Formålet med dette forsøg var at undersøge om der opstår træthed i hjernen, når man laver udmattende muskelarbejde.

 

23 mænd deltog i forsøget. Træningsbelastningen bestod i, at de skulle lave så mange “pull-ups” (ophævninger) som muligt. Før og efter ophævningerne målte man trætheden på hjerneniveau med en særlig teknik, hvor man ved hjælp af et magnetfelt skaber en impuls i den del af hjernen, der styrer bevægelser (motor cortex). Man kan herved måle hjernens “villighed” til at sende impulser videre i systemet.

Forsøget gav følgende resultater:

  • Hjerne var mindre “villig” til at sende impulser efter ophævningerne. Dvs., at ikke bare musklerne, men også centralnervesystemet var blevet udtrættet.
  • Efter ca. 8 min var trætheden i hjernen stort set forsvundet
  • De, der kunne tage flest ophævninger, havde også mest central træthed efter arbejdet.
  • Hjernen var kun træt i forhold til at sende impulser til de muskler, der lige havde arbejdet og ikke til små muskler der ikke havde lavet noget.

Redaktionens kommentar: Træthed i centralnervesystemet er næsten altid den ukendte faktor i diskussionen af hvad træthed er. Det er interessant, at der nu kommer flere og flere studier der fortæller os hvornår denne type af træthed har betydning.

 

Reference:
Motor cortex fatigue in sports measured by transcranial magnetic double stimulation
FRITHJOF TERGAU; ROLF GEESE; AXEL BAUER; SUSANNE BAUR; WALTER PAULUS; CARL DETLEV REIMERS
Med. Sci. Sports Exerc., Vol. 32, No. 11, pp. 1942–1948, 2000.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *