stor bedrift, og du kæmpede godt - det må du ikke tage fra dig selv, selv om du forståeligt nok er sur, skuffet, ked af det og ærgerlig over at det gik som det gjorde.

Så fik vi sagt endegyldigt farvel til Martin.
At være til begravelse med en person, der kun blev 40 år gammel, er barsk. Menighedssalen var fyldt til bristepunktet, og bårebuketter fyldte gulvene. Præsten holdt en stille tale, og kisten blev båret ud til rustvognen. Derefter kortege til Vestre Kirkegård, hvor kisten blev sænket i jorden. Her blev stemningen noget trist, specielt da Martins mor brød grædende sammen, da hun smed sin rose ned til Martin. Det var hårdt at se på.
Efterfølgende var der gravøl på Helnan Marselis Hotel, hvor der blev budt på kaffe, te, boller og småkager. Her fik jeg snakket lidt med både familie, venner og præsten, der satte sig lige ved siden af mig. Martins fætter kom over til mig og sagde "Er det dig, der er skyld i, at Martin de sidste år er begyndt at høre rigtig musik?", og så fik vi en god snak om den uheldige retning Martins musiksmag tog.
For mit første IRL-møde med Martin var præcis 12. juli 2008. Det var hjemme hos mig, da der blev afholdt MOL-træf. Han troppede op i en t-shirt med Slayer-ørnen på, og så var et venskab jo grundlagt inden vi overhovedet havde mælet ét ord sammen. Vi finder stille og roligt ud af, at musik og motion ikke er det eneste vi har tilfælles, men også en fælles lidenskab for hjemmebiografen (og optimering af denne) samt fodbold. Ved sidstnævnte stod vi dog på hver sin side af hegnet. Mig med AaB og ham med AGF. Og hans passion for sin klub oversteg langt min. Det gjorde sig også udslagsgivende ved begravelsen, hvor præsten pointerede, at det ikke var tilfældigt, at alle blomster på buketten, der lå ovenpå kisten, var hvide!
Efter x antal MOL-træf/julefrokoster, koncerter, overnatninger hos hinandens sofaer/gulve, var det rigtig trist at sige endeligt farvel.
Jeg vil dog huske tilbage på det gavmilde menneske, Martin var. Og da det nu er mig, så kan det kun slutte med en udgangsbøn i metallens tegn. Sidste år drog vi begge til Warszawa i Polen for at overvære den første "Big 4" koncert nogensinde. For de, der ikke ved hvad "Big 4" er, så er det en koncert hvor Metallica, Slayer, Megadeth og Anthrax efter at have domineret thrashmetallen i 30 år, omsider, for første gang nogensinde, stod på samme scene og spillede deres koncerter lige efter hinanden. Martin og jeg var tilstede ved den allerførste. Vi måtte godt nok dele oplevelsen med 81.000 andre, dog... opvarmningen i hotellets bar var vi næsten ene om.
Men i morgen tager jeg til Göteborg i Sverige. Der skal jeg se "Big 4" igen. Og du, Martin, vil være i mine tanker i morgen! Du forstod om nogen at nyde stemningen ved sociale lejligheder, og efter hvad dine nære venner fortalte mig, så var du altid klar til enten at fyre op under en grill, invitere venner og bekendte over i rene impulshandlinger og generelt bare være centrum for rigtig mange begivenheder.
Det her er min afskedssalut til dig her på MOL. Hvil i fred, ven.

Tusind tak til jer, der har bidraget til Hjerteforeningen i forbindelse med Martins begravelse.
Jeg venter lige nogle dage med at sende pengene til Hjerteforeningen, da der sikkert er nogle forsinkelser med nogle indbetalinger på grund af weekenden. Hvis der er nogen, som først læser med her, kan I bare sende mig en PM, så sender jeg mit kontonummer tilbage.
Jeg synes det er meget rørende med alle de søde ord der er skrevet her i Mollerups log.

Jeg er stadig i chok.
Hvil i fred Martin - jeg kæmper røven ud af bukserne for os begge to på søndag!
/Keki

Til alle jer, der gerne vil være med til at give Martin en sidste hilsen med på vejen:
Jeg står for at samle penge ind til Hjerteforeningen. Send mig en PM med jeres fulde navn, så sender jeg mit kontomummer. På dagen for begravelsen sætter jeg det samlede beløb ind på Hjerteforeningens konto. De sender så et takkebrev til Martins nærmeste med alle vores navne på.
Desuden køber jeg en mindre buket til kirken med en hilsen fra MOL-folket.
Jeg ved ikke, om vi skal aftale at give en 50'er/ en hund hver eller om det skal være op til den enkelte at afgøre hvor meget, man vil donere?
Pu ha. Ville hellere have stået ved målstregen til Challenge på søndag og heppe på Mollerup