Oksen fra Århus N

Rigtig god bedring Gregers og uden, at jeg skal gøre mig til KOL ekspert, så er jeg helt enig med DaDane, at det kunne være godt at få lungemedicinerne ind over, førend!! at lunge fkt er blevet alt for dårlig. Stay strong!!

Vi tager lige en lile sjov sang til at skyde weekenden i gang.
 
 

I går:10 km cykling.
Det var en anelse hårdt, efter en lang arbejdsdag, men det gik.
I dag mødte jeg lidt senere, og trænede så i stedet om formiddagen. Det gik ganske OK.
Nu sidder jeg lige og hører lidt musik. Der er godt nok meget, som vækker minder fra et efterhånden halvlangt liv.
 F.eks denne her:
Efter hans eget udsagn er inspirationen til den jo opstået nede i Kruså. Og der har jeg jo været vant til at komme, fra jeg var helt lille. Jeg blev fotograferet ved kæmpe Peterbilt trucks. Jeg har, senere i livet, spist  kæmpe hakkebøffer og drukket tjære-sort kaffe på trucker-cafeterier. Og jeg har delt udlængslen og kærligheden til musikken med de gutter. 
Den tid glemmer jeg aldrig!
 
 

Fik mig et nogenlunde styrke-pas i går.
Kan mærke, at kræfterne er ved at komme tilbage. Det er rart.
Min far fik solgt campingvognen i går. Selv om jeg godt kan se, at det nu er det eneste rigtige, så er det med et vist vemod.
Men historierne og minderne om de tusinder af skønne timer på farten, dem vil jeg bære i hjertet til min sidste dag.
Vi tager derfor lige en meget passende sang med The Dubliners: 
''
 
Nu må jeg hjem, for jeg er dødtræt efter mere end 10 timer på pinden.

Tak. 
Bisættelsen gik godt, selv om jeg kunne se, at det tog hårdt på min far. For mig var det heller ikke nemt, men jeg har en anden måde at tage det på. Det lykkedes mig at få sagt det, der skulle siges. Og jeg tror, det var næsten halvdelen af deltagerne, der roste mig for det. 
Gravøllet var også fint. Der var ikke meget plads, men det gik. 
Glæder mig til at få lidt struktur på min træning igen.

Tak. 
Bisættelsen gik godt, selv om jeg kunne se, at det tog hårdt på min far. For mig var det heller ikke nemt, men jeg har en anden måde at tage det på. Det lykkedes mig at få sagt det, der skulle siges. Og jeg tror, det var næsten halvdelen af deltagerne, der roste mig for det. 
Gravøllet var også fint. Der var ikke meget plads, men det gik. 
Glæder mig til at få lidt struktur på min træning igen.

det er jeg ked af at høre, Oksen.

Varme tanker til dig og din familie.

Det gør mig ondt.

Godt I er der.

Der er i øvrigt sket noget meget glædeligt i dag: Min mors tumor er svundet tydeligt ind, siger doktoren. Der er naturligvis ingen, der begynder at forvente mirakler af den grund. Men det tyder da på, at den livsforlængende behandling har en effekt. 
På en lidt anden bane, så har jeg tænkt på, at jeg inden længe vil fortælle lidt om, hvad der er skidt og kanel i forhold til mine skriverier, og i forhold til, hvad folk af og til har ment om mig, her på MOL. Hvis der så stadig er nogen, der betragter mig som lystløgner, så må de selv om det.

Der blev til 12 km. Helt ringe var det da ikke. 
Nu skal det ikke vare længe, før jeg snupper mig en bid natmad. Apropos mad, så er mine forældre begyndt at lave en ny gryderet, som har taget plads blandt mine livretter: Det er egentlig en mørbradgryde, men vi har udskiftet mørbraden med stykker af nakke-koteletter. Så tilsætter man wienerpølser i skiver, sammen med bl.a løg, champignons og gulerødder. En fantastisk ret, der går lige godt sammen med ris, pasta eller kartofler. 

Der blev til 12 km. Helt ringe var det da ikke. 
Nu skal det ikke vare længe, før jeg snupper mig en bid natmad. Apropos mad, så er mine forældre begyndt at lave en ny gryderet, som har taget plads blandt mine livretter: Det er egentlig en mørbradgryde, men vi har udskiftet mørbraden med stykker af nakke-koteletter. Så tilsætter man wienerpølser i skiver, sammen med bl.a løg, champignons og gulerødder. En fantastisk ret, der går lige godt sammen med ris, pasta eller kartofler. 

Gør mig ondt at læse, at din mor er i sådant et behandlingsforløb. Er jo det sværeste men midt i det svære positivt at behandlingen hjælper. De bedste tanker herfra.

Der er i øvrigt sket noget meget glædeligt i dag: Min mors tumor er svundet tydeligt ind, siger doktoren. Der er naturligvis ingen, der begynder at forvente mirakler af den grund. Men det tyder da på, at den livsforlængende behandling har en effekt. 
På en lidt anden bane, så har jeg tænkt på, at jeg inden længe vil fortælle lidt om, hvad der er skidt og kanel i forhold til mine skriverier, og i forhold til, hvad folk af og til har ment om mig, her på MOL. Hvis der så stadig er nogen, der betragter mig som lystløgner, så må de selv om det.

Tak, DB.
Hygsomt, at du lige fandt vej til min log.
Nu har jeg trænet for første gang siden ferien. Det var tungt og hårdt, men det ordner sig vel. Det vigtigste er at få brudt dødvandet. 
Så må vi se, hvor slemme DOMS, jeg får.
Mht. job, så føler jeg, at mange på MOL respekterer mig for mit ønske om at lave noget. Hvis det kan lykkes at komme ud af fleksjob-systemet, vil det være mit livs største sejr. For lad os være ærlige: Man kan være super dygtig, uhørt dedikeret, og lægge sit liv i arbejdet. Men sålænge, det ikke er 100% af ens løn, der kommer direkte fra arbejdsgiveren, så er det svært at føle sig helt ligeværdig. 

I går: Et sent styrke-pas. Kunne have været lidt bedre, men det gik. 
I morgen er der deadline til at søge jobbet på statskundskab. Regner ikke med at få det. Men lidt spændt er jeg da. Mod en ansøger med en PhD kan jeg naturligvis ikke stå mig. 
I øvrigt tak til Blackmoore, både for besøg i loggen, og for værdifuld hjælp i fordums svære tider. 
Nu vil jeg se Django Unchained, og drikke en cola. Den bliver uden sprit, for jeg har svoret på at holde mig 100% clean til på fredag,(fra og med i søndags) for ikke at straffe min krop yderligere, sålænge, jeg jobber 11-13 timer i døgnet.

fedt du stadig rammer træningen så konsekvent okse

Hej Okse,
Har ikke lige haft øje på din log før, men har nu læst lidt i den. 
Vil bare lige skrive, at det er én af de mest motiverende logs jeg har læst på MOL. Både din dedikation og vedholdenhed med din træning, din loyalitet og hengivenhed over for familie og hjemstavn, samt dit arbejde med at finde det rigtige job. 
Med den vedholdenhed er jeg helt sikker på at tingene nok skal falde på plads. Hvis ikke i morgen, så senere.
Din log er på listen over de tråde jeg kommer til at følge løbende 

Tak, DB.
Hygsomt, at du lige fandt vej til min log.
Nu har jeg trænet for første gang siden ferien. Det var tungt og hårdt, men det ordner sig vel. Det vigtigste er at få brudt dødvandet. 
Så må vi se, hvor slemme DOMS, jeg får.
Mht. job, så føler jeg, at mange på MOL respekterer mig for mit ønske om at lave noget. Hvis det kan lykkes at komme ud af fleksjob-systemet, vil det være mit livs største sejr. For lad os være ærlige: Man kan være super dygtig, uhørt dedikeret, og lægge sit liv i arbejdet. Men sålænge, det ikke er 100% af ens løn, der kommer direkte fra arbejdsgiveren, så er det svært at føle sig helt ligeværdig. 

Her er lige en god sang og lidt vildt cool jernbane-billeder fra en længst svunden tid.

Og også et vellykket forsøg :-)

Foreløbig vil jeg nøjes med at sige, at jeg nu håber at få loggen op at køre igen.
Det har været, og er fortsat, en turbulent tid.
I dag har jeg haft det bedste styrke-pas længe. Bliver nok øm i morgen. Jeg håber at kunne opprioritere styrketræningen noget i den kommende tid.
Cykle gør jeg også stadig, omend jeg godt kan mærke, at jeg har mange og lange arbejdsdage, som kræver en del energi, 
Kan mærke, at jeg har tabt mig noget siden nytår.
Min crosser ser endelig ud til at virke igen. Det var åbenbart bare en ny lader, der var brug for. 

PS Du havde ret, ingen hvid jul :-(

I morges kunne man opleve Ox komme i stødet!
Min el- kedel virkede ikke, og jeg erfarede, at det var meget uklogt at stikke en finger ned i vandet, idet det var blevet stærkt strømførende!
Så indtil videre klarer jeg mig med en lille gryde, når der skal koges kaffe.
I går: Morgen-træning. En ældre SL'er roste min form.
Derefter på job, indtil arbejdsdagen blev afsluttet i bedste prol-stil, da et par stykker halvgammelt wienerbrød blev skyllet ned med Bjørnebryg.
I dag: 16 km cykling. Det var en god etape.

Hey Okse. Ser stadig godt ud i loggen her og god tale og fest. :4flex:
Hilsen Jules (tidligere Danfanatiker)

Men mine forældre fik lige præcis det guldbryllup, de havde håbet at få.
Vi var 34 voksne og et barn, og der var en halv snes afbud pga. ferie.
Musikeren leverede et afvekslende miks af country og diverse danske pop-sange. Det var helt OK.
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive min tale i hele dens længde, men den var mestendels baseret på noter og nogen improvisation.
Jeg startede ud med at fortælle om, at jeg to år tidligere havde fået den første idé til talen, og min far havde sagt, at det ville jeg hurtigt glemme igen (han er den fødte skeptiker). Da jeg, 14 dage før festen begyndte at skrive ting ned, sagde han drilagtigt, at det ikke ville blive til noget. Men nu var talen altså klar.
Jeg startede med at tale til min mor:
Hun har været plaget af sygdom lige fra barnsben, men har til alle tider udvist en utrolig styrke. Som hjemmegående stod hun tit alene med akutte problemer, og hun kæmpede som en valkyrie, ikke mindst for min skyld.
Så fulgte lidt om de udfordringer, det medfører, når man får et handicappet barn, og en anekdote om dengang, min mors skarpe stemme fik en kæmpe doberman til at løbe 2 km væk.
Så talte jeg til min far:
Han kom fra beskedne kår i en ret patriarkalsk familie, og har et langt, opslidende arbejdsliv som murer og specialarbejder bag sig.
At han er noget skeptisk anlagt, blev igen belyst, med en anekdote om dengang, han skulle se LOTR, og efter kun 3 min. forlangte fjernsynet slukket (han gider ikke historier om det overnaturlige osv. ), og en anden, om dengang, han blev spyttet på af en lama i zoo, fordi han ikke troede på, at den kunne spytte!
Herefter kom lidt om jagt, fiskeri og camping, samt en anekdote om dengang, min ellers altid rolige far virkelig skruede bissen på overfor en arbejdsgiver, der behandlede ham urimeligt.
Nu skulle jeg til at runde af, og det gjorde jeg ved at trække nogen paralleller mellem mine forældres kærlighed og netop guld (uforgængeligt, har holdt sin værdi på den lange bane, samt nogle fascinerende facts om guld)
Så takkede jeg mine forældre for alt.
SKÅÅÅÅÅL!
Der var flere, som græd, og en serveringsdame sagde efterfølgende, at hun havde skyndt sig ud i køkkenet, for ikke at komme til det.