Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!


HB66
 Share

Recommended Posts

Nu er jeg tilbage ved pc'en (i stedet for at være henvist til at skrive på mobilen). Og jeg ar kigget lidt tider på nogle af dem, jeg kender niveauet på. Og jeg må sige, at din tid bliver mere og mere imponerende. Du har da simpelthen kørt fantastisk. Ikke så mærkeligt, at kroppen har været et godt stykke oppe i det røde felt. Det bliver spændende at få en mere udførlig beretning. Gerne krydret med lidt billeder :)

Link to comment
Share on other sites

Godt lavet H. Du er sgu sej nok i bjergene! Du sidder sikkert i en steg-hed bus lige nu og prøver at få tiden til at gå så hurtigt som muligt, dette misunder jeg dig slet ikke!

Nyd sejren over bjergene, og ser frem til en update!

/Nico

Link to comment
Share on other sites

Indrømmet: jeg har ikke tidligere fulgt med i din log, men er alligevel glad for du er begyndt at logge igen - den er kommet på min liste :wink:

Hej N!

Du er velkommen. Jeg har lige set dit indlæg. Jeg skal til at se, om jeg kan tage mig sammen til at logge den sidste 1.5 uges intense oplevelser. Kommer forhåbentlig snart.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Hej igen kære læsere af min ikke altid lige flittigt opdaterede logbog!

Torsdag d. 5/7:

Med stive ben og et stort søvnunderskud ( sov vel 8 x 15 min. i bussen ) kørte jeg ned til Bourg og retur til Alpe d'Huez. Turen op blev kørt med overskud på 1.06 og en snitpuls på 139 ( 73% af max. ).

Da vi først kom til Frankrig to dage før LM, havde jeg på forhånd bestemt mig for kun at køre alpe-stigningen torsdag, og sådan blev det.

Det var igen fedt at være dernede omgivet af alle de cykelfreaks. Der er bare en helt unik atmosfære før sådan et løb. modsat sidste år, hvor jeg debuterede, kunne jeg med tilfredshed mærke, at jeg i år var spændt men ikke overspændt med "katastrofetanker" mm. Det skulle jo også helst være sådan, at man kan glæde sig til, at skulle deltage i sådant et løb, som man har trænet op til i lang tid.

I år havde jeg fået lokket min bror med, der cykler inde i Amager Cykle Ring. Fedt at kunne dele sådan en oplevelse sammen.

Fredag d. 6/7:

Let rulletur oppe i Alpe d'Huez-området på en halv times tid. ellers blev tiden bare brugt på at hente startnummer, klargøring af cykel ( nye dæk/slanger ), afslapning og carboloading.

Lørdag d.7/7 ( raceday, som det vist hedder på nydansk ):

Så kom den store dag. Det ophobede energioverskud og konkurrencevildskab fra de sidste tre uger "tapering" skulle slippes fri. Sidste år sov jeg kun1.45 timer sidste nat. I år nåede jeg op på 2 x 2 timer, med lidt læsning i bog kl. 2 om natten, så forudsætningerne på det punkt, var da bedre end sidste år, om end ikke optimale ( havde en slumrepille med, men valgte ikke at tage den, da jeg troede/håbede, at jeg kunne få en naturlig søvn. men spændingsniveauet har åbenbart været lidt for højt trods alt ).

Turen i kulden ned af Alpen foregik med et par gamle joggingbukser, vinterhandsker og en kasseret vinteruldjakke, gemt til formålet, så jeg havde det dejligt varmt helt frem til start :bigsmile:

Kl. 07.30 gik starten for gruppe to, som jeg startede ud fra. Det skulle vise sig at være en stor fordel på Glandon, hvor der slet ikke var så kaotisk som sidste år.

Modsat Ruby-rejser, havde Velo-Tours, som jeg rejste med denne gang, ikke depot på Glandon, så for at undgå det "Roskilde Festival-agtige kaos", som jeg oplevede sidste år ved depotet på toppen af Glandon, valgte jeg at starte ud med tre flasker fyldt med sukkerdrik, så jeg kunne klare mig helt til starten på Telegraphe-stigningen.

Fra en Hollandsk LM-hjemmeside havde jeg lavet en strimmel med mellemtider på rutens vigtigste punkter. Strimlen blev monteret cyklens overrør. Disse tider skulle guide igennem løbet, så jeg kunne disponere mine kræfter ift. at køre en totaltid ( inkl. Glandon-nedkørslen ) på 07.30.

Fra første minut kunne jeg mærke, at jeg var klar og gav den gas ud til Allemont. På de første 10 km. ud til Allemont kørte jeg 1.41 hurtigere end sidste år, så starten gik som planlagt.

Turen op ad Glandon gik også fint. Jeg fulgtes med en velkørende gruppe, der så skarpe ud. MEN min puls lå i snit 15-20 slag over niveauet for 2011, og jeg kunne godt mærke, at jeg var mere presset end sidste år, hvor jeg havde overskud til at snakke med gud og hver mand. det var der ikke i år. jeg befandt mig i min egen lille osteklokke, fuldt koncentreret om, at køre til grænsen men ikke over. Eneste irritationsmonment op ad Glandon var, at jeg tabte noget man fra en ryglomme, som jeg måtte stoppe og køre tilbage efter. Det kostede nok kun et minut og lidt af rytmen, men alligevel....grrr.

Toppen af Glandon blev nået efter 1.43.26, hvilket betød, at jeg havde kørt Glandon-stigningen 9.39 hurtigere end sidste år. Da målet var 1.45, var jeg allerede 1.34 foran, men også væsentligt mere presset end sidste år, hvilket bekymrede mig en del, da der jo var langt hjem. På toppen lå jeg nummer 458.

Depotet kunne jeg med mine tre flaske bare køre lige igennem. Nedkørslen valgte jeg at køre agressivt, selv om tiden ikke betød noget for det officielle klassement. men jeg ønskede at køre efter en god totaltid, så det var bare ned i aeroposition og så afsted.

På træningslejren på Mallorca i år, følte jeg, at jeg sådan nogenlunde "knækkede" "køre hurtigt ned af bjerge-koden", så jeg nåede bunden af Glandon efter 2.10.48, hvilket betød, at jeg havde øget mit forspring til tidsplanen til 4.12 minutter.

Desværre kom jeg til at køre i en stor men ret langsom gruppe på det relativt flade transportstykke fra bunden af Glandon til starten af Telegraphe, som jeg nåede efter 3.44, hvilket betød, at jeg nu var 3 minutter EFTER mit tidsskema!! Strækningen hen til Telegraphe er kendt som strækningen, hvor man sparer sig selv, og lader en eller anden ivrig rytter/gruppe trække læsset, men sådan en var jeg ikke heldig at ramme, da jeg ikke havde lyst til at tonse afsted alene, og ingen på min forespørgsel, vil være med til at danne en ny hurtig gruppe, måtte jeg blive i gruppen, selv om jeg kunne se, at det forspring, jeg havde opbygget til "måltiderne" lige så stille forsvandt :nonono:

Ved bunden af Telegraphe, havde jeg stadig en hel flaske tilbage, så jeg udskød mit pit-stop til Valloire ( smart?? )

På turen op ad Telegraphe fik jeg det første reelle fysiske tegn på, at jeg havde lagt ( for? ) hårdt ud og måske drukket for lidt. Jeg begyndte i hvert fald at få tendens til krampe, når intensiteten blev for høj. det var ikke lige planen, for den sværeste del af løbet manglede jo ligesom!! min puls lå konstant mellem 168-170, hvilket kun er 3-5 slag under min anaerobe tærskel. Men jeg var besluttet på, at genvinde et lille forspring til min tidsplan, så jeg kløede ufortrødent på.

Toppen af Telegraphe blev nået efter 3.44, og jeg var dermed stadig efter tidsplanen, da jeg skulle have været på toppen af Telegraphe efter 3.41.

Jeg brugte 49.32 på at komme op ad Telegraphe, hvilket var 2.43 hurtigere end i 2011.

På den kørte nedkørsel til Valloire lykkedes dem mig ifm. at jeg overhalede en gruppe biler venstre om, at misse tidstaningsmåtten, så jeg måtte retur og køre gennem båsen med måtten, så jeg kunne få en "Valloire-tid". Nu lå jeg nummer 427 godt 3 minutter foran tidsskemaet ( hvor der var lagt tid ind til stop på Telegraphe ).

I Valloire fik jeg en tiltrængt tissepause, fyldt flaskerne op, der var aldeles tomme, og havde været det 10-15 minutter.

Herefter startede den lange tur op mod løbets højeste punkt Col du Galibier. Igen blev det en "rejse på grænsen". Jeg fik min snit-puls ned på 160, men kramperne lurede hele tiden lige under overfladen. Jeg vidste, at jeg havde tre flasker klar i Velotours depotet 1 km. fra toppen, så nu blev der spist og drukket til den helt store guldmedalje, hvilket helt sikkert var tiltrængt.

Da jeg nåede depotet måtte jeg skuffende konstatere, at serviceniveauet ikke nåede Ruby-rejsers til sokkeholderne. En uengageret Velotours-guide gad knap nok hjælpe med at finde min pose i det kaos af 150 poser placeret uden system bag bussen længst væk fra vejen, hvor man checkede ind med sin cykel. Efter ca. 4 minutter ( det føltes som det dobbelte ) kunne jeg køre det sidste stykke op til toppen, der blev nået efter 5.21.17. det var 2.17 efter tidsplanen. Det rakte til en placering som nummer 500 på det tidspunkt.

Så kunne jeg ellers gå igang med den 48 km lange nedkørsel til Bourg, kun afbrudt af få passager med lidt opkørsel. Overraskende var det på denne nedkørsel, at min krampetendens var værst, på trods af, at pulsen alt andet lige var noget lavere end på stigningerne. Måske den høje kadance, der trikker muskulaturen?

For dem der ikke kender Galibier-nedkørslen, skal jeg lige hilse og sige, at det ikke bare er en nedkørsel, hvor man ruller afslappet nedad. Af en eller anden grund er der sgu altid modvind, og når man gerne vil hurtigt frem, ja så skal der altså trædes i pedalerne.

Med mine forbedrede evner som nedkører fik jeg overhalet en del, men ca. midtvejs nede, var jeg nødt til at lægge mig i læ af en 8 mands gruppe, da jeg var bange for, at krampetendensen skulle udvikle sig til decideret krampe ( det var tæt på et par gange ).

Jeg nåede bunden af Alpe d'Huez-stigningen efter 6.25.34, og havde altså kørt Galibier-nedkørslen på 1.04.36, hvilket var 5.52 hurtigere end sidste år. Det fortæller også, at man ikke kun skal have fokus på stigningerne, hvis man skal vinde tid. Man kan faktisk vinde utroligt meget tid på en godt kørt nedkørsel. :bike:

Ved starten af Alpe d'Huez-stigningen lå jeg nummer 442, og havde altså vundet 58 placeringer på en nedkørsel - vildt!!

Med tiden 6.25.34 var jeg 1.34 efter tidsplanen, og havde dermed kun 1.04.26 til at komme i mål, hvis drømmemåls-tiden på 7.35 skulle opfyldes.

Det tog mig ikke meget mere end et par km, før jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne køre hårnålesvingene aggressivt og stående, som jeg ellers godt kan lide. Jeg måtte tøffe opad med dieselmoteren, der nu viste tegn på let overophedning. På det to vanddepoter i La Garde og Huez fik jeg officials til at hælde vand ned over min hjelm og hoved.

På de sidste par km kunne jeg med sikkerhed konstatere, at jeg ikke kunne nå 7.30-tiden. det var lidt demotiverende, men jeg prøvede at holde humøret og tempoet højt, ved at minde mig selv om, at jeg trods alt var på vej til at forbedre min 2011-tid betragteligt.

Efter 7.35.49 rullede jeg træt, og lettere svimmel og konfus i mål. At vente på, at min bror skulle komme i mål, magtede jeg ikke, og kørte derfor bare hjem til hotellet, hvor jeg lå på sengen, fik noget at spise og drikke og kom langsomt til hægterne.

Det vil sige, at det tog mig 1.09.58 at komme op ad Alpen. Det var 3.30 minutter langsommere end i 2011 og isoleret set en skuffelse. men som løbet udviklede sig, kunne jeg simpelthen ikke have kørt den sidste stigning hurtigere. Min snitpuls op ad Alpen var 169, så der var simpelthen ikke overskud til mere.

Sluttiden på 7.35.49 rakte til en placering som nummer 468 og en placering i aldersgruppen 40-49 år som 131. Med over 6000 der gennemførte, er det en vel en godkendt placering.

Alt i alt kørte jeg totalt set 36,53 minutter hurtigere. Det begynder selvfølgelig at blive sværere og sværere at forbedre sine tider, men jeg tror nu på, at en totaltid på 7.30 og en officiel tid under 7 timer er mulig.

I timer efter løbet, hvor jeg havde det dårligt, tvivlede jeg på, at jeg ville køre løbet igen, men efterhånden som jeg fik det bedre, kom lysten til at gøre det endnu bedre tilbage ( har man hørt den historie før? ).

Så jeg er sikkert på plads i Bourg igen lørdag d. 6/7-2013, når startskuddet til næste års La Marmotte skydes af :wink:

Beretning fra de efterfølgende dage, bl.a. "social træningslejr" i Vejle, følger senere.

Som en lille teaser, kan jeg afsløre, at i ugen efter LM, hvor det var planen at tage det med ro, kørte jeg min længste tur nogensinde!!

Ha' en god dag.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Rejste du egentlig med Velo Tours derned? Hvis ja, ved du så, om Jens Kasler fik hevet sig igennem på under 7 timer? Der er nok ikke nogen tvivl om, at hele rejseselskabet har fået det at vide, hvis det er tilfældet :laugh:

Yes, jeg rejste med Velotours derned, og jeg hørte ikke noget om hans tid - måske fordi han ikke kom under de syv timer. Han kørte på 07.01.19 ( minus Glandon-nedkørsel ), hvilket giver en totaltid på ca. 07.35. Det er jo en rigtigt flot tid, men kan forstå på dit indlæg, at han gerne ville køre en tid under 7.00.

Link to comment
Share on other sites

Søndag d.8/7:

Ikke meget at berette. Vi kørte fra Alpe d'Huez mod Kolding kl.9. Det var som sædvanlig dødens pølse, at sidde 22+ timer i en bus, især natten er ulidelig. jeg evner i hvert fald ikke at få noget søvn af betydning.

Mandag d.9/7:

Lidt over 7 om morgenen ankom vi Kolding, hvor min bil stod parkeret. Min oprindelige plan var, at denne uge skulle være en restitutionsuge, men fire fra min cykelklub havde lejet et sommerhus i Mørkholt SØ for Vejle, som jeg gjorde selvskab. De tre af dem cyklede de små 200 km fra Aalborg, mens den sidste helt frivilligt tilbød at køre derned i bil, så han kunne tage al bagagen med.

