Joe´s Corner


JohnJohnson
 Share

Recommended Posts

Sad lige og så nogle klip af den Kurt Kinetic, og jeg må sige at det er meget smart at væsken ikke er afhængig af temperaturen, men for hulen hvor de larmer de hjemmetrænere. Næste gang du er på Sjælland burde du hoppe ind forbi Heino og prøve et par af dem.

Link to comment
Share on other sites

for hulen hvor de larmer de hjemmetrænere

Helt enig! Dog siger folk at det larmer mere i videoerne end i virkeligheden, men det skal jeg se før jeg springer på den vogn!

Jeg hælder lige nu mest til tacx flow t2200 i øjeblikket og det er der flere grunde til:

Den har computer med Watt, puls, tid distcance osv osv, og så kan man også indstille modstanden fra computeren så jeg i princippet kan køre med stor modstand i et lavt gear. Jeg ved af erfaring at støjniveauet stiger jo hurtigere baghjulet kører. Her frygter jeg lidt at en kurt kinetic, med deres fluid system, vil skrige når jeg skal køre intervaller som følge af de mange omdregninger. Hvis jeg skal have en computer til kinetic´en så koster detknap en tusse ekstra.

Jeg kender tacx flow og ved hvad de står får, vil jeg køre 20 min af ex 300 watt så kan jeg sætte computeren til dét. Jeg er godt klar over at folk siger at den ikke regner helt præcist angående watt, meen hvis den bare gør det konsistent så er det lige gyldigt så længe afvigelsen er ens fra gang til gang.

Men jeg må svinge forbi heino og se på sagerne!

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Som I nok kan regne ud, sidder jeg her mens det fryser uden for, og stener lidt cykelvideoer og denne her som jeg fandt på the inner ring er altså ganske seværdig!

Det er fra årets Tirenno Adriatico hvor Cadel Evans viser bemærkelsesværdig kørsel. Først sætter Ballan og Hincapie feltet under pres og så i finalen gør Evans det helt færdigt på en facon som kun er en mester værdig! Han er altså en klasserytter! Kører folk ind på egen hånd og i spurten er han uimodståelig!

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Skurtræning

Vel ankommet hjem til det jyske, efter jul på Sjælland var det tid til årets første træningssession på hometraineren.

Som beskrevet tidligere så er det på en hometrainer der larmer lidt og den er derfor ikke helt stille inde på trægulvet. Så det blev, som overskriften antyder, en træning i skuret! Jeg tog et par stemningsbilleder

post-22151-097208800 1325625622_thumb.jp

Jeg kørte først 35 min opvarming med en puls på omkring 155. Derefter kørte jeg 3x5 min intervaller med en puls på mellem 170-185, med 2,5 minut imellem. Det føltes dejligt at være igang igen og selvom det var i skuret var det faktisk hyggeligt nok. Med "stormen" udenfor der ruskede i skuret mindede det mig lidt om Rocky IV :laugh: Kunne mærke det var noget tid siden jeg havde siddet på cyklen og at benene lige skulle igang.

At kæresten så troppede op med Ipod og hørebøffer samt to bloklys gjorde hele oplevelsen meget hyggeligt! Kan nu godt vænne mig til at køre skurtræning fremover...

I alt der blev det til 1 time og hele 6 sekunders kørsel, med en gns puls på 165 og en maks på 185. Alt i alt en god start på 2012 :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

35 minutters opvarmning? Var det skuret du skulle varme op eller hvad? :tongue:

Jeg bliver ikke ordentlig varm før der MINIMUM er gået en halv time (og gerne mere)...

Idag blev det ellers til endnu en gang skurtræning, denne gang bare en rulletur uden kurver på 40 min med en gns puls på 145 og en maks på 155. Håber lidt at vejret arter sig i morgen så der måske bliver mulighed for at komme udenfor!

