Imprægnering

Forlæng levetiden og kvaliteten på dit friluftsudstyr med imprægnering

Når du har købt det helt rette udendørsudstyr, er det vigtigt, at du behandler det med den korrekte type imprægnering. Den rigtige beskyttelsesbehandling kan være med til at opretholde kvaliteten på dit tøj og tilbehør, ligesom det er med til at forlænge levetiden, så du kan have gavn og glæde af det i flere år. For eksempel kan du gøre dit udendørstøj vandafvisende ved at give det den rette behandling fra starten af.

Imprægnering fungerer som beskyttelse, og det er individuelt fra genstand til genstand, hvordan behandlingen virker mest optimalt samt hvilken behandlingsform, der skal anvendes.

Imprægnering af sko

Beskyttelse af sko skal ske i henhold til dets materiale. Der findes forskellige behandlingsformer afhængig af materiale.

En lædersko skal behandles med læderfedt, og det er vigtigt, at det sker fra starten af, før skoene bruges udenfor. Der findes læderfedt i bøtter, som er udviklet til at blive brugt på sko. Her skal fedtet smøres på skoen med en blød klud og have lov til efterfølgende at trænge ind.

Er dit fodtøj lavet af ruskind, skal der anvendes en specialspray, som skal sprayes på skoene. Igen er det vigtigt at lade behandlingen virke efterfølgende.

Der findes særskilte sprayprodukter til sneakers.

Til pleje af ægte materialer på sko er det optimalt at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Start med at vaske eller børste fodtøjet fri for snavs og urenheder
  2. Anvend den korrekte type imprægnering i henhold til materiale på fodtøj (spray eller smøring)
  3. Lad behandlingen virke
  4. Gentag behandling efter behov og omfang af hvor hyppigt fodtøjet anvendes.

I forhold til læder er det vigtigt, at fodtøjet løbende bliver behandlet med fedt, så naturmaterialet fortsætter med at være blødt, og kvaliteten opretholdes.

Imprægnering af telte

Det har stor betydning for kvaliteten af dit telt, at du behandler det korrekt og med specialdesignede produkter.

Imprægneringen er med til at gøre dit telt vandafvisende.

Det er en god idé at starte med at rengøre teltet både indvendigt og udvendigt for at fjerne snavs og støvpartikler på overfladen. Behandlingen har størst virkning på en ren overflade.

Når du skal behandle et telt, skal du benytte en spray til formålet. For at opnå den største beskyttelseseffekt er det bedst at starte behandlingen fra starten af, og før den første gang du anvender teltet.

Er dit telt brugt, og ønsker du, at det skal blive vandtæt igen, skal du starte med at rense telte både indvendigt og udvendigt.

Teltbehandlingsprodukterne fås enten som spray eller som bøtteform, hvor indholdet skal ’males’ eller pensles på teltet.

Den bedste behandling og beskyttelse af telt sker ved at følge denne fremgangsmåde:

  1. Rens dit telt pĂĄ begge flader med presenning- eller teltrens
  2. Enten spray eller pensl dit telt med specialudviklet imprægnering til telte
  3. Sørg for at behandle særlig omhyggeligt på indersiden, hvor der ofte er mindre snavs
  4. Lad behandlingen virke
  5. Gentag behandlingen med jævne mellemrum.

Mange spraybehandlinger til telte er silikonebaserede og skabt til at lægge en tynd, vandafvisende hinde. Skulle der være mindre ujævnheder i overfladen, skal produktudgaven med pensel nok udfylde og tætte teltdugen. Det anbefales at anvende de produktudgaver, som er UV-beskyttende. Herved skånes dit telt mod solens stråler.

Imprægnering af presenning

Der findes forskellige typer behandlingsprodukter til beskyttelse af presenninger.

Den mest brugte type behandlingsprodukt er som spray. Har du en presenning, som har mindre ujævnheder på overfladen, kan det være nødvendigt først at lokalbehandle dette område med en forsegler. Dette produkt går ind og tætter ujævnheder, så presenningen kan blive vandtæt på hele overfladen.

