Mariannes log


Mizzrasmussen
 Share

Recommended Posts

Træning mandag den 24. marts

Løb 18 km

gns tempo: 5.20 min/km

gns puls: 146

Endnu en blæsevejrsdag, men det ligner i det mindste ikke sne-vejr, som de ellers havde varslet. Jeg har det lidt sådan, at vinteren skal altså ikke for alvor komme nu - det er altså for sent. Skulle vi have vinter i dk skulle den være kommet i...nå ja vintermånederne :tongue: Jeg vil snart have noget forårsvejr, så jeg kan komme af med hue og handsker og komme ud i lidt mindre tøj!

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 2k
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Træning tirsdag den 25. marts

Løb 14 km

gns tempo: 5.31 min/km

gns puls: 140

Fedt vejr i morges :bigsmile: Selvom jeg ikke er tilhænger af, at vinteren melder sig så sent, så er frostklar himmel nu fedt - minder mig lidt om skiferie :wub::w00t:

Et interessant fænomen har vist sig i forhold til min fysik...min hormonbalance er ikke helt som den skal være (noget nedarvet pco-halløj, som jeg lever fint med), og i perioder får jeg af og til en underlig fornemmelse i kroppen, der starter i maven og slutter i kinderne. Min mor så det, og sagde at hun synes det lignede hedeture...Hun arbejder for en læge, der er begyndt at interessere sig meget for pco, og han sagde at hedeture er helt normalt hos kvinder med pco. Hedeture?! Ej men hør nu lige her! - det er da sådan noget man får, når man er i overgangsalderen :laugh: Godt nok kan jeg dårligt påstå at jeg er 18 år længere men alligevel...hedeture...ja man har mange glæder :dry::tongue:

Link to comment
Share on other sites

Træning onsdag den 26. marts

Løb 15 km

inkl bakketræning

gns tempo: 5.06 min/km

gns puls: 160

Synes min puls var lidt høj i dag - det var den også før jeg begyndte at bevæge mig - men måske min krop har fået kuldeshok :tongue: Træningen foregik i en sneklædt Søndermark - det var da hyggeligt :wub: - selvom det er for sent på året at få vinter, så klæder sne da lanskabet :wink:

Link to comment
Share on other sites

Træning torsdag den 27. marts

Løb 15 km

gns tempo: 5.16 min/km

gns puls: 146

Startede dagen med fedt vejr :bigsmile: - og en tur til tandlægen... :cry: Ej der er aldrig noget særligt i vejen og når jeg først er der, er det ikke så slemt. Det er nok mere tanken om tandlægen, der er slem.

Det kan godt se ud som om min deltagelse på 24 timers løbet i maj kommer i fare. Det er ikke træningen, den er gal med, men jeg skifter job 1. maj, og jeg ved ikke om det lige er sagen at deltage i et 24 timers løb indenfor den første måned på et nyt job...jeg kommer nok til at have det som om jeg har grove tømmermænd cirka en uge efter løbet, og det er måske ikke lige en drømmetilstand på lige det tidspunkt... :laugh: Nå men tænker over det over weekenden, og ellers satser jeg bare hele dynen på at løbe godt ved Swiss Alpine i juli! :superman:

Link to comment
Share on other sites

Træning fredag 28. marts

Løb 12 km

heraf tempotræning: 6 km

gns tempo: 4.24 min/km

gns puls: 175

Udmærket træningspas i morges i godt og ikke for koldt vejr - måtte faktisk tage huen af undervejs, så foråret er nok på vej :bigsmile: (ja håbet er da lygegrønt i det mindste :tongue: ). Var til møde i Kolding i dag, og havde på vejen hjem fornøjelse af en medpassager, der nærmest råbte om sit projekt til sin kollega hele vejen :sneaky2: godt nok sad jeg ikke i en stillezone men alligevel...man behøver jo ikke råbe, så hele kupeen har fanget, at der er it-konsulenter til stede... :dry:

Edited by Mizzrasmussen
Link to comment
Share on other sites

Træning lørdag den 29. marts

Løb 16 km

gns tempo: 5.20 min/km

gns puls: 143

Nu regner det så i dag, og er der ikke noget med at vi går over til sommertid...nå men så får man vel frarøvet en time af sin nattesøvn (jeg kan huske hvad vej man skal stille uret ved at tænke på den med at stille havemøbler frem og tilbage :laugh::blush: ), og så bliver det vel mørkt om morgenen igen en periode. Med sommertid må også følge lidt sommer vil jeg mene :wink:

Link to comment
Share on other sites

Træning søndag den 30. marts

Løb 26 km

gns tempo: 5.36 min/km

gns puls: 137

Det blæser pænt meget i dag, så jeg prøvede at ligge turen så jeg ikke kom i modvind for længe ad gangen...har ikke ork til alt det blæseri :wink:

Det var egentlig meningen jeg ville have løbet længere i dag, men kom til at køre turen hjemover for hurtigt... :blush: Nå men sådan blev det så...

Løb ialt uge 13: 116 km

Link to comment
Share on other sites

Hey du

Ja, nu må vinteren gerne lægge sig og blive skiftet ud med høj sol og varme temperaturer og en svag brise til at køle os lidt ned ......

Og tillykke med det nye job :)

/ h015.gif

Tak:-) - og ja nu gider vi godt noget forår! Men ikke på den måde at det bare øser ned hele tiden - solskin og vindstille...det er noget man kan arbejde med :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Træning mandag den 31. marts

Løb 13,5 km

gns tempo: 5.46 min/km

gns puls: 131

Var oppe før en vis herre fik sko på, da jeg skulle køre noget arbejdsgruppemøde/workshop i Fredericia...eller var faktisk ikke så meget tidligere oppe end jeg plejer, men 15 min kan rask væk betyde noget på den tid af dagen :tongue:

Træning tirsdag den 1. april

Løb 14,5 km

gns tempo: 5.16 min/km

gns puls: 148

Igen tidligt ude af døren, fordi jeg skulle have været til møde i Odense...det viste sig at DSB havde andre planer. Eller rettere var der nogen, der sikkert havde glemt noget vasketøj på Glostrup station, men det blev jo fortolket som noget bombeagtigt, og derfor var togdriften så meget til hest, at jeg måtte aflyse mødet. Så slap jeg på den anden side for endnu en dag i selskab med dsb... :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Igen tidligt ude af døren, fordi jeg skulle have været til møde i Odense...det viste sig at DSB havde andre planer. Eller rettere var der nogen, der sikkert havde glemt noget vasketøj på Glostrup station, men det blev jo fortolket som noget bombeagtigt, og derfor var togdriften så meget til hest, at jeg måtte aflyse mødet. Så slap jeg på den anden side for endnu en dag i selskab med dsb... :tongue:

Nu var det vist alligevel en bombe.....

:)

Er du blevet 30 mio. kr. rigere ?

(synes din adfærd virker meget mistænkelig)

Link to comment
Share on other sites

Nu var det vist alligevel en bombe.....

:)

Er du blevet 30 mio. kr. rigere ?

(synes din adfærd virker meget mistænkelig)

Nå ja kors i hytten! - nu ser jeg at den faktisk var god nok denne gang :blush: Så kan det jo være at det var meget godt, at dsb ikke trodsede alle advarsler og ræsede gennem stationen...Det kan alle os, der var strandet hist og pist i morges trøste os med.

Næ jeg behøver faktisk ikke engang begå røveri for at tillægge mig en underlig adfærd - sådan er jeg (næsten) altid :laugh: Var det ikke på et tidspunkt nogle røvere, der meldte sig selv, fordi de synes det var så forfærdeligt at ligge inde med så mange kontanter...? De kan jo være lidt svære at få i omsætning på en naturlig måde kan man sige

Edited by Mizzrasmussen
Link to comment
Share on other sites

Igen nogle spørgsmål, håber det er helt okay med dig:)

1) Hvorfor er det lige præcis du løber om morgenen? Passer bedre ind i dit program? Fungerer bare bedre for dig?

