aquabellsI forrige uge havde vi nogle super-avancerede håndvægte som Torsdagsting. I dag er vi i den helt anden grøft: vandfyldte håndvægte i plastik. Man tror at det er en joke, men det er faktisk en genial løsning til det rigitige behov.

Når jeg specielt synes, at dette er en god ide, så er det fordi jeg tit rådgiver omkring hjemmetræning til ældre. Mange steder får de ældre hjælp og instruktion af en fysioterapeut, men skal derudover lave en del træning på egen hånd. Da metalvægte på flere måder kan udgøre et problem til dette formål, så ender løsningen ofte med at være træning med elastikker. Men elastikker er og bliver nu en gang elastikker! Med de vandfyldte håndvægte kan fysioterapeuten eller træneren hjælpe med at fylde lige den mængde vand i, som giver en passende belastning. Som træningen skrider frem, kan de gøres tungere.Desuden er vandvægtene også praktiske fordi de ikke vejer og fylder noget uden vand i, og så er det nærmest umuligt at komme til skade med dem.

Vandfyldte håndvægte

I et sæt medfølger der to stænger og 8 skiver. Hver vægtskive kan veje lidt over 2 kg i fyldt tilstand. Man kan derfor komme op på at træne med 8 kg i hver hånd.

Pris: Købt som kopivare i Netto til 50 kr (må de mon det?). Set originalt på nettet til $60.

Læs mere på aquabells.com

3 stjerner – god ide – som trods alt er noget plastik.

 stjerne  stjerne  stjerne

Skrevet 22. februar 2007

Similar Posts

One Comment

  1. Hej,
    hvor kan jeg købe disse håndvægte? Siden her er fra 2007, så findes de i grunden stadigvæk? Jeg mangler nemlig håndvægte til at tage med når jeg skal ud og rejse.

    Venlig hilsen Anita Eiffert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *