Kermit

Dave Brubeck var en herlig mand
http://www.youtube.com/watch?v=faJE92phKzI

Find ud af hvor meget du har tabt dig på ugebasis med de 1200 kcal. Hvis du har tabt dig ca. 0.5 kg om ugen kan du i hvert fald tillade dig at øge dit kcal-indtag med 500 kcal om dagen. Udregnerne på nettet kan bruges til meget grove estimeringer, men i bund og grund må man gøre sig sine egne erfaringer. Du må dog forvente at tage en smule på når du øger kcal-indtaget, også selvom det er dit ligevægtsindtag du rammer.
Forsøg med et indtag på omkring 1700-2000 kcal i 2 ugers tid og juster derefter indtaget, alt efter hvad vægten siger.
De redskaber jeg selv bruger er - en badevægt, mit spejl og en vurdering af min energi til træning.
Ud fra disse redskaber justerer jeg min kost. Og da du er meget ny i faget, vil jeg anbefale dig at holde det så simpelt som muligt. Fin dit ligevægtsindtag og hold din vægt indtil du er fortrolig med dette. Herefter kan du begyndt at carbcycle, bulke/cutte, zigzagge osv...

Hmm, den har jeg faktisk stående på hylden. Måske man skulle læse den

Efter at have læst hvad du har skrevet vil det også være mit klar bud..
Ud fra din sidste tekst læser jeg det som at du ér bevidst omkring vigtigheden af kcal overskud vdr. muskel øgning, men bare ud fra et udelukkende sundheds mæssigt øjemed vil jeg mene du bør få gang i mad lavningen.
Jeg har svært ved at se dig komme meget over 500 kcal på visse dage og generelt under de 1000.
Jeg er klar over hvor frustrerende det kan være med maden, men når du nu alligevel er igang, så lav til flere dage af gangen eller måske en hel uge. Som det er nu fungere det ihvertfald ikke og kommer heller ikke til det.
Jeg ville hellere spise for meget og så skære fra løbende end spise for lidt. Det kan heller ikke være rart at gå rundt sulten hele tiden, for det må du da gøre ?
Velkommen til.

Fed træningsdag oven på den mislykkede mandag
I løberkredse er de nye lygter også slået igennem. Da vi løb intervaller den anden aften, var der en løber bag mig, der tændte for pandelampen. Jeg sprang ind til siden, da jeg var sikker på, at der var en bil på vej bagfra

Sikke en bandit

Syntes egentlig ikke jeg mindes at have læst/hørt om det men det er altså Bradley Wiggins på fotoet, siddende med benene over kors på bænk på Mallorca 15 august, med en smøg og et glas vin. Ser ud til at han ikke helt har droppet de franske vaner fra tiden på Cofidis!

Der kører i øjeblikket en fantastisk debat på Feltet omkring styrketræning. Det er efterhånden en klassiker der kommer op og vende her i off-season, og der er altid for og imod holdninger til det. Det overraskende ved debatten denne gang er faktisk at der ikke rigtig er nogen der siger at det er spild af tid. Gad vide om cykelryttere efterhånden er ved at give lidt efter overfor styrketræning?
Det der tilgengæld er rigtig underholdende, er helt sikkert det ekstreme fokus der er på den famøse "core" træning. Det skal selvfølgelig gøres med planker, mavebøjninger etc. etc. Der er det nu meget sjovt at tiltræde som cykelrytter med en smule viden om styrketræning, specielt når man foreslår at man ikke får bedre core øvelser end squat og dødløft. Det kan godt give lidt undrende miner, lige indtil man beder dem om at lave squat eller dødløft uden at bruge deres core. Det er praktisk talt umuligt.

Ser ud som om du har fundet en gylden mellemvej mellem træning og det sociale Og godt at læse at du er hoppet på jernhesten igen.

Tal med dine forældre eller dine vejledere. Der er ikke anden vej frem og slet ikke at spørge sig til råds på et internetforum.

Jeg har en wattmåler på min cykel der er nøjagtig indenfor +-2%. Det output jeg sender i pedalerne bliver registreret ret præcist, og når min træning så er overstået er det faktisk bare at omregne den mængde watt til kJ og senere til kcal.
En pulsmåler kan skam være fin nok, du skal bare tage det hele med et gran salt. Ved hård træning forbrænder man måske 6-700 kcal/time alt afhængig af vægt. Jo mere man vejer, jo flere kcal forbrænder man. Nu vejer du ikke særlig meget(60 kg), så din forbrænding er lavere end en der vejer 70 kg, ved samme fysiske udfoldelse. Som tommelfingerregel vil jeg nok sige at du skal regne med et kcal forbrug på et sted mellem 4-500 kcal/time, hvis du dyrker cardio.
Måske kan dit stop i vægttab også skyldes at du ikke får nok at spise. Hvis du kun indtager 1500 kcal, men i virkeligheden har en forbrænding på 2300 kcal, men konsekvent ligger 700-800 kcal i underskud, så vil din krop måske holde på det fedt den har. Prøv at før en logbog over hvad du indtager i løbet af en dag, og også hvad du forbrænder på en dag, og så smid den herind. Det gør det noget nemmere at finde frem til hvad der måske kan forbedres.

Giv det et par dage med din normale kost, så skal vægten nok komme ned igen. Som Salt også siger - det er ikke fedt eller noget. Det er højst sandsynlig bare væske.

En lille glædelig nyhed, mit midlertidige arbejde mundede ud i at jeg idag så blev tilbudt en fast stilling hvilket jeg takkede ja til!

Lyder spændende med "jobbet" - så er der jo gryn at handle for i weekenden i Roskilde

Barefoot or barebutt?!
He, he, det er da godt, at der er selvironi i alle lejre. Også inden for naturligt løb. Her er i hvert fald nogen, der tager natural running to the max

Jeg tager til messen i vest i morgen, så kan lige give en melding om hvad der har været af sager og tilbud.

De faldne blade

Det er altså en helt fantastisk årstid at træne i i øjeblikket. Bladene falder af træerne, og farverne er bare utroligt flotte. Jeg havde forsøgt at skaffe lidt selskab til turen i dag, men i en efterårsferie er der altid mange planer, og jeg var måske lidt sent ude, så det blev en solotur i stedet for. Det passede mig nok egentlig også ganske fint med de ben jeg havde da jeg kørte afsted.
Jeg havde planlagt en god tur der ville tage mig ud over Værløse, Ganløse, Slagslunde, et smut op til Gørløse, ind mod Allerød, indover Grønholt, derefter Lønholt, og igennem Dageløkke ud til Strandvejen. Der skete absolut ikke så meget indtil da, udover at jeg kørte et par FTP intervaller, og ellers bare nød vejret. Til at starte med var jeg i tvivl om hvor meget tøj jeg skulle have på, men blev enig med mig selv om løse ærmer og knæ. Det virkede som den perfekte løsning, og jeg hverken frøs eller havde det for varmt undervejs. Jeg så dog flere der kørte i korte rør og ærmer, og det har godt nok været friskt nok.
Da jeg nærmede mig Rungsted kunne jeg se en rytter foran mig, som jeg nåede at hente ved Folehaven. Derfra var det dog som om han fik sin anden vind, for da jeg gik forbi ham kunne han pludselig godt følge med tempoet. Han var dog en lidt irriterende type, for når han gik frem for at tage en føring kom han nærmest blæsende forbi, og lå så kun foran i ca. 30-45 sekunder inden han vinkede mig frem igen. Jeg tog det dog relativt afslappet, lige indtil han gik frem kort inden en af de korte stigninger på Strandvejen og så accelererede op af stigningen. En ting er at man står op når man kører opad, men man skal ikke hæve farten på den måde. Slet ikke når man, når stigningen så flader ud igen, vinker mig frem.
Da vi nåede bakken ved Strandmøllekroen var det mig der lå i front, så jeg blev enig med mig selv om at give ham lidt af hans egen medicin. Jeg accelererede uden at rykke, og hævede farten en ekstra gang da jeg var halvvejs oppe. Da den fladede ud igen kunne jeg høre hans åndedræt, så jeg trak den lidt og vinkede ham så frem igen. Det gav mig mulighed for lige at få pusten igen, og presse ham lidt ekstra. Jeg tog en lang føring igennem Klampenborg/Taarbæk, og havde lidt luret ham. Han kom op foran da vi kørte ind igennem skoven, og satte betydeligt farten op. Herfra havde jeg faktisk kun mine øjne på én ting: hans bagskifter. Jeg var 100% sikker på at han ville køre Klampenborgspurten. Og ganske rigtigt - da vi nærmede os skiltet kom der lige 2 klik, og så accelererede han væk. Dét gør man bare ikke med mig, heller ikke selvom jeg på det tidspunkt var jævnt træt, så jeg fulgte efter, trak forbi og åbnede helt op. Det gjorde ham tydeligvis helt demotiveret, så den tog jeg uden de store problemer og fik vidst sat en trumf under.
Herfra var det op af Klampenborgvej, og halvvejs oppe punkterede jeg på baghjulet. Hurra. Et hurtigt skifte, og så ellers bare hjem.
I alt blev det til en tur på 105 km, 31,6 km/t og et pulssnit omkring 77% af max.


