Den viden man i dag har omkring fysisk aktivitet og sundhed får nu også effekt langt ind i hospitalsvæsnet.
En netværksgruppe under “Netværk af forebyggende sygehuse” offentliggjorde d. 28. april 2004 en rapport med meget konkrete anbefalinger til hvad det enkelte sygehus kan gøre. Ideerne spænder helt fra at den enkelte patient vender sig mere i sengen til at der skabes idrætsfaciliteter til personalet.
For at hvert sygehus selv kan bestemme sit ambitionsniveau og finde et realistisk sted at starte foreslås der 3 forskellige trin:
| Patienter | Personale | |
| Trin 1 | Tværfagligt uddannet personale
Plan for fysisk aktivitet ved udskrivelse |
Badefaciliteter + overdækkede cykelstativer
|
| Trin 2 | Kortlægning af hidtidige motionsvaner
Aktivitertsmuligheder for ambulante patienter Der kan trækkes på uddannede motionsinstruktører |
Motion på sygehuset i forlængelse af arbejdstiden
|
| Trin 3 | Der findes et “team” for fysisk aktivitet på alle afdelinger
Alle patienter kan være fysisk aktive inden- og udendørs |
Personalet kan motionere 3×30 minutter pr. uge i arbejdstiden. |
Der er selvfølgelig stadig sygdomme hvor man vitterligt skal tage den helt med ro, men ellers må man sige at anbefalingerne i dag er temmeligt progressive. Hvor man tidligere “vidste” at det var en fordel at komme hurtigt igang efter sygdom for hurtigt at komme tilbage til normal funktionsevne, så har man i dag en meget kontant viden om et direkte samsspil mellem en lang række sygdomme. Når en person ofte blive ramt af flere andre lidelser efter at have været indlagt for noget helt andet, så er det sjældent en tilfældighed, men en konsekvens af den inaktivering der netop følger med sygdom.
Så med en lettere omskrivning af Jakob Haugaards gamle slogan, kan man i dag sige:
“Hvis motion er sundt, så giv det til de syge”