Link to comment
Share on other sites

En fri fugl

Idag der viste året sig fra sin hidtil smukkeste side, og der var derfor mulighed for at tage en tur udenfor :superman:

Vejret var forholdsvis koldt, ifølge kalø bådelaugs vejrstation var det lige omkring de 3-4 grader men vejene var tørre og solen skinnede så det var bare om at klæde sig godt på og så at komme ud!

post-22151-084281300 1325867081_thumb.jp

Jeg kørte nordpå fra Skødstrup og allerede på vej op ad den første bakke der ligger et stenkast fra hvor jeg bor kunne jeg godt mærke at især konditionen mangler, og at der sidder lidt ekstra på sidebenene! Pulsen røg hurtigt op, men jeg tog den med ro og satte tempoet ned. Turen gik langs vandet mod Rønde, med enkelte afstikkere op ad stigningerne der fører ind i landet som billedet viser. Nedkørslerne blev taget med den største forsigtighed da der stadig lå is nogle steder. Skulle ikke risikere for meget, hvilket også ses på min gennemsnitsfart, tror ikke jeg har kørt en tur med den lave hastighed i flere år! Men fik da kørt knap 1 time og 53 min ind i bogen, med et puls snit på 154 og 180 i maks puls.

post-22151-024245400 1325867107_thumb.pn

Som nævnt så lader især formen en del tilbage at ønske, men må sige at jeg ikke ligefrem panikker over det. Nu skal jeg bare køre derudaf, få nogle km indenbords, bevare kontinuiteten og så med lidt omtanke så skal den nok være der om et par måneder. :4thumbup:

Har i øvrigt besluttet mig for at jeg her i vinteren vil forsøge at køre så meget udenfor som overhovedet muligt, hvis altså forholdende er til det, i stedet for udelukkende at sidde på rulle fordi jeg syntes det giver en meget bedre træning. Så må jeg bare bide kulden i mig!

I de kommende dage skal der lige restitueres lidt ovenpå denne uges træningspas, hvor der nok bliver lavet lidt øvelser med balance brættet og på gulvet og så klør jeg på igen

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

For dit vedkommende er udendørstræning nok også at foretrække. Specielt hvis du kan komme ud mens det er lyst. Problemet for mig er at det er mørkt når jeg har fri, og jeg gider ikke investere i en lygte til raceren. Så hellere snuppe et par sessions på hjemmetræneren og træne 100% watt, og så snuppe en tur i weekenden på landevejen. Sådan som det har været indtil videre er der i hvert fald ingen grund til at sidde indenfor hele tiden.

Link to comment
Share on other sites

For dit vedkommende er udendørstræning nok også at foretrække. Specielt hvis du kan komme ud mens det er lyst. Problemet for mig er at det er mørkt når jeg har fri, og jeg gider ikke investere i en lygte til raceren. Så hellere snuppe et par sessions på hjemmetræneren og træne 100% watt, og så snuppe en tur i weekenden på landevejen. Sådan som det har været indtil videre er der i hvert fald ingen grund til at sidde indenfor hele tiden.

Lige præcis. Må også indrømme at jeg ikke selv er meget for at suse rundt i mørket når temperaturene er lige over frysepunktet (og lokalt, hvem ved måske under frysepunktet?) så jeg ikke kan se vejens beskaffenhed og is m.m.

Da jeg pt. er i opstarts fase og ikke vil stresse sener og led unødigt, har jeg siden fredag restitueret ovenpå sidste uges tre træningspas, så jeg får lige tre fulde dage til at komme ovenpå igen! Så er planen at tage en god tur i morgen og så hvile indtil fredag igen. Heldigvis ser vejret også godt ud så jeg regner bestemt med at fise ud og få lagt lidt km ind på kontoen, glæder mig allerede :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Goddaw do´

Mit navn er lars lar... Just kidding!

Idag der var planen at få en god lang tur, gerne en 2-3 timer og som sagt som gjort fik jeg kørt en rigtig god tur årstiden taget i betragtning.

Jeg stak fra Skødstrup mod Hadsten, en lang kedelig vej der bare går lige ud. Men god fordi den er forholdsvis ukuperet så jeg kunne holde en god kadence på omkring 90rpm og fordi at vinden kom lige i ansigtet så jeg havde vinden i ryggen hjem.

Da jeg nåede Hadsten kørte jeg sydover og farede egentligt lidt vild. Er rimelig ny i området så der skal ikke så meget til når vi snakker ture ind i landet! Anyway, efter en halvanden times tid drejede jeg om næsten i takt med at vejret skiftede og det begyndte at støvregne en smule. Heldigvis blev det dog kun ved en smule og det holdt rimelig tørt hele vejen hjemover.

Man ser i øvrigt nogle sjove ting her på landet i jylland, f.eks denne bil med en trailer fuld af roer!

post-22151-069589300 1326213247_thumb.jp

Eller hvad med denne person som bruger sin hest til at transportere sig rundt, i øvrigt i ganske fint tempo...

post-22151-054797600 1326213291_thumb.jp

Man fristes næsten til at sige "jow jow".

I alt fik jeg kørte lige knap 3 timer og fem minutter, med en snit puls på 156 og en maks på 179. En udemærket tur, der faktisk overraskede mig lidt. Jeg havde taget en god hjemmebagt grovbolle med honning med, til hvis (eller som jeg regnede med NÅR) jeg gik kold, men det skete aldrig :smile: Det syntes jeg er positivt!

Ville ønske jeg kunne vise jer alle mulige grafer men er lidt old school på det område, bruger bare en polar cs200cad og den tilhørende hjemmeside polarpersonaltrainer.com hvor jeg smider dataene op så jeg kan sidde og studere dem senere hen. Nu skal jeg så holde benene i ro de næste dage, evt indtil lørdag så de kan nå at restituere. Passer også meget fint da jeg har eksamen her på Torsdag.

I øvrigt findes der på polarpersonaltrainer en feature der hedder training load og hvis man spørger den så skal jeg holde mig i ro indtil mandag. Men bruger det som sagt kun til at oploade mine data. Trainingload feat´en viser nogle grafer og når de ser ud som nedenunder tænker jeg altid: "Hors Categorie" :bigsmile:

post-22151-094033100 1326213630_thumb.pn

Nederst ses nogle søjlediagrammer. Som de står der får man et meget godt indtryk af hvordan jeg bygger op.

Anyway, det var alt for idag!

Link to comment
Share on other sites

Vuelta 2012

Så blev Vuelta ruten afsløret og det er en bjergrig sag! Syv deciderede bjergetaper og 12 etaper med en stigning op til mål! Det bliver en sand fornøjelse at se... :4thumbup:

Gad vide om een af schleckerne vil gå efter den?

Ikke hvis du spørger dem. Hvis du spørger Bruyneel vil han nok anbefale Frank at snuppe den, men mere realistisk er nok at Monfort skal køre klassement.

Link to comment
Share on other sites

Ikke hvis du spørger dem. Hvis du spørger Bruyneel vil han nok anbefale Frank at snuppe den, men mere realistisk er nok at Monfort skal køre klassement.

Hvad med Horner, eller kløden for den sags skyld? De har ihvertfal nogle luksus problemer der leder tankerne hen på et velkendt ordsprog: For mange kokke!

Idag blev det til en to timers rulletur. Vejret var flot, dog lidt koldt men meget indbydende at køre i. En sjov anekdote er at jeg på hjemturen kom kørende langs Egå havvej og modsat kom så en G&M-LRØ rytter med en anden rytter, vi hilste kort på hinanden som man jo gør hvorefter han udbrød til sin ven; "En hillerød rytter!?". Nu skal det siges at jeg stadig bruger vintertøjet fra Hillerød tiden men de har nok tænkt jeg var lidt langt hjemmefra :blink:

Link to comment
Share on other sites

I tirsdags tog jeg ud og trænede efter to dages hvile. Det var en af de dage hvor solen skinnede og vejret var klart og en smule koldt. Meningen var at jeg skulle køre 2 timer men turen blev lige forlænget lidt da jeg besluttede mig for at køre en ekstra sløjfe og tage en test på Rønde bakken. En god lang fætter.

Jeg har tidliger taget den en del gange dog uden af logge den, men fandt en log fra slutningen af september sidste år der sagde at jeg havde kørt den på 3min44sek med pulssnit på 175, dvs på 89% af maks.

I tirsdags skulle jeg så lige prøve den af og der tog det 4min9sek med et pulssnit på 185, 94% af maks. Med en del mere tryk på kedlerne så når man ser på det alene så er der et stykke endnu før formen er ved at være noget man kan skrive hjem om :bigsmile: Men vi er jo kun i Januar og som det går i øjeblikket og som jeg selv føler det så er jeg et hestehoved foran ift de forrige år hvor januar altid har været meget eksamensplaget.

Turen i tirsdags blev 2,5 time lang og planen var så at holde lidt igen så kroppen kunne få lov at superkompensere.

Efter et par dages afslapning hvor jeg blandt andet har fået fisket lidt på kysten og set et par gamle klassikere fra cyclingtorrents.nl, amstel gold race 97(bjarnes sejr) samt flandern 97 (rolfs sejr) var det idag tid igen. I øvrigt så var de to løb set med danske briller noget specielt, de løb her blev vundet på den hårde måde, riis der suverænt vinder amstel gold race ved at køre væk med 30 km igen, og så rolf som sidder i front i størstedelen af de sidste 80 km i udbrud med mange andre såsom Jalabert, favoritgruppen og til sidst Ballerini og Moncassin for så at køre væk på den sidste km. Jeg kan kun tage hatten af for den mand! I aften skal jeg så se Liege Bastogne Liege 1993!

Nå men dagens træning skulle være en tur med lidt ekstra intensitet, men maks to timer da jeg også har planer om at køre i morgen. Nu var vejret så ikke så fedt. Regn og slud. Så med en omgang skurtræning i baghovedet sad jeg og kiggede lettere rastløst ud på vejret. Øv for et skodvejr! Men da det så klarede op lidt i kl 13 slog jeg til og kørte afsted. Jeg nåede dog ikke længere end at efter 25 minutter kom regnen, men heldigvis havde jeg klædt mig godt på så det gjorde faktisk ikke det store. En god ven af mig som sejlede på søen sagde også engang at man måtte gøre op med sig selv om man er sømand eller købmand :laugh:

Jeg kørte afsted og fik en kørt en ti km med pulsen lidt oppe over 170, samtidig med at det skiftevis regnede, haglede og at solen skinnede! Gav faktisk en slags runners high for man bare følte at man tæskede igennem vejret! Men det var trods vejret faktisk en dejlig tur for frøs ikke og fik mig da også en god udsigt på et tidspunkt:

post-22151-081802700 1327165235_thumb.jp

Så i alt fik jeg 1time og 40 min ind under bæltet idag, vådt men godt!

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

Idag blev det til en to timers tur. Det var halvkøligt må jeg sige men havde heldigvis masser af tøj på :4thumbup:

Jeg syntes efterhånden jeg begynder at mærke stor fremgang. Kørte i forgårs en bakke på 1200 meter, det tog mig 3min44sek med en snit puls på 171. Idag der kørte jeg den så igen, med væsentligt mindre gas på og der var jeg 6 sekunder langsommere men endnu vigtigere så var snitpulsen på 163, dejligt!

Link to comment
Share on other sites

Idag blev det til en to timers tur. Det var halvkøligt må jeg sige men havde heldigvis masser af tøj på :4thumbup:

Jeg syntes efterhånden jeg begynder at mærke stor fremgang. Kørte i forgårs en bakke på 1200 meter, det tog mig 3min44sek med en snit puls på 171. Idag der kørte jeg den så igen, med væsentligt mindre gas på og der var jeg 6 sekunder langsommere men endnu vigtigere så var snitpulsen på 163, dejligt!

Arbejder du aldrig siden du har tid til at køre 2 timer på landevejen på en mandag? Og så i øvrigt med sne på vejene???? :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Phil Liggett er altså også verdensklasse, men imponerende af de to. Man får jo næsten helt ondt af italieneren når man ved hvor sindssygt Michael Huebner blev proppet med doping. Bare når man ser hans lår er det jo fuldstændig surrealistisk. Men ok, italienerne var vidst heller ikke helt rene hvis vi er i 1990.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share