Den viden man i dag har omkring fysisk aktivitet og sundhed får nu også effekt langt ind i hospitalsvæsnet.

En netværksgruppe under “Netværk af forebyggende sygehuse” offentliggjorde d. 28. april 2004 en rapport med meget konkrete anbefalinger til hvad det enkelte sygehus kan gøre. Ideerne spænder helt fra at den enkelte patient vender sig mere i sengen til at der skabes idrætsfaciliteter til personalet.

For at hvert sygehus selv kan bestemme sit ambitionsniveau og finde et realistisk sted at starte foreslås der 3 forskellige trin:

  Patienter Personale
Trin 1 Tværfagligt uddannet personale

Plan for fysisk aktivitet ved udskrivelse

Badefaciliteter + overdækkede cykelstativer

 

Trin 2 Kortlægning af hidtidige motionsvaner

Aktivitertsmuligheder for ambulante patienter

Der kan trækkes på uddannede motionsinstruktører

Motion på sygehuset i forlængelse af arbejdstiden

 

Trin 3 Der findes et “team” for fysisk aktivitet på alle afdelinger

Alle patienter kan være fysisk aktive inden- og udendørs

Personalet kan motionere 3×30 minutter pr. uge i arbejdstiden.

 

Der er selvfølgelig stadig sygdomme hvor man vitterligt skal tage den helt med ro, men ellers må man sige at anbefalingerne i dag er temmeligt progressive. Hvor man tidligere “vidste” at det var en fordel at komme hurtigt igang efter sygdom for hurtigt at komme tilbage til normal funktionsevne, så har man i dag en meget kontant viden om et direkte samsspil mellem en lang række sygdomme. Når en person ofte blive ramt af flere andre lidelser efter at have været indlagt for noget helt andet, så er det sjældent en tilfældighed, men en konsekvens af den inaktivering der netop følger med sygdom.

Så med en lettere omskrivning af Jakob Haugaards gamle slogan, kan man i dag sige:
“Hvis motion er sundt, så giv det til de syge”

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *