Vægttab og min kæreste

[MrNiceGuy]

Ganske som titlen siger, min kæreste knurrer.

I sin enkelthed går det ud på at hun er sulten!

Vi har lige spist aftensmad, kvalitets måltid, massere af lean-meat, grøntsager og en kartoffel. En halv time senere er hun sulten igen(hun spiser gerne tæt på samme portionsstørrelse som mig!) og det så det kan høres!(heraf knurren...).

Det skal siges at min kæreste ikke er 'fed' men har stadig lidt hun skal af med, hun er vant til at være meget aktiv, løber flere gange om ugen har spinnet som en åndssvag mm. og det piner hende at hun ikke er i stand til at komme af med de 5-6kg som hun har taget 'extra' på.

Hun har været hos diætist som har rådet hende til at spise oftere og mere kød! Jeg går ud fra at tanken her er at man smider ikke fedt når man er sulten->katabolsk->cortisol->ballade, vi skulle reducere fedt ikke muskel.

Jeg synes godtnok det er underligt, jeg er stadig 'fuld' en time efter mens hun er hungrende efter mere føde.. Det giver ringe mening i min verden, det er som om hun har en overaktiv fordøjelsesprocess eller noget...

Kommentarer modtages gerne :-) .. anything.

[28591987]

Jeg har samme problem som din kæreste. Kan spise en stor potion havregrød og frugt til morgenmad og være sulten en time efter. Min mave kan knurre så højt, at jeg næsten ingen steder kan være fordi det ligefrem er pinligt. Men efter lang tids kæmpen, har jeg måttet erkende, at det ikke er min krop som skriger efter mad, men mit hoved. Især hvis jeg keder mig, så bliver jeg sulten lige med det samme.

Jeg tabte mig ved at lave en konkret plan for hvad, hvornår og hvor meget jeg måtte spise om dagen. Så vidste jeg min krop fik hvad den behøvede, og så måtte jeg tage den MEGET hårde kamp mod min lyst til at spise. Med tiden bliver det meget nemmere, men hold op hvor kræver det meget viljestyrke til at starte med.

Så der findes vist desværre ingen nem vej..

[fladberg]

Husker i at få nok væske? Havregryn og rugbrød mætter eksempelvis bedst/længst hvis der er væske i maven som kan optages.

[Aceo1]

Jeg har haft samme problem.

Løste det ved at minimere kulhydrater (under 100 gram per dag og kun langsomme kulhydrater).

Men det betyder man får en masse energi fra fedt og proteion - men hvis man ikke er bange for det, så giver det masser af rum til at tænke på andre ting end mad.

[Kauf]

Basics som jeg ser det:

Spis ofte - 6-7 gange om dagen.

Større morgen og middagsmåltid, lille aftenmåltid -så skidtet kan nå at blive forbrændt i løbet af dagen.

Generelt spis mindre portioner. Hvis der er en væsentlig størrelsesforskel på jer to, spiser hun enten en stor portion, eller du spiser for lidt.

Groft sagt: Jo større portion, desto større udvidelse af mavesækken - jo flere større portioner, desto større mavesæk = desto større sult. Jo minmdre

Lav Y formen - stivelsesprodukter fylder det øverste af Y'et på tallerkenen, de to nederste dele er fyldt op med henholdsvis protein (fisk, kød etc.), mens den anden side er fyldt op med grønt.

Lad alle mellemmåltider indeholde proteinkilder og en smule gode fedtstoffer.

Hvis hun knurrer om aftenen, så spiser hun en lille haps - på den måde bliver det (med tiden) også nemmere at skære ned for de store portioner.

Samme eller mindre indtag af kcal, fordelt udover flere måltider.

Skru gerne op for proteinerne på bekostning af lidt kulhydrater, da det giver større mæthedsfornemmelse, mindre tomme kcal - fuldkorn istedet for franskbrød f.eks. Sunde fedtstoffer i form af avocado, nødder etc.

- Og så selvfølgelig drop de hurtige kulhydrater og erstat med langsomme.

Det er nogenlunde basics.

Edited October 12, 2009 by Kauf

[RuneB]

Ganske som titlen siger, min kæreste knurrer.

I sin enkelthed går det ud på at hun er sulten!

