Den gule trøjes forbandelse er, at det gennem årtier ikke har været muligt at lave en overbevisende ekstraordinær præstation i Tour de France og samtidigt være ren.Alle der deltager i Touren har været igennem en lang naturlig selektionsproces gennem deres kamp for at skabe en karriere. Kun dem med et kæmpetalent og en afsindig træningsmoral når så langt. Det betyder at mange ryttere i feltet ligger meget tæt på den øverste grænse for, hvad der kan præsteres.
Inden for disse præmisser ville der under dopingfri forhold naturligvis stadig være en vinder, som præsterede lidt bedre end de andre. Problemet er, at vi fortsat må regne med, at en væsentlig del af bedste ryttere anvender medicinske hjælpemidler. I det lys bliver det højst usandsynligt, at en ren rytter laver en exceptionel præstation.
I feltet kan der naturligvis være specialiserede typer, som f.eks. sprinterne der gennem både deres talent og træning er målrettet mod den korte eksplosive præstation. Til gengæld har de meget naturligt store problemer med selve Tourens varighed og specielt at komme over bjergene.
Ligeledes er der ryttere der er specialiserede til bjergene. I bjergene er det en stor fordel at være en let rytter. Dette er til gengæld sjældent foreneligt med samtidigt at have den store “motor” som det kræves for at køre en god enkeltstart.
Ud fra et fysiologisk perspektiv har enkeltstarterne altid været særligt interessante, fordi disse om noget giver en pejling på den enkelte rytters rent fysiske formåen. Der er selvfølgelig ikke noget mistænkeligt i at køre en god enkeltstart, men hvis en rytter pludselig præsterer usædvanligt godt i denne disciplin, så må man knibe øjnene lidt sammen. Man skal huske på, at det er ryttere der gennem adskillige år systematisk har optimeret deres kredsløbsmaskineri. Det er ikke novicer, der pludseligt opdager at intervaltræning lige giver det sidste. Hvis der tilmed er tale om en rytter der er specialiseret til noget andet – f.eks. bjergkørsel, så tændes advarselslamperne for alvor.
Når man kigger tilbage i den nyere Tour de France historie, er det meget svært at argumentere for, at vinderen et givent år skulle have været ren. Det samme kommer til at gælde i år. Når den gule trøje ruller over målstregen i Paris vil den med al sandsynlighed igen være plettet – plettet med røde prikker – fra den lille smule blod der altid løber ud efter et prik med en kanyle …
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 22. juli 2007
Dette her lyder som en indirekte beskyldning på Michael Rasmussen, efter hans forbløffende enkeltstartspræ station i går!
Det havde været mere interessant hvis du havde skrevet artiklen FØR gårsdagens enkeltstart! Derfor synes jeg ikke at din artikel har nogen værdi nu.
Synes det er synd at der kommer så mange dopingbeskyldni nger til en mand, som endnu ikke er testet positiv – Thi med beskyldningerne indtil at han rent faktisk er testet positiv, så manden kan koncentrere sig om sin cykel. Det er så nemt at påstå at nogen er dopet, når de laver gode præstationer, men lad nu være!
Der var også flere gode grunde til at Michael Rasmussen overraskede os i gårsdagens enkeltstart: Der blev tørvejr sidst på dagen. Michael har aldrig før givet sig 100% på en enkeltstart, men han skulle jo forsvare trøjen i dette her tilfælde. Desuden blev han jo “kun” nummer 11, så blande sig med de bedste kan han dog heller ikke.
Personligt vil jeg ikke blive overrasket, hvis manden er positiv for doping, men den side af sagen lader jeg antidoping om at klare.
Jeg er også lidt overrasket over at du skriver en artikel om MR uden at nævne hans navn.
Er det overraskende at en rytter, der i år satser på klassementet og ikke kun på den prikkede faktisk klarer sig bedre i andet end bjergene? I de foregående år har de jo ligefrem været til MRs fordel at han faldt igennem på TT, så han ikke har været en trussel imod favoritterne, når han stak af i bjergene.
Så bare fordi man ikke blev testet positiv er man ren? Ej, det er sku for naivt. Hele telekom holdet gjorde det i 96 det har de indrømmet. Men ikke en af dem blev snuppet.
