reflekser på cykel
Sæt reflekser på din cykel og bliv set i trafikken – også når mørket er faldet på. Reflekser er reflekterende stykker plastic, du kan sætte på sin cykel og som redder liv. Risikoen for, at du som cyklist bliver involveret i trafikulykker, mindskes nemlig betydeligt, når din cykel kan ses af bilisterne. Dette medvirker reflekser til at sikre.
Når det gælder om at blive set i trafikken, er reflekser næsten lige så vigtig en faktor som cykellygter. Dette er dog ikke noget, de fleste tænker over. Ikke desto mindre er reflekser på din cykel med til at forhindre, at du bliver overset, når du færdes i trafikken. På denne måde kan du med reflekser nemt og enkelt sikre dig mod uheld.
Indholdsoversigt
Hvorfor skal jeg have reflekser på min cykel?
Du skal have reflekser på din cykel, fordi der er lovkrav om det. Dette skyldes, at reflekser er vigtige for din sikkerhed. Når lyset fra en bil rammer en cykel, er det oftest tilfældet, at reflekserne ses tydeligere end cykellygterne. Desuden kan en bilist som regel kun se dine lygter, når vedkommende ser dig forfra eller bagfra. Reflekser kan derimod også ses af en bilist, der kommer fra siden. Dette skyldes, at reflekser blandt andet placeres i dine cykelhjul.
Hvad vil det sige, at reflekser er ”lovlige”?
Ikke alle reflekser på markedet er godkendte eller lovlige. Sørg derfor for, at dine reflekser har de særlige godkendelsesmærker, der sikrer, at de lever op til bestemte krav. Disse krav kan for eksempel omhandle, hvor kraftigt refleksen lyser op. Godkendte reflekser er derfor din garanti for det bedste og mest sikre produkt, så du bliver set i mørket.
Hvorfor må jeg ikke bruge selvklæbende refleksstrimler?
Du tænker måske, at det er ligegyldigt, hvilken type reflekser du bruger. Dette er dog forkert. Som nævnt er der visse typer reflekser, der ikke er godkendte. Dette kan eksempelvis skyldes, at de ikke lyser tilstrækkeligt op. Alternativt kan det være, at de ikke kan ses på lang nok afstand. Dette er et af problemerne med de selvklæbende refleksstrimler. Anvend derfor altid godkendte reflekser på din cykel. På denne måde sikrer du dig bedst i trafikken.
Hvilke reflekser skal jeg have på min cykel?
På din cykel skal du have en rød refleks bagpå og en hvid foran. Dette svarer til farverne på dine cykellygter, så det er let at huske. Derudover skal du også have mindst en gul refleks i hvert hjul. Denne skal kunne ses fra siden. I stedet for en gul refleks i hjulet har nogle cykler dog en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen. Dette er også i orden. Slutteligt skal du have to gule reflekser, der er i bevægelse, når du cykler. Disse sidder som regel på pedalerne.
Hvordan sikrer jeg mig yderligere med reflekser?
Det er altid en god idé med lidt ekstra reflekser. For at øge din sikkerhed kan du derfor supplere dine lovpligtige reflekser med flere reflekser. Disse kan sidde på din cykel, dit tøj eller din taske. Husk dog, at de skal have den rigtige farve! Hvid foran, rød bagpå og gul på siden og de bevægelige dele. Så er du klar til at komme ud i trafikken!