Jeg havde planlagt at køre de andre i møde, men der var det mest sindssyge regnvejr, så jeg valgte at handle ind i stedet og stå for eftermiddagskaffe og kage til de trætte holdkammerater, da de nåede frem sidst på eftermiddagen. Aftensmaden lavede jeg også, de andre havde virkelig fortjent at blive opvartet. 200 km i regn og modvind er ikke for sjov!!

Om aftenen rystede jeg lige en musikquiz ud af ærmet krydret med "almen viden"-spørgsmål. Det gik der et par fornøjelige og sjove timer med.

Tirsdag d.10/7:

Første aktivitet efter LM. Benene var ok sålænge det ikke gik for stærkt. Følte at jeg kunne fortsætte i det uendelig, men når vi kørte stærkt på bakkerne, og dem var der masser af, så manglede jeg lidt power og friskhed i benene. Men det er jo ikke så mærkeligt.

Vi kørte en del af Grejsdalsløbs-ruten, og kom ud i en fantastisk flot natur, og fik kørt en masse lækre bakker. Vi rundede bl.a. Skibet, Bredsten, Egtved, Randbøl, Nørup. Og kiddesvej fik vi også kørt. Måske Jannie kender de steder?

mht. kiddesvej, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på det paradoksale i, at jeg lige er kommet hjem fra ræs i Alperne, og så kører jeg væsentligt stejlere stigninger i Danmark!!

Det blev til 121,54 km og 1349 hm.

Onsdag d.11/7:

Kunne fra morgenstunden mærke, at batterierne var fuldstændigt flade: En af de andre, LP, og jeg havde kørt en del skilte- og bakkespurter dagen før, og det var min krop åbenbart ikke klar til. Da vejret var lort, blev det bare til en kort rulletur på 40,78 km.

da vi ikke havde TV2, kørte vi til Vejle, hvor vi fandt en sportsbar "Lucky's", hvor vi så Tour-etapen og spillede Pool og Shuffleball. derudover fik vi en lækker pizza på "Il Teatro" og en lækker softice på "Roberts Isbar" ( kost som jeg ikke har tilladt mig selv i 3 måneder, så det var dejligt endeligt at nyde det kulinariske liv ).

Torsdag d.12/7:

Benene var bedre idag uden at være af "diamant-kvalitet" ( sådan et løb som LM, sidder i kroppen mange dage efter ).

Det blev endnu en flot tur med masser af bakkekørsel. Turen ned igennem Vejle Å dal, var personligt min favorit, på denne træningslejr.

igen var vi uheldige med vejret i perioder, hvor det regnede en del. Da Lp punkterede to gange indenfor kort tid, nappede jeg lige Gl. Kongevej/Chr. Winthers vej tre gange. Den var godt nok vild og sjov. Som at køre ind i en mur af asfalt. Stejl fra start til slut. Klart værre end den mere berømte Kiddesvej.

85,65 km og 1064 hm blev det til i dag.

Eftermiddagen blev igen tilbragt inde på "Lucky's sportsbar", hvor vi så Tour.

Fredag d.13/7:

Med den dato skulle det jo blive en uhygelig dag, og det blev det også på en måde.

Planen var at jeg skulle køre i min bil til Aalborg, men en af de andre deltagere, var vredet om på knæet på anden dagen og beskadiget menisken ( han kom faktisk ikke på cyklen, på resten af turen ), så han skulle transporteres hjem i bil. En anden havde ikke den store lyst til den lange tur hjem, og kørte min bil hjem. For da der kun var en tilbage ( LP ), der skulle køre på cykel hjem, meldte jeg mig til at holde ham ved selvskab på cykelturen tilbage til Aalborg.

Bortset fra lidt regn, da vi nåede vejle holdt det faktisk tørt på resten af turen, selv om skyerne hele tiden fulgte os med trusler om mere regn. Og da der var en jævn vind fra SV, havde vi ofte lidt hjælp fra den siden, så turen hjem gik overraskende godt. Da vi nåede den sydlige del af Aalborg efter ca. 190 km. gik der drengerøv i den. Vi skulle selvfølgelig køre minimum 200 km, så vi kørte øst om byen. da triptælleren stod på 195 km, gik min makker kold, og vendte om. jeg havde fået smag for mere asfalt, og tanken om at slå min distance-rekord, begyndte at melde sig. I 2005 og 2010 kørte jeg 250 km i Nordjylland Rundt, så der var stadig en del arbejde, der skulle udføres. jeg havde ikke planlagt så lang en tur, så jeg var løbet tør for væske og sukker. Jeg lavede et pitstop, hvor jeg tankede op med et par grove rundstykker og et par bananer. Flaskerne blev fyldt op med vand, og jeg var afsted igen. Nu gik turen sydpå og jeg ramte modvinden for første gang idag, og nu var jeg alene, så det var bare ned med hovedet og afsted. Efter et par timers solokørsel, stoppede jeg udenfor hoveddøren med 254 km og 08.10 på computeren. De 31,1 km/t på så lang en træningstur for to mand, er jo umiddelbart ret pænt, men skal altså ses i lyset af, at vi havde side-medvind en stor del af tiden, de første 190 km.

Træningslejren blev altså afsluttet med en ny "distance-rekord" kun seks dage efter LM, så nu står den på afslapning de næste dage.

Lørdag/søndag:

Hviledage.

Mandag:

Svømning, 1200 m crawl + 30 min. fullbody styrke.

Link to comment
Share on other sites

Yes, jeg rejste med Velotours derned, og jeg hørte ikke noget om hans tid - måske fordi han ikke kom under de syv timer. Han kørte på 07.01.19 ( minus Glandon-nedkørsel ), hvilket giver en totaltid på ca. 07.35. Det er jo en rigtigt flot tid, men kan forstå på dit indlæg, at han gerne ville køre en tid under 7.00.

Nej, jeg har lige læst op på lektien, og han ville under 7:15, så missionen er lykkedes. Var bare nysgerrig, fordi jeg har rejst med dem tidligere, og han er jo lidt af en original ... :bigsmile:

Bortset fra det, så er der sateme da ellers blevet tonset nogle kilometer efter hjemkomsten. Hold da op. Dybt imponerende ... :bowdown:

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning bestod af en let omgang cykeltræning. Når det alligevel blev gennemført med et vist besvær, var det fordi, at mine lår- og baldemuskler var mega ømme efter hård styrketræning igår. Det var kun 2. styrketræning, i en måned, så det kræver lige et par styrketræninger mere, før jeg ikke reagerer SÅ voldsomt på styrketræningen. Idag har jeg gået rundt som John Wayne efter en uge på hest!!

Træningen i tal:

Distance: 40,89 km

Tid: 1.23.20

Snit: 29,4 km/t

Hm: 356

Puls: 130/159

Ellers må dagens gode nyhed siges at være, at man endelig har fået skovlen under F. Schleck. Han var jo også nævnt i Operation Puerto, men slap fri af en eller anden grund. Hans forklaring var den gang, at de penge, som han havde indbetalt til Dr. Fuentes, var for at få lavet træningsprogrammer - ja, godmorgen!! Nu er han endelig taget, og det er godt.

Jeg har aldrig været vild med ham og hans siamesiske tvilling Andy. mage til Tudefjæs, skal man da lede længe efter. Og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om det kun er ham af de to brødre, der har snydt. De to har jo nærmest ikke kunnet foretage sig noget, uden brormand er med.

I morgen står den på endnu en let tur på cyklen, inden jeg skal straffe sofaen, mens jeg ser Tour - fedt!

Link to comment
Share on other sites

Ellers må dagens gode nyhed siges at være, at man endelig har fået skovlen under F. Schleck. Han var jo også nævnt i Operation Puerto, men slap fri af en eller anden grund. Hans forklaring var den gang, at de penge, som han havde indbetalt til Dr. Fuentes, var for at få lavet træningsprogrammer - ja, godmorgen!! Nu er han endelig taget, og det er godt.

Jeg har aldrig været vild med ham og hans siamesiske tvilling Andy. mage til Tudefjæs, skal man da lede længe efter. Og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om det kun er ham af de to brødre, der har snydt. De to har jo nærmest ikke kunnet foretage sig noget, uden brormand er med.

Jeg har umiddelbart svært ved at se hvad der skulle være godt ved en positiv test, om man kan li manden eller ej? Der har altid været mistanke omkring Frank grundet OP, men det er alligevel en sag der ligger 6 år tilbage. Det eneste positive jeg kan se ved den positive prøve er at man får ryddet op i sporten igen. Jeg kan dog se langt flere ulemper ved det.

1. Det er ikke bare en 4. eller 5. rangs rytter der er testet positiv, men en blandt den absolutte top. Det skaber en kæmpe miskredit omkring hele sporten - IGEN.

2. Kigger man på hele historien så er overskriften at han er testet positiv for doping. Det han er testet positiv for er et forbudt stof, som principielt ikke har nogen præstationsfremmende effekt. Det det med stor sandsynlighed er blevet brugt til er sløring af forbudte stoffer.

3. Vi har allerede dømt ham, på trods af at der kan være en forklaring på stoffet. Kolobnev sagen fra sidste år er et fremragende eksempel på en rytter der blev dømt på forhånd, men som til sidst blev frifundet.

4. ALT det her smitter ned i rækkerne. Med andre ord vil vi som cykelryttere højst sandsynlig blive udsat for en masse pæne kommentarer om doping på vores træningsture.

Så jeg har lidt svært ved at finde det positive i en positiv prøve, specielt når alle detaljer ikke er på plads.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har umiddelbart svært ved at se hvad der skulle være godt ved en positiv test, om man kan li manden eller ej? Der har altid været mistanke omkring Frank grundet OP, men det er alligevel en sag der ligger 6 år tilbage. Det eneste positive jeg kan se ved den positive prøve er at man får ryddet op i sporten igen. Jeg kan dog se langt flere ulemper ved det.

1. Det er ikke bare en 4. eller 5. rangs rytter der er testet positiv, men en blandt den absolutte top. Det skaber en kæmpe miskredit omkring hele sporten - IGEN.

2. Kigger man på hele historien så er overskriften at han er testet positiv for doping. Det han er testet positiv for er et forbudt stof, som principielt ikke har nogen præstationsfremmende effekt. Det det med stor sandsynlighed er blevet brugt til er sløring af forbudte stoffer.

3. Vi har allerede dømt ham, på trods af at der kan være en forklaring på stoffet. Kolobnev sagen fra sidste år er et fremragende eksempel på en rytter der blev dømt på forhånd, men som til sidst blev frifundet.

4. ALT det her smitter ned i rækkerne. Med andre ord vil vi som cykelryttere højst sandsynlig blive udsat for en masse pæne kommentarer om doping på vores træningsture.

Så jeg har lidt svært ved at finde det positive i en positiv prøve, specielt når alle detaljer ikke er på plads.

1) Når jeg siger, at det er godt, så er det fordi, man har taget en rytter, der ( sandsynligvis ) har snydt de rene ryttere. At jeg personligt ikke er vild med ham, er bare en ekstra "bonus".

At du fremhæver nogle ulemper ved "fangsten" har jeg svært ved at følge. Det er jo nærmest som om, at du foretrækker, at snyderne ikke skal knaldes, fordi det har nogle negative følgevirkninger!!

At det er en "top-rytter" der knaldes, er der da ikke noget nyt i. Det viser bare, at mange ( alle? ) er nødt til at dope sig, for at have succes i store etapeløb. Og den miskredit, der følger med, må sporten leve med indtil der er ryddet op ( utopia? ). Det modsatte, at man aldrig tester nogen positiv, vil kun tilfredsstille de mest naive cykelentusiaster. der vil sandsynligvis ALTID være doping i proff. cykling, og derfor skal snyderne knaldes!

2) At stoffet, han er testet positivt for "kun" er et ikke-præstationsfremmende stof, er da ikke en formildende omstændighed, og derfor ikke relevant at trække frem. Du ved jo godt, hvorfor de stopper sig med ikke-præstationsfremmende midler!

3) Selvfølgelig skal han ikke dømmes, før der foreligger en positiv b-prøve også. Indtil da, skal vi sikkert ligge øre til hans uendelige undskyldninger og søforklaringer!!

4) Og? Synes du, at man skal droppe kampen mod doping-synderne, fordi du/motionister risikerer at blive kaldt "doping-svin"? Come on, har du rent mel i posen, er dine skuldre vel brede nok, til bare at smile af at folk kalder dig sådant noget?

Husk på, at proff. cykling er en levevej, et job hvor man tjener sin løn. der sidder rene ryttere i feltet, der aldrig kommer i nærheden af de store resultater og kontrakter, fordi de konstant er oppe imod ryttere, der "overpræsterer" pga. ulovlig medicinsk hjælp. At lægerne har så stor en rolle i cykelsporten siger sgu da alt!! var der ingen snydere, ville du stort set aldrig have hørt om Dr. dit og Dr. dat!!

Link to comment
Share on other sites

Jeg så helst at der ikke var nogen positive dopingprøver i professionel cykelsport, som et udtryk for at der ikke er doping i sporten. Så naiv er og bliver jeg dog aldrig. Problemet er at manden er dømt før han reelt set er blevet placeret foran en dommer. Der er stadig en B-prøve der skal analyseres, og der er en række sager hvor B-prøven har vist et andet resultat. Indtil der foreligger en positiv B-prøve, samt en eventuel dom fra CAS, kan vi som privatpersoner ikke tillade os at dømme en rytter.

Det er nok også derfor jeg er så irriteret på hele denne situation. Frank Schleck er nu dømt af alle for at have dopet, på trods af at der stadig er en chance/risiko(alt afhængig af hvem man er) for at han er uskyldig. At jeg kører rent, og størstedelen af de danske amatører kører rent er jo kun positivt, men ikke desto mindre vil det aldrig være sjovt at komme kørende ude på landet, blive passet op af en bil med et par hyggelige fyre i der ligger lidt for tæt på dig, og samtidig lige skal høre hvor meget doping du har taget, eller bare bliver kaldt "dopingsvin". Det kan godt være du ikke selv har oplevet det, men det har jeg selv gjort tidligere, og det er absolut ikke sjovt om man er ren eller ej.

Hele proceduren omkring positive prøver burde vel egentlig holdes hemmelig indtil der er afklaring i sagen. Lad manden udgå med "maveonde", mens sagen kører.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning blev endnu et relativt kort udholdenhedspas, men denne gang med bakkespurter af 20-40 sek. varighed - 16 stk. i alt.

Benene var igen tunge. Følgerne af LM og de mange km i ugen efter, samt styrketræningen fra i mandags sidder stadig i kroppen, så på trods af, at jeg rent faktisk er i mit livs form, viser det sig ikke på "oplagthedsbarometeret" eller gennemsnitshastighederne!!

40,20 km.

01.21.15 t.

29,7 km/t

304 hm.

134/170 bpm.

Hviledag i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Endnu et relativt roligt E2/udholdenhedspas. Denne uge er jo en restitutionsuge, så det er begrænset, hvad spændende der er at berette om. Der var dog et enkelt lyspunkt under dagens træning, og det var det faktum, at jeg igen kørte med mine højprofilhjul ( MCC SR ) og dansk landevejsgearing ( 50/39, 11-23 ). Selv om mine "bjerghjul", Fulcrum Racing Zero, ikke er dårlige hjul, tværtimod, så er det altså bare en fornøjelse, at køre med højprofilerne.

64,21 km

02.05.13 t.

30,8 km/t.

491 hm.

138/162 ( snit/max. puls )

Link to comment
Share on other sites

Kermit: Jeg vælger at tage din kommentar, som en skjult positiv kritik, så tak for det.

Er der ikke noget med, at du selv er ret godt kørende, sprænger alle skalaer, når du testes, men stort set aldrig selv er i konkurrence??

Jeg har tit tænkt, at du kører ufatteligt få løb ift., hvor godt du er kørende, men du har sikkert dine grunde, akkurat som jeg har mine :-)

Link to comment
Share on other sites

Og så kan man jo altid diskutere, hvad en "rulletur" er. I det her tilfælde, var der tale om en træning kørt med jævnt tempo med lav til middel intensitet ( vind/bakker ) uden nogen former for "tons", intervaller, jumps......

Link to comment
Share on other sites

Jeg beklager hvis min ros virker indirekte, for det synes jeg nu ikke at den var. Jeg har beskrevet i min egen log hvorfor jeg ikke har kørt flere løb end jeg gør, efter at der var flere der spurgte om det samme.

Jeg mener dog ikke at jeg på noget tidspunkt har sagt at jeg har sprunget nogle rekorder båret gælder tests, men har da skrevet at jeg har haft de bedste værdier de har målt, men at jeg også er realistisk omkring disse - f.eks. At min 20 km enkeltstart skal være bedre end en der løber normalt.

Jeg ved dog hvad jeg kan på en cykel, og har da også hevet en 4 plads hjem i et licensløb i år, hvilket skete ved at vinde feltets spurt i et løb der af mange er blevet betegnet som årets absolut hårdeste. Det er godt nok ikke noget i forhold til de 2 løb du har vundet i denne sæson, men jeg er nu ganske tilfreds med min indsats i de løb jeg har kørt i år, omend jeg ikke har kørt alle løb.

Link to comment
Share on other sites

Hej igen Kermit!

Nu har jeg jo været væk fra MOL i lang tid, så jeg er måske ikke 100% up to date med, hvad i hver i sær har lavet af træning og konkurrencer. Det jeg mener er bare, at man kan have sine helt egne grunde til IKKE at køre licens eller en masse motionsløb, på trods af at man kan køre stærkt på cykel.

For mit eget vedkommende er der flere faktorer, der spiller ind.

1) Jeg er ikke en særlig eksplosiv rytter, når det går lige ud. Ud fra hvad jeg har fået fortalt, så afgøres de fleste danske licensløb med en massespurt med rigtigt mange ryttere indvolveret.

Mine chancer for at få en god placering under de omstændigheder, gør ikke lysten til at køre licens større.

2) massespurt med mange deltagere, der samtidigt ikke nødvendigvis er særligt rutinerede udi sådanne afslutninger, vol alt andet lige risikoen for styrt. Heller ikke noget, der øger lysten til at køre licens!

3) at skulle køre flere timer frem/tilbage, for at køre løb gider jeg simpelthen ikke, med mindre det er et særligt interessant løb.

( på trods af at der er et lokalt motionsløb d.19/8, overvejer jeg faktisk at køre "Rundt om Horsens" samme weekend, fordi det skulle være et meget kuperet og velorganiseret løb ).

4) jeg har mine drenge hver anden weekend. Når de endelig er hos mig, vil jeg naturligvis ikke forlade dem i flere timer, for at dyrke mine ego-projekter.

5) jeg har enfterhånden en del gode cykelbuddies i motionscykelklubben. Dem foretrækker jeg at køre løb med.

Og forøvrigt, så var mine to sejre altså i to mindre lokale motionscykelløb, hvor kun det ene løb krævede 100% indsats. Jeg er sikker på, at niveauet i det licensløb, som du deltog i, var klasser højere. Derfor kan det også være svært at sammenligne placeringer i forskellige løb.

F.ex. Er min stærkeste præstation i år uden sammenligning en placering som nr. 468 ( LM)!!

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Overskuddet tilbage!

Klubturen gik idag nordpå, hvilket bestemt ikke er min kop te. Dels er vejene/asfalten generelt væsentligt dårligere end syd for fjorden, dels er ruterne nordpå som oftest uden ret mange bakker, og sådan var det også idag. Da vinden var frisk og fra SV, var det medvind ud og modvind hjem. Vi var en gruppe på 8 på hold 1, som fungerede godt sammen. Således blev der kørt en delt rulleskifte, når vi sled os gennem ( side- )vinden.

For første gang i 14 dage, havde jeg atter friske ben. Desværre var der ikke nogen længere bakker, så der blev kun kørt en enkelt bakkespurt, som jeg delte med en. Til gengæld blev der kørt fire skiltespurter, som jeg tog, de to af dem dog uden konkurrence ( ikke alle var lige legelystne ). Det var en kedelig tur/rutes højdepunkter, da det at vinde skiltespurter, ikke er noget, jeg er vant til.

Men skønt endelig at køre med overskud igen. Ugen efter La Marmotte, hvor der blev kørt ca. 550 km på 5 dage, har medført en del træthed i denne uge. Derfor har denne uge også budt på få km og lav intensitet. Og det har altså virket, for nu føler jeg mig restitueret igen.

116,7 km

03.23.48

34,4 km/t

509 hm.

135/185 ( snit/max )

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Mandag:

Efter gårdsdagens relativt lange klubtræning, stod den på styrke idag. Det blev til 40 min. fullbody. Jeg kan sagtens mærke, at mit vægttab ( 6 kg. fra 1/1-7/7 ) har kostet lidt på styrkekontoen, heldigvis primært overkroppen. Men det er der ikke noget at gøre ved. Det er prisen for at komme i "bjergform"!

Tirsdag:

Hyggetur med en gammel kammerat, som jeg har fået kontakt med igen. jeg kørte bla. op ad Mt. Ventoux i '95 sammen med ham. At han stadig er i god form, vidner hans løbetræning mandag sammen med tri-folkene; 13 km løb med et snit på 3,45 ( opvarmning med 4,00/km, derefter tre lange intervaller med 3.30/km )!!

Vi blev enige om et roligt tempo, så der var luft til at snakke også ;-)

Det blev til små to dejlige timer i et fantastisk vejr med lige under 30 i snit.

Onsdag:

Dagens klubtræning, blev en af de bedre ture. Dels viste vejret sig fra sin aller bedste side, dels havde jeg rigtigt gode ben, hvilket gav masser af overskud, til at blande sig i temposætningen og bakkespurterne. Desvære laver vi ikke noget systematisk træning ( intervaller mm. ) i vores klub, så det bliver som oftest bare en omgang tons krydret med bakke- og/eller skiltespurter.

Da det var en relativ kort rute ( 58 km ), der skulle køres idag, kørte jeg 26 km solo, inden jeg stødte til 1. holdet.

76,61 km

2.14.49 t.

34,1 km/t

614 Hm.

142/190 ( snit og max puls ) - højeste puls i år!

Imorgen er fridag alternativt aktiv restitution ( det bliver svært, at holde sig fra cyklen og landevejen, når vejret endelig er så godt )

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Ja, det blev som jeg havde regnet med, en aktiv restitutionstræning. Og en af de bedre af slagsen, for min ældste søn gjorde mig selvskab. Han er en ivrig fodboldspiller, som jeg selv var da jeg var på hans alder. Han er også meget interesseret i cykling, men bruger mange flere timer på sit PC Cykelmanager-spil, end på landevejen.

Så en tur med ham, holder tempoet nede, hvilket faktisk kan være det sværeste ved aktiv RESTITUTION. Han er lige kommet hjem fra 17 dage på La Zanta Sport, hvor han cyklede hver anden dag, så han kunne da træde rimeligt i pedalerne. Han elsker bakkerne, så dem fandt vi en del af.

Det blev til 40 km, 01.28.00 og ca. 350 Hm.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning stod på tærskelintervaller, 2 x 20 minutter med 10 minutters aktiv restitution imellem. Pulsen skulle ligge i zone 4-5a ( 94-102% af AT = 162-176 ).

Jeg havde selvskab af en gammel ven ( samme som i tirsdags ). Vi kørte første time sammen, hvorefter jeg bankede intervallerne af solo, da han valgte at køre sit eget tempo, da han ikke har cyklet så meget i år.

Jeg var ikke 100% frisk i benene idag, dertil var onsdags-klubtræningen for hård, og restitutionstræningen igår, blev også hårdere end planlagt, da sønnike gerne ville køre bakkespurter.

Nå, men det gik egentligt ok, bortset fra, at jeg gerne ville have ligget med pulsen 3-4 slag højere generelt. Men dejligt at kunne køre hjem efter et godt kvalitets træningspas.

Nu står den på total fridag imorgen, så jeg er klar til klubtræningen søndag.

Facts:

74,70 km.

02.18.24

32,4 km/t

331 Hm.

137/180 ( snit-/maxpuls )

1. interval:

20,01 min.

12,50 km

37,5 km/t

165/180 ( puls )

2. interval:

20,00 min.

12,74 km

38,2 km/t

166/180 ( puls )

God OL-cykling til alle imorgen ;-)

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share