Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 03/06/2024 in all areas

  1. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Mandag d. 26. februar 2024 Den gamle, gamle bil blev pakket med alskens gode sager til at overleve ude og inde - og så afsted en dejlig morgenstund med kurs mod Söderåsen. Allerede efter ca 1½ time ankomst til vores lækre lille "spot" ved søen Dammen nær Kågeröd - og hen og se, om den ønskede shelter var ledig. Det var den! :-) Meget mærkeligt.. sådan en smuk februar-hverdag med udsigt til kølige temperaturer Lige placere et par underlag og tæpper, hvis nu der skulle blive overrendt - og så spise en lækker "second breakfast-mad" - ligesom hobitterne - thi al den rejseaktivitet giver appetit. Derefter dagtursrygsæk og vandrestøvlerne på, og så afsted mod de smukke vandrestier ovenfor og nede i kløfterne. Vi mødte kun enkelte mennesker - nogle få hundeluftere samt et par andre nær Söderåsens nationalparks p-plads. Så det føltes som om, at vi var "meget langt væk" og kunne nyde området uden at det føltes "turistet". Fik faktisk set mere til solen end forventet og havde flere magiske pause-øjeblikke undervejs. Det er sjovt at se området under forskellige årstider - og dejligt at starte ud med at gå i "kendt terræn", så der kan slappes mere af mht "kortlæsning". Distance: ca 14 km, ca 340 hjm op og ned, masser af kuperet terræn. Tilbage til bilen og hente "grej" - samt lave bål og stege kød på frisksnittede træspyd. Heldigvis havde vi en smule tørt brænde med hjemmefra, for der ligger ikke meget tørt brænde rundt omkring i disse "fugtige tider". Dejlig roligt og smukt, frisk luft og "simple living". Fik gået en sen aftentur med flot stjerneklart vejr inden sengetid. Månen endnu ikke stået op, så rigtig fin nattehimmel. Tirsdag d. 27. februar 2024 Vågnede op til smuk frostklar morgen med islag på Dammen. Jeg havde heldigvis holdt varmen i min gamle dunsovepose, jeg købte helt tilbagebage til min Nepaltur i 1998. Min kæreste måtte "nøjes" med vores to normale (ikke vinter) soveposer - som blev til en dobbeltsovepose. Morgenrunde rundt om Dammen + Vandring 13 km Dagens dagtur blev i modsat retning bagom Dammen, forbi Klåveröd vandrehjem ad Skåneledan til "Snivestuen" og herefter af rød cirkelrute retur forbi udkigtstårnet. Fandt en hemmelig "bagsti" og fik udforsket lidt off road. Fik lavet en hurtig dej og bagt lune boller på omniaovnen på trangiaet, der blev pebbet op med chokoladestykker, der smeltede samt lidt smør og en anden flottede sig med kanelsukker - sjovt nok var vi ikke rigtig sultne til rigtig aftensmad herefter... Dejligt aftenbål igen Onsdag d. 28. februar 2024 En god nat for alle mand og lidt lunere frostfri morgen. Hyggede med morgenbål og nød en rolig morgen inden vi pakkede sammen nu med kurs mod Halmstad...og herefter udsigt til en luksusovernatning på spa-hotel i Tylösand...
    1 point
  2. kahlua-kalv

    Got legs?

    Stærkt kørt
    1 point
  3. Atypisk morgen.vækkede mig lidt i 8. Normalt ville jeg kæmpe for at sove mere, men jeg stod op. Mens jeg lavede morgenkaffe, konstaterede jeg at jeg ikke var sulten og sprang morgenmaden over. Vægten uændret efter 3750 kcal i går. Efter frokost skulle jeg på cykelbanen og hente mit baghjul og bytte tandhjul, så 11:25 springer jeg på Skrumlet. Planen var pseudo-zone 2 og det passede fint, nu jeg en sjælden gang kørte på tom mave - udover kaffen m mælkepulver og sødemiddel. Jeg var heldig og fandt en afvekslende rute, og løbet af ingen tid har jeg kørt 30 minutter. Jeg lander på 90 minutter, der alle gik forbavsende hurtigt. Igen gjorde de småflyvske watt, at benene bagefter er relativt friske. Jeg kunne næsten finde på at køre igen. Men er klokken faktisk over 18, selvom det stadig er lyst. I kbh har vi vundet lige over fire timers dagslængde. Mit indre ur er en kende forvirret. Men det gør bestemt ikke noget!!!
    1 point