Før du begynder at spraybehandle din presenning, er det vigtigt først at rengøre den for snavs og urenheder. Til dette kan du enten bruge særlige vådservietter, som kan være praktiske at anvende til mindre presenninger.

Til de store presenninger er det effektfuld at rense overfladen med et specialudviklet rengøringsmiddel, som bruges i kombination med klud.

Det anbefales at anvende maske, nĂĄr du sprayer store overflader, og samtidig behandlingen skal foregĂĄ udenfor.

Den bedste effekt af din imprægnering af presenning fås ved at følge denne fremgangsmåde:

  1. Start med at rengøre presenningen med rengøringsmiddel
  2. Sørg for at tætne eventuelle revner eller sprækker med en forsegler
  3. Spraybehandl hele overfladen og brug maske med udluftningsventil
  4. Lad behandlingen virke og gentag efter behov.

Det er en god idé at brede din presenning ud, når du starter behandlingen. Dette gør dit arbejde mere effektivt og ugeneret, og du kan bedre spraye med jævn fordeling på hele overfladen.

Imprægnering af jakker

Når du skal behandle beklædningsgenstande, opnår du den største effekt ved at anvende både specialudviklede vaskemidler til formålet samt de rette imprægneringsmidler.

Det anbefales at starte med at vaske din jakke med et teknisk vaskemiddel, så snavs og urenheder fjernes fra stoffet. Derved har behandlingen nemmere ved at virke, når det kan trænge ind i stoffet.

Når det kommer til at give din jakke den rette behandling, skal du vælge behandlingsmiddel i forhold til type af materiale på din jakke.

Der findes produkter til bĂĄde skin, dun, tekstil, bomuld med flere.

Du kan følge denne fremgangsmåde til at få din jakke til at blive åndbar og vandtæt:

  1. Start med at vaske jakken i et specielt, teknisk vaskemiddel, hvis den er beskidt
  2. Vælg imprægneringsmiddel i henhold til materiale
  3. Vask jakken med wash-in udgaven eller spray jakken i tør udgave.

Beskyttelsesbehandling af jakker foregår enten via spray eller med et specialudviklet vaskemiddel. Når du vælger wash-in udgaven af imprægneringsmidler, får du en enkel og simpel behandling, hvor jakken blot skal vaskes med det særlige vaskemiddel.

Imprægnering af bukser

Det er vigtigt, at du vælger behandlingsmiddel i forhold til materiale af dine bukser. Du finder universalmidler til bomuldstekstiler, som kan bruges til blandt andet bukser. Dette produkt findes i sprayudgave.

Bruger du særlige udendørstekstiler fra førende brands på markedet for beklædningsgenstande til outdoor brug og friluftsliv, kan du finde produkter, som er specialudviklede til disse beklædningsgenstande. Det kan være en fordel at benytte sig af disse produkter, som er udviklet med henblik på at give den optimale beskyttelse af et bestemt par bukser.

Spray samt voks er de klassiske former for behandling til bukser.

Med denne fremgangsmåde kan du gøre dine bukser holdbare samt smuds- og vandafvisende:

  1. Start med at vaske bukserne i skånsomt vaskemiddel, der er beregnet til skalbeklædninger
  2. Find det behandlingsmiddel som matcher materialet pĂĄ bukserne
  3. Behandl bukserne med enten spray eller voks.

De mest moderne udgaver af imprægneringsmidler fungerer uden behov for efterfølgende varmebehandling. Dette gør det nemt og enkelt at vedligeholde dine bukser til friluftslivet samt gøre dem vandafvisende, så åndbarheden øges.

Imprægnering af støvler
Støvler kan være fremstillet af forskellige materialer, og som det også gælder med sko og andet fodtøj, skal de behandles i henhold til deres materiale. Ruskind skal behandles med spray, der er udviklet til dette materiale. Og læder skal behandles med læderfedt. Til gummi skal du anvende et produkt, som er egnet til at beskytte og vedligeholde dette materiale. Endelig skal du anvende en særlig spray til behandling af kunststof.

Når først du har valgt den rette udgave af produkt, foregår selve behandlingen på samme, enkle måde:

  1. Tør støvlerne af med en våd klud
  2. Behandl støvlerne med spray eller fedt
  3. Lad behandlingen virke.

Uanset om dine støvler er nye eller brugte, er det en god ide at starte med at tørre dem af med en fugtig klud. Dette gør det mere effektivt at behandle dem.

Selvom det grundlæggende anbefales at starte med at beskyttelsesbehandle dine støvler, før du tager dem i brug, kan du sagtens opnå en god effekt med behandling af brugte støvler. Levetiden på støver kan også forlænges, selvom behandling først iværksættes efter længere tids brug.

Dog anbefales det at behandle dem sĂĄ tidligt som muligt.

Er dine vandrestøvler opmagasineret igennem en længere periode, kan du med fordel imprægnere dem, før du begynder at bruge dem igen.

Imprægnering af skitøj


For at du kan få maksimal udbytte af dit skitøj, og for at tøjet bibeholder sine egenskaber igennem lang tid, skal det behandles med jævne mellemrum.

Det er altid en god idé at vaske dit skaltøj, før det tages i brug. Her bliver membranen renset for skidt og gøres derved åndbar.

Der findes forskellige udgaver af vaskemidler til dette formål. Det vigtigste er, at midlet er beregnet til åndbare og vandtætte tøjgenstande med membran.

Med tiden bliver membranen tilstoppet af skidt og snavs, og dette gør dit skitøj mindre åndbart. Derfor skal det vaskes og behandles fra tid til anden. Når du oplever, at skitøjet bliver tæt og fugtigt i forbindelse med brug, er det en god indikator for, at det er tid til en behandling.

Behandlingen skal udføres med følgende fremgangsmåde:

  1. Start med at vaske skitøjet i vaskemiddel til åndbar- og vandafvisende tøj
  2. Behandl skitøjet med imprægneringsvaskemiddel
  3. Følg altid tøjets specifikke vaskeinstruktioner.

Behandlingen foregår ved hjælp af wash-in produkter, hvor der skal tilføres en bestemt mængde middel, som passer til vægten af dit skitøj.

Hvordan bruger man imprægnering?


Når du skal behandle dit udendørsudstyr, skal du altid vælge imprægneringsmiddel i forhold til materiale og type af genstand. Det er vigtigt, at du følger anvisninger på hvert enkelt produkt for at få den bedste effekt og virkning.

Før du igangsætter behandlingen, skal du tørre overfladen af på din tekstilgenstand. Dette er særlig vigtigt, hvis genstanden allerede er brugt. Du kan finde specielle, tekniske vaskeprodukter, som er udviklet til at fjerne snavs fra softshell genstande samt andre beklædningstyper til friluftsliv.

Du kan behandle dine genstande via 2 overordnede metoder, afhængig af om du bruger spray eller wash-in middel.

Bruger du et wash-in vaskeprodukt, skal du altid indstille din vaskemaskine på det program, som passer til den pågældende beklædningsgenstand. Alle beklædningsgenstande bærer en indsyet vaskeanvisning, og denne skal du følge.

Når du bruger en spray, kan du benytte dette middel på tørre overflader. Dette kan være et praktisk middel, som kan medtages på ture og ferie.

Uanset hvilken type imprægnering der anvendes, skal behandlingen have lov til at virke. Det er vigtigt at lade midlet trænge ind i tekstilgenstanden for, at det kan få det bedste vand- og smudsafvisende resultat.

Det anbefales at imprægnere dine genstande et par gange om året. Dog handler det om at beskytte i forhold til, hvor ofte og hvor intensivt, du bruger enten dine sko, jakke, telt og så videre.

Det er muligt at beskytte både uld, sportstøj, softshells, dun, læder kunststof med flere.

Casper Christiansen

Hej mit navn er Casper. Jeg hjælper dig med at finde de rigtige produkter. Jeg overtog motion-online.dk fra Morten Zacho tilbage i 2015. Har du spørgsmĂĄl til noget, sĂĄ kan du sende mig en mail pĂĄ [email protected]