Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Dag 3

Endelig en dag hvor vejret besluttede sig for at være nogenlunde fornuftigt:-) Dermed ikke sagt at det var blædende, for med temperaturer omkring 16-18 grader lå der stadig en del tilbage at ønske.

Siden gårsdagens tur på Alpen, har mit humør ikke lige frem været helt i top. Mit knæ har drillet mig og er sidenhen hævet lidt op, hvilket ikke lige frem lover godt for resten af turen eller LM for den sags skyld. Her til morgen var det dog en anelse bedre, så trænes skulle der selvfølgelig.

Planen for i dag var at starte ud med stigningen op til Les Deux Alpes. En knap 10 km lang ting, med stigningsprocenter meget à la Alpen. Men eftersom distancen ml. Bourg og starten på LDA også er solidt stigende, så endte dagens første opkørsel vel med at være ca. 15 km + det løse. Jeg kunne hurtigt mærke at knæet drillede igen, så det blev et meget roligt udlæg. Meget passende, for benene var lidt stive her på 3. dagen;-)

Det gik støt og roligt op af stigningen. Min puls var på intet tidspunkt over 80% af pr, og efter en god håndfuld kilometre kørte benene egentlig også helt fornuftige. Dejligt:-)

På toppen fik vi os en lækker kop kakao, og så vendte vi snuden mod bunden igen. Derfra valgte vi den gamle vej op til Alpen, som går via Mizoën og op over Col de Sarenne. En stigning som vi på forhånd havde hørt skulle forløbe igennem et ekstraordinært udsøgt landskab, hvilket i den grad også viste sig at være sandt.

Stigningen startede brutalt ud fra første kilometer. Ca. 2 km hvor stigningsprocenterne ikke var under 10-12%.... Pulsen kunne sjovt nok ikke holdes under 80% af PR længere;-)

Ca. 6 km oppe af stigningen begynder den barske natur med at vise sig. Tornhøje og helt skallede bjergsider viser sig fra alle sider, og der bliver samtidigt længere og længere mellem træerne. I takt med at landskabet blev mere og mere goldt, blev vejen også ringere og ringere. Faktisk i en sådan grad at den nu mest af alt minder om en blanding af grusvej og alfaltvej. Udfordringerne mangler altså ikke, og jeg må da også indrømme at cyklen begynder med at hugge lidt frem. Mest af alt har jeg lyst til at køre stående, men vejens ringe beskaffenhed tillader det praktisk talt ikke. De sidste 4 km bliver derfor lidt af en kamp. Man against nature, kunne man fristet til at sige. Alt omkring os er stille. Ikke en bil, ikke en sjæl. Kun os alene med vores cykler - i hård kamp mod bjerget.

Men vi vandt - selvfølgelig gjorde vi det:-) Og derfra var der bare en smut tur over til Alpe d'Huez, troede vi da.... Vejen blev nemlig endnu ringere fra toppen af Col de Sarenne, så nedkørslen var virkelig farlig. Samtidigt gik der heller ikke meget mere end et par kilometer, før vores hårdt prøvede ben atter skulle kravle op af bakke. Det bliver nogle hårde kilometre. Klokken er næsten 15 og vi har endnu ikke fået frokost = tomme depoter. Min moral stiger dog en tand, da jeg langt om længe kan ane Alpe d'Huez by ude i det fjerne:-)

Og sikke en fest vi kommer ind til. 4400 hollændere - alle klædt i ens cykeltøj, holder nemlig deres helt egen fest på alpen. Jeg må indrømme at det syn gav mig helt lyst til at være hollænder! De fyrede den nemlig max af og heppede og hujede på deres landsmænd, som sled deres vej op af alpen - for Gud ved hvilken gang. Beundringsværdigt må jeg indrømme.....

Efter et pittstop, hvor der blev tanket lidt energi, begav vi os ned igennem menneskemylderet. Venstre vejbane var en lang slange af Oranje klædte mennesker. Det lignede faktisk mest af alt et noget udvidet Rabobank hold:-) I praktisk talt hver eneste af de 21 hårnålesving, var der underholdning i form af musik og dans. Sikke en stemning:-)

Tid: 4 timer og 20 min

Distance: 70 km

Højdemeter: 1940 m

I morgen bliver nok en forholdsvis rolig dag, hvor benene får lidt hvile inden jeg slår mig løs på Télégrafe og Galibiér på lørdag;-)

Link to comment
Share on other sites

Dag 3

Endelig en dag hvor vejret besluttede sig for at være nogenlunde fornuftigt:-) Dermed ikke sagt at det var blædende, for med temperaturer omkring 16-18 grader lå der stadig en del tilbage at ønske.

Siden gårsdagens tur på Alpen, har mit humør ikke lige frem været helt i top. Mit knæ har drillet mig og er sidenhen hævet lidt op, hvilket ikke lige frem lover godt for resten af turen eller LM for den sags skyld. Her til morgen var det dog en anelse bedre, så trænes skulle der selvfølgelig.

Planen for i dag var at starte ud med stigningen op til Les Deux Alpes. En knap 10 km lang ting, med stigningsprocenter meget à la Alpen. Men eftersom distancen ml. Bourg og starten på LDA også er solidt stigende, så endte dagens første opkørsel vel med at være ca. 15 km + det løse. Jeg kunne hurtigt mærke at knæet drillede igen, så det blev et meget roligt udlæg. Meget passende, for benene var lidt stive her på 3. dagen;-)

Det gik støt og roligt op af stigningen. Min puls var på intet tidspunkt over 80% af pr, og efter en god håndfuld kilometre kørte benene egentlig også helt fornuftige. Dejligt:-)

På toppen fik vi os en lækker kop kakao, og så vendte vi snuden mod bunden igen. Derfra valgte vi den gamle vej op til Alpen, som går via Mizoën og op over Col de Sarenne. En stigning som vi på forhånd havde hørt skulle forløbe igennem et ekstraordinært udsøgt landskab, hvilket i den grad også viste sig at være sandt.

Stigningen startede brutalt ud fra første kilometer. Ca. 2 km hvor stigningsprocenterne ikke var under 10-12%.... Pulsen kunne sjovt nok ikke holdes under 80% af PR længere;-)

Ca. 6 km oppe af stigningen begynder den barske natur med at vise sig. Tornhøje og helt skallede bjergsider viser sig fra alle sider, og der bliver samtidigt længere og længere mellem træerne. I takt med at landskabet blev mere og mere goldt, blev vejen også ringere og ringere. Faktisk i en sådan grad at den nu mest af alt minder om en blanding af grusvej og alfaltvej. Udfordringerne mangler altså ikke, og jeg må da også indrømme at cyklen begynder med at hugge lidt frem. Mest af alt har jeg lyst til at køre stående, men vejens ringe beskaffenhed tillader det praktisk talt ikke. De sidste 4 km bliver derfor lidt af en kamp. Man against nature, kunne man fristet til at sige. Alt omkring os er stille. Ikke en bil, ikke en sjæl. Kun os alene med vores cykler - i hård kamp mod bjerget.

Men vi vandt - selvfølgelig gjorde vi det:-) Og derfra var der bare en smut tur over til Alpe d'Huez, troede vi da.... Vejen blev nemlig endnu ringere fra toppen af Col de Sarenne, så nedkørslen var virkelig farlig. Samtidigt gik der heller ikke meget mere end et par kilometer, før vores hårdt prøvede ben atter skulle kravle op af bakke. Det bliver nogle hårde kilometre. Klokken er næsten 15 og vi har endnu ikke fået frokost = tomme depoter. Min moral stiger dog en tand, da jeg langt om længe kan ane Alpe d'Huez by ude i det fjerne:-)

Og sikke en fest vi kommer ind til. 4400 hollændere - alle klædt i ens cykeltøj, holder nemlig deres helt egen fest på alpen. Jeg må indrømme at det syn gav mig helt lyst til at være hollænder! De fyrede den nemlig max af og heppede og hujede på deres landsmænd, som sled deres vej op af alpen - for Gud ved hvilken gang. Beundringsværdigt må jeg indrømme.....

Efter et pittstop, hvor der blev tanket lidt energi, begav vi os ned igennem menneskemylderet. Venstre vejbane var en lang slange af Oranje klædte mennesker. Det lignede faktisk mest af alt et noget udvidet Rabobank hold:-) I praktisk talt hver eneste af de 21 hårnålesving, var der underholdning i form af musik og dans. Sikke en stemning:-)

Tid: 4 timer og 20 min

Distance: 70 km

Højdemeter: 1940 m

I morgen bliver nok en forholdsvis rolig dag, hvor benene får lidt hvile inden jeg slår mig løs på Télégrafe og Galibiér på lørdag;-)

Hej Jannie!

Fed beretning. Det må have været sjovt, at være til cykel-fest med "hele Holland".

Sidder og føler med dig pga. dit knæ. Jeg kan sagtens sætte mig ind i de frustartioner du har.

Dels fordi vi har samme mål om at komme godt igennem La Marmotte ( og der er altså kun godt tre uger til :unhappy:

Dels fordi jeg om nogen ved, hvor frustrerende det er, når man ikke kan træne som man har lyst og energi til.

Og så er timingen også skidt. Når du nu endelig er nede i de franske alper, er det sgu for surt at skulle begrænset pga. skader :devil:

Jeg håber du snart er frisk igen. Jeg regner jo med, at jeg kan få lov til, at agere træk-dyr igen i det franske, hvis du skulle være i problemer, akkurat som i Skanderborg :wink:

God bedring.

Fyssen

Ps. Jeg satser selv på at kunne køre en lille og rolig tur imorgen men, hvor er det svært. Det bedste var nok at droppe cyklingen endnu nogle dage, og blive helt god i knæet, men man vil jo heller ikke miste al for meget form inden løbet.

Link to comment
Share on other sites

På vej hjem

Det ville være synd at sige at vejrguderne har været med os på denne uges træningstur. Og eftersom noget tyder på at det dårlige vejr forsætter, mens vejret i dk bliver bedre og bedre, ja så besluttede vi os for at pakke bilen og køre hjem. Udbyttet er ikke nær det ønskede, men sådan er livet. Istedet for satser jeg på at give den en skalle på de danske veje den kommende uges tid, og så ellers begynde at fokusere på at få restitueret lidt forud for LM.

Turen har dog ikke været ren spild. Jeg har fået kørt og set alle LM stigningerne, jeg har fået testet bjergbenene lidt af, og jeg har fået åbnet øjnene op, så jeg nu klart og tydeligt ser hvilken sindsyg udfordring LM bliver. Faktisk overvejer jeg nu at ændre lidt på målsætningen, så den først og fremmest bliver at gennemføre. Nye mål og delmål kan jo altid sættes undervejs (har jeg lært af fyssen), men nu ser vi lige....

På tirsdag skal jeg forbi lægen til et knætjek. Jeg bliver højest sandsynligt henvist til en specialist, men det vil sådan set passe mig godt. I såfald kan jeg nemlig udnytte min sundhedsforsikring og få en hurtig afklaring. Jeg er meget spændt på lægens dom. Skrækscenariet vil være at måtte opgive LM, men der er selvfølgelig ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Som situationen er nu kan jeg godt træne - dog med smerter. Spørgsmålet er bare om det gør mere skade end gavn....

Link to comment
Share on other sites

Nok meget fornuftigt som udgangspunkt at gå efter at gennemføre, specielt når løbet er så hårdt som det eftersigende er.

Og held og lykke hos doktormanden. Kan være der ikke er noget hvis det bare får lidt mere hvile, og umiddelbart er det jo først noget der kommer når du har kørt et par dage i træk?

Link to comment
Share on other sites

Back in DK

Efter en hviledag, hvor rejsebenene fik lov til at sunde sig lidt, var jeg atter i sadlen i dag.

Jeg startede dagen med at smide cyklen bag i bilen, og kørte så ellers til Herning hvor jeg spiste lidt morgenmad hos de gamle. De blev derefter sendt på golfbanen med Homer, mens jeg klargjorde cyklen og smuttede afsted.

Det er efterhånden en del år siden at Midtjylland var mit nærområde, og jeg må erkende at en del af lokalkendskaben er gået tabt siden da. Jeg famlede mig derfor noget frem på dagens tur, og det blev til lidt for mange kilometer på hovedveje. Starten var ellers helt ok. Jeg snuppede cykelstien fra Herning til Sunds og kørte derfra videre mod Ørre og Aulum. Lidt broarbejde i forbindelse med den nye motorvej, tvang mig dog til at vælge mellem grusvej eller hovedvej - valget var ikke specielt svært :blink:

Fra Aulum og hele vejen mod Videbæk (ca. 25 km) kørte jeg på hovedvejen i direkte modvind! Selvom strækningen er pandekage flad, så var det faktisk hårdt nok alligevel. Min puls lå konstant omkring ca. 80%, så det blev til et temmelig solidt interval jeg fik fyret af :cool:

Fra Videbæk kørte jeg videre mod Troldhede. Nu ikke længere på hovedvej, men derimod på en vej som må ende i katagorien lige over grusvej :blink: Og den blev ved og ved. Faktisk helt op mod 10 km indtil jeg nåede ud til Sdr. Felding. Det gav lidt sovende bagdel, men det forsvandt hurtigt igen da jeg først kom på normal asfalt igen.

Fra Sdr. Felding nærmest fløj jeg til Arnborg. Men selvom vinden var med mig, så forsøgte jeg stadigvæk at holde lidt liv i pulsen. Målet for dagens tur var nemlig at holde en pæn intensitet over en solid distance, med plads til en god gang fart leg undervejs = både lange og korte intervaller uden den store struktur. Og det lykkedes egentlig meget godt :wink: Faktisk endte dagens tur med at blive min hidtil hurtigste på egen hånd, så det er slet ikke så tosset endda.

Godt nok var dagens rute så tæt på 100% flad som noget overhovedet kan være, men til gengæld var der masser af åbne stræk hvor vinden virkelig fik fat.

Tid: 3 timer 42 min

Distance: 113 km

Gns. fart: 30,5 km/t

Gns. puls: 75% af PR

Kcal: 2351

Højdemeter: 185 m :blink: (ikke lige frem hverdagskost....)

Efter et bad mødtes jeg med de gamle til en gang sen frokost ude i golfklubben. Det gav mig mulighed for at hilse på en del gamle bekendte fra min tid som elite golfspiller.

Nu sidder jeg og slapper lidt af med min bror. Pizzaen skulle gerne snart blive leveret til døren. Perfekt cykelryttermad må man sige. Når den er indtaget skal vi på SAS Arena for at se U21 landskamp ml. England og Spanien. Jeg hepper på England :superman:

Link to comment
Share on other sites

Helt derude hvor asfalten forsvinder

Jeg tog en overnatning i Herning i nat, da det blev forholdsvis sent inden vi var retur fra fodboldkampen. Godt vartet op af min søde mor, fik jeg derfor min skønhedssøvn og stod op til et velduftende morgenbord kl. 9,30. That´s life :4thumbup:

Efter morgenmaden sad jeg og sumpede lidt, mens regnen dryppede ned udenfor. Trænes skulle der uanset hvad, men motivationen var ikke lige frem i top. Samtidigt var benene også lidt stive efter gårsdagens solo-tempotur. Ca. en halvtimes tid senere lysnede himlen en anelse, så jeg samlede den nødvendige motivation og hoppede i cykeltøjet. Min plan var på ingen måder at køre en marathontur, men derimod en stille og rolig tur på lette ben. Den plan holdte jeg mig 100% til fra start til slut :wink:

Selve ruten er der ikke så meget at berette om. Landskabet i Midtjylland er og bliver kedeligt!!! Ikke en eneste bakke, men til gengæld masser af åbne vidder. Værst af alt er nok at vejene virkelig ligger flere niveauer under dem jeg normalt træner på. Asfalten er grov - som skrevet i går faktisk kun lige et niveau over grusvej...... Og apropos grusveje, ja så er der også masser af dem! Pludselig stopper asfalten og erstattes af grusveje. Hvad f..... sker der lige for det???

Tid: 2 timer 12 min

Distance: 66 km

Gns. fart: 29,6 km/t

Gns. puls: 66% af PR

Kcal: 1231

Højdemeter: 105 m

Mit knæ drillede en del i dag! Selvom jeg kan træde næsten 100% igennem med det, så er det bare super hårdt rent mentalt når det hele tiden smerter. Tankerne er konstant klistret til knæet og det er svært at holde moralen helt i top, når man hele tiden forstyrres af impulser fra bentøjet :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Hejsa

Det lyder til at være en rigtig god ide at gå en tur omkring først læge efter henvisning og siden få en specialist til at se på det knæ..det lyder ikke rart !

Krydser fingre for at det ikke er aalt for alvorligt og kan fixes, så din LaMotte tur ikke kommer i farezonen :bigsmile:

/Vivs

Link to comment
Share on other sites

Så har jeg netop været til tjek hos lægen, og er vendt tilbage til jobbet med meddelelsen om at tage den lidt med ro. Der er tale om en blodansamling som sidder inde under knæskallen, så det er heldigvis ikke noget alvorligt.

Iflg. lægen skulle det ikke forvolde nogen yderlig skade at forsætte træningen, så det er lige præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre. At helingsperioden så bliver lidt længere end hvis jeg kunne holde knæet i ro, ja det er der bare ikke noget at gøre ved.

Link to comment
Share on other sites

Til trods for at jeg lige er kommet retur fra ferie, så må jeg ærligt konstatere at mine erhvervsmæssige batterier bare SLET ikke er opladet endnu :unhappy: Det har rent ud sagt været en helveds dag på job. Faktisk så elendig at jeg ville have kastet håndklædet i ringen, hvis det ikke havde været fordi jeg skulle bruge den indtægt som min løn trods alt er! Alt flyder for tiden. Vi har ingen ledelse med pondus i, pengene fosser ud og stemningen er derfor derefter. Alle jagter alle for at holde deres egen ryg fri, så det er næsten ikke til at holde ud. Forsætter denne lynch-stemning ret meget længere, så koger det over i mit sind og jeg er den der er smuttet!

Det var dagens sure opstød. Nu til noget lidt mere positivt, nemlig cykling :smile:

Jeg havde på forhånd planlagt at cykle en times tid, inden jeg ville troppe op ved cykelklubbens samlingspunkt for derefter forsætte med dem. Min dårlige arbejdsdag havde dog sat sine spor på motivationen og humøret, så den plan blev ændret til fordel for en time på sofaen til afslutningen af dagens etappe i Schweiz Rundt. Selvom jeg var på nippet til at gå helt kold, så fik jeg mig trods alt mannet op til at trække i cykeltøjet og komme ud af klappen. Lidt i sidste øjeblik, men pyt, jeg nåede det alligevel :tongue:

Fremmødet var en anelse tyndt i klubben i dag, så vi var ikke meget mere end ca. 8 ryttere på A2 holdet. Heldigvis var vi en meget harmonisk gruppe, så det spinkle fremmøde betød bare lidt ekstra føringer til os alle, og det er som bekendt rigtig god træning.

Jeg har ikke lige overskud til at gå i detaljer med ruten og forløbet der ude, men der blev da kørt lidt race på bakkerne. Jeg selv havde dog ikke rigtigt snuden fremme, da jeg havde lidt tunge ben efter 3 dages træning på stribe. Jeg havde ingen problemer med at sidde med, men jeg manglede bare lige de sidste 10% over hele linien. Derfor er jeg egentlig også meget godt tilfreds med dagens træningspas, som uden tvivl har flyttet lidt på formen :4thumbup:

Tid: 2 timer og 37 min

Distance: 85 km

Gns. fart: 32 km/t

Gns. puls: 68% af PR

Kcal: 1535

Højdemeter: 485 m

Link to comment
Share on other sites

Til trods for at jeg lige er kommet retur fra ferie, så må jeg ærligt konstatere at mine erhvervsmæssige batterier bare SLET ikke er opladet endnu :unhappy: Det har rent ud sagt været en helveds dag på job. Faktisk så elendig at jeg ville have kastet håndklædet i ringen, hvis det ikke havde været fordi jeg skulle bruge den indtægt som min løn trods alt er! Alt flyder for tiden. Vi har ingen ledelse med pondus i, pengene fosser ud og stemningen er derfor derefter. Alle jagter alle for at holde deres egen ryg fri, så det er næsten ikke til at holde ud. Forsætter denne lynch-stemning ret meget længere, så koger det over i mit sind og jeg er den der er smuttet!

Det var dagens sure opstød. Nu til noget lidt mere positivt, nemlig cykling :smile:

Jeg havde på forhånd planlagt at cykle en times tid, inden jeg ville troppe op ved cykelklubbens samlingspunkt for derefter forsætte med dem. Min dårlige arbejdsdag havde dog sat sine spor på motivationen og humøret, så den plan blev ændret til fordel for en time på sofaen til afslutningen af dagens etappe i Schweiz Rundt. Selvom jeg var på nippet til at gå helt kold, så fik jeg mig trods alt mannet op til at trække i cykeltøjet og komme ud af klappen. Lidt i sidste øjeblik, men pyt, jeg nåede det alligevel :tongue:

Fremmødet var en anelse tyndt i klubben i dag, så vi var ikke meget mere end ca. 8 ryttere på A2 holdet. Heldigvis var vi en meget harmonisk gruppe, så det spinkle fremmøde betød bare lidt ekstra føringer til os alle, og det er som bekendt rigtig god træning.

Jeg har ikke lige overskud til at gå i detaljer med ruten og forløbet der ude, men der blev da kørt lidt race på bakkerne. Jeg selv havde dog ikke rigtigt snuden fremme, da jeg havde lidt tunge ben efter 3 dages træning på stribe. Jeg havde ingen problemer med at sidde med, men jeg manglede bare lige de sidste 10% over hele linien. Derfor er jeg egentlig også meget godt tilfreds med dagens træningspas, som uden tvivl har flyttet lidt på formen :4thumbup:

Tid: 2 timer og 37 min

Distance: 85 km

Gns. fart: 32 km/t

Gns. puls: 68% af PR

Kcal: 1535

Højdemeter: 485 m

Hej Jannie!

Håber snart du er ovenpå igen, for der bliver altså brug for al den energi der kan mobiliseres.

Mon ikke det hjælper, at komme derned i god tid, og kun skulle koncentrere sig om at blive 100% klar hjælper på det hele?

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

På en dag hvor alle de nationale vejrguder har varslet kraftige tordenbyger, valgte jeg for første gang i mands minde, at flytte min træning indendørs. At himlen så endnu ikke har åbnet op for sine sluser, kan godt ærge mig en hel del, for det var en svedig og klam fornøjelse at sidde på spinningcyklen.

Men måske var det nu helt godt alligevel. Det var nemlig en af de dage, hvor pulsen, uanset indsatsen, bare ikke ville op over 75% af PR. Udgangspunktet var ellers 2 timers intensiv kørsel med masser af belastning. Og jeg synes da også at jeg fik trådt godt igennem, men det til trods var pulsen som forstenet omkring 68-70% af PR :blink: Under en stående accelleration, lykkedes det mig en enkelt gang at komme op på 75% af PR, men ellers var det en noget tam omgang.

En reaktionssvag puls plejer gerne at være tegn på en overbelastet krop, i enten den ene eller anden forstand, så jeg valgte at stoppe mit træningspas efter 48 min. Egentlig føltes mine ben helt ok, men min arbejdsindsats afspejlede sig på ingen måder i pulsvisningen. Sørgeligt, men sådan er det bare engang i mellem.

Efter et bad, fik jeg lidt at spise, og så begyndte jeg ellers med at fryse BIG TIME. Derfor ligger jeg nu på sofaen under min dyne, og kommer næppe op derfra før sengetid.

Om det er sygdom eller lidt almindelig umattelse der spiller ind, kan jeg ikke rigtigt vurdere. Jeg håber og tror på det sidste, da denne uges arbejdsdage indtil videre har tæret hårdt på mig.

Tid: 48 min

Distance: 25 km

Gns. puls: 66% af PR

Kcal: 450

Link to comment
Share on other sites

Bjergtræning i DK

Efter at have luret lidt i La Motta´s samt Fyssen´s logbog, fik jeg selv en idé om at tæske højdemetre på en kort rundstrækning. Om bekendt byder området omkring Vejle på masser af solide stigninger, så dagens store opgave var at vælge. Efter lidt granskning af de forskellige stigninger, faldt mig valg på Munkebjerg. Og hvorfor så det? Den er forholdsvis lang = 1,4 km. Den er stejl = et snit på 7,2% med et max på 15%, og sidst men ikke mindst, så er vejen og nedkørslen god.

Målet for dagens træning var at ramme 1000 højdemeter.

Jeg tog den direkte vej ud til stigningen, hvilket gav mig 6 km´s opvarmning. Derefter var det lige på og hårdt. Eller dvs. at jeg forsøgte at modere intensiteten så godt som jeg nu kunne, men helt ærligt, så er det bare ikke nemt når de sidste 200 m stiger lige op i himlen :blink:

Runde 1: 5,49 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 2: 5,51 min - gns. puls: 79% af PR

Runde 3: 5,53 min - gns. puls: 78% af PR

Runde 4: 6,02 min - gns. puls: 79% af PR

Runde 5: 6,03 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 6: 5,54 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 7: 6,14 min - gns. puls: 76% af PR

Runde 8: 5,57 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 9: 6,03 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 10: 5,59 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 11: 5,49 min - gns. puls: 86% af PR

Runde 12: 5,20 min - gns. puls: 91% af PR

De to sidste runder gassede jeg lidt op, og især sidste runde blev kørt helt på grænsen. Pulsen taler næsten for sig selv :crazy: Sidst jeg testede mig selv på Munkebjerg ligger hele 2 sæsonner tilbage, og dengang lå mine bedste (all out) tider omkring 6,15-6,20 min pr. opkørsel. Mine nuværende tider er altså markant bedre, hvilket egentlig er meget betryggende.

Efter at have kørt de første 11 runder, havde jeg forsat godt med overskud. OK, den bed godt i både ben og puls når jeg kravlede op over de stejleste meter, men derudover var jeg i 100% kontrol og havde gode ben. Dejlig fornemmelse :smile:

Tid: 2 timer 29 min

Distance: 61 km

Gns. fart: 24,2 km/t

Gns. puls: 71% af PR

Kcal: 1489

Højdemeter: 1065 m

Det er da vist meget pænt at tilbagelægge 1065 hødemeter på bare 61 km :4thumbup: Især taget i betragtning af at mit træningspas foregik i dk :superman:

Link to comment
Share on other sites

Sidste år, hvor jeg prioriterede løb over cykling, benyttede jeg mig næsten altid af kompressionsstrømper. Jeg følte virkelig at de gav nogle ekstra procent, både når det handlede om restitution, men også under aktivitet. Nu cykler jeg, og her bruger man ikke kompressionsgeil - eller gør man? Er der nogen effekt ved at benytte fx. komp. strømper/bukser ved cykling, eller er det helt overflødigt?

Man skulle da næsten mene at de samme fordele burde gøre sig gældende ved cykling, men hvorfor bruger man det så ikke??

Man ser yderst sjældent motionister iført de lange strømper, og profferne? Ikke hvad jeg ved af..... Måske jeg skulle teste det af på et par ture her inden marmotten?!?!

Link to comment
Share on other sites

Bjergtræning i DK

Efter at have luret lidt i La Motta´s samt Fyssen´s logbog, fik jeg selv en idé om at tæske højdemetre på en kort rundstrækning. Om bekendt byder området omkring Vejle på masser af solide stigninger, så dagens store opgave var at vælge. Efter lidt granskning af de forskellige stigninger, faldt mig valg på Munkebjerg. Og hvorfor så det? Den er forholdsvis lang = 1,4 km. Den er stejl = et snit på 7,2% med et max på 15%, og sidst men ikke mindst, så er vejen og nedkørslen god.

Målet for dagens træning var at ramme 1000 højdemeter.

Jeg tog den direkte vej ud til stigningen, hvilket gav mig 6 km´s opvarmning. Derefter var det lige på og hårdt. Eller dvs. at jeg forsøgte at modere intensiteten så godt som jeg nu kunne, men helt ærligt, så er det bare ikke nemt når de sidste 200 m stiger lige op i himlen :blink:

Runde 1: 5,49 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 2: 5,51 min - gns. puls: 79% af PR

Runde 3: 5,53 min - gns. puls: 78% af PR

Runde 4: 6,02 min - gns. puls: 79% af PR

Runde 5: 6,03 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 6: 5,54 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 7: 6,14 min - gns. puls: 76% af PR

Runde 8: 5,57 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 9: 6,03 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 10: 5,59 min - gns. puls: 81% af PR

Runde 11: 5,49 min - gns. puls: 86% af PR

Runde 12: 5,20 min - gns. puls: 91% af PR

De to sidste runder gassede jeg lidt op, og især sidste runde blev kørt helt på grænsen. Pulsen taler næsten for sig selv :crazy: Sidst jeg testede mig selv på Munkebjerg ligger hele 2 sæsonner tilbage, og dengang lå mine bedste (all out) tider omkring 6,15-6,20 min pr. opkørsel. Mine nuværende tider er altså markant bedre, hvilket egentlig er meget betryggende.

Efter at have kørt de første 11 runder, havde jeg forsat godt med overskud. OK, den bed godt i både ben og puls når jeg kravlede op over de stejleste meter, men derudover var jeg i 100% kontrol og havde gode ben. Dejlig fornemmelse :smile:

Tid: 2 timer 29 min

Distance: 61 km

Gns. fart: 24,2 km/t

Gns. puls: 71% af PR

Kcal: 1489

Højdemeter: 1065 m

Det er da vist meget pænt at tilbagelægge 1065 hødemeter på bare 61 km :4thumbup: Især taget i betragtning af at mit træningspas foregik i dk :superman:

Godt at se, at du ikke blev syg, det ville have været dårlig timing her 14 dage før LØBET.

Og så er det dejligt at se, at jeg ( og La Motta ) ikke er de eneste, der er "skøre" nok til at gøre det extreme, for at få nogle højdemetre på kontoen.

Der er vist ingen tvivl om, at du havde en dårlig dag, da vi cyklede "DK's Højeste...", for du er godt nok godt kørende nu - stærkt :4thumbup:

Du skriver ikke om dit knæ, så jeg går ud fra, at der er blevet bedre eller, at du bare ikke bekymrer dig om det, nu lægen har sagt, at det ikke er noget alvorligt?

God ( cykel- ) weekend.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Det er da vist meget pænt at tilbagelægge 1065 hødemeter på bare 61 km

Det er altså godt gået :superman:

Og det er vist kun omkring Vejle, det kan lade sig gøre i Danmark. Måske også omkring Åbenrå, Århus og på Fyn? Hvem ved, måske har du startet et lille internt opgør blandt MOL cykelmotionister: Hvem når flest højdemeter på kortest mulig distance? Eller: Hvem når 1000 højdemeter på under 50 kilometer? :smile:

By the way: Kompressionsstrømper har jeg ikke set på cykelryttere, men jeg bilder mig ind, at jeg har set dem på benene af triatleter …

Link to comment
Share on other sites

Ja, det var rart at det ikke var sygdom. Jeg følte mig nu heller ikke syg, bare lidt død og kold i kroppen, så jeg glæder mig over at jeg jeg lyttede til min krop:-)

Jeg havde den værste dag ever til DK's Højeste! Sådan et løb koster dyrt på moral kontoen, så når tingene klapper som i går, så føltes det bare ekstra dejligt. Generelt set, så vokser motivationen og lysten til træning, fra dag til dag. Egentlig utroligt, de sidste mange måneders indsats taget i betragtning.

Mit knæ driller stadigt, men den store forskel fra før lægebesøget og så nu, er at jeg har vished om at alt er ok, og at jeg ikke skader noget ved at træne. Det har ligesom givet et psykisk boost, som medfører at mine tanker ikke konstant kredser omkring knæet. Faktisk mærkede jeg det næsten ikke på gårsdagens tur, selvom det smertede. Det må helt klart være psykisk betinget;-)

En der dog ikke helt har styr på knæet, er min bror. Han skvattede i går, rev sit knæ af led og har højest sandsynligt smadret både korsbånd og ledbånd. Av for den:-(

Ja, det er rigtigt. Triatleterne bruger dem. Men er det så udelukkende pga. løbeturen?

En MOL konkurrence om flest kørte højdemeter på kortets distance kunne være meget morsom (læs: hård). Jeg vil uden tvivl blive svær at slå, med de voldsomme bakker jeg har i nabolaget:-)

Link to comment
Share on other sites

En MOL konkurrence om flest kørte højdemeter på kortets distance kunne være meget morsom (læs: hård). Jeg vil uden tvivl blive svær at slå, med de voldsomme bakker jeg har i nabolaget

Det giver helt klart en fordel, når man bor omkring Vejle :laugh:

Jeg blev lidt nysgerrig og fandt det bedste bud fra min gamle hjemegn, nemlig bakken nede fra Kalvø i Genner Bugt, hen til hovedvejen, rundt og ned til halvøen igen. Det er en satans ond stigning, men man kommer vist "kun" op på omkring 62 højdemeter på en omgang, der er på 3,5 kilometer. Med lidt hovedregning skal man gøre 16 omgange for at komme i nærheden af 1000 højdemeter eller cirka 57 kilometer.

I følge Climbs-hjemmesiden, så byder selve stigningen på 47 hm, så det passer meget godt med omkring 62 hm i det hele, når man tjekker hele ruten på Google Earth:

Climbs

post-52761-096531600 1308377782_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Havde jeg ikke medregnet min tur til og fra Munkebjerg, så havde jeg blot kørt 49 km for at opnå samme antal højdemeter. Eller dvs. faktisk endnu mindre, eftersom jeg tog rundstrækningen om forbi Golfklubben, første gang jeg var over. Den er 6,5 km.

Havde jeg kun tæsket løs på stigningen, uden at rulle ned til ishuset på min nedkørsel, for at vende og køre til foden af bakken (hvor min tid startede), så havde jeg kunne tilbagelægge de godt 1000 højdemeter på ca. 34 km. Det svarer jo praktisk talt til turen op og ned af Alpe d'Huez. Tankevækkende....

Link to comment
Share on other sites

Det er altså godt gået :superman:

Og det er vist kun omkring Vejle, det kan lade sig gøre i Danmark. Måske også omkring Åbenrå, Århus og på Fyn? Hvem ved, måske har du startet et lille internt opgør blandt MOL cykelmotionister: Hvem når flest højdemeter på kortest mulig distance? Eller: Hvem når 1000 højdemeter på under 50 kilometer? :smile:

By the way: Kompressionsstrømper har jeg ikke set på cykelryttere, men jeg bilder mig ind, at jeg har set dem på benene af triatleter …

Det kan lade sig gøre på sjælland også :smile: Kører man Sjælsø bakken og Åsebakken efter hinanden når man op på 47 højdemetre på ca. 1 km. Skal man også ned igen giver det så 2 km. 22 gange op og ned giver 44 km med 1034 højdemetre. Jeg kørte den selv sidste år 19 gange.

Jannies fordel er at hun har en længere stigning der giver bedre mulighed for at komme ind i en rytme.

Og mht. kompressionsting, så bliver det mere og mere udbredt blandt cykelryttere, selvom det endnu ikke har taget fat for alvor.

Link to comment
Share on other sites

Kører man Sjælsø bakken og Åsebakken efter hinanden når man op på 47 højdemetre på ca. 1 km. Skal man også ned igen giver det så 2 km. 22 gange op og ned giver 44 km med 1034 højdemetre.

Det er rigtig nok, jeg var bare så old schoool, at jeg tænkte i små rundstrækninger :4disguise:

Faktisk svarer stigningsprocent i forhold til distance præcis til mit ridt på Nürburgring sidste, hvor jeg kørte 6 omgange à 25 km. Hver runde bød på 500 hm, så det passer med 1000 hm på 50 km. Det kunne godt mærkes i lårbasserne :crazy:

En hurtig beregning fortæller i øvrigt, at La Marmotte byder på 1437 hm/50 km ...

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Faktisk svarer stigningsprocent i forhold til distance præcis til mit ridt på Nürburgring sidste, hvor jeg kørte 6 omgange à 25 km. Hver runde bød på 500 hm, så det passer med 100 hm på 50 km. Det kunne godt mærkes i lårbasserne :crazy:

Tror lige du skal have rettet nogle tal Henrik :laugh: Går ud fra du mener 100 hm på 5 km :smile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share