Faktum er at det er nemmere at snyde end at fange snyderne.
Personligt syntes jeg folk gør for meget ud af det, alle kan jo tage doping hvis de har lyst til det (ja, det er synd for dem der tror de kan vinde uden doping, men de er vel heller ikke “rigtige” vindertyper). Jeg vil vove og påstår at ALLE vindere af TDF i de sidste 20 år (hvis ikke mere) har været dopet.
Et spørgsmål til Morten Z: Hvorfor mener du en enkeltstart giver mere effekt af doping (jeg antager at du tænker på typer af doping som EPO og bloddoping) end bjergkørsel. Bjergryttere må have en meget stor fordel af doping. Her er det jo netop VO2 max og ikke taktik/teknik, der dominerer, fordi vindmodstanden er lavere og det meste energi går til at flytte rytter og cykel opad. Det må give en næsten lineær sammenhæng mellem hastighedsgevin st og VO2 max, hvorimod luftmodstanden, som stiger kvadratisk med hastigheden, dominerer i tidskørsler. I tidskørsler er det meget vigtigt at have lav luftmodstand, og selvfølgelig også en stor motor, men uden at være ekspert vil jeg gætte på at kørestilling og stil også må betyde meget – især ved høje hastigheder hvor luftmodstanden virkelig bider (og de kører jo med op mod 50 km/t i snit på de hurtige enkeltstarter). I øvrigt har Michael R jo de tidligere år ikke primært kørt klassement og har derfor måske ikke kørt sig fuldstændigt ud på enkeltstarterne , så måske er tiden på enkeltstarten ikke så langt fra tidligere års form for ham.
Med eller uden doping, så er det godt kørt af Michael Rasmussen i år! Det er en stor, stor sportspræstation.
Mon ikke sprinterne også er nødt til at bruge både EPO (for at kunne følge feltet hen til spurten med alle deres muskler på slæb) og steroider for at kunne vinde?
Tror du en Ryttertype som Rolf Sørensen kunne klare sig uden doping? Det kunne måske godt lade sig gøre. Her kører man mere på taktik og på at være hurtigere end ryttere som ikke er specialiserede sprintere i finalen. Jeg tror det er en ryttertype som måske har en lille chance for at klare sig uden doping, så måske lyver Rolf Sørensen ikke, når han siger at han ikke har haft brug for doping for at kunne vinde nogle løb? Hvad mener i andre? F.eks kunne Rolf Sørensen et år følge med Bjarne Riis, som må formodes at have haft en noget større VO2 max det år, i Post Danmark rundt.
Mit skriv handler primært om det paradox, at hvis man vinder TdF udsætter man samtidigt sig selv for en diskvalificeren de mistanke. I år er MR i rampelyset. Tidligere år har det været andre ryttere. Hvis man tror på at det exceptionelle udføres af en ren rytter, så tror man samtidigt på at dopingspøgelset har forladt TdF.
Enkeltstarterne er især interessante fordi den rent fysiske præstation mellem rytterne bliver meget sammenlignelig. De kører under (næsten) samme vilkår og (næsten) alle presser sig maksimalt i ca. 1 time. Det gør sig sjældent gældende for andre etaper, hvor der især kan være store forskelle på hvor mange kræfter det har kostet den enkelte rytter at nå frem til den afgørende duel. Jeg siger ikke doping spiller en større rolle her, men effekten af den bliver mere synlig, fordi færre andre faktorer spiller ind.
Hej allesammen
Som tidligere amatørcykelrytt er er det ganske enkelt deprimerende at se TdF år efter år. Gennemsnitshast ighederne på stort set alle etaper er stigende, og på trods af væsentligt bedre materiel, så forekommer det mig, at de tidsmæssige forbedringer langt fra alene kan findes i ordinære fysiologiske forhold.
Jeg er fuldstændig enig med Morten omkring, hvor det reelle styrkeforhold bliver synligt for enhver på enkeltstarterne . Vejrforhold kan spille ind på det endelige resultat, hvilket også betyder, at der skal ses på den enkelte rytters normale præstationsnive au i denne disciplin. Enkeltstartsdis ciplinen er som bjergkørsel en specialistdisci plin, og enten har du anlæg for enkeltstart eller også har du for bjergkørsel. En rytter som normalt ikke perfomer godt i enkeltstart opnår altså ikke store mirakler på 1 år eller for den sags skyld 2 år – enkeltstartsspe cialister har specialtrænet i årevis for at forfine deres evner og udholdenhed.
Som da Bjarne Riis pludselig forvandlede sig fra en superdygtig og loyal hjælperytter for Laurent Fignon til pludselig at køre med om topplaceringer i verdens hårdeste cykelløb, så giver de seneste mange års TdF desværre et billede af, at stjerner fødes på ganske få år – de lyser op mere klart end nogen anden stjerne i historien i en kortere periode – måske 1-3 år, for så stort set at forsvinde ud af sporten.
Så har der været enkelte store stjerner – Lance Armstrong, Miguel Indurain, Greg Lemond som har skilt sig ud – ligesom Bernard Hinault, Eddy Merckxx med næsten utallige TdF-sejre, men deres (på deres tid) nærmest umenneskelige styrke er desværre nok heller ikke kommet alene via OTA-solgryn, letmælk og ufattelige træningsmængder.
Uanset om den ene eller den anden rytter har indtaget doping nu eller tidligere, så ændrer det ikke på, at den sport jeg personligt selv har holdt ufattelig meget af i en lang årrække idag giver mig kvalme. Pengene i sporten er blevet alt for store, og ønsket om at blive stjerne og reelt kunne leve anstændigt af den enkeltes passion bringer det værste frem i mennesket. Det bliver en jagt mod toppen, hvor målet helliger midlet.
For sportens skyld håber jeg dybest set, at sponsorerne er deres opgave voksen, og stopper deres sponsorater omgående, når bare én rytter på et givent hold bliver knaldet med “hænderne i honningkrukken” – det vil lynhurtigt trække “den usle mammon” ud af sporten, og herefter vil der være en spinkel chance for, at sporten igen kan drives frem af talent og vedholdende træningsindsats.
Og skulle der så blive knaldet en dopingsynder – så smid tossen ud af sporten for livstid, og idøm tossen en fyrstelig bøde (det kunne eksempelvis være 3-5 års lønindtægt) – så tror jeg faktisk at problemet forholdsvis hurtigt ville forlade cykelsporten – ja og systemet kunne kopieres i alle sportsgrene, og så kunne vi måske så småt få lidt af vores “naive” barnetro på en ren sport tilbage.
Hvis nogen interesserer sig for om Michael Rasmussen eller andre stjerner i TdF-feltet er dopet – eller måske kunne være dopet, så kig på deres evner som amatørryttere – der vil I alle kunne finde mange svar på, om en given rytter reelt burde kunne præstere – eksempelvis en enkeltstart tæt på verdensklasse i TdF´s 2. uge efter et par enkelte giftige bjergetaper. Velvidende at systematisk og professionelle træningsmetoder gør meget, så kan det aldrig ændre ved en persons fundamentale fysiologiske egenskaber.
God fornøjelse til alle med TdF – med ønsket om, at denne engang så fantastiske sport, må blive helt ren igen, sådan at vores unge mennesker får ÆGTE forbilleder og sportshelte at se op til.
Det er altid sjovt at høre Mortens mening om touren…jeg var især vild med artiklen sidste år om hvordan morten ville have brugt medicinskabet hvis han var Floyd Landis.
Det kunne være sjovt at få en diskussion op om hvordan man ville have brugt 3 uger i Mexico lige op til touren hvis man kunne gøre det helt incognito. Jeg har da et par forslag til hvad MR kan have haft liggende i kufferten derovre. Er der iøvrigt nogen der har kender til de tal han har fået målt i starten af juni? de kunne være sjove at sammenligne med alle de tests han får taget i forbindelse med at han har den gule trøje nu.
