Politikerne misrøgter danske skolebørn

Som nation betragtet, må den vigtigste ressource være fremtidige generationers velfærd og kompetence. Hvorfor er det så lige, at vi i et rigt land som Danmark ikke kan gennemføre de basale ting der skal til for at dette bliver opfyldt.

Som nation betragtet, må den vigtigste ressource være fremtidige generationers velfærd og kompetence. Hvorfor er det så lige, at vi i et rigt land som Danmark ikke kan gennemføre de basale ting der skal til for at dette bliver opfyldt.

De nyeste undersøgelser viser, at børn bliver mindre og mindre aktive. Aktivitetsniveauet i hjemmet spiller en væsentlig rolle, bl.a. pga. alt for meget skærmunderholdning (spil, internet, tv, mobil) på bekostning af anden leg, men specielt skolen har en meget væsentlig rolle. Undersøgelser fra forskellige danske miljøer viser, at trods forskelle i børnenes miljø, så slår de første tegn på livsstilssygdomme først igennem efter 2-3 år på skolebænken. Problemet for de udsatte børn kan beskrives ved, at de kommer ind i skolelivet med en dårlig motorisk kompetence (dårlig motorik og svage muskler) og de i skoletiden får konstitueret et inaktivt adfærdsmønster.

Der er i dag færre børn end tidligere, der transporterer sig selv i skole på cykel eller til fods. Skolevejene bliver af mange forældre betragtet som farlige og de vælger derfor at køre deres børn. Dette bidrager i sagens natur ikke til problemets løsning og hvert år ved skolestart kan politiet notere masser af travle forældre der kører for stærkt omkring skolevejene. Den anden del af problemet er, at børn i dag er mindre sikre på cykel end tidligere De har ofte dårlige betingelser for at øve sig sikkert, og leg på cykel bliver udkonkurreret af andre aktiviteter. Det vil blive et kæmpe sundhedsøkonomisk tab for Danmark, hvis kommende generationer ikke bliver gode cyklister.

Det andet problem ved skolen er naturligvis, at man tvinger børnene til at sidde ned det meste af dagen. Min egen datter skal snart starte i skole. De kommer til at være 28 elever i klassen. Det alene kan måske øge børnenes fysiske aktivitet – ligesom når man i forskningen skal konditionstræne rotter. Det gør man ved, at smide alt for mange rotter i en balje med vand. Kun de der virkelig svømmer til, overlever. Ret beset har de 28 måske ikke så meget med den fysiske sundhed at gøre, men det siger noget om prioriteringerne. Det er jo pædagogisk galimatias med sådanne klassekvotienter.

Nyeste undersøgelser peger på at børn skal være fysisk aktive mindst 90 minutter hver dag. Både af hensyn til indlæring og sundhed, skal der derfor være et fysisk frikvarter på en time HVER dag. Man behøver ikke at kalde det idræt. Dette vil være en ressourceomlægning, som vil komme samfundet tifold til gode senere hen.

Forleden i TV2 News var der et indslag med Arne Astrup omkring et eventuelt forbud mod reklamer for usunde fødevarer til børn i forbindelse med børneprogrammer. Astrup ved hvor det går hen og var klar i sin opfordring til politikerne: det er OGSÅ samfundets ansvar og vi ved fra andre sammenhænge (f.eks. rygning), at det eneste der hjælper en lovmæssig regulering. Det var derfor dybt forstemmende, at høre DF’s sundhedsordfører Birthe Skaarup replicere, at der sandelig også blev gjort noget, blandt andet igennem at man opfordrede til øget opmærksomhed på problemet i kommunerne og hos forældrene. Og desuden var det sådan i Danmark, at når man måtte producere et produkt, så skulle man også have lov til at reklamere for det. Hvor naiv har man lov til at være? – og så som sundhedspolitisk ordfører.

Forældrene har naturligvis det primære ansvar, men man kan ikke ignorere den betydning, der kommer fra vilkårene for skolegang, samt det massive indflydelse, der kommer fra, at dygtige mennesker bruger milliarder af kroner på at få os til at konsumere mere, end vi har brug for.

For børns og kommende voksnes sundhed skal der defor afsættes væsentlige ressourcer til:

• Begrænsning af reklame og tilgængelighed af junkfood og slik i børnemiljøer.
• Hysterisk sikre skoleveje.
• En skemalagt fysisk aktivitetstime til alle skolebørn hver dag.

 

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 8. januar 2007

Referencer

Børn og fysisk aktivitet – er ambitionerne store nok? (Leder)
Bente Klarlund Pedersen. Ugeskr Læger 2007;169(1):25

Udviklingen i energisk fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet blandt 11- 15- årige 1988-2002
Holsten E et al. Ugeskrift for Læger 169/1 2007

Fedmeudviklingen i Danmark
Statens Institut for folkesundhed, SUSY-undersøgelserne

Physical activity and clustered cardiovascular risk in children: a cross-sectional study (The European Youth Heart Study).
Andersen et al. Lancet. 2006 Jul 22;368(9532):299-304.

Biological cardiovascular risk factors cluster in Danish children and adolescents: the European Youth Heart Study.
Andersen et al. Prev Med. 2003 Oct;37(4):363-7.

Features of the metabolic syndrome are associated with objectively measured physical activity and fitness in Danish children: the European Youth Heart Study (EYHS).
Brage et al. Diabetes Care. 2004 Sep;27(9):2141-8.

Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge
Michaelsen KF et al. Ugeskr Læger 2006;168(2):172