Anmeldelse af et af de første ure med GPS fra Timex / Garmin.Sagt med det samme – vi har ikke prøvet dimsen, men det skal i dette tilfælde ikke afholde os fra at anmelde den. Dimsen er et ur med tilhørende GPS funktionalitet. Det vil sige at uret hele tiden modtager oplysninger fra et netværk at satellitter om hvor du befinder dig. Når uret hele tiden ved hvor du er, så ved det også hvor meget du flytter dig (distance) og da uret tilmed holder styr på tiden, kan det også fortælle dig din aktuelle hastighed – løbende!

Uret viser distance med 1 meters nøjagtighed og hastighed med 0,1 km/t nøjagtighed. Præcisionen er angivet til at være bedre end 99% Under gode forhold (åben himmel) og ca 95% ved gennemsnitligt brug (en skyskraber her og der). Sagt med andre ord: hvis du løber en 10 km-tur på 40 minutter hvor der er åben himmel, vil uret højst måle 100 meter forkert og 0,15 km/t forkert på hastigheden.

Uret har også indbygget en mængde andre funktioner som f.eks. mellemtider, max-hastighed, Gennemsnitshastighed, nedtælling etc.

Uret er designet til løb, men fungerer ligeså godt ved andre aktiviteter som f.eks. gang, cykling eller bilkørsel. Timex skriver at max-hastigheden der kan måles er over 700 km/t, så der skulle være plads til forbedring for de fleste.

Denne teknologi vil på sigt udgøre en alvorlig trussel mod traditionel distanceopmåling som f.eks cykelcomputere og skridttællere. En rimelig præcis cykelcomputer kan dog købes for 129 kr., og en skridttæller for 59 kr. så der er mildest talt en prisforskel. Det sagt, så ser Timex uret ud til at være en delikatesse og for den velhavende motionsfreak, er denne gadget tæt på at være en must-have.

Similar Posts

5 Comments

  1. Jeg har lige fundet et lignende ur, og det her er godt nok HOT!

    Dean Karnazes har lige l

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *