Har du allerede garagen, så kræver det faktisk ikke ret meget at lave et hardcore multifunktionelt garagegym.1. Sælg bilen.
2.
Køb en fed altvejrs-racercykel og noget dyrt Gore-Tex cykeltøj.
3. Ryd garagen for alt overflødigt og indret dit eget Garage-Gym.
Så er ikke bare økonomien og transporten sikret, men også formen de næste mange år.Okay, du behøver ikke at gå så drastisk til værks og måske har du hverken bil eller garage, men har du et rum til overs – kælder, garage, skur eller loft – så overvej alligevel om ikke du skal have et Garage-Gym. Grundlæggende kræves der nemlig ikke ret meget udstyr for at få et multi-effektivt træningscenter.Et lille forbehold: et Garage-gym er ikke for helt nybegyndere. Man bør have nogen erfaring med vægttræning andetsteds fra og samtidigt kunne lide den rå og effektive stil. Med det sagt, så kan et gennemtænkt Garage-Gym give præcst lige så gode resultater som et center indrettet for det ti-dobbelte beløb.

Fundamentet i et garage-gym et en solid vægtstang, et højt stativ samt en bænk med justerbar ryg. Dette er kerneudstyret som kan give dig en stærk og sund fysik uanset om du er mand eller kvinde. Umiddelbart kan det virke primitivt, men hvis man er indstillet på at bruge lidt energi på at lære sig mere om styrketræningsteknik, så er der næsten ingen grænser for hvilke træningsmål dette udstyr faktisk kan opfylde.

Vægtstang og skiver. Skal helst være af den solide slags, hvor enderne på stangen har kuglelejer og en diameter på 50 mm. En dårlig stang ødelægger træningsglæden. Af skiver skal du bruge et sortiment fra 1,25 kg og opefter. Køb rigeligt fra starten.

Stativet. Skal have holdere eller kunne justeres så stangen både kan lægges højt og lavt. Øverste holdere skal minimum kunne nå til skulderhøjde. Stativet skal være solidt og må ikke kunne vælte i en nødsituation. Stativet kan være konstrueret som vist som på billederne til højre eller på andre måder. Det vigtige er funktionaliteten og stabiliteten er i orden. Søg evt. på Google med “squat rack” for at se flere muligheder.

På vores faste Link-side kan du finde danske forhandlere af træningsudstyr. Man kan kan også være heldig i Den Blå Avis. Endelig kan man undersøge hvad det koster at få udstyr sendt fra f.eks. England, hvor udvalget er større og kvalitetsudstyr som regel er billigere end i DK.



Udover kerneudstyret er der nogle andre remedier man med fordel kan supplere med. Et par håndvægte med låse så vægten kan varieres giver mulighed for yderligere et hav af øvelser. En chin-up bar er også et must. Den kan være en enkelt træribbe eller et solidt vandrør. En måtte på gulvet til diverse mave, ryg og strækøvelser koster heller ikke meget. Såfremt man har plads og penge kan en kondicykel være god til opvarmning og kredsløbstræning på dage med dårligt vejr.

Hvis man er til det, er en boksebold også et herligt træningsredskab. Man behøver ikke at tænke på sig selv som bokser for at få glæde af den. Det kan være en type der hænger fra loftet eller et vægbeslag eller en punch-ball der står på gulvet. En boksebold kan f.eks. bruges som station i cirkeltræninger eller til opvarmning inden vægttræning eller bare som træning i sig selv.

Øvelser
På billederne til højre er der vist nogle få af de øvelser man kan lave. Uanset om man træner for sundhed, præstationsevne eller faste baller, så findes der en øvelse til det med vægtstangen. Hent mere inspiration i vores øvelsesbibliotek eller brug vores nye Link-samling til at finde andre øvelsesbiblioteker på nettet. Specielt ExRx.net kan anbefales.
         
       

Ude på nettet
Cyberpump.com findes der et billede-gallery dedikeret til folks egne Garage-Gyms. Her kan man hente yderligere inspiration. F.eks kan man se at det ikke kun er mænd der laver deres eget Garage-Gym. Man kan også konstatere at ikke alle Garage-Gyms er lige rydelige, men det er jo netop fordelen: man bestemmer selv.

God træning!

Similar Posts

2 Comments

  1. god artikel.
    men linket stinker ud af alle billed serierne var der kun en der kunne bruges til inspiration til udbygning af mit garage gym.

    Mvh.
    Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *