Træning i værkstedet


Philty
 Share

Recommended Posts

I dag blev til ca. 6,5km(Ifølge ruteopmåleren) spadseretur på en rundtur her i området. Det er ingen fornøjelse at gå på den større landevej. Den er ikke indrettet til andet end biler og det, der er større. Rabatten er tilgroet, ujævn og flere steder nærmest ikke-eksisterende. Det tænker man nok ikke over, når man sidder inde i bilerne. På de mindre veje er der ro til at nyde omgivelserne. Jeg bemærker, at den fældne nåleskov er tilplantet med løvtræer. Fint nok. Men ham naboen dertil, der har regnet med mere lys til sine nyplantede vinstokke må om nogle år nok indse at den nyvundne lyse vokseplads om nogle år bliver skyggefuld igen. Et andet sted står en stor tyr. Den vil vist gerne over til nogle kvier, der står på en fold i nærheden.

Jeg var på hospitalet i går for at få fjernet stingene på halsen og høre nærmere om de prøver af det væv, der blev udtaget i forbindelse med operationen. Prøverne var fine og jeg skal ikke have efterbehandling i form af strålebehandling. Såret i tungen var gået lidt op, men ifølge lægen vil det vokse sammen af sig selv, men vil i en periode give noget irritation, hvorfor jeg skal tage noget smertestillende i en periode. Det var jeg ellers stoppet med. Desuden må jeg nu godt begynde at spise andet end flydende mad. Det er svært at få det faste rigtigt rundt i munden, men jeg har trængt til at spise andet end yoghurt, proteindrikke og lignende. Jeg glæder mig meget til at få en pizza.

Link to comment
Share on other sites

I går blev det til ca. 4 km spadseretur i noget af landsbyens ældre parcelhuskvarter. Det kunne ligeså godt være i en større by, hvis det ikke er fordi, der nogen steder er parkeret en traktor i indkørslen. På vejen hjem fandt jeg en "ny" grusvej at gå af. Mange af grusvejene op til landejendommene har videre forbindelse, hvis de da ikke er pløjet op. Jeg bryder mig dog ikke om at gå tværs igennem en gårdsplads. Der kan blandt andet være snakkesaglige ældre landmænd, som jeg ikke forstår, hvad siger. Jeg er trods alt vokset op i omegnen af Vesterbro(Læs Valby).

I dag blev det til ca. 6,5 km. rolig gang. Det blev til en standardtur syd om byen, som jeg har løbet mange gange. Jeg tror, jeg gik i mine egne tanker. Vejene er asfalteret, men smalle og rolige. Et sted gik der høns ude på vejen.

Link to comment
Share on other sites

I dag søndag er det blevet til 5,5km spadseretur. Jeg forsøgte mig igen med nogle chinups i skoens klatrestativ. 2*3 blev det til ligesom sidst. Denne gang blev jeg dog sparet for hånende kommentarer, da jeg var opmærksom på at der ikke kom nogen forbi. De føles ikke særligt hårde. Men jeg har problemer med at få et ordentlig greb. :4sport:

Da jeg var ude ved hestefolden i morges var der forvildet en stæreunge derud. Jeg tænkte på om jeg skulle hjælpe den ind i noget nærliggende buskads. Da jeg kom tilbage efter at have slukket for strømmentil hegnet, havde en af hestene trampet den flad. Jeg troede, at det var kattene, der i det tilfælde var dens værste fjende. :unhappy:

Hvornår bliver der gang i værkstedstræningen igen. Jeg stiller mig det spørgsmål flere gange hver dag. Jeg vil ikke gå for tidligt i gang, da sårene skal heles ordentligt og kroppen har brug for noget ekstra restitution. På den anden side vil jeg helst ikke helt ned på et nulpunkt igen.

Lige inden jeg kom på hospitalet fandt jeg en metode, der virkede forholdsvis motiverende for mig. Full body med relativt mange øvelser efter lyst og relativt korte pauser. Dette med varierende repetionsantal og naturligvis vægt. På et eller andet tidspunkt skal jeg til at køre noget cirkeltræning igen, men det er jeg ikke klar til endnu. :chicken:

Link to comment
Share on other sites

I dag er det blevet til ca. 8,1km spadseretur.

Ruten indeholder en af mine favoritløbestrækninger. En lang ujævn grusvej indeholdende en god lang stigning, der næsten uanset tempo får lungerne på arbejde. Selvom jeg går i et besindigt tempo bliver jeg helt svedig og skal senere passe på med at blive kold. Jeg fik desværre aldrig mine løbekammerater fra Århus Fremad med ud at løbe her i området, mens jeg kunne løbe, men denne bakke er bestemt en løbetur (og gåtur)værd. I min løbertid var det mig altid en fryd at "opdage" nye bakker eller kombinationer af disse og senere introducere disse for andre. På den led er det lykkedes mig at pine langt bedre løbere end mig selv og det kan jeg godt hygge mig lidt over, mens jeg går i dag. Jeg får helt lyst til at løbe igen. :laugh:

Link to comment
Share on other sites

I dag onsdag er det blevet til 6,8km. spadseretur. Turen i dag gik jeg i store træk også i sidste uge, men blot den modsatte vej. Når man inde i byen går den modsatte vej, ja så er det oftets blot den modsatte vej. På landet er den modsatte vej ofte en hel anden tur, da landskabet ser helt anderledes ud. Dem, for hvem et træ blot er et træ, og flere træer blot er en skov, vil jo nok ikke være enige i dette, men disse personer vil jo nok aldrig gå en tur på landet, hvis de da overhovedet vil gå en tur nogen steder.

Da jeg i sin tid flyttede på landet tænkte jeg at der var mange varierede muligheder for at gå tur. Men det holder ikke stik. Der er for få veje. Til gengæld er luften bedre. Og jeg behøver ikke at have penge med.

En anden ting er at når det begynder at blive mørkt kan jeg godt glemme alt om en rolig spadseretur efter fyraften. Jeg skal se mig godt for, hvor jeg træder og jeg skal undgå at blive blændet af bilerne. Der findes godt nok pandelygter, men så kan jeg ligeså godt gå frem og tilbage nede på hestefolden. Måske skal jeg anskaffe mig en hund, der skal luftes. Så skal jeg ud, også selvom det er mørkt. Men når jeg kommer igang med at arbejde og med at vægttræne igen vil jeg drosle spadsereturene ned. Jeg håber dog at fastholde et par ture om ugen, da jeg kan mærke at spadsereturene giver mig tid til at fundere over lidt af hvert.

Link to comment
Share on other sites

I dag blev spadsereturen på ca. 9,4km. Det var måske lidt i overkanten og jeg havde nok for meget tøj på; jeg syntes det var varmt.

Jeg ville se på en af mine tidligere løbetræningsruter(Som jeg nu ved er ca. 4km.). Den går henover en gammel vej. Vejskiltet er nu fjernet og vejen er ikke længere anbefalelsesfærdigt at forcere i en almindelig personbil. Nu håber jeg ikke, at en eller anden finder på at pløje vejen op.

Et andet sted på ruten har der været en alvorlig vejstrid imellem nogle tilflyttere og de hjemmefødte. Striden begyndte, da tilflytterne fik held til at få lukket en vej (med en bom), som fungerede som genvej for de hjemmefødte. Vejen er ikke særlig bred og tilflytternes huse ligger lige op til vejen og ligger lige uden for bygrænsen; altså må der køres 80km/t. Problemet blev ikke mindre af at en af mine bekendte, der er landmand, erhvervede et stykke jord i området, hvor det var langt det mest hensigtsmæssige at passere gennem bommen, og det var ikke umiddelbart muligt. Det viste sig så, at der var en gammel vejret, som var blevet overset, da bommene blev sat op. Min bekendt ville ikke blande sig i fejden, men ville blot have adgang til marken, men den glemte vejret har jo nok vakt begejstring hos de hjemmefødte.

Bommene er nu fjernet, men vejen har nu gennemkørsel forbudt bortset fra ærindekørsel. Hvorvidt dette bliver overholdt ved jeg ikke, men jeg bemærkede at én af tilflytterne havde placeret sin trailer på vejen. Dette måske for at sænke hastigheden eller blot en tilfældighed. Det er trist, når der opstår fejder, og mennesker ikke kan opføre sig ordentligt, fordi de ikke er enige.

Link to comment
Share on other sites

Søndag blev det en llle tur på 4,8 km. Vi (Min kone og jeg)havde glemt at købe nogle ting ind om lørdagen, så dem gik vi op og hentede i brugsen. Min kone ville gerne se de nye huse, der er bygget. Vi pusler jo selv om tanken om at bygge nyt, så det er godt at blive inspireret lidt.

Jeg må indrømme at jeg er til huse i flere etager og gerne med fladt tag. Dem ser jeg desværre ikke så mange af. De fleste er flade parcelhuse, hvor man næsten skal have et løbehjul for at nå rundt i. Et hus uden etager er selvfølgelig nemmere at komme rundt i, når man bliver gammmel eller på anden måde bliver bevægehæmmet. Til gængæld vil der være en bedre udsigt fra en første sal. I et fladt hus kan man også nemmere bygge en voksen og en børne/ungeafdeling. Men det er ikke relevant for os, da vi ikke har børn.

Fredag og lørdag blev ret slappe. Jeg var træt i benene efter gåturen torsdag. Dels længden, men jeg tror også varmen har slidt på mig. Generelt har varmen fat i dovenskaben på mig pt. Jeg plejer at vænne mig til varmen efter et stykke tid, så ladheden vil formentlig ikke vare sommeren ud, selvom det måtte blive ved med at være så varmt. Der skulle dog gerne snart komme noget regn. Alt er simpelthen så tørt og jeg slæber vand til de frugttræer, jeg har plantet i de senere år, da de gerne skal fortsætte væksten. Georginerne er også tørstige. Jeg bruger primært regnvand, som jeg har opsamlet i nogle gamle jerntanke. Der er en, der fornylig har sagt, at det ligner en gammel olietank, der er skåret over og at der godt kan være olierester i dem endnu selvom der er løbet regnvand igennem dem i adskillige år. Det er jo rart at vide, når jeg tidligere har brugt det til at vande i drivhuset. Hvor mon jeg kan få nogle tilsvarende store ikke-forurenende tanke. De tønder, man kan købe i byggemarkeder forslår jo ingen ting.

I dag mandag er jeg startet på arbejde igen. Det var slemt at skulle tidligt op. Jeg sov ret elendigt. Men ellers er det gået fint. Jeg er forhåbentligt snart klar til fuld tid igen. Og noget vægttræning. Jeg tager lidt armbøjninger pt, men om et par dage bør der være gang i værkstedet igen.

Link to comment
Share on other sites

I går blev det til ca. 4 km spadseretur. Konen havde bestilt noget tøj, der skulle hentes oppe på posthuset(Brugsen). Det er et af internettets svagheder, at der kan bestilles tøj døgnet rundt året rundt i alverdens butikker. Men hun har nok behov for det. Altså at købe noget. Jeg syntes, hun har meget tøj. Det kan ikke være i skabene og det på trods af at Genbrugsen får en sæk ind imellem. Rent faktisk tror jeg ikke, jeg lægger mærke til, når hun har det nye på.

Jeg var på arbejde igen idag. Jeg kan godt mærke i tungen, at jeg har snakket meget. Det tyder desværre på, at jeg skal vente nogle dage endnu før jeg begynder på vægtene. Men mine kollegaer forstår tilsyneladende, hvad jeg siger, så det er godt nok.

Link to comment
Share on other sites

Bortset set fra nogle armbøjninger og nogle ynkelige forsøg på pistols har jeg ikke lavet noget træningsmæssigt siden sidste tirsdag. Ingen spadsereture eller noget, der ligner. Jeg har dog været i Ikea, hvilket er noget, jeg hader og kræver en del overvindelse.

Men i dag har jeg genoptaget vægttræningen.

Skrå bænkpres 55kg 8 8

Squat 50kg 8 8 Den stak i benene, som det nu gør, når man ikke har lavet noget i den stil i længere tid.

Pulldown 45kg 8 50kg 8 55kg 8

Standing calf raises 50kg 15 15

Barbel biceps curl 26kg 8 8

DB triceps extension 9kg 8 8 Problemer med den venstre arm

Skulderpres bag nakken 26kg 8 8 Havde egentligt glemt, at jeg ville have denne med. Derfor den underlige placering i rækkefølgen.

Mavesøvelse 2*20

Det var godt at komme igang. Jeg er dog noget distraheret af at min tunge føles som en "klump" inde i munden.

Jeg glemmer helt at nævne at min svigerinde har ryddet op inde i vægtrummet, mens jeg lå på hospitalet. Der er derfor blevet rigtig god plads til alt det udstyr, som jeg ønsker mig. Men nu skal jeg lige igang og blive rigtigt begejstret. Ligenu er jeg langt fra strandformen og der er ikke noget der berettiger til en investering i mere udstyr.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning

Skrå bænkpres 55kg 8 8 6

Flyers 2*15kg 10 10 10 Hurtigt tempo. Nok lige lette nok.

Squat 50kg 8 8 8

Standing calf raises 50kg 15 15 15

Pulldown 50kg 8 8 8 52,5kg 8 55kg 8

BB skulderpres 26kg. 8 8 Her skal jeg passe på ryggen. Jeg skal nok primært benytte håndvægte.

DB biceps curl skrå bænk 2*15kg 8 8 Lidt svær til sidst.

Dip 6 4 Ynkeligt

Enarms DB triceps extension 9kg 8 8. Jeg tilføjede denne, idet det gik så ringe med dipsene.

Maveøvelse 3*20

Jeg var noget stiv efter træningen i tirsdags. Især benene og ballerne var ramte. Det må ellers være et forslag til en pratical joke, hvis man kan lokke sine bekendte til lidt squat. Der skal ikke meget vægt til at fremtvinge forunderlige bevægelsesmønstre.

Dødløft og b. o. rowing skal med tiden ind i træningen. Jeg vil dog gå lidt forsigtigt igang. Inden min ufrivillige pause havde jeg problemer med ryggen (måske også mavemuskulaturen, da jeg havde problemer med at rejse mig op, når jeg lå ned). Problemet forsvandt meget pludseligt, da jeg efter operationen intet har kunnet mærke. Måske har de smertestillende midler haft en effekt.

I den kommende tid håber jeg, at jeg tager mig sammen til at udarbejde et ordentligt træningsprogram. Det er vigtigt for mig, at det er noget, jeg syntes er sjovt og ikke bliver stresset af. Samtidig skal der også være en effekt af det.

Hvad er der så blevet af mine spadsereture. Tja. Måske her i weekenden.

Der er motionsmæssigt en god ting ved mit arbejde. Jeg arbejder på 4. etage og kantinen ligger på 0. etage. Og jeg tager normalt trapperne. Jeg vil endda mene, at jeg puster mindre end flere af mine kollegaer på trods af, jeg ikke har været der i længere tid. Mine spadsereture har nok været gode nok.

Link to comment
Share on other sites

Ca. 6,3km spadseretur blev det i dag til. Jeg havde et par breve, jeg skulle poste. De bliver nemt glemt i løbet af ugen.

Det er dejligt at der endeligt er kommet noget regn. Men det er nu rarere at gå i solskin. De kraftige byger viste også, at jeg har sjusket med tagrenderne. Jeg mener nu, jeg har renset dem én gang i år, men det var åbenbart ikke nok. Og jeg mener ikke, jeg har set så meget skidt deroppe før. Og nu jeg tænker mig om, plejer jeg vist også at rense dem 2 gange om foråret/forsommeren og en gang om efteråret. Og jeg kan nu heller ikke huske, hvornår jeg tog den i foråret. Det har været før 1. marts.

I formiddags kom der nogen, der ville have min vindmølle. Der kommer i gennemsnit en om året og spørger. Den virker ikke, men fungerer som vartegn for ejendommen. Desuden er der alliker, der har rede i den. Jeg har egentlig tænkt at nedtage den, inden der falder dele ned. Men jeg vil gerne beholde masten dels som fremtidig lysmast til ridebanen, men også til redekasser. Ham manden vil jo også gerne have stativet, så han sagde, man bare kunne stille noget andet op. Og det har han jo ret i. Men det vil jo betyde, at det kommer til at koste noget at give ham den. Der er ganske vist en stor glæde ved at give uden at få noget igen. Men nogen gange kræver det lidt overvindelse. Da vi talte sammen viste det sig at manden rent faktisk har en lille entreprenørforretning og ved at kigge rundt på vores gårdsplads burde han kunne se adskillige projekter, som han kunne hjælpe med.

Edited by Philty
Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 60kg 5 5 5 5 Jeg er blevet pjattet med denne øvelse. Eller også er det fordi jeg ikke gider lave indstillingerne på stativet om.

Flyers 2*16kg 10 10 10 Hurtigt og nok stadig for let.

Dødløft 50kg 10 Nærmest en slags opvarmning.

Squat(dybe-det glemmer jeg at skrive) 58kg 5 5 60kg 5 5

Pulldown 55kg 5 5 60kg 5 5 65kg 5 Jeg mangler virkelig et sted at køre chins og lignende øvelser.

DB-Skulderpres 2*16kg 5 5 Det er lidt bedre for min ryg at køre denne.

DB Biceps curl 2*16kg 6 6 Hver arm gøres færdig for sig.

Enarms DB triceps extension 9kg 8 8 Jeg kommer helt i tvivl om repetionsantallet.

Maveøvelse 3*20

Ja, jeg glemte lægøvelsen. Jeg tænkte ellers inden træningen, at dér skulle mere vægt på.

Ellers en god træning med en god rytme.

Tigermis kom forbi udenfor, miavede lidt da han så mig. Men kælen er han kun, når han er virkelig sulten. Der holder 5 katte til her på stedet. Tiger er den tammeste. De foruragerer sikkert også andre steder. De 4 af dem er killinger fra sidste år, født af en kat, som kom et par dage før hun nedkom og nu er væk. To af killingerne var tilsyneladende hunkatte, da de har fået killinger. De er bare gode til at gemme dem, så de desværre når at blive vilde før jeg finder dem. Naboerne vil sikkert med tiden undre sig over, hvor alle de katte kommer fra.

Edited by Philty
Link to comment
Share on other sites

4,2km spadseretur. Jeg var til møde ude af huset og det sluttede, så jeg ikke kunne nå tilbage til kontoret, men istedet kunne gå ind til min kones arbejde. Vi kører sammen. Meget af vejen er ned af bakke. Som værkstedstræner ved man, at man så skal gå i siden modsat cyklisterne. Det giver bedre udsyn. Med hensyn til det, var det en sløj dag, selvom det var varmt nok. :boobs:

Når jeg går sådan en tur i byen glæder mig endnu mere over, at jeg er flyttet på landet. Byen byder på meget, som man ikke tilnærmelsesvis kan finde på landet. Butikker, underholdning, cafeer, spontane handlinger med mere. Men ro er der ikke og der lugter ikke godt. Det gør der heller ikke altid på landet. Og det skal byboerne jo nok bemærke.

På vejen kom jeg forbi det motionscenter jeg trænede i omkring 85-92. Det er blevet til et equinox. Ikke fordi jeg nu ved, hvad der foregår derinde nu. Dengang hed det form og figur og havde det meste, man havde brug for. Omkring '90 kom der flere maskiner og en del af de frie vægte forsvandt samt et andet navn. Motionisterne begyndte at træne cirkeltræning. Jeg fik også et program. Jeg syntes jeg brugte for meget tid på de frie vægte og vidste dybest set ikke, hvad jeg lavede ligesom jeg tror mange andre gjorde. Jeg fik lagt et program, der var noget mere omfattende, da jeg sagde at jeg gerne ville støde kugle i atletikklubben. Cirkeltræningen var meget effektiv. Desværre blev træneren fyret, da han havde sagt til nogen, han ikke vidste arbejdede for de nye ejere, at han syntes at alle dem, der trænede med frie vægte skulle smides ud. I mit program var der frie vægte. Han var dog ikke tilfreds med, hvis man lige tog et par bicepscurl eller lignende efter cirklen. Så det blev gjort i det fordækte, for jeg var godt tilfreds med programmet. Men da han forsvandt fik jeg ikke noget nyt program. Så var jeg syg i en længere periode. Hvad jeg trænede herefter i centret kan jeg ikke rigtigt huske, men det var også tiden, da jeg skrev mit speciale, så træningen blev mest benyttet som mental afladning.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 55kg 10 8 6 Det kostede at lægge et par repetioner på.

Flyers 2*16kg 10 10 10 Nok lidt ukoncentreret

Squat(dybe) 50kg 8 8 10

Pulldown 52,5kg 8 10 10 10

Standing calf raises 60kg 15 15 15

Lateral raises 7kg 10 10 Denne øvelse har jeg altid svært at få en ordentlig udførelse på næsten uanset vægten.

Bicepscurl(siddende, en arm af gangen, den venstre først) 2*16kg 10 10

Enarms DB triceps extension 9kg 10 10

Dip 8 De var ikke fine.

Maveøvelse 20 20 20

Maveøvelse statisk 5kg. Jeg holdt ikke mange sekunder.

Træningen blev lidt hårdere end planlagt, da jeg ville tage lidt flere repetioner.

Min kone kom forstyrrende; Hun ville fortælle, hvor den ene hunmis havde gemt sine unger. Hun havde fundet dem, mens hun slog græs med buskrydderen!!! Der var heldigvis ikke sket dem noget. 3 stykker er der. De lå i en fordybning i det høje græs. Mærkeligt sted, vil jeg mene, da der er mange bedre og tørre steder. Nu finder missemoderen forhåbentligt et andet sted til dem inden ræven finder dem.

Link to comment
Share on other sites

8,8km spadseretur. Jeg kom igen forbi skolens klatresstativ. Men det var deprimerende. Først vil jeg se, hvad jeg kunne i træk foran. 1! bleb det til. Så prøvede jeg at hænge statisk med lidt bøjede albuer. Det var heller ikke godt. Almindelige chins blev det til 3 og 2. Det vil sige dårligere end sidst, men jeg havde måske brugt lidt af krudtet på det første forsøg. Jeg prøvede lidt mere statisk., men uden succes. Jeg må til min egen moral sige at grebet på stativet er elendigt og river af pommeren til i hånden.

Jeg brugte noget af turen til at tænke over nogle problemer på arbejdet. Jeg arbejder i en økonomiafdelingen i en stor forvaltning i en stor kommune. Jeg har stor respekt for min chef og jeg betragter ham også som en go ven. Han har også behandler mig utroligt fair ved mine sygdomme. Men han arbejder utroligt usystematisk og tror at han med sin iøvrigt imponerende viden kan holde styr på afdelingen. På grund af usystematikken er der rod i vores arbejdsområder og vi kommer til at gå til "hinandens" møder. Det betyder at man pludselig får hul i sin viden og bliver -for en tid- hægtet af. Jeg har det personligt dårligt med at møde op på møder for at "se hvad det er for noget" og derved være uforberedt. Vi er nogen gange opmærksomme på problematikken intent i afdelingen, hvorfor vi forsøger at bytte møderne så det kommer til at passe med vores interessee og arbejdsområder. Her i fredags var jeg så til et møde internt i kommunen, hvor det gik op for mig, at jeg måske er ved at "sælge" institutionernes fremtidige budgetkontrolsystem. Fordi de kan bruge en metode et sted i kommunen er det jo ikke sikkert, at vi også kan bruge det. Men fordi vi i afdelingen ikke har en tilstrækkelig kontinuitet i opgaverne og dermed viden om opgaverne sidder man og kommer til kort ift. de andre afdelinger.

Edited by Philty
Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 60kg 5 5 5 62,5kg 4 4

Flyers 2*16kg 10 10 10

Dødløft 60kg 5 70kg 5 80kg 5 5

Squat 60kg 5 5 5 66kg 5 5

Pulldown 60kg 5 5 62,5kg 5 65kg 5 5

Standing calf raises 66kg 15 15 15

Hammercurl 2*16kg (En arm af gangen, højre først) 5 8 Den bed mere, end jeg havde forventet.

Enarms DB triceps extension 10kg 5 5

Maveøvelse 20 20 20 plus 3 statisk med 5 kg

Ok træning.

Jeg klippede lidt hæk i dag, men det var for vådt til at jeg gjorde det færdigt. Nu har jeg ikke rigtigt nogle naboer, men jeg vil jo gerne se ud over foldene med mere, så den skal klippes. Nogle steder er der dobbelthæk. Det betyder noget mere klip, men det er med til at forhindre alt muligt ukrudt at brede sig ind i haven. Ukrudtet er nu kommet ind af andre veje og jeg luger ikke rigtigt i bedene. Helst ville jeg om buske og til dels træer vil overtage det. Nåh men, jeg så formel 1 i stedet og tog også en lur på sofaen. Da jeg også sov længe i dag får jeg nok problemer med at falde i søvn i aften. :4jumpy:

Link to comment
Share on other sites

4,9km spadseretur. Fruen satte mig af på vejen hjem. Så kan jeg gå en lidt anden tur end dem jeg plejer og jeg skal kun ad grusvejen én gang. Jeg mødte en tidligere løbekammeret på vejen. Han stoppede lige op for at høre, hvordan det går. Fin fyr. Der er åbentbart startet en løbegruppe i landsbyen, som han skulle op til. Nu skal jeg ikke lade mig friste, selvom løb nok vil forbrænde noget mere af fedtet.

Der er en god udsigt at nyde på turen, når man ikke skal tænke på trafikken. Et sted er der tydelige mærker efter et bål, nok fra i går. Ellers kan jeg gå og fundere lidt over arbejde, træning med mere. Man kan også fantasere lidt.

I dag bliver min ældste nevø student. Hvordan det er gået ved jeg ikke. Hvis jeg ringer til min bror vil han formentlig sige, at det er gået uden præcist at vide hvordan. Sådan er han. Skal jeg vide noget om drengene skal jeg tale med deres mor. Men sådan er det vel mange steder; at det er konen, der har styr på det.

Det sidste stykke vej hen til vores indkørsel. Det går lidt nedad ud af byen og det bruger mange åbentbart som en accelerationsrampe. Det betyder, at man helst ikke skal sove alt for meget som fodgænger eller som anden trafikant i det hele taget. Når nogen taler om at hæve fartgrænserne igen, idet man skal se på forholdene, kunne jeg håbe at her ved min udkørsel med ringe oversigt kunne farten sættes ned.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 57,5kg 8 8 6

Flyers 2*17,5kg 10 10 10 Let

Pullover 21kg 10 10 10 Let

Squat(Dybe) 60kg 8 8 8

Lunges 26kg 8 Denne får jeg gummiben af, så jeg ved af erfaring, at jeg ikke skal have mere lige nu. De dybe squat kan også mærkes.

Standing calf raises 60kg 20 20 20 (Til det brænder)

Pulldown 52,5kg 8 55kg 8 8 57,5kg 8 8 60kg 8 (lidt kneben til sidst)

Hammercurl 2*15kg 8 8 (en arm af gangen, den venstre først). Den venstre arm klart slappere end den højre

Enarms DB triceps extension 10kg 8 8 Højre arm først. Den venstre var lidt ødelagt efter hammercurlen m.m., men det gik ok, de jeg kom dertil.

Maveøvelse 5*20 3 statisk med 5kg.

Rigtig ok træning. Det er en af de dage, hvor jeg får lyst til at træne hver dag i flere timer.

Jeg må hellere skrive(så er der måske en større chance for at jeg gør noget ved det), at jeg vil kaste med diskosen igen. Det er et stykke tid siden sidst(og eneste gang i år). Jeg har også bestilt nogle kugler. Jeg er elendig til at kaste(eller støde om man vil), men jeg kan godt lide at gå og nørkle med det. Det renser ud mentalt.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 55kg 10 8 8 Den sidste kneben

Flyers 2*17,5kg 12 12 15

Flyers 21kg 15 15 15 Den er let, men triceps skal tilvænnes. Den var lidt øm efter sidste gang.

Squat(dybe) 50kg 10 10 54kg 10 Var egentlig lidt let.

Standing calf raises 54kg 20 20 20 20

Pulldown 52,5kg 10 10 55kg 10 10

DB Skulderpres på bænk 2*17,5kg 10 10 Den sidste lidt kneben

BB Reverse curl 26kg 10 10

Vrist curl 26kg 10 10 (Skulle bare prøve)

En arms DB triceps extension 10kg 8 8 plus assist (Ville tage ti, så de sidste blev hjulpet lidt, men summasumarum, så er teknikken for dårlig i denne øvelse, så vægten skal ned)

Maveøvelse 5*20 3 statisk med 5kg

De kugler, jeg har bestilt er allerede kommet (Bestilt tirsdag, leveret torsdag). 7,26kg kuglen føles tungere end, hvad jeg huskede. Jeg tog lidt ekstra triceps extension med 5,5kg og 6,26kg kuglerne. Jeg har også købt en 4,5kg. De var ret meget nedsat, så hvorfor ikke.

Lørdag er måske ikke så god en dag at træne for mig. Jeg står for sent op og spiser for lidt. Jeg syntes ikke, jeg havde energi til helt så meget. På den anden side trækker 10 reps mere ud end 5. Og starter man for hårdt kan det mærkes hele vejen igennem.

Jeg syntes ikke, at jeg snyder med pauserne, men selvom jeg tager færre sæt, når jeg tager 10 reps, syntes jeg alligevel, det tager længere tid. Men måske tog det for lang tid at komme igang idag.

Idag fik jeg endeligt slået græsset. Det er omkring et måned siden sidst. Nogen steder er det nærmest ikke vokset, andre steder er det gået i frø og endelig er der steder, hvor det er vokset godt. Det sidste er primært på skyggefulde steder. Jeg prøver at begrænse, hvor meget jeg skal slå, men jeg har alligevel beslutte mig for at lave en "gummistøvle" sti. I forbindelse med at vi skulle slå noget ekstra græs til hestene fik vi øjnene op for en god udsigtsplads. Der skal stå en bænk og stien skal føre forbi.

Link to comment
Share on other sites

6,5km spadseretur. Eller det vil sige snarere 7,5km eller mere. På vejen hjem fra arbejde blev jeg sat af, så jeg kunne gå gennem skoven. Af en eller anden grund valgte jeg et sted at gå til højre i stedet for at fortsætte ligeud, så jeg nærmest gik hele skoven rundt. Jeg har altid haft problemer med at finde vejen lige igennem. Skoven er et miks af ok stier, hvor der ind imellem er kørt en traktor og så stier, der er tilgroede eller det stik modsatte totalt smadrede af skovmaskiner. Et sted tror jeg, jeg hørte en ravn, men jeg var mere ivrig i at finde den rigtige vej, end at undersøge det nærmere. Rent faktisk havde jeg den opfattelse, at jeg nok kom forbi stedet igen, da jeg nok mente, jeg var på rigtig vej, men en sø det forkerte sted gjorde mig i tvivl. Jeg havde dog valgt rigtigt, så jeg kom ikke tilbage til ravnen. Det må undersøges en anden dag. Nu da jeg måler ruten op på ruteopmåleren kan jeg se at min opfattelse af skovens udstrækning er forkert. Det må kunne hjælpe mig til næste gang.

På landevejen hen til skoven kunne jeg føje endnu et kapitel til min føljeton af trængsler langs landevejen. Denne vej har heldigvis ikke meget trafik, for skal man ind i rabatten er der grund til at se sig godt for. Årsagen er hundelorte mere eller mindre diskret skjult under blade og græs. En eller flere lufter menneskets bedste ven på denne vej og det ses. Jeg kan dårligt skrive, at det er noget griseri, da det jo reelt ikke er et fortov. Blot konstatere endnu engang at rabatten ikke er til at gå i. :4pooh:

Efter aftensmaden skulle fruen ud og ride. Jeg gik ud og klippede lidt hæk. Da hun var færdig med ridebanen gik jeg derop med mine diskos og den mindste af de nyerhvervede kugler(4,5kg). Det blev udelukkede til nogle stående kast. Diskoskastene var efter mine ringe kasteevner egentlig ikke så ringe, men præstationen med kuglen grænsede til det komiske.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 62,5kg 5 5 5 65kg 4 4

Flyers 2*19kg 10 12 12

Squat 66kg 5 5 5 70kg 5 5

Standing calf raises 70kg 20 20 20

Dødløft 70kg 5 5 80kg 5 5 90kg 5

Pulldown 60kg 5 5 65kg 5 5 67,5kg 5 5

Siddende db skulderpres 2*19kg 8 7

Hammer curl(en arm af gangen, højre først) 2*19kg 5 5 For tung

Enarms db triceps extension 10kg 5 5

Maveøvelse 5*20 3 statisk med 5kg

Endvidere lidt tricepsextension med kugler.

Ok træning. Æv, katten eller snarere kattene har fundet det godt at skide lige udenfor døren til værksstedsmotionsrummet og jeg har døren åben for at få lidt luft ind.

Vi har fået slået grøs til vrap-hø. Efter gammel skik venter vi til efter sankt hans, så der ikke kommer dyr med i. Men det holder desværre ikke altid stik. Eller også skyldes det at traktorene kører for hurtigt til at dyrene kan komme væk. I hvert fald lå der nogle rester af en større fugl. Tidligere har vi fundet harer og pindsvin og endog reder med smadrede æg. Der bliver hurtigt renset op af krager og rovfugle og senere ræven. Det er godt nok, da det helst ikke skal med i vrappen. I så fald er ballen til udsmidning. Men det ærger mig, at vi ikke kan gøre det bedre overfor dyrene.

Konen har noget kasseret hø liggende, der hvor de nye baller skal ligge. Det skal derfor væk. Men nu bor der en familie hvepse i det. Jeg har noget bitøj liggende fra da jeg forsøgte som biavler. Jeg gider egentlig ikke - hun kunne jo bare have flyttet det for lang tid siden - men måske i morgen må jeg se om jeg vil iklæde mig klunset og fjerne boet. Men det vil sværme med hvepse i lang tid efter, så måske er det egentlig en dum idé.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 60kg 8 6 6

Flyers 2*19kg 3*10 Der var ikke mere i mig i dag

Pullover 27kg 3*10

Squat 60kg 8 64kg 8 68kg 8

Standig calf rasises 68kg 3*20

Pulldown 55kg 8 8 60kg 8 8 62,5kg 8

Siddende db skulderpres 2*15kg 2*12 Måske lidt for let

Hammercurl 2*15kg 8 8 (En arm af gangen, Højre først) Noget flad i dag.

Vristcurl 26kg 2*10

Enarms db triceps extension 10kg? 3*8

Maveøvelse 5*20

Lidt extension med kuglerne. De føles ikke så tunge længere, men jeg syntes at 7,26kg kuglen er stor for min hånd. Jeg har ikke sådan udviklet arbejdshænder.

Og så skulle jeg lige prøve en triceps kickback med let håndvægt(7kg).

Jeg har været forkølet i et par dage, så jeg har ikke spadseret eller kastet med noget og min hæk er ikke blevet klippet færdig. Det er muligvis bilens airconditionsanlæg, der har været skyld i det, og så har jeg måske presset mig selv lidt for hårdt på det sidste. Det var svært at komme i gang. Jeg følte mig ærlig talt noget uoplagt og varmen gjorde det ikke bedre. Det var først efter squaten, jeg rigtigt vågnede op.

Link to comment
Share on other sites

I dag, her til aften, blev det til en omgang med kastene.

Jeg starter, med at lave nogle opvarmningsøvelser med kuglen. Det er ikke kast.

Herefter udfører jeg en række stående kast med 1kg diskosen. Når jeg ikke gider det mere fortsætter jeg med 2kg diskosen.