Som lovet vil jeg også følge lidt op på den bog jeg er igang med at læse om kost for udholdenhedsatleter. Det jeg skrev i går med at jeg højst sandsynlig har spist helt forkert, hænger sammen med at jeg har spist alt for lidt kulhydrater. I grove træk er det nødvendigt med kulhydrater for at performe optimalt under træning, og dermed også sikre et vægttab. Begynder man at skære kulhydraterne væk og skrue op for indtaget af protein taber man sig godt nok også(hovedsagligt grundet protein mætter bedre end kulhydrater), men samtidig gør det næsten træningen umulig. Det er i hvert fald svært at få kvalitet ind i træningen. Selv når jeg har syntes at jeg har spist mange kulhydrater, har det ikke været nok. Forfatteren snakker om at med en træningsmængde på 7-10 timer om ugen, så bør ens kulhydratindtag være på 7-8 gram/kg kropsvægt. I mit tilfælde, med min nuværende vægt på ca. 78 kg, så svarer det til at jeg skulle indtage et sted mellem 546 og 624 gram kulhydrat om dagen. Det har jeg slet ikke nået, men det bliver der lavet om på nu, og jeg glæder mig til at se om det kommer til at hjælpe. Igen er det dog vigtigt at pointere at kulhydraterne selvfølgelig skal komme fra "gode" madvarer som fuldkornsprodukter etc, og ikke fra hvidt brød.
Jeg skal nok skrive mere om det når jeg har fået læst hele bogen, og forhåbentlig har dannet mig et komplet overblik over hvordan det her skal skrues sammen.

"- Jeg er fandme stolt af den karriere, jeg har haft og står som meget respekteret indenfor de her rammer i cykelsporten. For mig er det lige så meget overfor mine gamle kolleger, at jeg ikke skal stå og sige, at ’det var kun de andre’. Jeg siger ikke, at jeg var en engel."
- Rolf Sørensen, fra bogen "Netop gentagelsen er det smukke"
Da jeg var på Mallorca læste jeg bogen, og den ahr nogle ret interessante historier. De kommer vidt og bredt de to gamle, og der er selvfølgelig historier man har hørt utallige gange før, men også nyere aspekter kommer også frem. Kan man se bort fra Flemming Tofts uendelig lyst til at vinkle det hele i forhold til fodboldens verden, så er det faktisk en ganske fin bog. Jeg blev dog lidt træt af at læse dem "svine" Bjarne Riis til i visse situationer.
Men i afsnittet omkring doping, kommer Rolf med ovenstående citat. Mere behøver jeg egentlig ikke, og så har han vidst også erkendt.

Manden med leen
I går kom jeg tidligt hjem fra arbejde, og med det vejr der var udenfor var jeg ikke længe om at komme i cykeltøjet og komme afsted. Fordi DMI snakkede om ca. 14 grader omkring Sjælsmark blev det med løse knæ og ærmer, og så lige en vindvest i baglommen til hjemturen. Vejret var jo lækkert, men det blæste lidt rigeligt, og jeg kunne regne ud at min tur hjem ville foregå i modvind. Perfekt, eller noget.
Jeg kørte ud af Nybrovej, og forbi Frederiksdal med de knolde der er derude. Ind til Virum, og så op over Geels bakke, og derefter Slotsbakken som blev taget stående. På nedkørslen på Attemosevej kunne jeg ikke forstå at jeg kun havde kørt 7 km, og kunne samtidig se at tiden ikke gik. Jeg klikkede på startknappen, og så kom den igang. Jeg må åbenbart have ramt knappen da jeg justerede på min computer. Så der var lige 5 km der røg ud af computeren der, men som jeg så senerehen har tilføjet i Ascent. Herfra var det igennem Gl. Holte og ned af Åsebakken. Jeg kørte langs Isterødvejen op til Stumpedyssevej, ind igennem de små byer og ud ved Karlebo. Jeg havde stadig medvind så der var rigtig fin fart i cyklen, selvom jeg syntes mine ben stadig var noget pressede efter styrketræningen i weekenden.
Da jeg kørte igennem Grønholt ud mod Sørup kom jeg pludselig forbi en mand der stod og fumlede lidt med en le. Jeg overvejede om jeg skulle stoppe op og tage et billede, men valgte at fortsætte. Havde ellers været et fedt billede.Ved Sørup havde de været så flinke at ligge ny asfalt - altså den slags hvor de så efterfølgende ligger en masse grus ud som det så er meningen skal presses ned i asfalten. Det er virkelig noget lort at køre på, specielt de steder hvor der bliver samlet en lille bunke. Slotsbakken blev taget stående, og jeg fik presset pulsen godt op.
Næste udfordring var Jonstrup bakken, som dog ikke var så slem som frygtet, da jeg havde en god medvind. Jeg kunne derfor blive siddende og køre preskørsel ved lige omkring 350 watt vejen op. Langs Esrum sø, og så var jeg ellers på vej op af Frederiksværksvejbakken. Trods alt noget tid siden jeg har kørt den, og den skuffede heller ikke denne gang. Det er en lidt sjov størrelse, for umiddelbart virker den ikke særlig stejl, men den tager ok fat fra bunden af, hvor det ikke umiddelbart ser ud til at stige, og så hele vejen op til toppen hvor det så flader en smule ud igen.
Herfra var det på med vindvesten, og så ellers begynde turen igennem Gribskov. Når man kører den modsat er den ulidelig fordi den bare stiger hele tiden, og det hele ser ens ud, men den er ikke meget bedre den modsatte vej. Det går bare ned af bakke det meste af vejen i stedet for. Igennem Nødebo, og så ellers op til Kulsviervej. Her mødte jeg for alvor modvinden, og kroppen var efterhånden ved at være godt træt. Bedre blev det ikke da jeg kom over Overdrevsvejen og videre ad Københavnsvej, hvor jeg måtte smække en muslibar i kæften for at have bare lidt at køre med. Herfra var det ellers bare igennem Birkerød, hvor mine træthedstegn blev tydelige da jeg tabte min dunk da jeg skulle sætte den på plads - noget jeg aldrig normalt gør, så det kunne kun gå for langsomt med at komme hjem. Det var også blevet noget koldere og i øvrigt begyndt at støvregne. Igennem Lyngby Hovedgade og så ellers bare hjem til et dejligt glas kakao!
I alt blev det til en tur på 91,6 km med 31 km/t i snit, og gennemsnitlig watt på 203. Ikke helt skidt, men det var godt nok også hårdt.

"- Jeg er fandme stolt af den karriere, jeg har haft og står som meget respekteret indenfor de her rammer i cykelsporten. For mig er det lige så meget overfor mine gamle kolleger, at jeg ikke skal stå og sige, at ’det var kun de andre’. Jeg siger ikke, at jeg var en engel."
- Rolf Sørensen, fra bogen "Netop gentagelsen er det smukke"
Da jeg var på Mallorca læste jeg bogen, og den ahr nogle ret interessante historier. De kommer vidt og bredt de to gamle, og der er selvfølgelig historier man har hørt utallige gange før, men også nyere aspekter kommer også frem. Kan man se bort fra Flemming Tofts uendelig lyst til at vinkle det hele i forhold til fodboldens verden, så er det faktisk en ganske fin bog. Jeg blev dog lidt træt af at læse dem "svine" Bjarne Riis til i visse situationer.
Men i afsnittet omkring doping, kommer Rolf med ovenstående citat. Mere behøver jeg egentlig ikke, og så har han vidst også erkendt.

