Multi tools

Man kan hurtigt komme i uventede situationer, hvor det kunne være rart at have en skruetrækker eller bidetang med i baglommen – dog kan det være både tungt og besværligt at have værktøjskassen med sig over alt, og et multi-tool kan derfor være en stor hjælp for dig i mange situationer. Dette hvad end du er afsted på lejrtur, reparerer i værkstedet, eller har brug for et værktøj der kan lidt af det hele, hvis du laver smykker i krea-rummet.

Multi tools- Din redning i mange situationer

Vi kan let ramle ind i tilfælde, hvor det kan være rart at have et multi-tool med sig. Et multi-tool giver dig mulighed for altid at være godt forberedt, når du skal udenfor hjemmets fire vægge. Værktøjet kendes ved at være en lille og sammenfoldelig kombination af mange forskellige typer af værktøjer. Ofte består den af en eller flere knive, saks, skruetrækker, oplukker, tang, pincet og til tider meget mere, afhængigt af hvilket multi-tool, du vælger at købe.

Værktøjet er især godt at have med i friluftsregi, hvor der ofte kan opstå behov for en kniv, hvis der skal snittes eller skæres, en pincet hvis man får splinter i fingrene eller en dåseåbner, hvis man overnatter i naturen, og aftensmaden primært står på konserves.

Helt overordnet sørger dette redskab for, at du slipper for både at tømme køkkenskuffer og værktøjskasse ned i tasken, når du skal ud i det fri, men kan nøjes med det lille multi-tool, som kan ligge i lommen.

Mærker i topkvalitet

Når man skal vælge den helt rette model, findes der en del forskellige brands at vælge mellem, afhængigt af hvad man ønsker af kvalitet, samt hvilke funktioner den skal have. Derfor får du her et par gode bud på, hvilke mærker der er at komme efter på markedet.

Leatherman

Leatherman fik sin spæde opstart i 1983 i USA, da Tim Leatherman, der altid slæbte rundt på en spejderkniv, ihærdigt havde behov for et værktøj, der kunne andet end at skære og snitte.

Her fandt han på idéen om et multi-tool, der var bygget op omkring en bidetang.

Siden har Leatherman vokset sig enormt og er i dag blandt de førende på markedet for multi-tools.

Leatherman har lagt deres hovedfokus på funktionalitet og kvalitet, og har derfor også 25 års garanti på deres mange forskellige modeller. Kvaliteten er på sit højeste, hvad end du køber en af de små og fikse modeller, der primært består af en lille tang, en kniv og en skruetrækker, eller om du køber en af de udvidede modeller med helt op til 18 forskellige tools.

5.11

5.11 fylder bredt på spektret, når det kommer til forskellige multi-tools. Hvor mange andre brands vælger at lave modeller der minder om den klassiske schweizerkniv, laver 5.11 også værktøjer til mere konkret brug.

Dog er deres klassiske tool, udformet som en tang eller saks, et populært valg blandt mange.

5.11 har især lagt vægt på robustheden, så deres modeller kan tåle lidt af hvert, samtidig med at de skal være effektive og enkle at benytte, hvad end der skal skæres eller skrues. Nogle vil mene, at flere af deres modeller kan erstatte værktøjskassen, hvis man erhverver sig en model med flere forskellige funktioner.

Gerber

Gerber er kendt for at lave multi-tools, der kan holde mange år frem. Men ud over at have fokus på god kvalitet, er Gerber også en af de få på markedet, der ligger vægt på designet. Gerbers modeller fås i alverdens stilarter, så der både er en model til vildmarksmanden – eller kvinden – eller dig, der ønsker et stilet design i en prangende farve, som kan bruges i kreahjørnet i hjemmet.

Uanset modellen man ender op med fra Gerber, er der dog lagt fokus på både sikkerhed og funktionalitet, når værktøjet benyttes.

 

Casper Christiansen

Hej mit navn er Casper. Jeg hjælper dig med at finde de rigtige produkter. Jeg overtog motion-online.dk fra Morten Zacho tilbage i 2015. Har du spørgsmål til noget, så kan du sende mig en mail på [email protected]