Vi har lige spist aftensmad, kvalitets måltid, massere af lean-meat, grøntsager og en kartoffel. En halv time senere er hun sulten igen(hun spiser gerne tæt på samme portionsstørrelse som mig!) og det så det kan høres!(heraf knurren...).

Det skal siges at min kæreste ikke er 'fed' men har stadig lidt hun skal af med, hun er vant til at være meget aktiv, løber flere gange om ugen har spinnet som en åndssvag mm. og det piner hende at hun ikke er i stand til at komme af med de 5-6kg som hun har taget 'extra' på.

Hun har været hos diætist som har rådet hende til at spise oftere og mere kød! Jeg går ud fra at tanken her er at man smider ikke fedt når man er sulten->katabolsk->cortisol->ballade, vi skulle reducere fedt ikke muskel.

Jeg synes godtnok det er underligt, jeg er stadig 'fuld' en time efter mens hun er hungrende efter mere føde.. Det giver ringe mening i min verden, det er som om hun har en overaktiv fordøjelsesprocess eller noget...

Kommentarer modtages gerne :-) .. anything.

Du skriver jo indirekte at hun er stoppet med at være fysisk aktiv. Hendes mavesæk er vandt til en bestemt mængde føde, det for den ikke mere og yupti så har vi problemede. Enten må hun acceptere sult fornemmelsen i en periode til mavesækken er kommet på normal størrelse eller også må hun være noget mere fysisk aktiv. Det hjælper selvfølgelig at ændre ens madkultur så mæthedsfornemmelsen via f.eks. øge fibre indholdet i maden, men i essensen handler det jo det andet. Igang med fysisk aktivitet igen.

Problemet med at øge fibre indholdet er jo at det kræver store kost ændringer + at det sjældent er særlig behageligt at når man starter på det + nogen ender med at udvide mavesækken endnu mere. Det er en god ide med nogen små livstilsændringer, men nogen gang er det altså også okay at acceptere at maven knurrere eller man er sulten. Det går over. Det andet bliver sku noget mærkeligt noget hvor man ender med at side og æde gulerødder hele dagen og derved tillæger sig en dårlig vane med altid at skulle spise.

Med min pt arbejder jeg mest med at.

1. stabilisere blodsukkeret

2. øge aktivitets niveaut

3. nyde livet og at man han har en krop

Det er sku noget mærkeligt noget at sund lige pludselig har noget at gøre med en totalt kontrol freak tilgang til mad istedet for bare at nyde den. Fint at man som BB eller lignende er nødtil det. Men Fru Jensen på 40 har sku ikke brug for at spise gulerødder hele dagen, men at komme ud at være fysisk aktiv og acceptere at man nogen gange godt må være sulten når man prøver at tabe sig. Ligesom man faktisk gerne må have det hårdt når man træner.

Lidt mindre wellness lidt mere ansvar

Edited October 12, 2009 by RuneB

[T]

Hvor gammel er hun og hvad vejer hun?

Hvad har diætisten givet som grund for at hun skal spise oftere?

[Johnas J]

Hvor gammel er hun og hvad vejer hun?

Hvad har diætisten givet som grund for at hun skal spise oftere?

Mit Gæt på de flere måltider er, at jo oftere du spiser jo mere holder du din forbrænding og stofskifte igang. Det kræver jo energi at få energien ud af maden.

[MaxPower]

Mit Gæt på de flere måltider er, at jo oftere du spiser jo mere holder du din forbrænding og stofskifte igang. Det kræver jo energi at få energien ud af maden.

Du forbrænder ikke mere af at spise de samme kalorier fordelt over flere måltider. Læs stofskifteartiklen.

Men som nævnt af andre er der flere gode grunde til at spise ofte og mindre portioner.

[T]

Du forbrænder ikke mere af at spise de samme kalorier fordelt over flere måltider. Læs stofskifteartiklen.

Men som nævnt af andre er der flere gode grunde til at spise ofte og mindre portioner.

Alt efter hvordan hendes aktivitetsniveau og hendes vægt ser ud, kunne der netop også være en god grund til IKKE at spise små måltider. Det her med at vi skal spise oftere og masser af små måltider er efter min opfattelse også grueligt misforstået. Det har aldrig været formålet at man skulle spise 6 små måltider om dagen, som en del desværre gør.