2) Da du nu løber hverdag, har du så mærket at din restitution er blevet bedre? Har jeg hørt noget om, at løbere som løber hverdag og i større mængder har en utrolig god restitution kontra folk som f.eks løber et par gange om ugen.

Link to comment
Share on other sites

Træning torsdag den 3. april

Løb 18 km

gns tempo: 5.20 min/km

gns puls: 142

Igen nogle spørgsmål, håber det er helt okay med dig:)

1) Hvorfor er det lige præcis du løber om morgenen? Passer bedre ind i dit program? Fungerer bare bedre for dig?

2) Da du nu løber hverdag, har du så mærket at din restitution er blevet bedre? Har jeg hørt noget om, at løbere som løber hverdag og i større mængder har en utrolig god restitution kontra folk som f.eks løber et par gange om ugen.

Kom bare glad med spørgsmål :smile:

Morgener passer mig bare godt. Jeg har ikke voldsomt store problemer med at komme ud af sengen, og min krop har det ret fornuftigt. Og så er det meget sjældent at man pludselig kan finde på at lave noget andet der ved 5-6-tiden om morgenen :wink: Man får ikke pludselig den ide at møde nogen til kaffe eller er bundet af om et møde nu trækker ud. Og så er jeg nok i bund og grund morgenmenneske (eller også er jeg i hvert fald blevet det hen ad vejen).

Ja jeg kan mærke at jeg restituerer bedre og bedre. Det kommer med at blive i bedre form og langsomt vænne sig til store træningsmængder. En af markørerne på god form er jo faktisk at man resituerer hurtigere. Det er en af betingelserne for at man kan blive ved med at komme i bedre form; at man kan presse sin krop mere og mere uden at gå død med skader. Sidste år på samme tid kunne jeg fx ikke holde 7-dages træningsuge uden at rende ind i småskader. Så jeg kan klart mærke forskel.

Edited by Mizzrasmussen
Link to comment
Share on other sites

Træning fredag den 4. april

Løb 18 km

gns tempo: 5.21 min/km

gns puls: 143

Min puls var ret forhøjet, da jeg stod op i morges, men det normaliserede sig lidt efter jeg havde løbet et stykke tid. Jeg sov også underligt i nat...til gengæld sov jeg ikke så meget... :laugh: Jeg drak også vin i går aftes og så sover jeg faktisk ofte dårligere. Ok en øl eller et glas vin kan være fint, men mere end det er ikke fint. Var til generalforsamling i ejerforeningen, og jeg skulle ligesom have noget at stå imod med :tongue: Jeg er vidst mere død end levende i dag, men sådan er det jo nogle gange. TGIF som man siger :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Træning lørdag den 5. april

Løb 13 km

20 korte intervaller

gns puls: 148

maks: 180

Teknik- og løbeøkonomitræning i form af korte intervaller. Havde ikke helt styr på længden af intervallerne...det var meningen jeg ville løbe på bane, men anlægget var lukket på grund af noget dm i vægtløftning. Det var ikke helt soleklart for mig, hvad vægtløftere skulle med en atletikbane, men jeg fik et surt svar om at der altså var lukket, og det stod der jo på sedlen jeg lige havde læst. Jeg skyndte mig at gå, før jeg fik sagt noget i stil med 'sure stodder' :devil::wink:

Link to comment
Share on other sites

Træning søndag den 6. april

Løb 31 km

gns tempo: 5.45 min/km

gns puls: 136

Fin tur hvor jeg rundede lidt bakker og forskelligt ude omkring dyrehaven.

Var inde og se Flammen og Citronen i går...tjae så har man da set den. Måske forventningerne er skruet op, fordi man har hørt så meget om den, men jeg må indrømme at jeg ikke var overvældende begejstret. Havde på fornemmelsen at de byggede den første time op omkring den samme scene; de ringer på en dør og skyder ham der åbner. Sådan omtrent. Men den var flot filmet. Og så er skønheden ved danske film jo ofte at de er stjernebesat ned til de mindste roller.

Det er i øvrigt planen at løbe Spartas ½ marathon på søndag, så det bliver spændende at se, hvad et kan blive til rent tidsmæssigt :smile: Med mindre et eller andet går helt kold skulle det gerne kunne blive til en tid omkring 1.37 eller noget...

Løb ialt uge 14: 123 km

Link to comment
Share on other sites

Træning mandag den 7. april

Løb 14 km

gns tempo: 5.50 min/km

gns puls: 135

Fik et par sko på, som har stået i relativt ny tilstand meget længe...og nu forstår jeg hvorfor :laugh: De er simpelthen så anstrengende at løbe i...føler overhovedet ikke de gør noget som helst for fodafviklingen, så det er en kamp at løfte fusserne hver gang. Dem kan jeg vidst godt arkivere lodret :dry:

Link to comment
Share on other sites

Ja jeg kan mærke at jeg restituerer bedre og bedre. Det kommer med at blive i bedre form og langsomt vænne sig til store træningsmængder. En af markørerne på god form er jo faktisk at man resituerer hurtigere. Det er en af betingelserne for at man kan blive ved med at komme i bedre form; at man kan presse sin krop mere og mere uden at gå død med skader. Sidste år på samme tid kunne jeg fx ikke holde 7-dages træningsuge uden at rende ind i småskader. Så jeg kan klart mærke forskel.

Hej Marianne

Spændende log, ja nærmest fascinerende at læse om den utrolige træningsindsats du lægger for dagen.

I forlængelse af det du skriver om restitution, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, hvordan den relativt lave intensitet påvirker din kondition, forstået som VO2/max og dermed kondital. Gængs viden er vel, at man påvirker iltoptagelsen mest effektivt ved at kombinere lavere og højere intensitet, og af din beskrivelse af dine træningspas synes jeg at kunne se, at der er langt mellem egentlig højintensitets-træning. Kender du dit kondital, og ved du noget om hvordan det har udviklet sig, i takt med at du løber længere og længere.

Fortsat god træning!

Henrik

Link to comment
Share on other sites

Hej Marianne

Spændende log, ja nærmest fascinerende at læse om den utrolige træningsindsats du lægger for dagen.

I forlængelse af det du skriver om restitution, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, hvordan den relativt lave intensitet påvirker din kondition, forstået som VO2/max og dermed kondital. Gængs viden er vel, at man påvirker iltoptagelsen mest effektivt ved at kombinere lavere og højere intensitet, og af din beskrivelse af dine træningspas synes jeg at kunne se, at der er langt mellem egentlig højintensitets-træning. Kender du dit kondital, og ved du noget om hvordan det har udviklet sig, i takt med at du løber længere og længere.

Fortsat god træning!

Henrik

Hej og velkommen til :bigsmile:

Jeg prøver at have mindst 1 træningspas om ugen, hvor en del af turen løbes med høj intensitet - intervaller, bakker eller tempo. Den relativt lave intensitet bliver holdt for at kunne holde til mængden, da mine mål jo p.t. er de lange distancer, og da mener jeg at det er en fordel at prioritere mængde over intensitet (når man skal nu skal vælge). Jeg kender folk, som aldrig træner med høj intensitet (og faktisk træner ved endnu lavere intensitet end mig), og som stadig forbedrer sig.

Jeg kender ikke mit kondital og det interesserer mig heller ikke så meget. Det, jeg navigerer efter er, om det går hurtigere når jeg er ude til motionsløb :wink: Derfor har jeg også - efter stort set ikke at have været ude til at konkurrence kortere end marathon i 2 år - vedtaget at deltage i flere kortere motionsløb. Og sidst jeg løb et 10 km løb (i februar) jeg 30 sekunder hurtigere end forrige gang jeg løb 10 km (efterår 2007).

Og så holder jeg øje med sammenhængen mellem gennemsnitspuls og tempo over tid. Det er nu svært, da gennemsnitspuls kan svinge med mange ting; vind og vejr, dagsform osv.

Link to comment
Share on other sites

Træning tirsdag den 8. april

Løb 14,5 km

heraf 10,5 km i:

gns tempo: 4.48 min/km

gns puls: 172

- resten opvarmning og afjog.

Mine sæsonplaner har lige ændret sig (eller lige og lige - det har jo været undervejs i noget tid). Da jeg starter nyt job den 1. maj mener jeg ikke det er forsvarlig planlægning at debutere på 24 timers løb i slutningen af maj - jeg vil have det så dårligt bagefter at man dårligt kan byde sig selv eller den nye arbejdsgiver det :tongue: Derfor har jeg frameldt mig. Det gør at mine mål og derfor træningsprincipper må ændre sig lidt. Jeg fokuserer derfor på at få et godt løb ved Swiss Alpine, og vil lave et seriøst angreb på marathondistancen i Berlin i september. Og så skal jeg stadig løbe 50 km den 3. maj.

Jeg tænker mig at det får lidt konsekvenser for min træning; nu er jeg efterhånden vant til at løbe relativt store mængder og min krop reagerer nogenlunde fornuftigt på det. Så jeg har tænkt mig at holde det nuværende niveau sommeren over (dvs svinge mellem 90 og 130 km/uge), og så fokusere lidt mere på intensitet, så jeg på kontinuerlig basis får løbet 2 kvalitetspas om ugen: en interval- eller tempotur og en tur lidt hurtigere end forventet marathontempo (som i dag). Det bør virke. Nu hvor jeg ikke skal noget vildt langt, skal jeg altså under 3.30 på marathon! :devil: - det bør jeg også sagtens kunne...ja jeg bør faktisk kunne løbe 3.25, men lad os se hvad det kan blive til. Under alle omstændigheder har jeg lavet en aftale med en tempostabil hare, der mod rigelige mængder øl og hjemmesyede Bunny-ører gerne vil give mig en hjælpende hånd i Berlin :tongue:

Der findes jo nok også 24 timers løb næste år, så jeg skal nok få lov at prøve det. Den gode nyhed ved at have løbet store mængder er, at jeg nu kan konvertere til at betragte det som en vintergrundtræningsperiode (man må tilpasse argumenterne, når planerne ændrer sig :tongue: ).

Link to comment
Share on other sites

Træning onsdag den 9. april

Løb 15 km

gns tempo: 5.23 min/km

gns puls: 143

Øv det holdt hårdt i dag...var også meningen jeg skulle have løbet længere, men jeg var så flad at jeg løb hjem...måtte også stoppe og strække ud en enkelt gang :cry: Havde fornemmelsen at jeg var helt tom for energi.

Det var koldt - er du rigtig klog...det er vidst kun forår på papiret :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Træning torsdag den 10. april

Løb ialt 14 km

heraf 6 km tempotræning:

gns tempo: 4.28 min/km

gns puls: 176

Det var meningen jeg skulle have løbet intervaller på bane i dag, men banen var helt vildt glat, og det er jo lidt svært at løbe hurtigt på bambi-måden :laugh: Det skal altså ikke være glat i april måned :sneaky2: Bortset fra det synes jeg tit banen kan være glat selvom det ikke er glat andre steder...gad vide om det har noget at gøre med materialet eller om den er bygget ovenpå noget, der holder på kulden?

Nå men jeg skiftede hest i vadestedet og smuttede ud på en tempotur i stedet.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share