Træt af doping

Er du gal hvor er jeg egentlig træt af at høre om doping. Jeg synes egentlig sagen mod Armstrong er fin nok, men så er det altså hellere ikke større. Det der irriterer mig mest af alt lige for tiden er at BT angriber TV2 for ikke at være kritiske nok ift. doping i deres dækning af Tour de France.
Indtil for nylig var der kun rygter mod Armstrong og doping, og det kan man trods alt ikke tage alt for seriøst. Det er jo først seriøst nu hvor der er en række tidligere ryttere der er blevet indkaldt som vidner, og ikke haft noget valg. Skulle TV2 have reageret på Armstrongs dominans i 00'erne og anklaget ham uden at have noget som helst at bakke det op med? Jeg er egentlig rigtig glad for at TV2 ikke benytter sig af formiddagspressens metoder hvor alt og alle bliver anklaget for ting de ikke har gjort, for næste dag at blive gjort til helte. TV2 har dækket cykelsporten rigtig fint, og har haft dopingspørgsmålet oppe og vende flere gange når det har været relevant. Ifbm. Schleck havde de en ekspert inde der fortalte om stoffet, hvad det bruges til etc, og der blev også snakket om hele mentaliteten om hvorfor man doper.
Igen bliver gud og hver mand cykelekspert. Rolf skal indrømme sit dopingbrug, Riis skal erkende at han kender Fuentes, hele UCI skal fyres, faktisk skal hele cykelsporten lukkes, og bygges op igen. Man fokuserer på et problem der egentlig kun eksisterer i offentligheden fordi UCI og anti-doping organisationerne er så opmærksomme på cykelsporten. Jeg tror ikke det er mange sportsgrene der tester så meget som cykelsporten, og når man tænker på at rytterne samtidig skal fortælle hvor de er hele tiden, så er der godt nok fokus på det område. Lur mig om der ikke er en række sportsgrene der har det lige så slemt, men hvor det aldrig bliver opdaget fordi der næsten ikke er nogen kontrol.
Jeg synes det er fantastisk at man fokuserer på doping, jeg hader bare at det skal foregå så offentligt som det gør lige nu.

Tanker for 2013
På en eller anden måde synes jeg denne tid af året er blandt de fedeste. Det er her hvor man sidder med de store tanker om hvad man skal næste år. Jeg har en relativ stor liste af ting jeg har haft oppe og vende, og en masse af dem er også allerede pillet ud igen. Men fælles for dem alle er at de er blevet tænkt. Nogle af tankerne har været:
- Ironman/Challenge
- Kortere tri's
- La Marmotte
- Haut Var løbet
- Licens
- Chrono Cup
- Træningslejre sydpå
Resten af sæsonen for mit vedkommende kommer til at være knap så struktureret til at starte med. Mens vejret stadig er nogenlunde til at træne i vil fokus være på at køre nogle lyst-betonede ture. Måske vil der senerehen komme nogle intervaller med i det, men til at starte med vil det være nogle ture med god længde og tons. Styrketræningen vil som tidligere nævnt blive faset ind, om end det ikke kommer til at fylde så meget som tidligere sæsoner.
Jeg har 2 deciderede træningsmål for næste år:
- Enkeltstart/tempo
- Angreb
Nu hvor jeg har investeret i en TT cykel skal den også komme til sin ret. Det er en disciplin jeg føler er voldsomt inspirerende og det tiltaler mig virkelig. Derfor vil jeg sjovt nok også forsøge at blive bedre til at køre på den. I første omgang bliver det med at finde en optimal position på cyklen og ikke mindst vænne mig til denne, dernæst sørge for at køre nogle træningspas der er tilrettelagt tempo-arbejde. Det betyder bl.a. FTP intervaller, SS intervaller og VO2max intervaller.
Angreb skal forstås på den måde at jeg har nemt ved at rykke mig fri fra et felt, men mangler den efterfølgende styrke til at holde mig væk. Det er faktisk lidt i forlængelse af TT træningen, men måske med lidt mere fokus på VO2max arbejde.
Derudover prøver jeg endnu engang med et forsigtigt vægttab. Jeg vil ikke være super fanatisk omkring det, eller have noget konkret mål. Jeg ville ønske jeg kunne komme ned på 73 kg, men jeg tager det lidt som det kommer. Det er igen en af fordelene ved at man nu går ind i en periode hvor der ikke skal køres så mange løb. Man behøver ikke nødvendigvis indtage så mange kulhydrater som ellers. Men igen, jeg ser det lidt an, for vægttabet skal ikke komme på bekostning af kvalitetstræning. Jeg har stadig en mission om at træne hele vinteren igennem. De dage hvor det er muligt at gøre det på landevejen skal det gøres, og ellers på hjemmetræneren.
En af mine store tanker for næste år er at tage et smut til Nice i starten af marts på træningslejr, og samtidig få mulighed for at se lidt Paris-Nice. Der er lækre træningsmuligheder i området med masser af bjerge, og er man udstyret med en bil kan man komme relativt langt omkring. Det er også noget der kan gøres relativt billigt, da flybilletter til området ikke koster alverden, og jeg har kendskab til et par lejligheder i området der kan lejes.
Det helt store alt-overskyggende fokus for næste sæson er dog generelt bare at klare det godt i licensrækkerne. Jeg vil rykke op i C-klassen, og kan jeg træne lige så fokuseret henover vinteren som jeg gjorde i denne sæson, så burde det være muligt. Jeg vil være en af dem der animerer løbene og forhåbentlig vil det også bære frugt.

Ha, haaa, det kloster besøgte vi også. Jeg kiggede også lidt, da jeg så, at der hang gamle cykeltrøjer. Min respekt for de katolske munke steg. Porto Colomb var også værd at besøge, så vidt jeg husker ...
EDIT: Og her er beviset på, at jeg var der

Tour of Mallorca

Jeg kom hjem fra Mallorca natten til tirsdag efter en fantastisk tur. I grove træk var vejret fantastisk med solskin og 25-30 grader, og kun 2 dage med lidt overskyet vejr. Derfor fik jeg cyklet 2 ture, dyppet mig selv i poolen op til flere gange, og spillet lidt tennis. Cyklingen var dog lidt presset da jeg skulle samle cyklen, og pludselig kammede skruen over i frempinden. Jeg havde ikke ligefrem lyst til at køre med kun 3 skruer på frontpladen, så jeg måtte et smut ud og investere i en ny frempind. Ikke lige hvad jeg havde håbet på, men sådan er det. Frempinden må dog et smut tilbage til leverandøren i håbet om at han vil bytte den - der blev i hvert fald brugt momentnøgle sat til 5 nm, og da den står til at kunne tage 6 nm, er det svært at se hvordan jeg skulle have gjort det anderledes.
Men jeg kom på cyklen, og min første tur blev til en debut i de Mallorkanske bjerge. Min kæreste og jeg pakkede bilen og kørte til Soller hvor jeg efter en kort opvarmning begyndte opkørslen til Puig Major. Vejret var mildest talt genialt, med omkring 27 grader, høj solskin og en skyfri himmel. Nærmest allerede fra starten af sprang sveden fra mit hoved, og benene blev mødt med modstanden fra stigningen. Jeg fandt ind i en rytme jeg følte jeg kunne holde, og vejrtrækningen blev med det samme koncentreret. I bunden var stigningen fra allerede oppe i nærheden 6-7%, så den satte sig relativt hurtigt i mine sløve ben.
Hvad jeg ikke lige havde opdaget ved Puig Major stigningen var at den rent faktisk havde nogle plateauer hvor den lige fladede lidt ud. Det gav noget tiltrængt hvile til benene, og en mulighed for at køre kadance lidt op. Jeg fik hurtigt fat på en rytter foran mig, og kom relativt hurtigt forbi. Det var en ganske fin fornemmelse at kunne gøre det, og det var lækkert at have noget at køre efter. Kort tid efter jeg havde passeret ham, blev jeg mødt af en Omega-Pharma Quickstep rytter der var på vej ned. Meget cool at se en prof rytter træne i samme område som en selv.
Lidt længere oppe fik jeg igen øje på 2 ryttere der lå foran mig. Den ene lidt foran den anden, så her gik den næste jagt ind. Jeg valgte dog ikke at køre mig selv helt ud, men stadig holde mig til en rytme hvor jeg følte at jeg ikke ville eksplodere da jeg trods alt også lige havde en opkørsel mere i vente. Et par km fra toppen fik jeg hentet den bagerste rytter som viste sig at være en kvinde, og jeg fortsatte videre op tilk den næste. Her begyndte jeg nok at træde lidt ekstra i pedalerne, og da jeg hentede den næste kunne jeg læse på hans bukser at han var sponsoreret af en dansk bilforhandler. Da jeg passerede ham fik jeg således lige sagt "God tur" og han kvitterede igen med at sige at der kun var et par km til toppen. Jeg fik kørt fra ham, mens han nok ventede på sin kone/kæreste, men kom dog forbi mig da jeg nærmede mig tunellen på toppen. Det er så fordelen ved at kende stigningen
Jeg kørte igennem tunellen og ringede så til min kæreste som holdt lidt længere nede. En fantastisk lille nedkørsel til et område hvor der lå en kilde. Opkørslen af Puig Major var på 14 km med små 6% og tog mig 52 minutter og 45 sekunder.

Nedkørslen herfra var virkelig lækker. Store sving og mulighed for at få god fart i cyklen. Inden nedkørslen til Sa Calobra var der lige en kort opkørsel på et par km, og så gik det ellers nedad i godt og vel 10 km. Der var virkelig fart på, og en række kringlede sving. Jeg fik hurtigt hentet et par biler der lå foran mig, på et tidspunkt valgte den ene af dem at bremse lidt uventet op, og jeg var ved at ryge op i bagruden på en Fiat Panda. Ikke den måde man ville ende det hele på.
Nede i bunden fik jeg vendt om, og så var det ellers bare opad. Til dem som ikke kender Sa Calobra, så er det en lille havneby der ligger på bagsiden af bjergene. Med andre ord er hele opkørslen en gryde, da der ikke er super meget vind, men til gengæld meget varmt. Jeg skulle lige bruge lidt tid på at vænne benene til at køre igen efter nedkørslen hvor jeg mere eller mindre ikke havde haft dem i omdrejninger. Der gik dog igen ikke længe før sveden sprang fra hele kroppen, og jeg havde det virkelig varmt.
Sa Calobra stigningen var noget anderledes end Puig Major, da den først og fremmest har nogle højere procenter(op omkring de 13%) og ikke har nogle deciderede flade stykker. Ligeledes bider den virkelig med de mange sving, så man ikke bare kan holde et press i pedalerne og kværne den op. Det passede mig egentlig ganske fint, og det faktum at jeg hele tiden kunne variere med en siddende og stående stilling var genialt. Benene kom dog aldrig helt igang, og det var tydeligt at se på mine watt tal.

Undervejs på stigningen havde jeg hele tiden nogle delmål. Det var hele tiden "Op til dét stykke" så jeg havde noget at køre efter. Nogle gange var det lidt demotiverende at kigge op og kunne se at der alligevel var en vej et pænt stykke længere oppe, men motivationen var heldigvis stor når man så nåede derop. Da jeg nærmede mig rastepladsen kunne jeg igen se min kæreste så jeg kunne se enden på det hele.

Jeg stoppede derfor ca. 1 km fra toppen efter 9 km's hård bjergkørsel, og satte mig i baggagerummet af bilen med en cola og en kold vand som jeg straks placerede på nakken. Helt vidunderligt.

I alt blev det til en tur på små 51 km, og min Garmin sagde 1700 højdemetre. Jeg regnede den dog efter på Bikelog.dk og der siger den altså lige omkring de 2000.

Når det så er sagt, så er den absolut bedste træning stadigvæk at få km på en rigtig cykel. I stedet for at sidde på en spinningcykel er det betydeligt bedre at køre nogle VO2max intervaller på en hjemmetræner, og igen supplere med nogle ture på landevejen. Og hvorfor så det? Fordi tid på din egen cykel er bedre brugt end tid på en cykel hvor positionen aldrig er spot-on.
Igen, når ovenstående så er sagt, så er der stadig en række fordele ved spinning som der ikke findes ved en hjemmetræner. F.eks. det at mange har svært ved at holde motivationen på en hjemmetræner, hvor spinning giver noget variation, og noget socialt. Rent mentalt passer hjemmetræneren bedre til mig end spinning. Når jeg sidder på min hjemmetræner bliver jeg ikke forstyrret af andet end den video jeg evt. har sat på, og så den smerte der er i kroppen. Jeg "elsker" det at min krop giver mig en masse signaler om hvordan jeg egentlig har det. Det kan jeg bruge senere når jeg kører et løb og kommer i samme situation. Hvis jeg kom i et spinning lokale tror jeg at jeg ville have alt for travlt med at holde styr på de andre, og sikre mig at jeg kom "først" og med overbevisning.
Igen, spinning er genialt, og det giver en masse mennesker mulighed for at få noget fantastisk konditionstræning. Jeg foretrækker dog en 85 km cykeltur i -5 graders frost, og mine 60 minutters hjemmetrænersessions i køkkenet

CKK løbet.
Idag der kørte jeg CKK løbet i Tikøb, en gammel klassiker som jeg har set frem til. Optakten var dog ikke optimal da jeg var til en halvvåd middag i aftes (man skal vel leve) og også fik mig en dårlig nats søvn der mundede ud i en gang hold i nakken.
Vi skulle køre 105 km og starten gik dejlig sent, 1152. De første omgange var præget af de sædvanlige ryk og anarki. Jeg ville holde mig i skindet og være konservativ fordi ruten er så hård som den er. Enten går det op, ellers går det ned og det suger kræfterne ud af en. Jeg kom dog selv med i nogle fremstød men alle blev hentet ind, og den sidste gang var lovende, otte mand og vi arbejdede godt sammen men da vi så blev hentet ind kørte et par stykker kontra og vupti, må jeg præsentere dagens udbrud.
Her døde løbet, vi var måske 4 der tog føringer og når vi ikke gjorde gik det i stå, hver gang jeg pønsede på noget havde jeg en FBL rytter i nakken ( de havde to ude foran), han vågede over mig som en ørn. Udbruddet kom måske afsted på tredje eller fjerde omgang og efterfølgende var feltet helt dødt. Det var meget frustrerende, man er bare statist i et spil der er præget af tilfældigheder og lige meget hvad kan man ikke hente folk ude foran igen medmindre flertallet kører med rundt, og det var ikke tilfældet idag.
Langsomt faldt folk fra udbruddet af og vi hentede dem til min egen store overraskelse, men de kan jo have kørt cykelløb ude foran, modsat os i feltet. på 8´ende omgang og på ud på 9´ende blev der ringet med klokken!? Vi manglede ellers to omgange, men det havde vi selv styr på. Heldigvis, dog så spurtede jeg da vi kørte ud på sidste, bare for at være sikker....
Omkring 5 km fra mål er der begyndt at ske noget med folk, det går stærkere, folk er fokuserede. Vi rammer et skarpt venstresving efterfulgt af en lille bakke, jeg kører ind som nr.2 på bakken og pludselig rykker den forreste og jeg går med. Men vinden får fat i mit forhjul da jeg skal hive i styret og det er som det letter en smule og jeg styrter ned på min venstre side og rammer asfalten ret hårdt. Jeg dækker mit hoved mens jeg ligger på jorden men heldigvis undviger folk. Jeg rejser mig op, sætter kæden på igen og hopper op og kører videre mens jeg tager en status, min skulder gør ondt, min røv gør ondt, mit knæ bløder af ht og mit skinneben ser ikke for godt ud! Pis og lort... Jeg prøver at få kontakt igen men har tabt rimelig meget tid på mit stunt og når ikke op og kommer hjem på en sidsteplads knap et minut efter min gruppe og hele 8 minutter efter vinderen.

Da jeg nåede i mål fik jeg hilst på samaritten der lappede mig sammen og herefter var det bare hjem og slappe af. Min cykel er heldigvis sluppet uden de store skrammer, være er det dog med tøjet men det kan godt bruges til de sidste to løb næste weekend.
Det var nok een af de dage man bare skulle have blevet hjemme....