jarvig13

[jarvig13]

Puuuuuha, første del af missionen fuldført til et 11 tal.

Når det ikke var et 13 tal, så var det fordi, at hvis en en mand med aspirator og hjerteudstyr havde prikket mig på skulderen og spurgte mig om han ikke skulle overtage jobbet med at trække vejret for mig og lade mit hjerte slå med normal puls, så ville jeg med det samme sige jo tak.

Tror virkelig det var en lettelse for begge. De første minutter var selvfølgelig ultra forsigtige fra begge sider. Men så begyndte det at glide bedre som vi kom i gang med opgaven, og til sidst kunne vi endog smile (super kort) til hinanden uden at nogen af os fik kaffen galt i halsen.

Puha, det var en lettelse. Nu skal det kollegiale nok køre som det skal.

Så er den eneste opgave derudover bare at glemme, hvor glad jeg er for hende. Ikke nemt, men med tiden skal det nok lykkes.

Edited February 14, 2008 by jarvig13

[jarvig13]

Puha, det er grotekst hårdt. Hvorfor kan hun ikke bare hade mig? Det er jo ulideligt, at hun er varm og kærlig overfor mig igen, efter jeg opløste den ulidelige kulde mellem os ved min opførsel i den arbejdsmæssige opgave. Ikke kvalmt eller billig flirt. Men at hun jo for helvede bare er fucking glad for mig og gerne vil have at vi ikke er som luft overfor hinanden. Det er ikke flirt eller "spil"....det er rendyrket sygdom......hun vil jo bare gerne have råderummet til igen at kunne holde max af mig.

Det er jo ren tortur, at jeg bare må afvise det hele og endog samtidigt være neutralt kollegialt venlig overfor hende. Jeg er jo presset til det yderste af, hvad jeg kan klare som menneske.

Oh for pokker giv mig styrke.

[Christian B]

Puha, det er grotekst hårdt. Hvorfor kan hun ikke bare hade mig? Det er jo ulideligt, at hun er varm og kærlig overfor mig igen, efter jeg opløste den ulidelige kulde mellem os ved min opførsel i den arbejdsmæssige opgave. Ikke kvalmt eller billig flirt. Men at hun jo for helvede bare er fucking glad for mig og gerne vil have at vi ikke er som luft overfor hinanden. Det er ikke flirt eller "spil"....det er rendyrket sygdom......hun vil jo bare gerne have råderummet til igen at kunne holde max af mig.

Det er jo ren tortur, at jeg bare må afvise det hele og endog samtidigt være neutralt kollegialt venlig overfor hende. Jeg er jo presset til det yderste af, hvad jeg kan klare som menneske.

Oh for pokker giv mig styrke.

Er det ikke en anledning til at komme væk fra det latterlige kommunale system og søge ud på det private erhvervsmarked, hvor du også vil kunne tjene mange fler epenge!

[jarvig13]

Tjoooo, måske.

[Christian B]

Tjoooo, måske.

DET ville være så cool! En intelligent kreativ gut som dig må sgu da være bundet på hænder og fødder indenfor det offentlige!

En livststilsændring ville batte for alvor hvis du kom væk fra det trygge sikre røvkedelige!

[Paven]

Jarvig, nu bliver det sgu for teatralsk. Du har intet seriøst haft med hende pigen - nu må du altså lige mande dig op. Folk er gået fra hjem og børn med mindre dramtik end det der .

Og ja, det er hårdt og direkte, og jeg beklager, hvis jeg ikke hyler med i koret og taler dig efte munden, men nu må du altså lige træffe et nogenlunde rationelt valg, hvor du indser, at du ike har tabt noget som helst.

[jarvig13]

Du har sikkert ret.

Men det føles ikke sådan. Det er jo pointen.

[Paven]

Du har sikkert ret.

Men det føles ikke sådan. Det er jo pointen.

Næ - men så skrid fra arbejdet; du gier det jo ikke alligevel. Start på en frisk. Det har du jo skrevet flere gange, at du gerne vil. Her er da startskuddet

[jarvig13]

Det er er selvfølgelig er pointe.

[Vandpyt]

Jeg har normalt stor respekt for dig jarvig, og du er en af de virtuelle venner, jeg holder aller mest af. Men nogen gange så ryger du altså ud af en tangent, hvor din opførsel grænser til det tåbelige. Som din ven er det min pligt at sige det til dig, men samtidig være en støtte, hvis du har brug for det.

Nu til den alvorlige del.

Så jeg valgte at kortslutte vores samvær. Jeg fortalte hende simpelthen at detteher det kunne jeg ikke leve med, og at jeg ville fuldkommen fordufte fra hendes liv og at jeg intet ville have med hende at gøre mere.

Med al respekt, det er en ekstrem umoden håndtering af en situation, du selv har eskaleret. Du har normalt ekstremt travlt med at påpege at kvinder ikke evner at holde deres (irrationelle) følelser adskilt fra den rationelle tilgang til livet. Du opfører dig jo ti gange værre.

Det der er simpelthen ikke i orden, du har absolut ingen grund til at såre hende. Hvis du i virkeligheden respekterede hendes beslutning, så havde du ikke opført dig så tåbeligt.

Det gjode ufatteligt ondt. For helvede hvor har jeg nydt vores tid sammen, vores snakke, vores drillerier, vores maisl, vores smil, vores intense blikke. Men jeg måtte - desværre - sige, at dette kunne aldrig ske mere....ever. Hun var luft for mig fra nu af.

Du forklarer jo selv, hvorfor det var den forkerte beslutning.

Eftersom hun jo tydeligvis er meget glad for mig og det vi havde sammen, så var hun meget ked af det i dag. Hun hænger fuldkommen med mulen og er nærmest helt væk fra virkeligheden.....jeg har aldrig set hende bare i nærheden af at være sådan.....ødelagt, ked af det. Men hun giver sig ikke. Ingen mails eller ligende som siger, at hun har ændret standpunkt.

Hvorfor skulle hun give sig, du har jo såret hende bevidst!? Når du nu (normalt) har en meget analytisk tilgang til verden, så fatter jeg ikke, at du ikke ser, at hun jo ikke afviser dig, men blot siger, at så længe hun er sammen med sin kæreste, så vil hun ikke forfølge noget følelsesmæssigt af respekt for sin kæreste. Hvilket på alle måder er positivt. Når du så vælger at såre hende i stedet for at respektere hende som menneske, hendes værdier og hendes følelser, så får hun umådeligt svært ved at give dig chancen, når hendes forhold på et tidspunkt går i stykker. Du har simpelthen valgt det taktisk dårligste valg ved at brænde den bro.

Derfor vælger jeg et par dag - efter dette kirugiske indgreb - at drikker mig helt, helt væk. Jeg har valgt at stoppe en samvær med en pige som jeg bare elsker at være sammen med. Men jeg gør det for at overleve og undgå ubegribelig langvarig smerte fremover. Jeg drikker og drikker.

Igen, ekstremt umodent.

Tag den pyt! Han var sku på arbejde!

Det er svært at have respekt for nogen, der drikker på jobbet. 'Pyt er ikke vred, 'Pyt er skuffet.

Puha, det er grotekst hårdt. Hvorfor kan hun ikke bare hade mig? Det er jo ulideligt, at hun er varm og kærlig overfor mig igen, efter jeg opløste den ulidelige kulde mellem os ved min opførsel i den arbejdsmæssige opgave. Ikke kvalmt eller billig flirt. Men at hun jo for helvede bare er fucking glad for mig og gerne vil have at vi ikke er som luft overfor hinanden. Det er ikke flirt eller "spil"....det er rendyrket sygdom......hun vil jo bare gerne have råderummet til igen at kunne holde max af mig. Det er jo ren tortur, at jeg bare må afvise det hele og endog samtidigt være neutralt kollegialt venlig overfor hende. Jeg er jo presset til det yderste af, hvad jeg kan klare som menneske.

Oh for pokker giv mig styrke.

Tag dig sammen og opfør dig som en mand. Ingen af dine literære forbilleder ville opføre sig sådan, hverken James Bond eller James Spaders karakter ville nedværdige sig til at behandle en kvinde de holdt af på den måde. Accepter og respekter hendes valg, fordi du holder af hende, behandel hende med respekt og accepter at kvinder godt kan være venner med mænd de holder af uden at det handler om magtkampe og mystiske teoretiske kønsdanse.

Du bliver nødt til at lære noget om mennesker. Man kan sagtens være venner med folk og holde af dem, man kan sagtens elske sine venner, elske at være sammen med dem, elske at tale med dem. Det gælder både for mænd og kvinder.

DET ville være så cool! En intelligent kreativ gut som dig må sgu da være bundet på hænder og fødder indenfor det offentlige! En livststilsændring ville batte for alvor hvis du kom væk fra det trygge sikre røvkedelige!

Nu er vi nogen der faktisk har et job i det offentlige, hvor vi ikke er bundet på hænder og fødder.

Og det er ikke løsningen at stikke halen mellem benene og flygte fra sine konflikter.

'Pyt

P.s. Jarvig du skriver bare på msn, hvis behovet opstår.

[Vandpyt]

Folk er gået fra hjem og børn med mindre dramtik end det der

Måske er kvinder netop bedre til at klare de følelsesmæssige kriser, fordi de er vant til at have deres følelser med i diskussioner. Mænd har det ofte med at blive kællinger, når de følelsesmæssigt render ind i problemer - kvinder er dog ikke undtaget.

'Pyt

[jarvig13]

Pyt, du har formentlig ret.

Jeg gjorde nu bare, hvad jeg måtte for at overleve.

Omend jeg naturligvis har påtaget mig al ansvaret, så er det jo ikke sådan, at hun ikke har en finger med i spillet. Jeg havde skam droppet hende for 1 måned siden og behandlede hende bare som en enhver anden kollega. Men hun blev og ved med at opsøge mit selskab og skabe kontakt, og derfor kunne jeg ikke undgå at tage kampen op igen og gå aktivt ind i det. Nu viser det sig så, at hun "lovede" mere end hun kunne holde......og det gør ondt på mig. Ja, det gør også rigtigt ondt på hende. Men trods alt mest på mig. Og så måtte jo vælge: Sætte en stopper for mange måneders frustration for os begge i et snit eller blive indfanget i et spind af følelser, hvor der ingen udgang var for nogen af os. Jeg valgte altså det første. Jeg har så gjort alt for at være det modsatte af isende kold overfor hende bagefter, men naturligvis ikke kunne lukke de følelser hun giver mig ind i mit liv.

Jeg synes jeg hele vejen igennem har opført mig så betænkt som overhovedet muligt, og faktisk gjort rigtigt meget for at hun skulle være tilpas. At du mener jeg har været en idiot, det kan jeg ikke bruge til så meget.

Edited February 14, 2008 by jarvig13

[Torben F.]

Det der også står tilbage, er at du virkelig "mærker livet" (sanserne er vidtåbne, og ikke bedøvet af ligegyldighed og tipslørdag..) og at du tog kampen op.

[Vandpyt]

Jeg gjorde nu bare, hvad jeg måtte for at overleve.

Jeg ved, at der er andre veje, men det kræver at man tør. Jeg havde to voldsomme forelskelser sidste år, som endte før jeg ønskede det. Men i stedet for at lade sorgen/skuffelsen (som naturligt var til stede) tage over, så genfandt jeg den følelse som de to kvinder havde skabt hos mig i første omgang og holdt fast i den indtil den irrationelle sorg/skuffelse var forsvundet igen. Jeg skubbede dem ikke væk, men af naturlige årsager havde de jo ikke de samme "rettigheder" i forhold til mig som inden. At den ene af de to, så ikke forstod, hvorfor hun ikke blev behandlet helt på samme måde, giver så mulighed for forbedringer hvis situationen skulle opstå igen.

Min pointe er, at det måske i øjeblikket føles lettest at skubbe hende væk, mens det i grunden er langt lettere at vælge den "voksne" tilgang.

Nu viser det sig så, at hun "lovede" mere end hun kunne holde......og det gør ondt på mig.

Jamen, hun har jo ikke lovet noget, du har sandsynligvis tolket mere ind i signalerne end de kunne bære. Og hun har truffet et valg inden tingene eskalerede mere. I har jo hverken kysset eller lignende!?

Ja, det gør også rigtigt ondt på hende. Men trods alt mest på mig.

Du kan ikke forsvare at gøre andre ondt, fordi de har såret dig - mod deres vilje. Hun har sandsynligvis allerede haft ondt ved at skulle afvise dig her og nu.

Og så måtte jo vælge: Sætte en stopper for mange måneders frustration for os begge i et snit eller blive indfanget i et spind af følelser, hvor der ingen udgang var for nogen af os. Jeg valgte altså det første. Jeg har så gjort alt for at være det modsatte af isende kold overfor hende bagefter, men naturligvis ikke kunne lukke de følelser hun giver mig ind i mit liv.

Verden er ikke enten eller, heller ikke i en situation som den du var i.

Jeg synes jeg hele vejen igennem har opført mig så betænkt som overhovedet muligt, og faktisk gjort rigtigt meget for at hun skulle være tilpas. At du mener jeg har været en idiot, det kan jeg ikke bruge til så meget.

Du vælger helt selv, hvordan du vil bruge det. Jeg vil tro, at ni ud af ti mænd (der var så følelsesmæssigt engageret) ville have valgt at reagere som du i forhold til hende.

Med hensyn til alkoholen, så er det hele vejen igennem, det dårligste valg.

'Pyt

[jarvig13]

Der er selvfølgelig en god del visdom i det du siger. Men jeg synes nu at det er noget overidealeseret.

F.eks. det med at gøre hende ondt. Jeg har sq da ingen intentioner om at gøre hende ondt.......hvor har du fået den vanvitige ide fra?

Men man bliver jo nødt til at tage nogen valg. Følgende din logik så ville al handling være umulig. Fortsætte som nu og jeg ville blive ked af det. Lave en afslutning nu og hun ville blive ked af det. Hvem skal bestemme som skal være kede af det? Med din logik ville begge "valg" være lige forkerte. Det giver jo ingen mening. Det var jo også hendes valg at opsøge min varme, da jeg slet ingen aktive ting gjorde. Er det så ikke hende (med din logik) som påføre andre smerte......og ikke mig?

Pointe.......at det ikke giver nogen mening at pege fingre og sige at man er umoden fordi man træffer et svært og tungt valg.....selvom det gør ondt.

Som sagt, så synes jeg det giver meget mening det du påstår........men det er bare så overdrevet idealiseret, at jeg ikke kan bruge i virkelighedens verden.

[BLACKICE]

F.eks. det med at gøre hende ondt. Jeg har sq da ingen intentioner om at gøre hende ondt.......hvor har du fået den vanvitige ide fra?

Det er muligt at du overdrev da du skrev nedenstående:

Jeg fortalte hende simpelthen at detteher det kunne jeg ikke leve med, og at jeg ville fuldkommen fordufte fra hendes liv og at jeg intet ville have med hende at gøre mere.

Men det kan ikke tolkes som andet end en noget irationel handling fra en mand på din alder, som andre også påpeger. Jeg er sikker på at det ligeledes er det Pyt henviser til. At sige at du intet vil have med hende at gøre, er naturligvis at overdramatisere i en grad der er fuldstændig unødvendig. Som flere har påpeget har i jo rent faktisk IKKE haft et forhold. I har flirtet lidt, du har fortolket hendes signaler. Det kan du så have gjort rigtigt, eller forkert, men faktum er jo at i ikke havde indledt et forhold. Derfor var der mange mildere og mere rationelle veje ud, end det du beskriver i ovenstående.

Der er naturligvis mulighed for at du i ovenstående overdrev en del i forhold til det virkelige hændelses forløb, hvilket dine efterfølgende udsag her i loggen kan tyde på, da du jo netop stadig har noget med hende at gøre.

Der er forskel på at tone ned for alt flirteriet, og stadig være venner, og så til at slå hånden af hende.

Jeg kan ikke se hvordan det på nogen måde er over idealiseret. Det du udtrykker her i loggen, lyder lidt som reaktionen fra den typiske forsmåede teenage dreng, som nærmest bliver vred over den afvisning der har fundet sted. Jeg ved godt det ikke er sådan det forholder sig, men sådan som du udtrykker dig, får du det til at lyde som det er alt eller intet.

Edited February 14, 2008 by BLACKICE

[jarvig13]

Well, angående forelskelser, så er jeg jo ikke ligefrem meget erfaren. Så jeg gør, hvad jeg kan. Men lytter da gerne, hvis nogen har fornuftigt at sige.......men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg nødvendigvis kan eller vil eller rette mig efter det.

[jarvig13]

Måske grundet pyts og sortis's argumenter

Måske grundet at jeg alligevel intet har at tabe

Måske fordi hun tiggede om det

Måske fordi jeg bare er ægte rigtig, rigtig glad for pigebarnet (og derfor bliver glad når hun er glad, og trist når hun er trist)

Jeg ved det ikke. Men hun tiggede og bad for at få vores forhold tilbage som før i tirsdags.

Det var ikke uden stort ubehag, at jeg gav efter.

Selvfølgelig fortalte jeg hende, hvad jeg havde følelser med i bagagen (at jeg var skør med hende) og at jeg måtte passe på mig selv. Men jeg indvilligede i, at jeg nok skulle behandle som hun elskede at jeg behandlede hende.

Hun blev så glad, så glad og gav en krammer.......det første blev jeg glad for, det andet gjorde avs.

Lad os se om pyt og andres råd giver mening.

Jeg har i hvert fald droppet alle tanker om, at jeg kan vinde hende og nu vil jeg bare nyde at hun er super glad for mig og at jeg elsker hendes selskab sygeligt meget.

Edited February 15, 2008 by jarvig13

[KongKent]

Less talk, more training! :4flex:

[jarvig13]

Less talk, more training! :4flex:

Mod alle odds, så går det ikke i dag. Må arbejde lang tid over i dag.

Skal normalt hvae fri kl. 12:30. Men hvis jeg går 18.00 Skal jeg være glad.

[KongKent]

Mod alle odds, så går det ikke i dag. Må arbejde lang tid over i dag.

Skal normalt hvae fri kl. 12:30. Men hvis jeg går 18.00 Skal jeg være glad.

Luckily enough, there's always a tomorrow!

[Christian B]

Mod alle odds, så går det ikke i dag. Må arbejde lang tid over i dag.

Skal normalt hvae fri kl. 12:30. Men hvis jeg går 18.00 Skal jeg være glad.

Til sådanne dage hvor man ikke får tid til at komme i center, er squat tabata med kropsvægt en fantastisk øvelse til at brænde hjul og lunger af på 4 min på stuegulvet

[jarvig13]

Folk må godt le af banaliteten. Men det er sq ikke sjovt.

Nej, jeg har ikke været sammen med hende eller kysset hende. Men derfor kan man jo godt være helt hensvømmet i en pige men efterhånden kender rigtigt godt.

Det er bare ikke fedt det her.

Det bliver en grim uge. Så meget varme (helt, helt sikkert) skal uddeles og modtages i den næste uge og netop derfor er en af de vigtigste ting jeg skal koncentrere mig om at glemme enhver tanke om at jeg kan vinde hende. Jeg vil lytte til pyt..........jeg vil nyde samværet med hende............men for hulen hvor kommer det også til at gøre ondt.

Med mindre sygt (over-)arbejde gør det umuligt, så glæder jeg mig godt nok til at komme ned og træne. Trænger virkelig til den modsatte uge, af hvad der er højst sandsynligt kommer til at ske. Trænger virkeligt til at være mig selv og bare selv gå at arbejde med det. Men det er umuligt. Ved at hun vil hænge mig om halsen (omend ikke nødvendigvis 100 % konkret, så dog næsten 100 % billedeligt). Det er jo helt åndssvagt så glad hun er for mig.

Jeg skal ikke gengive hendes "tiggen" til mig. Men hun bare fucking elsker mit selskab og varme (præcist som jeg er helt gakgak med hendes selskab og varme).

Ahhh, det bliver bare ikke sjovt.

Edited February 17, 2008 by jarvig13

[Paven]

Tja, hun har jo nok ikke sin kæreste for evigt. Så hav det da hyggeligt med hende nu - uden at tænke for meget på fremtiden - og se så, hvad der sker.

Det værste der kan ske, er, at du få en ny veninde.

Edited February 17, 2008 by Paven

[jarvig13]

Jo tak.

Nye veninder er i realiteten ikke svære at få.

Men problemet er jo, at det er utroligt sjældent at jeg føler en sådan respekt, interesse og glæde i en anden piges PERSON. For pokker det er kun semi-svært at finde en pige man er rigtigt tændt på. Men at hun samtidigt er en som har en personlighed og hjerne som man bare siger Wooooowwww til, det sker næsten aldrigt.

Min arbejds-"kæreste" er jo lækker nok udseendemæssigt til at det er lige i vinkel. Men det er jo ikke det jeg er faldet for. Jeg er faldet for hende, hendes person, hendes livsindstilling, hendes opførsel, hendes varme, hendes udstrålig, hendes venlighed, hendes meninger, hendes overvejelser, hendes indirekte super seksualitet, hendes selvsikkerhed, hendes rødmen, hendes generthed, hendes humor, hendes drillerier......alt hvad hun GØR og ER.

Det er jo det er det så latterligt.