Henrik S.

BREAKING: Jeg har diagnosticeret mig selv og mit knæ 

Her til morgen gik det op for mig, at der er noget deja-vu over forløbet. Jeg har sgu da oplevet det her før, og ganske rigtigt: For en del år siden oplevede jeg samme, gummiagtige fornemmelse i venstre knæ. Det var en såkaldt Baker's cyste, en lille udposning inde i knæet bag ved knæskallen. Den giver lidt modstand, så knæet føles gummiagtigt.

Det er da dét! Og det passer også meget godt med, at jeg har fremprovokeret det ved gentagende hårdt løb op ad en stejl bakke, hvor benet/knæet 'knækker' meget bagud. Bingo!

Jeg løb en lille tur i går, hvor der ikke var noget, så den er forhåbentlig ikke så voldsom. Man kan i øvrigt heller ikke gøre noget ved den, ud over at undgå overbelastning og så bare afvente, at den går i sig selv. Så jeg gør egentlig det rigtige ved at holde mig i gang, mærke efter og undgå hård belastning og bakker. Måske en ugentlig cykeltur eller to også kan bidrage til hurtig heling.

OBS: Illustrationen ser meget voldsom ud  Jeg har ingen udposning bag på knæet, så min cyste er formodentlig ikke særlig stor.

1 time siden, polykrom skrev:

Stronglight er nok i den anden ende af den skala.

Det har du sikkert ret i, men hvis man er ude i noget Leichtbau, er de svære at komme uden om (med mindre man vil betale en million  milliard for noget meget sofistikeret). De er vitterligt meget lette, og jeg har i øvrigt slet ikke kræfter til at træde dem skæve mere 

Det er sjovt med mærket Stronglight, for da jeg kørte cykelløb (i yngre stenalder), var der nogle, der valgte noget så outreret som Peugeot racercykler med fransk udstyr på i stedet for Campagnolo. Det var typisk Mavic-hjul, Mafac-bremser, Simplex-gearskiftere og så Stronglight-krank, som dengang var noget af det flotteste, man kunne få.

Vinderen af TdF i 1975 og 1977, Bernhard Thevenet, kørte på Peugeot med Stronglight-krank. Den var virkelig fin, men også lidt eksotisk herhjemme i Danmark.

Det er også et bastant, old-school stel, som måske bare ser bedst ud med massive fælge ... jeg tænker videre.

Nu vi taler om antal tænder og dimensioner og den slags, så læste jeg, at Pogacar vandt Strade Bianche med kun 165 mm pedalarme. De er godt nok skrumpet, siden jeg kørte, men det er vist noget, videnskaben har fundet ud af fungerer bedre. Han fik i hvert fald demonstreret, at det kan fungere, må man sige.

Jeg kan dårligt huske det, men jeg mener da, at mine pedalarme var 175 mm back in the day.

19 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

Så 2-3000 kr på at gøre cyklen grimmere og langsommere...

Den disposition forstår jeg ikke rigtig.

Måske hvis du skal køre Måtten og har brug for noget letvægtsgear 

Tro mig, aerodynamikken betyder mindre end ingenting på de få ture i pensionisttempo, jeg kører  Men jeg har en vis fascination af tysk Leichtbau og har tidligere været glad for hjul fra Tune. Hvis jeg laver manøvren, bliver højprofilhjulene jo også skudt afsted til afbalancering af regnskabet.

Apropos ovenstående opslag: Nu skal Brutus jo snart hentes ned fra krogen til en forårstur. Han står rimeligt 'massivt' i sit udtryk (for nu at sige det diplomatisk) og fungerer sådan set glimrende. Alligevel lurer jeg på at lette udtrykket lidt og vægtoptimere ved samme lejlighed. På ebay.de er der et sæt Tune Sichere Bank til salg, der er lettere end de voldsomme carbonhjul. De står til 280 euro. MEN, hvis jeg gør det, skal der næsten også andre klinger/pedalarme til i stedet for de flade aeroklinger, og så er vi pludselig ude i et større projekt. Tænke, tænke ... nå, den tid, den glæde. En af fordelene ved at køre på teknik fra i forgårs er jo, at de fleste ting er ret overkommelige via fx ebay.de

EDIT: Nå ja, jeg kan sgu da bare skifter klingerne, hvis det er. Det er vist standard 130 BCD. Så vidt jeg husker min børnelærdom, er Stronglight klinger nogle af de letteste. Så kunne jeg samtidig gå fra den monstrøse 54t til 53t som den største ...

18 timer siden, Bjergtrold skrev:

Ak ja det er virkelig irriterende og netop som der ind imellem kommer lidt flow i træningen. God bedring med knæet og ja heldigvis er der jo “anderen methoden” til at holde kroppen i gang

Ja, præcis, jeg er jo heldigvis nogenlunde lige begejstret for både løb og cykling. Potato/potato. Eneste ankepunkt lige nu er, at det nærmest tager en halv timer at få krænget alt vintertøjet på til en cykeltur, hvor et par tights og en løbejakke er klaret på et par minutter 

1 time siden, Bjergtrold skrev:

lørdag eftermiddag rigtig dum mave

Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.

Nå, det er vist mere reglen end undtagelsen, at der ikke skal være nogle bump på vejen, men det er der selvfølgelig også noget betryggende og genkendeligt ved  

Efter mit bakketons onsdag blev mit venstre knæ lidt gummiagtigt og gjorde lidt naller, og hvis der er noget, jeg har respekt for, så er det knæene. Så jeg holdt fri dagen efter og har siden kun løbet kortere ture - to gange med pitstop i Puregym til hhv. lidt styrketræning og til 30 minutter på en spinningcykel (for trods alt lige at få presset pulsen lidt). I dag har jeg så benyttet mig af lejligheden til at trille en tur på den gamle Raleigh, jeg anskaffede mig sidste år.

Den kører snorlige, men jeg må nok se i øjnene, at den trods alt et par cm for lille, så på et tidpunkt skal den nok videre til en anden ejer. Indtil da skal der rulles lidt flere forårsture på den, for den giver en herlig old-school køreoplevelse.

Der har ikke rigtigt været yderligere bøvl med knæet, så min hypotese er stadig, at jeg lige pludselig gav den for meget gas op ad bakkerne. Det taler så ind i en lidt bredere dagsorden, hvor jeg godt kan mærke, at kroppen generelt bliver lidt mere skrøbelig. Et ømt led hér, en træt ankel dér - ikke alarmerende, men alligevel sådan et lille forvarsel om, at det går den gale vej. Jeg er glad for, at jeg kan hoppe over på cyklen, hvis der kommer yderligere skavanker med løberiet. Cykling (og svømning) må være noget af det mest skånsomme for kroppen.

Jeg tester knæet af med lidt kortere løbeture i den uge, der kommer. Det kan også være, jeg bider hovedet af al skam og løber lidt på løbebånd, hvor man kan hoppe af, lige så snart der er noget bøvl. Det kunne give meget god mening, selv om indendørs træning er noget, fanden har skabt.

FINGEREN PÅ PULSEN - Jeg blev nysgerrig på pulsen efter de senere opslag, og der skal bakker til, før jeg kan få pulsen op. Som sagt, så gjort. I dag gik turen hen til Frederiksberg Have med en omgang i haven og derefter 2 x 3 løb op ad ramperne fra haven op til slottet. Bagefter endnu en rundtur og så hjem. De lå på omkring 128-132/min med en tur på omkring 138/min til sidst. Dels fordi det var den sidste. Dels fordi der lå en foran mig, jeg lige skulle hente før toppen 

Pyha, hvor kan jeg bare huske de år, hvor sygdom og dårligdom og løbende næser bare kom væltende oven i hinanden på de mest upraktiske tidspunkter nærmest uafbrudt. Det er voldsomt frustrerende, og man tror, at det aldrig holder op, men det gør det jo. Her på matriklen starter vi snart forfra igen, når den yngste(!) af vores børn skal være far. Jeg forudser en tilbagevenden til hyppige børpasninger og snottede næser. 

1 time siden, Kermit skrev:

Det er simpelthen en fornøjelse at læse dine formuleringer som dækker over noget vi alle ved hvad er. Friske toiletvaner bliver i hvert fald lige tilføjet til ordbogen. 

Man kunne også kalde det sommerfugle i maven af alle de forkerte grunde 

Denne uge gik egentlig op i hat og briller. Natten til onsdag fik jeg et maveonde(?), der holdt mig vågen og gav 'friske toiletvaner' hele onsdagen og natten til torsdag. Torsdag var det stadig, som om nogen havde brugt min mave som boksebold, men så kom der til gengæld (uden at gå i detaljer) prop i systemet. Jeg kunne dog tage en bette løbetur torsdag, men fredagen blev løbefri pga. arbejde og en tur til fritidshuset for at mødes med en vvs'er, der skal ordne nogle rør.

Sjovt nok gik al den ballade ikke rigtig ud over benene, for lørdag løb jeg 9 km-turen med 7 x 500 meter løftet tempo undervejs, og det gik fint. Og i dag blev jeg så nysgerrig efter al den ovenstående snak om puls, at jeg tog løbeuret på og løb min high-speed-rute ned langs Harrestrup Å og Valbyparken rundt med mere stram kæde end normalt.

Den landede på 5:06/km for de 14 km og med en gennemsnitspuls på 126/min, passer data fra sidste søndag egentlig meget godt, når man tænker på, at jeg i dag løb lidt kortere og en del hurtigere. Det er i øvrigt altid sjovt, når man flytter hegnspælene lidt. For efter at have en 18 km-tur i benene, virker de 14 km pludselig langt kortere end tidligere.

Nuvel, tilbage til det med puls. Jeg tror måske, jeg vil have lidt mere fokus på den i træningen. Det kan godt være, at min onsdagstur skal være med løbeuret på og med pulsvisning. Der skal imidlertid bakker til, for jeg tror ikke, jeg kan flytte benene hurtigt nok til virkelig at presse pulsen, ikke endnu i hvert fald. Så jeg tænker, at onsdagsturen går hen til 'ramperne' nede fra Frederiksberg Have og op til slottet.

12 timer siden, NielsS skrev:

Hvis du løber18 km med et tempo op 5.40 min/km og din puls ikke kommer over 120 bpm, så har du da i en særdeles fin løbeform. Super flot

Tak, jeg klager heller ikke, men det hører med i billedet, at min puls altid ligger i den lave ende, og det har den gjort i mange år. Det gode er, at hjertet ikke ligefrem er på overarbejde på en langtur. Bagsiden er, at jeg virkelig kæmper for at presse pulsen op, når der skal lidt mere fart på. 

Jeg har tænkt over, om det måske er de mange år med cardio, der slår igennem, eller om jeg bare er bygget sådan. 

Da jeg gik i gymnasiet (og var cykelrytter) skrev tre af os årsopgave om konditionstræning og testede bl.a. nogle ishockeyspillere (danmarksmestre fra Vojens) og nogle roere, mens jeg selv var forsøgsperson som repræsentant for 'langdistancesport'. Og dengang havde jeg en maxpuls på et pænt stykke over 200, så det har jeg da haft engang.

Men det er 44 år siden(!), og jeg har ganske vist holdt mig i form siden, men måske den megen cardio + alder bare har givet mig sådan en dieselmotor, der ikke rigtig kan snøvle sig sammen til at banke hurtigere.

Jeg mener at have læst, at max-pulsen ikke nødvendigvis er så aldersbetinget, som man tror. Ensidig fokusering på cardio/langdistance skulle være i stand til at sænke max-pulsen, og hvis det står til troende, kan det måske være en medvirkende årsag. Jeg har måske simpelthen et mindre 'vindue' at boltre mig i?

Nå, man altså keep on truckin', en dieselmotor kommer også frem 

Jeg synes i det hele taget, at mange 'oplevelsesting' er stukket af i pris, fra biografbilletter til koncertbilletter. Har lige tilmeldt mig to halvmaratonløb, og selv om jeg ikke lige kan huske prisen i hovedet, så noterede jeg mig, at det var blevet en pebret affære. Går ud fra, der gælder det samme for cykelmotionsløb.

Var det ikke dig, der kiggede på en BYD Seal på et tidspunkt? Biler.tv har testet den.
 

Tillykke med den nye cykel (og med det bedre helbred). Ja, der går sgu altid lige en tur eller to, før indstillingen er lige i øjet. Du må jo lige rapportere om forskelle/fremskridt med det nye stel og det nye setup.

Ah, kan se af min logbog, at det faktisk kun er fem fulde uger, hvor jeg har haft lidt mere momentum i løbetræningen, så er niveauet faktisk mere end okay. Har lige talt efter, og der hele ni uger til Den Grønne Halvmaraton, så det skal jeg nok blive klar til. Det bliver ingen rekordtid, men mindre kan også gøre det.

Ved ikke, om jeg har skrevet det, men har faktisk også sikret mig et startnummer til Cph Half i september. Jeg løb det for en 2-3 år siden, og det gik virkelig dårligt, så der har jeg lige en plet, der skal vaskes af.

Her i marts begynder løbsserien, der hedder RAC-Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen en gang om måneden). Det har jeg tænkt mig at bruge som målepunkt.

Uha, det har været en uge med hele tre dage uden løb eller anden træning. Det er jo ikke så godt, men nogle gange kan arbejde og aftaler stå i vejen.

Har dog nået min bakketræning onsdag og et enkelt besøg i Puregym. Kan godt mærke, at to besøg om ugen i centret med lidt styrketræning er minimum, så det skal jeg huske at holde fast i.

De tre off days gav så til gengæld lidt overskud søndag, så jeg satte distancen op til 18,1 km. Jeg skal - som sædvanlig - lige mentalt vænne mig til længere ture, men nu er barren i hvert fald hævet lidt og er ikke så langt fra halvmaraton.

Det foregik i et civiliseret tempo omkring 5:40/km og med en jævn puls, der i løbet af turen gik fra 110 til 120. Det er jo ikke fordi, hjertet er på overarbejde, men her var målet også udelukkende at løfte distancen.

Nu har jeg holdt skruen i vandet i en ... hvad ... 5, 6, 7 uger ... og der begynder at komme lidt mere vejgreb i træningen. Jeg kan begynde at give mig selv lidt trætte ben, så det går fremad. Jeg holder stadig anklen i skak, og den var mindre øm efter denne uges søndagstur end sidste søndag.

Kort fortalt: Arbejdet skrider som sædvanlig fremad på to fronter: distance og intensitet. 

Velkommen tilbage, Mugge. Ja, vi er en lille flok, der stadig udveksler betragtninger om dette og hint på dette forum. Måske vi falder over hinandens tæer en dag i Frederiksberg Have 

1 time siden, Kermit skrev:

Skal jeg kigge på en ting der måske er anderledes for mig, end det var for mig forældre, så er det hurtige kalorier. 

Uha, læs Vanedyr af Nicklas Brendborg, så får et anstrengt forhold til alt, hvad der hedder præfabrikeret mad ... 

1 time siden, kahlua-kalv skrev:

Det er rigtigt at det ikke er nemt, men vi har trods alt vilje og mulighed for at ændre på livsvilkår. Langt hen ad vejen, så handler det trods alt om gode vaner. Der var stort set ingen fede børn før 1980 og nu er der virkelig mange. Det er jo ikke genetikken som har ændret sig i den periode.

Jamen, alle de der forskere siger jo også, at kost og motion stadig er vigtigt, der er bare nogle individer, hvor det er virkelig op ad bakke, fordi de også skal kæmpe med noget genetisk disponering, der ikke er så fordelagtig. I alle mine år i folkeskolen (og tro mig, her er vi mange år før 80'erne) havde vi altid to, tre, fire klassekammerater, der var overvægtige ('klassens tykke drenge/piger'). Junkfood, præfabrikeret mad og langt mere stillesiddende tidsfordriv har alt sammen bidraget til, at overvægten har bredt sig, og hér spiller de gode vaner naturligvis en rolle.

8 timer siden, Gregers TF skrev:

Det med vægt er irriterende. 
Eneste trøst er at vi er mange, der ikke vejer hvad vi har lyst til og det efterhånden bliver mere og accepteret, at det ikke bare “er lige”.

Den store udfordring er bare, at man kan have lyst til en anden vægt end den, som generne dikterer (åbenbart, ifølge forskerne), og så har vi balladen. Kost og motion er naturligvis stadig vigtigt, men generne kan drille og gøre det til en kamp. De seneste artikler er bag betalingsmuren, men her er en lidt ældre artikel, hvor Torben Hansen også udtaler sig:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-overvaegt-er-sjaeldent-selvforskyldt/

13 timer siden, Kermit skrev:

Synes det er så imponerende at læse om folk der er højere end mig, men vejer markant mindre. 

Tror jeg pt. vejer omkring de 87-89 kg, og er 178 høj. Jeg er så heller ikke til den spinkle side, men hvis jeg ramte 78 kg ville jeg være tæt på skind og ben. 

Uha, jeg er til gengæld spinkelt bygget med tændstikarme. Hvis jeg røg op på 85 kg, ville de ekstra kilo sidde som en lille tyndfed vom foran. Det ville ikke være kønt 

Ja, jeg er vist også landet der, hvor det ikke optager mig så meget mere, så længe kroppen dur til det, den skal.

Hvad angår billedet, så var jeg også seriøst brugt. Det var eneste gang, jeg præsterede at komme alene hjem. Foran et halsende felt. På flad vej ved Tønder. I side-/modvind. Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen 

Der et stykke vej ned til de 67-68 kg, jeg havde på sidebenene back in the day - her efter mit sidste løb i C i 1979 i Tønder. Højden var den samme.