Det med om MR var loaded på enkeltstarten er jeg ikke helt overbevist om. Det skyldes at lige præcis denne her enkeltstart var RET teknisk krævende…bare se på verdens bedste temporytter Cancellara der røg ned og mistede alt. Der var regn, temposkift og små stigninger og nedkørsler der ødelagde det for mange af dem der elsker bare at hamre Watt igennem pedalerne – de folk som Morten beskriver som de fysiologiske interessante. Jeg tror MR vandt meget på teknik – og teknik har han på sådan en enkeltstart. Hvis MR på den næste enkeltstart mister mindre end 4-5 min til en Cancellara eller Klöden i hopla så er jeg HELT OVERBEVIST om at han er loaded for vildt.
Så blev Vino, vinderen af den omdiskuterede enkeltstart taget for doping. Helt præcist bloddoping.
Er der et klogt hovede herinde, der kan forklare, hvordan man tester for det?
PFT
http://en.wikipedia.org/wiki/Blood_doping
Wikipedia er altid din ven….og allerede opdateret med Vino…
Det er da tvivlsomt, ligeså vel som der er sået tvivl om alle de andre vindere, det ender sgu sikkert osse med de på et tidspunkt må fratage trøjerne fra Lance Armstrong, Miguel Indurain, Bernard Hinault, og ja selv Eddy Merckx….
Nu er det sgu blevet for meget! Kan de drengerøve ikke bare dyrke ærlig sport, det er fandmer som en ungdomsklub fulgt af et kamerahold, det gælder om at skjule stofferne bedst.
BOYCUTT LORTET!!!
Rasmussen tag hjem og lær nogle unger at tage epo… Cykel ska de sku nok få lært!
Har vist mere karakter af et holdningsindlæg eller videnskabelige overvejelser.
Morten du glemmer at enkeltstarterne ikke køres i optimeret form, men som i touren i år efter en eller flere ugers etaper og (i år) bjerge. De enkelte rytter vil reagere forskelligt på disse anstregnelser med fordel for de ryttere, der lettere sidder med over bjergene. For nogle vender formkurven nedad for andre opad.
Desuden gælder der det forhold i den hidtil gennemførte enkeltstart i touren at denne var ret kuperet, hvilket kan tale til bjergrytternes fordel. Nedkørslerne her var tillige meget teknikbetonede pga. vejret og hvor den gule trøje havde lidt fordel ved tørre veje på første og sidste del af ruten.
Om disse forhold helt kan forklare Rasmussens præstationer skal jeg lade være usagt, men din analyse udtrykker gisninger om doping også hos andre topryttere (end vini), men der er pga. ovenstående ikke muligt at “bevise” eller “påvise” en antagelse ud fra enkeltstartspla ceringer p.t. om der er doping bag årets guletrøje.
Vedr. det generelle udsagn og doping blandt topryttere indikerer de mere systematiske dopingtest at det bliver sværere og sværere at skjule doping og at de som stadig doper sig (og det er formentlig stadig en del) må nøjes med en mindre effektiv doping end tidligere (trods forskning og nye produkter). Selv om det er sørgelig med fortsat doping er vi med stor sandsynlig på rette vej og hvor man tidligere formentlig havde næsten alle ryttere dopede er der stor sandsynlighed for at denne gruppe er skrumpet ind.
Endelig er der indtil nu kun antydninger og få beviser for at mange tidligere tourryttere var dopet og de erkendte i nyere tid tæller indtil videre kun to vindere (Landis og Riss).
At doping skulle være forklaringen på stadig hurtigere enkeltstarter er også lidt tvivlsomt, da doping formentlig har været anvendt siden tourens start og der de par år ikke har kunne anvendes den mest effektive dopingkur (trods udvikling af dopingmetoderne ).
Man skal også tænke på følgende forhold ved M. Rasmussen:
– Han har kun forberedt sig på denne ene begivenhed i 2007; alle andre løb har været træning til dette løb.
– Han fik lov til at køre den dag han kørte i gult, og dermed havde han lige pludselig et helt hold som kun kørte for ham i modsætning til de andre år han ha kørt tour de france.
– Han har udtalt, at han har trænet lidt på sin enkeltstartscyk el, og at han har været i vindtunnel. Dette kan sagtens give et par minutter. En bedre teknik og aerodynamisk stilling gør, at du skal arbejde mindre for at køre ved samme hastighed. Eller, at han kan køre hurtigere.