[mask1]

Din kæreste må ikke indtage alkohol, da alkohol binder fedt til kroppen.

Hun kan spise alle de frugter hun har lyst til. Frugtsukker stabiliserer blodsukkeret.

Husk at drikke masser af vand. Start gerne hvert måltid med et glas koldt vand i et drag.

Spis ikke, kartofler, hvidt brød, kager, sodavand, is, slik, chips, pizza, svinekød.

Giv din kæreste massage hver dag gerne i en time. Massage virker udrensende.

Elsk hver dag gerne i flere timer. Så glemmer hun alt om mad. Gennem elsk hende. Så sveden drypper. Spis masser af frugt under seancen og drik rigeligt med vand.

Smiler....

mvh

mister larsen

[RuneB]

frugt sukker stabilisere altså ikke blodsukkeret. Det har en høj glymekisk værdi og skaber derfor udsvingere i blodsukkeret. Da blodsukkeret optags hurtigt og ledes ud i blodbanene. Du skaber myter på dine dårlige forklaringer og vildleder derfor folk. Hvad består druesukker af Mask1?

De forklaring du kommer med vil få nogen til at tag på og andre vil tabe sig. F.eks. vil 6 stk frugt være alt for meget hvis man havde diabetes 2.

Udover det er de ikke henvendt til personen men bare generelt advise du bare fyr af. Med dårlig forklaringer og masser af udsagn der ikke holder en meter,

Der er ingen evidens for at massage på nogen måde virker udrensende. Og det virker på en igen måde stimulerende i forhold til vægttab, mindskelse af sult.

Kartofler har en lav glymekisk index og er derfor en af de bedre stivelses produkter man kan indtage.

Alkohol binder ikke fedt til kroppen. Der er rigtigt meget energi i alkohol, derfor virker det fedene. 1 glas rødvin i ny og næ er ingen problemer.

Det er muligt at finde svinekød der er opdrættet under mere sund forhold. Svinekød virker ikke fedene, men svinekød med et stor fedt indeholder virker fedene.

Mask1 er det en joke?

Edited October 17, 2009 by RuneB

[mask1]

frugt sukker stabilisere altså ikke blodsukkeret. Det har en høj glymekisk værdi og skaber derfor udsvingere i blodsukkeret. Da blodsukkeret optags hurtigt og ledes ud i blodbanene. Du skaber myter på dine dårlige forklaringer og vildleder derfor folk. Hvad består druesukker af Mask1?

De forklaring du kommer med vil få nogen til at tag på og andre vil tabe sig. F.eks. vil 6 stk frugt være alt for meget hvis man havde diabetes 2.

Udover det er de ikke henvendt til personen men bare generelt advise du bare fyr af. Med dårlig forklaringer og masser af udsagn der ikke holder en meter,

Der er ingen evidens for at massage på nogen måde virker udrensende. Og det virker på en igen måde stimulerende i forhold til vægttab, mindskelse af sult.

Kartofler har en lav glymekisk index og er derfor en af de bedre stivelses produkter man kan indtage.

Alkohol binder ikke fedt til kroppen. Der er rigtigt meget energi i alkohol, derfor virker det fedene. 1 glas rødvin i ny og næ er ingen problemer.

Det er muligt at finde svinekød der er opdrættet under mere sund forhold. Svinekød virker ikke fedene, men svinekød med et stor fedt indeholder virker fedene.

Mask1 er det en joke?

Glukose (druesukker) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor). Glukose smager ikke helt så sødt som almindeligt sucrose.

Det er det grundlæggende kulhydrat, der bliver fremstillet i fotosyntesen. Dermed er glukose også det energibærende stof, der danner nettoprimærproduktionen, og som skaber grundlaget for både græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. Den naturlige variant, D-glukose, kaldes også dekstrose, når det bliver brugt i fødevareindustrien.

Glukose er en hexose, dvs. et monosakkarid med seks (hex er græsk og betyder "seks") kulstofatomer. Set under en anden synsvinkel er glukose også en aldehyd, for det indeholder en CHO- gruppe. Fem af de seks kulstofatomer danner sammen med ét af iltatomerne en ring ("pyranosering"), som er en meget stabil grundstruktur. I ringen er hvert kulstofatom bundet til en hydroxylgruppe og et brintatom. Undtagelsen er det 5. kulstofatom, som er bundet sammen med det 6. kulstofatom uden for ringen, hvor det danner en CH2OH-gruppe.

Når glukose bliver bundet sammen med fruktose opstår disakkaridet sukrose, som er almindeligt sukker. Stivelse, cellulose og glykogen er polysaccharider, dannet som polymerer af glukose.

Fruktose er et kulhydrat der findes i frugt og honning og er meget sødere end sakkarose (sukker), som det udgør en del af.

Her er den videnskabelige forklaring på hvorfor jeg ikke spiser svinekød eller oksekød. Energitabet er meget stort. Derfor spiser primært kød i form af fisk

Når planteæderne har ædt, er vokset og har formeret sig, er der kun blevet 10% planteædermasse ud af det plantemateriale, de har omsat. Der er altså et tab på ca. 90% tørstof ved omsætningen fra niveau til niveau, og dette gentager sig ved overgangen til næste niveau, rovdyrenes, og igen næste gang osv. Stoftabet består konkret i, at kulstoffet bliver tabt som CO2.

CO2 har vi vist rigeligt af i atmosfæren.

Er helt enig med dig i at det er sundt at drikke et glas rødvin i ny og næ. Dog max 5 genstande pr. uge. Blot ikke når du vi tabe dig på 4 mdr. Da skal du ikke indtage alkohol af den årsag du nævner.

Lidt om Diabetes

Typer af diabetes

Type 1

Type 1-diabetes er den insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes undertiden også ungdomssukkersyge, fordi den oftest har sit udbrud hos unge mennesker. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt -dvs. der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret retter et inflammatorisk angreb mod bugspytkirtlen (pancreas), hvorved kroppens egne insulinproducerende celler destrueres (beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas). Sygdommen er kronisk/uhelbredelig, og type 1-diabetikere er derfor afhængige af at tage hormonet insulin flere gange hver dag for at opretholde livet.

Type 2

Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Selvom den kaldes gammelmandssukkersyge ser man oftere og oftere at børn får denne type diabetes også, pga. dårlig kost og mangel på motion hos børn. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin. I nogle tilfælde er det nødvendigt at give injektioner med insulin.

Type 2-diabetes er arvelig. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.

Derudover findes der andre sukkersygeformer:

Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.

Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en betændelse i bugspytkirtlen og i forbindelse med visse medicinske behandlinger, især behandling med binyrebarkhormon.

Årsager til sukkersyge

Mellem 200.000 og 300.000 personer i Danmark har type 2 diabetes. Blandt disse har halvdelen diabetes uden at vide det. Tallene stammer fra den fælles offentlige sundhedsportal: sundhed.dk

Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.

Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.

80 procent bruges til behandling af komplikationer.

10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.

10 procent bruges på medicin.

Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling.

Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.

Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.

Symptomer

Lavt blodsukker

Humørsyg

Hovedpine

Træt

Bleg

Sulten

Svedig

Indre uro

Synsforstyrrelser

Svimmel

Højt blodsukker

Søvnig

Træt

Mundtør

Tissetrængende

Tørstig

Hvad sker der i kroppen?

Bugspytkirtlen (Pancreas) er et hormonproducerende organ. Spredt i kirtelvævet i pancreas findes der nogle øer at et specielt kirtelvæv, de Langerhanske øer. Øvævet i pancreas består af to typer af celler, alfa- og betaceller. Alfa-cellerne producerer hormonet glukagon og beta-cellerne danner hormonet insulin. Insulinets opgave er at fremme gennemstrømningen af glukose og aminosyrer igennem alle cellemembraner. Det er især gennem muskler og fedtvæv. Derudover er opgaven at øge forbrændingen af glukose i vævene og at stimulere dannelsen af glykogen, protein og fedtsyrer. Når insulinet har transporteret glukosen fra blodet til cellerne, og at den øgede glukoseforbrænding i cellerne også sker, så resulterer det i at blodsukkerniveauet falder, evt. til under det normale: hypoglykæmi.