Herefter er det kuglens tur. Pt er det 4,5kg kuglen. Jeg laver nogle kast med begge hænder og slutter af med en række stående stød. Underlaget er for det første ikke til tilløb og pt bør jeg koncentrere mig på den stående del. Det tager ikke lang tid. Jeg tager ikke tid, men jeg tror ikke det tog over en halv time. Selvom længderne er ynkelige er jeg egentlig tilfreds, da jeg syntes, det gik noget bedre i dag end de forrige gange.

Jeg har været i København i weekenden. Min ældste nevø er blevet student (og 20 år) og han skulle fejres. De unge gider ikke rigtigt gå med deres huer længere end til dimensionen, end heller til studentefesterne, så jeg ved ikke om der var mange studiner med. Men jeg syntes pigerne på den alder ser bedre ud nu, end da jeg var 20år.

Vi overnattede hos min søster, der bor i et rækkehus syd for København. Hun har altid travlt med mange ting, så det huslige bliver ikke prioriteret så højt. Her til formiddag klippede jeg hendes hæk og min kone hjalp med at fjerne afklippet og luge lidt. Hækken blev måske ikke så fin som naboernes, men nu er det gjort og jeg brugte for første gang en elektrisk klipper. Jeg tror, jeg også skal have en sådan, blot noget stærkere. Endvidere ved jeg, hvad jeg kan forære min søster næste gang. En fiskars hækklipper med udveksling. Den, der var til rådighed, havde for kort skær og lidt træls, når man klippede hårdt sammen. Til gængæld havde den teleskophåndtag. Det var praktisk. Jeg kan selvfølgelig også blot tage min egen med, hvis det hækklipningstid næste gang, vi kommer. Min søster havde også et køleskab, der ikke stod ordentligt. Det fik vi også hjulpet med. Jeg havde en gave med til min søster. Men jeg tror, hun blev mest glad for hækklipningen med mere.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Skrå bænkpres 55kg 10 9 8 Noget ukoncentreret

Flyers 2*19,5kg 3*12

Pullover 29,5kg 3*10

Squat 54kg 10 58kg 10 10 Jeg tager mine squat dybe, men sidder ikke stille i bunden.

Standing calf raises 3*20

Pulldown 55kg 3*10 57,5kg 2*10. Lidt svære de sidste rep.

Seated db skulderpres 2*16kg 3*10 I det sidste sæt lod jeg vægten være i ro, før jeg løftede igen. det gjorde øvelsen væsentlig hårdere.

Reverse bb curl 26kg 2*10

Enarms db triceps extension 9kg 2*10

Maveøvelse 5*20 plus 3*statisk med 5kg. Det sidste er jeg blevet væsentlig bedre til.

Hertil lidt triceps extension med kuglerne.

Jeg var lidt træt i dag. Jeg har haft fri, men har ikke kunnet hvile ordentligt. Dels var der noget husarbejde, som skulle ordnes, men problemet er at huset er fyldt med fluer, så det er ikke til at få hvilet eller sovet længe uden ustandselig at bliver vækket af fluer i hovedet.

Apopros insekter. Jeg har ikke fået gjort noget ved hvepseboet i høstakken. Metoden er vel en klud opblødt i benzin hen til indgangen på boet (Og så en behøring påklædning). Hvepsene kan ikke tåle de dampe og dør nærmest øjeblikkeligt, siges der. Der skal ikke tændes noget. I biavlerforeningen var der historier om folk, der havde futtet deres tag af, fordi de ikke havde fattet rådet med benzinen rigtigt.

De her dage, hvor målet er 10 repetioner kan nemt blive rigtigt hårde, hvis alle øvelserne går til grænsen. Det ved jeg, at jeg i længden ikke kan holde til, så jeg skal huske at have øvelser med, der er lettere og have hele lettere dage.

Link to comment
Share on other sites

Her til aften blev der igen tid til lidt kast. Når jeg sådan går stille og roligt med det, er det som om jeg kan fornemme, hvad jeg teknisk skal gøre bedre. For eksempel at der skal mere højde på. Selvfølgelig vil det altid være elendigt teknisk, men det jeg tror, jeg kan(og skal) gøre bedre, vil jeg forsøge.

Jeg havde solen i øjnene på nogle af kastene og det bevirkede, at jeg på et tidspunkt ikke kunne finde den lille diskos. Den er ellers rød, og burde være til at finde, men da jeg ikke rigtigt kunne se nedslagspunktet gik jeg helt galt af det. Det hjælper så heller ikke, at der er en del ukrudt på ridebanen. Traktoren er i stykker, så jeg kan ikke lige rive den over. Vi har længe ønsket os en ny traktor.

Jeg havde taget 5,5kg kuglen med ud i dag. Rent faktisk kunne jeg ikke rigtigt mærke forskel og jeg syntes at mine stød var længere i dag end sidst. Det føltes også bedre med diskosen. Især med den lille fornemmede jeg mere fart.

Det bliver også til nogle kuglekast, hvor jeg bruger begge hænder. Der kan man rigtigt mærke, at kroppen arbejder. Et af kastene er et underholdskast næsten lodret op. Et af disse blev for lodret, så jeg måtte gå til siden. Jeg skulle ikke have fortalt konen det. Nu vil hun have, jeg skal have styrthjelm på.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share