Change of plans -> It´s all about the BIKES!

[Kermit]

Lader til at du er ved at være klar til på søndag

[Elkjærmark]

Lader til at du er ved at være klar til på søndag

Ja, jeg er vist ved at være klar til søndag.

Det kribler i hvert fald godt i kroppen, når tankerne falder på løbet.

Det er mit første rigtige racer ever, så jeg er naturligt nok spændt, nervøs, men også fuld af forventning.

Hvordan jeg skal gribe løbet an, kan jeg ikke rigtig beslutte mig for.

Jeg er rimelig sikker på, at jeg brænder ud, hvis jeg forsøger at køre med allerede fra start. Min force er og bliver distancen og ikke de hurtige udlæg.

På den anden side vil det også være pisse ærgerligt at give slip efter 10 km, for senere hen at erfare at tempoet straks derefter har stabiliseret sig.

Hvis det er muligt, vil jeg prøve at kigge de andre tøser ud i startområdet, og så holde mig tæt til dem. Kan de sidde med i det hurtige udlæg, så må jeg sgu også knibe ballerne sammen og give gas.

Viser det sig så at tempoet er en tand over min formåen, må jeg hurtigt finde mig en passende gruppe og så arbejde videre derfra.

Målsætninen for løbet må først og fremmest være at gennemføre i en solid tid. Rækker det til en fornuftig placering i kvinderækken, så vil det være yderst tilfredsstillende. Gør det ikke det, ja så vil skuffelsen nok ikke være så stor. Min træning har trods alt ikke været rettet mod rigtige races, men derimod mod de lange opslidende distancer, hvilket jeg ikke må glemme.

[Elkjærmark]

Hvad fanden er det for en verden vi lever i???

Efter job i går var jeg indstillet på at kaste mig ud på cyklen. Desværre kom en tropisk lignende tordenbyge i vejen, så jeg smuttede ned i centret i stedet for og fik kørt en god gang styrketræning.

Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at pakke en taske med lidt kluns. Jeg skal nemlig direkte til 50 års fødselsdag efter job i dag. Mens jeg pakker, erfarer jeg pludselig at 3 af mine ringe er væk. Jeg leder og leder, men de er og bliver væk.

Jeg undrer mig lidt, indtil jeg kommer i tanke om, at jeg tidligere på dagen har lukket en håndværker ind, som skulle aflæse min varmvandsmåler

Det er en voldsom anklage at komme med, men det kan ganske enkelt kun være ham der har fjernet dem! Jeg har dem altid liggende det samme sted, og jeg kan huske præcis hvornår jeg sidst bar dem, så der er desværre ikke meget tvivl i mit sind.

Desværre er det påstand mod påstand, hvilket politiet også gjorde mig opmærksom på ved anmeldelsen, så håbet om at få erstatning for mit tab er ganske lille.

Mit tab løber op i næsten 30.000 kr, så det er noget af en bet og jeg er rent ud sagt knust. Ikke kun pga. værdien, men også fordi ringene havde en stor betydning for mig.

Jeg fatter simpelthen ikke, at folk kan være så skrubbelløse og feje. Hvad fanden sker der lige???

[Kermit]

Det er godt nok grove løjer. Hvad med evt. at hive fat i det firma der har aflæst? De må jo måske have en interesse i det, om ikke andet er det da forsøget værd, med mindre det var ejeren selv der var ude og aflæse.

[HB66]

Hvad fanden er det for en verden vi lever i???

Efter job i går var jeg indstillet på at kaste mig ud på cyklen. Desværre kom en tropisk lignende tordenbyge i vejen, så jeg smuttede ned i centret i stedet for og fik kørt en god gang styrketræning.

Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at pakke en taske med lidt kluns. Jeg skal nemlig direkte til 50 års fødselsdag efter job i dag. Mens jeg pakker, erfarer jeg pludselig at 3 af mine ringe er væk. Jeg leder og leder, men de er og bliver væk.

Jeg undrer mig lidt, indtil jeg kommer i tanke om, at jeg tidligere på dagen har lukket en håndværker ind, som skulle aflæse min varmvandsmåler

Det er en voldsom anklage at komme med, men det kan ganske enkelt kun være ham der har fjernet dem! Jeg har dem altid liggende det samme sted, og jeg kan huske præcis hvornår jeg sidst bar dem, så der er desværre ikke meget tvivl i mit sind.

Desværre er det påstand mod påstand, hvilket politiet også gjorde mig opmærksom på ved anmeldelsen, så håbet om at få erstatning for mit tab er ganske lille.

Mit tab løber op i næsten 30.000 kr, så det er noget af en bet og jeg er rent ud sagt knust. Ikke kun pga. værdien, men også fordi ringene havde en stor betydning for mig.

Jeg fatter simpelthen ikke, at folk kan være så skrubbelløse og feje. Hvad fanden sker der lige???

Ja, hvad f..... sker der lige - amoralske og skrubelløse menesker findes overalt, og det er skide ærgeligt, for sådan en oplevelse vil sikkert gøre dig mere påpasselig eller måske endda mistroisk overfor fremmede. Og det er jo egentlig ærgeligt, for så udgangspunkt, skal man vel tro godt om folk, i hvert tilfælde indtil det modsatte er bevist.

Selv om ringene sikkert havde stor affektionsværdi for dig, ud over den rent økonomiske værdi, så må du prøve at komme videre, og se det sådant, at du har mistet nogle "ting" og, at det er godt, at der ikke skete dig noget!

Men surt er det, og helt forkert at sådan en klaphat kan fortsætte sine amoralske og kriminelle aktiviteter uden straf

Du må op på jernhesten og få raset ud og vise, at du er meget mere end nogle fine ringe

God fornøjelse med løbet i weekenden.

Fyssen

[Elkjærmark]

Lorteugen der sluttede med et styrt

Uge 21 i året 2011, vil på ingen måder være en uge som jeg kommer til at se tilbage på med glæde!

I mit 30 årige lange liv, kan jeg ganske enkelt ikke mindes, at jeg har måtte gennemgå så meget LORT på en uge......

Ugen startede med et rigtig dårligt udlæg på jobbet. Min kollega har afviklet ferie, så jeg har skulle varetage hendes arbejdsopgaver oveni mine egne. Og der har virkelig været knald på med masser af komplikationer og sammenstød undervejs.

Men ikke nok med at der har været stress på jobbet, så har jeg også haft max travlt efter job. Faktisk så travlt at tingene sammenlagt næsten har fået korthuset til at vælte.

Da jeg så samtidigt bliver udsat for tyveri i torsdags, er det lige som om at bægeret er godt og grundigt fyldt og overskuddet er for længst forduftet. Fredag blev en helvedsdag på jobbet. Jeg havde sovet rigtig skidt ovenpå torsdagens begivenhed, og oveni det så havde jeg mere end travlt.

Da jeg gik hjem fredag, var der derfor med en masse uafsluttede arbejdsopgaver, som jeg måtte bruge en god del af lørdagen på at løse

Da jeg endelig blev færdig på jobbet lørdag aften, skulle jeg direkte videre mod Lyngby, hvor jeg skulle overnatte frem mod søndagens løb - Sjælsø Rundt. Jeg kom først i seng ved 23 tiden, hvilket ikke ligefrem var den perfekte forberedelse, men sådan var det og det måtte jeg bare få det bedste ud af.

Søndag morgen ringede vækkeuret kl. 5,15. Jeg var egentlig overraskende frisk, så dagens start var positiv. Efter en lidt tam gang morgenmad (Scandic åbner først morgenbuffetten kl. 7 ), fik jeg pakket cyklen ud og gjort mig klar. Vejret var lidt gusten og koldt, så der skulle knald på hvis jeg skulle holde varmen

Starten gik lidt over 7. Det var et kæmpe felt der blev sendt afsted, så der var godt crowdet. Heldigvis foregik starten med mastervogn, så det gjorde det hele lidt mere kontrolleret.

Mens vil rullede afsted i roligt tempo, spottede jeg pludeslig ryggen af en sort Molteni trikot - Kermit himself. Jeg møffede lidt og fik kørt mig frem, så jeg kunne give ham et lille puf i siden. Efter meget skriven frem og tilbage, fik vi altså endelig hilst på hinanden

Super fin fyr, ham Kenneth - med en yderst veltrimmet statur, kørende på den ultra fede Orca.

Vi fulgtes ad de næste ca. 10 km og fik sludret lidt. Super hyggeligt må jeg sige.

Men Kenneth, den knold, han fedtede rundt alt for langt nede i feltet, og brillierede med en tissepause kort tid før løbet blev givet frit. Hvad skete der lige for det? Det gør du IKKE næste gang!!

Jeg selv sad sad godt med i en stor gruppe der lå lige bag ved spidsen. Tempoet var højt, men mine ben var gode, så jeg havde ingen problemer med at sidde med.

Helt i tråd med de foregående 6 dage, så var heldet desværre bare slet ikke med mig idag. Efter ca. 48 km kører vi ind i Karlebo og her møder vi en række betonchikaner. Farten var høj og fronten af feltet fik ikke råbt op til advarsel, så da rytteren foran mig kun med nød og næppe fik undveget chikanen, var jeg jeg prisgivet og bragede derfor frontalt ind i temmelig solid betonpille.

Styrtet var uundgåeligt, så jeg fløj en tur ud over styret og landede et sted ude i rabatten.

Temmelig forslået kommer jeg til mig selv, erfarer hurtigt at intet er brækket og flyver derefter straks hen for at tjekke cyklen. Ud fra det brag det gav da jeg ramte pillen, frygtede jeg at finde en ramme i to dele. Så galt gik det heldigvis ikke. Pedalerne røg sig en tur, bagskifteren ser heller ikke for godt ud, men kan måske reddes, skiftegrebene har fået lidt skrammer, sadlen er flænset i kanten og mine fælge har fået nogle ridser. Rammen - vigtigst af alt - ser dog ud til at have overlevet styrtet uden en skramme, men den skal nu alligevel have et ekstraordinært tjek inden jeg skal ud på den igen.

Hvad angår min fysiske tilstand, så kunne den pt. være noget bedre. Min pegefinger på venstre hånd er voldsomt hævet og blå, men den kan bøjes, så intet er brækket.

Mit venstre knæ er ligeledes godt hævet, ja faktisk elefant-knæ-tilstand. Men det gør ikke ondt, så jeg tror bare at det er eftervirkningerne af mødet med asfalten. Sidste men ikke mindst så er min højre røvballe hudløs og jeg har et kæmpe blåt mærke hen over lænden i venstre side. Ud fra mærkets karakter, så har jeg også selv været i direkte kontakt med pillen, så selvom jeg er forslået, så er jeg vist sluppet ganske billigt. Havde min cykel ikke været kvæstet, ja så tror jeg faktisk nok at jeg havde forsat i løbet. Helt galt er det altså ikke

Da jeg kom tilbage til hotellet og havde fået mig et bad, var humøret da også allerede meget bedre. Det hele havde jo kørt meget godt indtil styrtet, så hvis uheldet ikke havde været ude, havde jeg uden tvivl kørt en god placering hjem. Ærgerligt, men sådan er cykelløb.

I morgen venter den endelige dom ved cykelsmeden. Kryds fingre for lidt positive nyheder!

Jeg selv er bare glad for, at denne lorteuge endelig er overstået. Havde vi forsat været i uge 21, ja så ville jeg uden tvivl få at vide at rammen var total skadet og uredelig.......

[Henrik S.]

Havde min cykel ikke været kvæstet, ja så tror jeg faktisk nok at jeg havde forsat i løbet. Helt galt er det altså ikke

Jeg tror nu, det er officielt, at MOLs sejeste mandfolk bor i Vejle

Man må sige, du tackler ugens genvordigheder med klasse og gåpåmod. Men nu kan det vel også kun gå fremad! Krydser fingre for at både du og cyklen ikke er værre medtaget, end at I snart er ude på landevejen igen :bike:

Kender i øvrigt alt til Karlebo og trafikforhindringerne. Dem skal man ganske rigtigt ikke spøge med. Øv, øv og tre gange øv, men det er sgu flot, at du tager det med oprejst pande …

[Kermit]

Hov, hvis det var ca. 50 km efter så har det næsten med garanti været ude omkring Ølsted hvor der er et stykke hvor man har virkelig meget fart på, og nogle rigtig slemme heller. Kunne heller ikke forstå hvorfor du spurgte til bakkespurten, for troede du havde passeret den selv

Men det er satme sejt kørt alligevel. En uheldig start på dit første motionscykelløb, men er sikker på at du næste år kører den helt til ende, og snupper en top 3 placering

[Gregers TF]

Føj hvor uheldigt dårlig stil af dem der sad fremme i freltet, men godt at du selv slap nogenlunde helt igennem. Det kan gå meget værre.

Uge 22 venter - herfra går det fremad

Krydser fingre for at rammen ikke har taget skade.

[LaMotta]

Shit for en omgang, så føler jeg måske alligevel at min Sjælsø Rundt gik ok. Næste år må vi lave et Team MOL, og så ellers ligge os sammen, så vi får kørt en MOL'er helt op i toppen af løbet!

God bedring med skræmmerne, og håber Cyklen klarer den imorgen.

/Nicholas

[Bry@n]

Sikke noget øv! men godt at høre, at du efter omstændighederne har det godt:-)

[HB66]

Lorteugen der sluttede med et styrt

Uge 21 i året 2011, vil på ingen måder være en uge som jeg kommer til at se tilbage på med glæde!

I mit 30 årige lange liv, kan jeg ganske enkelt ikke mindes, at jeg har måtte gennemgå så meget LORT på en uge......

Ugen startede med et rigtig dårligt udlæg på jobbet. Min kollega har afviklet ferie, så jeg har skulle varetage hendes arbejdsopgaver oveni mine egne. Og der har virkelig været knald på med masser af komplikationer og sammenstød undervejs.

Men ikke nok med at der har været stress på jobbet, så har jeg også haft max travlt efter job. Faktisk så travlt at tingene sammenlagt næsten har fået korthuset til at vælte.

Da jeg så samtidigt bliver udsat for tyveri i torsdags, er det lige som om at bægeret er godt og grundigt fyldt og overskuddet er for længst forduftet. Fredag blev en helvedsdag på jobbet. Jeg havde sovet rigtig skidt ovenpå torsdagens begivenhed, og oveni det så havde jeg mere end travlt.

Da jeg gik hjem fredag, var der derfor med en masse uafsluttede arbejdsopgaver, som jeg måtte bruge en god del af lørdagen på at løse

Da jeg endelig blev færdig på jobbet lørdag aften, skulle jeg direkte videre mod Lyngby, hvor jeg skulle overnatte frem mod søndagens løb - Sjælsø Rundt. Jeg kom først i seng ved 23 tiden, hvilket ikke ligefrem var den perfekte forberedelse, men sådan var det og det måtte jeg bare få det bedste ud af.

Søndag morgen ringede vækkeuret kl. 5,15. Jeg var egentlig overraskende frisk, så dagens start var positiv. Efter en lidt tam gang morgenmad (Scandic åbner først morgenbuffetten kl. 7 ), fik jeg pakket cyklen ud og gjort mig klar. Vejret var lidt gusten og koldt, så der skulle knald på hvis jeg skulle holde varmen

Starten gik lidt over 7. Det var et kæmpe felt der blev sendt afsted, så der var godt crowdet. Heldigvis foregik starten med mastervogn, så det gjorde det hele lidt mere kontrolleret.

Mens vil rullede afsted i roligt tempo, spottede jeg pludeslig ryggen af en sort Molteni trikot - Kermit himself. Jeg møffede lidt og fik kørt mig frem, så jeg kunne give ham et lille puf i siden. Efter meget skriven frem og tilbage, fik vi altså endelig hilst på hinanden

Super fin fyr, ham Kenneth - med en yderst veltrimmet statur, kørende på den ultra fede Orca.

Vi fulgtes ad de næste ca. 10 km og fik sludret lidt. Super hyggeligt må jeg sige.

Men Kenneth, den knold, han fedtede rundt alt for langt nede i feltet, og brillierede med en tissepause kort tid før løbet blev givet frit. Hvad skete der lige for det? Det gør du IKKE næste gang!!

Jeg selv sad sad godt med i en stor gruppe der lå lige bag ved spidsen. Tempoet var højt, men mine ben var gode, så jeg havde ingen problemer med at sidde med.

Helt i tråd med de foregående 6 dage, så var heldet desværre bare slet ikke med mig idag. Efter ca. 48 km kører vi ind i Karlebo og her møder vi en række betonchikaner. Farten var høj og fronten af feltet fik ikke råbt op til advarsel, så da rytteren foran mig kun med nød og næppe fik undveget chikanen, var jeg jeg prisgivet og bragede derfor frontalt ind i temmelig solid betonpille.

Styrtet var uundgåeligt, så jeg fløj en tur ud over styret og landede et sted ude i rabatten.

Temmelig forslået kommer jeg til mig selv, erfarer hurtigt at intet er brækket og flyver derefter straks hen for at tjekke cyklen. Ud fra det brag det gav da jeg ramte pillen, frygtede jeg at finde en ramme i to dele. Så galt gik det heldigvis ikke. Pedalerne røg sig en tur, bagskifteren ser heller ikke for godt ud, men kan måske reddes, skiftegrebene har fået lidt skrammer, sadlen er flænset i kanten og mine fælge har fået nogle ridser. Rammen - vigtigst af alt - ser dog ud til at have overlevet styrtet uden en skramme, men den skal nu alligevel have et ekstraordinært tjek inden jeg skal ud på den igen.

Hvad angår min fysiske tilstand, så kunne den pt. være noget bedre. Min pegefinger på venstre hånd er voldsomt hævet og blå, men den kan bøjes, så intet er brækket.

Mit venstre knæ er ligeledes godt hævet, ja faktisk elefant-knæ-tilstand. Men det gør ikke ondt, så jeg tror bare at det er eftervirkningerne af mødet med asfalten. Sidste men ikke mindst så er min højre røvballe hudløs og jeg har et kæmpe blåt mærke hen over lænden i venstre side. Ud fra mærkets karakter, så har jeg også selv været i direkte kontakt med pillen, så selvom jeg er forslået, så er jeg vist sluppet ganske billigt. Havde min cykel ikke været kvæstet, ja så tror jeg faktisk nok at jeg havde forsat i løbet. Helt galt er det altså ikke

Da jeg kom tilbage til hotellet og havde fået mig et bad, var humøret da også allerede meget bedre. Det hele havde jo kørt meget godt indtil styrtet, så hvis uheldet ikke havde været ude, havde jeg uden tvivl kørt en god placering hjem. Ærgerligt, men sådan er cykelløb.

I morgen venter den endelige dom ved cykelsmeden. Kryds fingre for lidt positive nyheder!

Jeg selv er bare glad for, at denne lorteuge endelig er overstået. Havde vi forsat været i uge 21, ja så ville jeg uden tvivl få at vide at rammen var total skadet og ureldelig.......

Øv for en uge, og øv for et styrt. Er glad for at høre, at du trods alt er ved godt mod. Du er sej

Håber du snart er frisk og på cyklen igen, så du kan fortsætte din flotte træning hen imod La Marmotte.

Ville egentlig spørge om du skulle køre DK's højeste motionsløb i Skanderborg på torsdag, men det er vel tvivlsomt nu??

God bedring.

Fyssen

[Mollerup]

Damm det lyder vildt også derfor jeg har det med at køre i starten eller i slutningen af grupperne, glad mit næste løb er 90 km enkelstart.

Håber du og cyklen er ok og snart klar til løb igen.

[Elkjærmark]

Tusind tak for jeres søde ord

Ovenpå gårsdagens strabasser, er jeg egentlig helt ok i dag.

Jeg er øm og blå over hele kroppen, mit knæ er hævet og mine fingre ligeså, men ellers er jeg på toppen.

Rent humørmæssigt er jeg også på toppen. Jeg er nemlig netop kommet retur fra cykelsmeden, som kunne fortælle mig at rammen ikke fejler noget.

Bagskifteren virker også, selvom den ikke ser for køn ud. Den får dog lov til at blive siddende, først og fremmest fordi en ny DI2 skifter koster 4500,- og så også fordi at den er i restordre hos Shimano.

Geardroppet er ødelagt, men det er heldigvis lagervare hos Bikebuster, så jeg henter 2 nye i butikken i Odense efter job i dag.

Pedalerne er også færdige, så de bliver skiftet til de nye blade pedaler fra Look.

Sidst men ikke mindst, så døde mit forhjul Det får dog lov til at vente lidt med udskiftning, da jeg alligevel primært kommer til at køre på mine Shimano hjul frem mod La Marmotte. Alt i alt føler jeg egentlig, at jeg styrtets karakter taget i betragning, på alle områder er sluppet billigt.

Min cykel skulle gerne stå klar onsdag eftermiddag, hvilket betyder at min deltagelse i DK´s højeste på torsdag pt. ikke er i fare.

Så Henrik, jeg er klar til kamp. Måske ikke helt i topform, men jeg skal nok komme afsted. Og så tror jeg faktisk, at jeg rent undtagelsesvis vil prøve at gennemføre et løb

Shit for en omgang, så føler jeg måske alligevel at min Sjælsø Rundt gik ok. Næste år må vi lave et Team MOL, og så ellers ligge os sammen, så vi får kørt en MOL'er helt op i toppen af løbet!

Det er jeg bare SÅ klar på! Så kan vi også give Kermit et skub frem i feltet, for den opgave løste han jo ikke selv

Jeg så dig i øvrigt godt derude i går. Det var kort tid efter at starten var gået, og hvor jeg lå og småsludrede lidt med Kermit. Desværre var det lidt hektisk, så jeg kunne ikke komme til at hilse på. Det må jeg have tilgode til næste år

[HB66]

Min cykel skulle gerne stå klar onsdag eftermiddag, hvilket betyder at min deltagelse i DK´s højeste på torsdag pt. ikke er i fare.

Så Henrik, jeg er klar til kamp. Måske ikke helt i topform, men jeg skal nok komme afsted. Og så tror jeg faktisk, at jeg rent undtagelsesvis vil prøve at gennemføre et løb

Hej Jannie!

Godt at høre, at du og din cykel efter omstændighederne, klarede styrtet godt.

Og godt at høre, at du er med på "en tur i bakkerne" ( uden det skal misforståes ) på torsdag.

Jeg selv er desværre blevet lidt småsløj, men håber selvfølgelig på, at jeg når at blive frisk til på torsdag.

Fyssen

[Elkjærmark]

Mit styrt i søndags resulterede i et delvist beskadiget geardrop. Peace off cake tænkte jeg, men må kort tid efter konstatere at Bikebusters onlineshop desværre ikke har geardroppet som lagervare, men som kan skaffe det hjem fra Italien (hvad fanden sker der lige der???)

Heldigvis har Bikebuster i Odense to geardrops liggende til en Cento Uno, så dem får jeg lagt til side, og sender kort tid efter en bekendt ind forbi for at afhente.

I går lige over middag smutter jeg så forbi min lokale cykelsmed, for at aflevere det nye geardrop. Rasmus tager et hurtigt kig på det, og konstaterer derefter tørt at det ikke matcher min cykel. Og gu gør det ej!

Jeg kontakter derefter Bikebusters butik i Odense igen, men bliver henvist til deres onlineshop, hvor cyklen jo også er købt. Efter utalige rykkere (Ja, tålmodig er jeg ikke), får jeg et svar tilbage om at geardroppet skal matche.

Faktum er bare at det gør det IKKE. Jeg bliver snart vanvittig! For det første er de pisse langsomme til at besvare mine henvendelser, og for det andet bliver de ved med at påstå at tingene passer sammen.

Heldigvis har jeg en fingersnild cykelsmed, som har løst problemet indtil videre. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at jeg før eller siden skal have et nyt drop på. Et drop som tilsyneladende ikke findes.....

Ligenu er jeg ved at springe i luften, og fortryder inderligt at jeg valgte at shoppe min cykel online hos det lortefirma - selvom den økonomiske besparelse var temmelig stor.

Samtidig irriterer det mig, at Bikebuster udviser sådan en arrogance og ikke tager mine henvendelser mere seriøst!!!

Edited May 31, 2011 by Elkjærmark

[Kermit]

Desværre er det ikke første gang man hører det om Bikebuster. Synes selv generelt at de har meget lange svar tider hvis man da overhovedet får et svar. Men sidder selv i samme situation - min 3T frempind blev bestilt i Tyskland, og jeg har stadig intet hørt fra virksomheden på den mail jeg sendte i går. Det er bare irriterende.

[Elkjærmark]

FERIE FERIE FERIE

Efter nogle temmelig hårde uger har jeg nu checket ud fra job, velvidende at der er hele 13 dage til at jeg checker ind igen. Hold nu op hvor føles det bare godt! Det er nærmest som om at en tonstung sten er blevet løftet fra mine skuldrer. SKØNT!

I dag står den på opladning frem mod morgendagens helt store udfordring, nemlig motionsløbet Danmarks Højeste. Jeg skal deltage på 185 km distancen som eftersigende skulle have 2000 højdemeter, så udfordringen er til at få øje på.

Jeg skal mødes med MOL´s egen Fyssen forud for løbet, og går alt vel så følges vi ad fra start til slut. Det bliver sjovt og hyggeligt at få sat ansigt på ham, ligesom det også var fedt at få hilst på Kermit i søndags.

Min cykel er 100% klar igen og har netop fået den helt store tur Eneste leftover fra mit styrt er en minimal ridse på højre skiftegreb. Alt ser ellers super fint ud og fungerer som det skal.

Mine carbonhjul har desværre nok måtte lade livet, så fra nu af må jeg leve med mine WH7850.

Derudover har jeg fået en ny bagskifter på og nye pedaler. Bagskifteren blev mest skiftet af forfængelige årsager, da den gamle stadigvæk fungerede. Egentlig fik jeg først at vide at den var i restordre, men da jeg efterfølgende fik nye informationer kunne jeg ikke dy mig. Det er trods alt mit hjertebarn

Edited June 1, 2011 by Elkjærmark

[Elkjærmark]

En sommerdag i helvede!

Som varslet i går, skulle jeg i dag prøve kræfter med bakkerne omkring Skanderborg i motionscykelløbet, DK's Højeste. Det blev lidt af en blandet fornøjelse!

Dagens ubetingede største fornøjelse var at møde MOL's

helt egen Henrik - aka Fyssen. Sikke et skønt bekendsskab! Vi mødtes allerede i startområdet, da planen som udgangspunkt var at vi skulle følges fra start til slut. Havde jeg på forhånd vidst hvad jeg skulle gennemgå, så havde jeg aldrig indvilliget i at få selvskab:-(

Starten går og allerede efter kort tid er jeg klar over at det bliver en laaaaaang dag.... Jeg erfarede nemlig hurtigt, at der var absolut intet at træde med:-(

Og ikke nok med det, så endte vi i gruppe med 5-6 af det mest hardcore Vejle-ryttere. Efter 5 km's kørsel har min puls ikke været under 86% af pr, og jeg må melde ud til Henrik, at jeg ikke kan sidde med. Det går simpelthen for stærkt! Desværre er vi i forvejen bagtrop, så eneste mulighed er at køre solo, men det er vilkårerne.

De næste mange kilometer kører vi derfor alene. Jeg er i dyb krise, har intet at træde med og moralen ligger langt under gulvtæppet. Jeg forsøger gang på gang at sende Henrik afsted, så jeg kan forsætte min lidelse alene. Han insisterer dog på at blive hos mig, så jeg må kæmpe videre uden mulighed for at give op.

Endelig kommer en af 140 km grupperne op bag fra og vi får lidt læ de næste knap 20 km. Derefter skiller ruterne desværre og vi er on our own again. Mine ben stinker forsat, men jeg forsætter på hjul hos Henrik - sikke en hjælp!!!

Efter ca. 80-90 km har jeg langt om længe fået lidt gang i kroppen. Jeg er på ingen måder flyvende, men det kører ok! Så frem mod de ca. 140 km går det faktisk nogenlunde. Moralen er ok, vi får sludret godt og kilometrene går i et fornuftigt tempo. Langt om længe har vi også fundet os et par følgesvende, som vi stødte på i et depot. Det gav lidt kærkommen læ:-)

Til trods for lidt læ, så begynder energien for alvor at forlade min krop fra omkring 140 km. Jeg kører virkelig på pumperne og moralen styrtdykket igen. Henrik går virkelig alt hvad han kan for at holde humøret højt, men de mange kilometer på dårlige ben har sat sine spor så der er intet tilbage. De sidste kilometer bliver derfor også en sand kamp, mentalt såvel som fysisk. Hvilken kamp der var værst kan jeg faktisk ikke vurdere, men faktum er at dagens tur endte med at blive min vildeste prøvelse i sadlen ever!!!!

Der blev tænkt masser af tanker undervejs og naturligt nok gik mange af dem i retning af LM. Er formen overhovedet godt nok til den distance? Er jeg mentalt stærk nok? Og hvad f..... gør jeg hvis bentøjet er ligeså elendigt d. 2/7???

Nå men i mål det kom vi da - TAK Henrik!!!

Tid: 6 timer og 13 min

Distance: 183,5 km

Gns fart: 29,5 km/t

Gns puls: 77% af pr

Da jeg passerede målstregen, dejsede jeg om på græsset. Henrik, den gentleman han er, troppede kort tid efter op med cola, chokolade og hjemmebagt brød. Hvor nice var det lige?!?!?!

Jeg var fuldstændigt tappet for energi, havde det faktisk helt skidt og kunne slet ikke overskue hjemturen. Efter lidt tid får jeg mig dog mannet lidt op, vi siger farvel og jeg kører til Herning, hjem til de gamle.

I dag var virkelig en dag hvor der blev søgt efter dårlige undskyldninger. Styrt, for travlt på job og you name it.... Det var jo egentligt lidt halv pinligt at falde sådan igennem, på en dag hvor jeg gerne skulle have præsteret max og have imponeret min MOL "kollega". Ja, jeg gravede dybt i dag, men det gjorde ikke den store forskel. Dagens helt store forskel var Henrik! Han trak mig igennem og opildnede mig når det kørte aller værst. Havde han efterladt mig, så var jeg aldrig kommet i mål, så TAAAAK for hjælpen:-)

Efter løbet, kørte jeg som nævnt hjem til de gamle. En god solid aftensmad, spædet op med en flaske vin har gjort underværker:-)

Og i morgen kl. 9 står den så på to timers massage. Tiltrængt og vel egentlig også velfortjent.

Nu slukker og lukker jeg! Godnat!

[Henrik S.]

Er jeg mentalt stærk nok?

Ja, det har du vist lige bevist ved at gennemføre

Når indtrykkene har bundfældet sig, så tror jeg, at både du og Fyssen vil være ekstra glade for, at I har opfyldt netop dét punkt fra hans liste: At gennemføre. Det er simpelthen guld værd.

Men selv om den 2. juli så småt nærmer sig, så er det vist også noget med lige at bruge nogle dage på restitution efter den omgang i går, der må have tæret gevaldigt på depoterne.

Hvis man restituerer ordentligt, så er det ike noget som en tur helt ude på kanten, der kan være med til at booste form og moral. Især når man er seje som jer og får kæmpet sig igennem.

Modsat din tur i går, så vil der i øvrigt altid være nogen at følges med til 'Motten. Hvis du disponerer løbet fornuftigt, vil du næppe komme til at hænge alene på de franske landeveje.

Så Gammelfar her tror stadig på dit projekt

[Kermit]

Jeg er med gammelfar her Ingen tvivl om at du har formen til at gennemføre Marmotten. Husk på at du vidst ikke rigtig har kørt siden sidste søndag - dvs. en masse affaldsstoffer i benene der ikke er kommet ud. Derudover stillede du op godt forslået stadigvæk. Begge ting kommer ikke til at ske til La Marmotte, hvor du jo stiller op frisk og veludhvilet og uden knubs.

Nu har du gennemført dit første motionsløb, nu venter det næste

[Elkjærmark]

Dagen derpå

Efter en rigtig dårlig nattesøvn var jeg rent ud sagt kvæstet, da vækkeuret tingede kl. 7,30 i morges.

Jeg havde taget en overnatning hos de gamle, hvilket betød at jeg måtte dele en 3/4 seng med min 2 meter høje lillebror, som ikke efterlod mig meget plads i sengen Heldigvis var det ikke jobbet som kaldte, men derimod 2 timers massage

Og i guder hvor min krop dog trængte til lidt kærlig behandling. Stængerne var stive, mine baller var mørbankede og jeg følte generelt lidt ubehag i hele kroppen, som havde jeg en mild form for influenza.

Efter jeg kom på briksen, gik der heldigvis ikke lang tid før ubehaget begyndte at forsvinde. Følelsen blev erstattet af en behagelig følelse af summen i hele kroppen, og jeg følte igen at blodet boblede i årene på mig. Der gik næsten 2,5 time inden jeg rejste mig igen. Det viste sig nemlig at der var masser af spændinger og infiltrationer at tage fat på. Behandlingen gav dog pote og jeg følte mig som genfødt da jeg forlod klinikken :4thumbup:

Rent mentalt var jeg også som genfødt. Gårsdagens oplevelse er nu vendt til en positiv oplevelse, som har været med til at give mig en god portion rygrad. Og ganske som både Henrik og Fyssen skriver, så nåede jeg en vigtig milepæl - nemlig gennemførelse af mit første motionscykelløb.

Det at kunne gennemføre 183,5 km på ualmindelig dårlige ben, har givet mig et godt boost og nogle nye værktøjer som skal anvendes når løbet for alvor begynder med at trække tænder ud d. 2/7. Forhåbentlig starter min kamp ikke allerede efter 10 km´s kørsel, som den gjorde i går, men det må tiden jo vise.

Sidst på eftermiddagen i dag kunne jeg ikke længere dy mig. Cyklen trak i mig. Den nærmest skreg på revanche fra gårsdagens delvise nederlag Egentlig var det ikke meningen at jeg ville afsted i dag, men jeg lod mig overtale og smuttede afsted til en stille og rolig restitutionstur.

Hele turen blev kørt med lette ben og lav puls. Egentlig rullede det meget godt, så jeg kunne sagtens have gasset lidt mere op, men jeg holdte mig til planen og kørte udelukkende med det formål at få løsnet op.

Tid: 1 time 8 min

Distance: 31 km

Gns. fart 27 km/t

Puls: ??? Jeg havde ikke bælte på i dag, men et bud må lyde på ca. 62-63% af PR

Desværre drillede mit venstre knæ gevaldigt på dagens tur - noget det i øvrigt startede med i går efter ca. 135 km´s kørsel. Smerten sidder direkte inde under knæskallen, og mærkes kun ven belastning. Det får mig til at tænke at det kan være en blodansamling eller lign. der generer. Det var trods alt venstre knæ som blev hamret i asfalten efter søndags styrt, så lidt ømhed er nok ikke helt unaturligt.

Knæet skal derfor også have lov til at få lidt hvile, og jeg cykler derfor først på mandag igen.

Lørdagen går alligevel med lidt familiehygge, mens søndagen skal tilbringes i bilen på vej mod Bourg d´Oirsains. Jeg håber for alt i verdenen ikke, at der er tale om noget mere alvorligt end lige en hævelse. Min træningsuge i alperne skulle nemlig nødigt ødelægges af et irriteret og skadet knæ

[Elkjærmark]

På tur til de store bjerge:-)

Som tidligere varslet, så skal uge 23 bruges til at finde en solid bjergform. Derfor blev bilen pakket og der var afgang mod Bourg d'Oirsan, hvor vi ankom i går eftermiddag ved 16 tiden. Vi havde ikke forhåndsbooket hotel, da vi vurderede at vi snildt kunne finde noget her udenfor højsæsonnen. Det blev dog ikke så nemt som forventet, da 4000 hollændere har gjort deres indtog i byen i forbindelse med et velgørenhedsevent på alpen på torsdag.

Efter lidt besvær fandt vi dog en lille hotel i centrum af byen. Det er uden tvivl det mest primitive hotel jeg nogensinde har overnattet på, så mine luksusgener må pakkes væk for nogle dage. Men pyt, jeg overlever nok og trøster mig så foruden med, at byens andre hoteller ikke ser meget bedre ud....

I dag var så første dag på cyklen og dagen hvor Glandon skulle bestiges. Desværre er vi ikke for heldige med vejret, så vi har både regn og kulde - dog ikke nok til at droppe cykelturen.

Vi varmer lidt op på vejen hen mod Allemont, og så går det ellers løs. De første ca 10 km er virkelig hårde, og jeg lider lidt da jeg slet ikke har fundet trådet endnu. Efter en mindre nedkørsel finder jeg dog rytmen igen og får sat et fint tempo op af bjerget. Jeg prøver konstant at lytte til min krop, for jeg vil gerne holde min tur så LM realistisk som muligt. Det betyder en jævn puls omkring 80-84% af pr mere eller mindre hele vejen.

Tempoet føles noget lavt, men det til trods får jeg overhalet rigtig mange ryttere, og bliver faktisk kun overhalet af godt og vel en håndfuld. Gode tegn, tror jeg....

Jeg kommer til tops efter 2 timer og 15 min - tiden blev startet i Bourg. Undervejs venter jeg lidt på Christian, hvilket har trukket lidt ned, så en realistisk og fornuftigt tidsmæssigt bud forud for d. 2/7, må være en tid på ca. 2 timer og 10 min (og så har jeg på ingen måder forceret starten).

Nedturen fra Glandon bliver en sandt mareridt. Aldrig har jeg frosset så meget på en cykel! Det er koldt, det blæser og så siler regnen ned over os. Der går derfor ikke mange kilometer før min krop ryster af kulde:-(

Jeg prøver at koble fra rent mentalt, om ikk andet så bare for at få nedkørslen overstået uden al for megen tankevirksomhed undervejs. Ned det kommer vi da også, og jeg når faktisk næsten at køre mig til varmen på de sidste 10 km ind mod byen.

Tid: 3 timer og 39 min

Distance: 77 km

Gns. fart: 21,1 km/t

Gns. puls: 67% af pr

Højdemeter: 1465 m

Nu har jeg fået varmen efter et laaaaangt bad. Egentlig har fysikken det helt fint - bortset fra et ømt knæ. I morgen skal der selvfølgelig køres endnu flere bjerge. Info følger;-)

[HB66]

På tur til de store bjerge:-)

Som tidligere varslet, så skal uge 23 bruges til at finde en solid bjergform. Derfor blev bilen pakket og der var afgang mod Bourg d'Oirsan, hvor vi ankom i går eftermiddag ved 16 tiden. Vi havde ikke forhåndsbooket hotel, da vi vurderede at vi snildt kunne finde noget her udenfor højsæsonnen. Det blev dog ikke så nemt som forventet, da 4000 hollændere har gjort deres indtog i byen i forbindelse med et velgørenhedsevent på alpen på torsdag.

Efter lidt besvær fandt vi dog en lille hotel i centrum af byen. Det er uden tvivl det mest primitive hotel jeg nogensinde har overnattet på, så mine luksusgener må pakkes væk for nogle dage. Men pyt, jeg overlever nok og trøster mig så foruden med, at byens andre hoteller ikke ser meget bedre ud....

I dag var så første dag på cyklen og dagen hvor Glandon skulle bestiges. Desværre er vi ikke for heldige med vejret, så vi har både regn og kulde - dog ikke nok til at droppe cykelturen.

Vi varmer lidt op på vejen hen mod Allemont, og så går det ellers løs. De første ca 10 km er virkelig hårde, og jeg lider lidt da jeg slet ikke har fundet trådet endnu. Efter en mindre nedkørsel finder jeg dog rytmen igen og får sat et fint tempo op af bjerget. Jeg prøver konstant at lytte til min krop, for jeg vil gerne holde min tur så LM realistisk som muligt. Det betyder en jævn puls omkring 80-84% af pr mere eller mindre hele vejen.

Tempoet føles noget lavt, men det til trods får jeg overhalet rigtig mange ryttere, og bliver faktisk kun overhalet af godt og vel en håndfuld. Gode tegn, tror jeg....

Jeg kommer til tops efter 2 timer og 15 min - tiden blev startet i Bourg. Undervejs venter jeg lidt på Christian, hvilket har trukket lidt ned, så en realistisk og fornuftigt tidsmæssigt bud forud for d. 2/7, må være en tid på ca. 2 timer og 10 min (og så har jeg på ingen måder forceret starten).

Nedturen fra Glandon bliver en sandt mareridt. Aldrig har jeg frosset så meget på en cykel! Det er koldt, det blæser og så siler regnen ned over os. Der går derfor ikke mange kilometer før min krop ryster af kulde:-(

Jeg prøver at koble fra rent mentalt, om ikk andet så bare for at få nedkørslen overstået uden al for megen tankevirksomhed undervejs. Ned det kommer vi da også, og jeg når faktisk næsten at køre mig til varmen på de sidste 10 km ind mod byen.

Tid: 3 timer og 39 min

Distance: 77 km

Gns. fart: 21,1 km/t

Gns. puls: 67% af pr

Højdemeter: 1465 m

Nu har jeg fået varmen efter et laaaaangt bad. Egentlig har fysikken det helt fint - bortset fra et ømt knæ. I morgen skal der selvfølgelig køres endnu flere bjerge. Info følger;-)

Hej Jannie

Spændende læsning, når man nu selv skal ned og klatre de samme bjerge.

Jeg havde jo advaret dig med at de havde lovet dårligt vejr, men forhåbentligvender det snart, så i også kan prøve bjergkørsel i godt vejr.

Og så håber jeg snart for dig, at knæet går helt i orden. Har selv døjet med overbelastningssmerter i højre knæ siden mandags, og får derfo tidligst cyklet torsdag eller fredag - max dårlig timing

Jeg har forsøgt at regne ud, hvad jeg kan køre La Marmotte på, men synes det er utroligt svært, så få endelig kørt nogle flere realistiske strækninger af turen, så jeg har nogle tal at regne ud fra.

Fortsat god tur.

Enjoy

Fyssen

[Elkjærmark]

Dag 2

Vejrguderne er desværre stadigvæk ikke rigtigt med os, så i dag stod vi op til en gang heftig nedbør. Temperaturen lå samtidigt omkring 14 grader c, så det var rent ud sagt hundekoldt. Vi hoppede dog alligevel i cykeltøjet og gjorde klar til afgang, for at ombestemme os 5 min senere. Vejret var bare ikke til cykling!

Vi klædte om igen, hoppede i bilen og begav os ud på LM ruten. Lidt rekonisering kunne vel ikke skade;-)

Dagens helt store oplevelse blev - ikke overraskende - Télégrafe og Galibiér. Hold da helt fast nogle klipper. Jeg har egentlig hele tiden betragtet Télégrafe som en lille knold der bare skulle forceres i et snuptag, men dagens køretur fik mig til at ændre opfattelse. Det er nemlig ikke bare en lille knold. Næ nej, det er sgu en solid stigning hvor der ikke er en eneste mulighed for at slappe af. Den stiger konstant ml. 7-9%!!!

Galibiér overraskede mig ved at være præcis lige så hård som frygtet. En stille start og så kvæler den ellers bare en, efterhånden som man nærmer sig toppen. Shit den bliver hård!!! Og så var der i øvrigt pissekoldt på toppen, hvilket bestemt også hører med til udfordringen....

Da vi kom tilbage til Bourg ved 15,30 tiden, var vejret pludseligt noget bedre. Jeg var derfor ikke sen til at besluttet mig for en tur op af alpen.

Afsted det gik og hårdt blev det - allerede fra 1 meter. Jeg skulle bruge et par km til at køre mig i gang, men derefter rullede det helt ok. På bjerget var det spækket med mennesker. Hollændere der varmede op til morgendagens event. De hujede og opildnede mig godt undervejs, så der var faktisk en rigtig fin racestemning.

Igen prøvede jeg at køre stigningen på et realistisk LM niveau, hvilket betød en konstant puls omkring de 80% af pr, men det var nu egentlig også hårdt nok;-)

Tid: 1 time 15 min

Distance: 15,5 km

Gns fart: 11,2 km/t

Gns puls: 81% af pr

Højdemeter: 1005

Jeg kørte stigningen helt op til Tour målet, hvilket gjorde den lidt længere end forventet.

Om tiden er ok, har jeg svært ved at vurdere, men igen idag fik jeg overhalet en del, så hel langsom kan jeg ikke have været.