Kort kan man sige at insulinets virkning er:

fremme cellernes glukoseoptagelse og glukoseforbrænding som er resulterende i et faldende blodsukker og evt. hypoglykæmi

fremme cellernes aminosyreoptagelse

fremme dannelsen af glykogen, protein og fedt

Insulinudskillelsen fra de Langerhanske øer er styret af glukoseindholdet i blodet. De insulinproducerende celler er indstillet på at opretholde et blodsukkerniveau på mellem 3,0-6,0 mmol/l. Går blodsukkeret op øges insulinsekretionen, cellernes glukoseoptagelse sættes i vejret, og mere glukose omdannes så til glykogen. Går blodsukkeret ned, så nedsættes insulinudskillelsen, cellernes glukoseoptagelse og forbrænding af glukose falder, og glykogendepoterne i leveren tømmes ud i blodbanen som glukose.

Hypofunktion

Når man har diabetes mellitus mangler man insulin i kroppen. Når der ikke bliver produceret insulin så vil udnyttelsen af glukosen være meget lav. Det resulterer i at man har et forhøjet blodsukker, (hyperglykæmi), og at der optræder sukker i urinen, (glykosuri). Der er sukker i urinen fordi nyrens tærskel for sukker er overskredet. Det sker ved en koncentration på over 10,0 mmol/l = 180 mg%. Det vil så give en øget vandladning som er for stor, som så resulterer i dehydrering. For at skaffe mere glukose til cellerne øges glykogennedbrydningen til glukose. Desuden sker der en forøgelse af glukosedannelse fra fedt og protein, men især fra fedt. Den øgede nedbrydning af fedt giver en merproduktion af fedtstoffernes nedbrydningsprodukter: acetone, aceteddikesyre og beta-hydroksysmørsyre. Disse bliver omdannet til CO2 og H2O. For at forbrænde disse affaldsstoffer kræves der i midlertidigt også insulin. For at organismen kan komme af med disse syrebasserede affaldsstoffer vil den øge vandladningen, som så fører til endnu mere dehydrering. Det giver et energitab for kroppen.

Bliver blodsukkeret derimod for højt (hyperglykæmi), f.eks. på grund af forkert insulindosis eller feber, er symptomerne på en begyndende såkaldt syreforgiftning (diabetisk coma, ketoacidose), at patienten tisser meget, bliver tørstig, får kvalme, vejrtrækningen bliver dyb og hurtig (Kussmauls respiration), og ånden lugter af acetone. Patienten kan blive bevidstløs. Denne livstruende tilstand kræver hospitalsbehandling. Denne syreforgiftning ses i praksis kun hos type 1-diabetikere, hvorimod type 2-diabetikere, der har svær hyperglykæmi, vil få det man kalder hyperosmolært, non-ketoacidotisk koma. Denne tilstand er ikke en syreforgiftning, men giver nogle af de samme symptomer: væskemangel, bevidsthedssløring og ofte ledsagende infektioner. Ligesom syreforgiftningen er denne tilstand livstruende, uden behandling fører den til døden i løbet af 1-2 døgn. Behandlingen består af væske, insulin og korrigering af elektrolyt-forstyrrelser.

Hyperfunktion

Den hyppigste årsag til en for høj insulinkoncentration i kroppen og hypoglykæmi, er når diabetikeren skal behandle sin egen sukkersyge. Insulindosisen er simpelthen for stor i forhold til behovet. Gør man det over en periode er der en risiko for at man udvikler svulster i de Langerhan’ske øer. De er opbygget af beta-cellerne og kan være godartede og ondartede. Disse svulster hedder insulinoma og det som kendetegner dem er, at sekretet/udskillelsen ikke tager hensyn til glukoseniveauet i kroppen. Insulinet bliver bare pumpet ud i kroppen hvorved der sker en øget forbrænding af glukose i cellerne, samt glukoseoptagelse og glykogendeponering. Deraf kommer hypoglykæmi som at resultere i insulintilfælde med sultfølelse, ængstelse og uklarhed. Det går stærkt over og bliver farligt ved at man går over i kramper og bevidstløshed. Bevidstløshed er livstruende fordi man slapper af i musklerne, og derved kan kvæles i sin egen tunge. Årsagen til bevidstløshed skal findes i at hjernen ikke får energi nok. Glukose er nemlig den eneste forbindelse der kan passere blod-hjernebarrieren hurtigt nok til at det kan blive en effektiv nok energikilde. Neuronerne i hjernen er meget følsomme overfor mangel på glukose. Dette kan hurtigt føre til død, hvis ikke der tilføres sukker til personen.

Diabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten på hænderne. Det lave blodsukker skal så hjælpes op igen med noget sødt, der virker hurtigt - mælk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden når at udvikle sig til et såkaldt insulintilfælde, fordi patienten måske bliver uklar og ikke selv sanser at få noget sødt, er det omgivelserne, der må træde til og få givet det. Sker det ikke, kan insulintilfældet blive til et chok med bevidstløshed, og så skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det så vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, så de kan få hjælp.

Hvad går der galt i kroppen?

Immunsystemet består af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer er nogle særlige celler som laver en række af stoffer. Det er modstoffer og signalstoffer. I modsætning til de fleste af kroppens celler, der er samlet i afgrænsede organer, så er immunsystemets celler enkelt-celler. De transporteres med blodet rundt i kroppen hvor de trænger ind i kroppens væv, hvorefter de siden hen føres med lymfen tilbage til blodet. Immunforsvarssystemets celler kan opdeles i forskellige celler: Lymfocytter, T-lymfocytter, T-dræberceller, B-lymfocytter, Monocytter og Granulocytter. Disse celler får formodentlig, for man ved det ikke, et eller andet galt i halsen. De får nemlig den tossede idé at begynde at angribe de insulindannende celler. Det resulterer i en manglende insulinproduktion. Man mener at det er ens arvelige anlæg der er medbestemmende herfor.

Mad og diabetes

Det er altid vigtigt at man har sunde madvaner. For en diabetiker er det især vigtig fordi målet for deres kost er, at indholdet af sukker og fedtstoffet i blodet holdes så nært det normale som muligt. Men det er ikke ensbetydende med at deres mad skal være kedelig. Som sådan er diabetesmad almindelig sund mad, som med fordel kan spises af hele familien. Faktisk er den mad som diabetikeren bør spise den samme som alle danskere tilrådes at spise. Fra maden henter vi energi, byggesten og næringsstoffer til vores krop. Vores mad består af fire typer næringsstoffer. Fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og alkohol. Derudover indeholder den vitaminer og mineraler.

Nedenstående har jeg hentet fra Dabetesforeningens hjemmeside

Diabetesforeningen lægger vægt på, at den daglige mad er sund, velsmagende og spændende.

Følgende generelle anbefalinger gælder for alle, men der kan være individuelle forskelle.

Hvis du har diabetes, anbefaler vi, at du:

Begrænser dit forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt

Spiser groft, f.eks. rugbrød, groft brød, havregryn og grøntsager

Spiser magert kød og fjerkræ

Spiser fisk, gerne 300 g om ugen

Spiser mange grøntsager, mindst 300 g om dagen

Spiser 2-3 stk. frugt om dagen

Indtager ½ l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt fordelt over dagen

Sparer på sukker

Sparer på salt

Sparer på alkohol

Spiser varieret

Så vidt jeg kan se ligner diabetesforeningens forslag til kost meget mine ideer. Sådan lever jeg lige nu, blot spiser jeg ikke svinekød og oksekød og drikker ikke alkohol. Spiser istedet fisk fem gange i ugen og fjerkræ to gange.

Jeg vil anbefale at man går til sin læge og får et sunhedstjek inden man går igang med en kostomlægning for at tabe sig.

Jeg kan ikke tage højde for alle mulige sygdomme når jeg skriver her.

mvh

mister larsen

[MrNiceGuy]

Tak for de mange gode svar, jeg har vendt dem med hende og vender stadig :) .. Indtil videre følger hun diætistens vejledning, det skal trods alt have en chance.

Jeg tror også på det RuneB skriver, nemlig at hun har været vant til at indtage en større mængde føde end hun har behov for lige pt. (hun har IKKE tid til at være mere aktiv end hun er lige pt. det inkluderer let løb 2x ugen + styrke træning).

Og jeg er også helt med på den med at stabilisere blodsukkeret, der er vitalt!(kost supplement tænker jeg ala/r-ala her)

Hun er i slutningen af 20'erne og vejer omkring 75. Diætisten har som sådan ikke givet nogen grund til at hun skal spise oftere, bare at hun ikke må være sulten.

[Dines]

Mask1> Det var da en lang ligegyldig post du lavede. Hverken delen omkring sukker kemi eller diabetes har jo relevans for emnet. Derudover modsiger det, hvad du selv har skrevet tidligere og giver RuneB ret.

[venaN]

En anden gang, ville det også være bedre hvis du gider smide linket ind, istedet for at copy/paste direkte fra wikipedia.....

[Kafir]

En anden gang, ville det også være bedre hvis du gider smide linket ind, istedet for at copy/paste direkte fra wikipedia.....

+1

http://da.wikipedia.org/wiki/Glukose

[Albatros]

Mask1: Du skal altså moderere dig lidt, dine vægtkonsulent-teorier fungerer ikke på alle. Der er så mange faktorer i det med at tabe sig så det er fuldkommen umuligt at kunne opstille helt faste regler der gælder alle mennesker.

Der er een grundlæggende regel der oftest fungerer: Indtag mindre energi og vær mere aktiv. Oftest handler det om kostomlægninger og motion.

Jeg har selv forsøgt mig med vægtkonsulenternes kur i 5 måneder, og jeg blev dødhamrende syg af det. jeg var svimmel og træt hele tiden. Jeg tabte mig da lidt, men det var slet ikke prisen værd. I mine øjne er vægtkonsulenternes metoder lige til at lukke op og skide i.

Men da jeg begyndte at bruge Y-et på tallerkenen, dyrke masser af motion, både kredsløbs- og styrketræning, skal jeg ellers love for der kom skred i sagerne. Jeg har ikke tabt mig alt det jeg vil, men jeg har det bedre nu end jeg har haft det i de sidste 10 år.

/tony

[mask1]

Mask1: Du skal altså moderere dig lidt, dine vægtkonsulent-teorier fungerer ikke på alle. Der er så mange faktorer i det med at tabe sig så det er fuldkommen umuligt at kunne opstille helt faste regler der gælder alle mennesker.

Der er een grundlæggende regel der oftest fungerer: Indtag mindre energi og vær mere aktiv. Oftest handler det om kostomlægninger og motion.

Jeg har selv forsøgt mig med vægtkonsulenternes kur i 5 måneder, og jeg blev dødhamrende syg af det. jeg var svimmel og træt hele tiden. Jeg tabte mig da lidt, men det var slet ikke prisen værd. I mine øjne er vægtkonsulenternes metoder lige til at lukke op og skide i.

Men da jeg begyndte at bruge Y-et på tallerkenen, dyrke masser af motion, både kredsløbs- og styrketræning, skal jeg ellers love for der kom skred i sagerne. Jeg har ikke tabt mig alt det jeg vil, men jeg har det bedre nu end jeg har haft det i de sidste 10 år.

/tony

Jeg er helt ening med dig i at der er mange faktorer der spiller ind på et vægttab. Derfor skriver jeg også forslag til kostplan.

Din regel er helt rigtig.

Det er korrekt at det handler om kostomlægning og motion. Og så vigigst af alt: Det er dig der er kaptajn. Det er dig der bestemmer over dit liv. Det er dig der bestemmer over din vægt. Dette emne kommer jeg med et indlæg om inden længe. Sikkert i weekenden.

Man er ikke dødhamrende syg af at være svimmel og træt. Det er korrekt at vægtkonsulenternes metode virker på nogen og ikke på andre. Det oplevede jeg også. Det viste sig dog at mange fulgte deres metoder de fire dage i ugen. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag, lørdag og søndag levede de så som de plejer. Altså weekend hygge med alkohol, slik, chips, pizza osv. Det duer naturligvis ikke. Men de tog da ikke på i vægt. Så det var da positivt. Kvinder havde generlt også lidt sværere ved at tabe sig.

Det glæder mig at du har det godt nu. Vil du forklare lidt om y-metoden.

mvh

mister larsen