Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,938
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    308

Reputation Activity

  1. Like
    Henrik S. reacted to Bjergtrold in Motion i balance™   
    :1356:
  2. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Park Run Amager Strandpark
    Tog for en gangs skyld en omgang Park Run i morges, men i stedet for Fælledparken nappede jeg udgaven ude på Amager Strandpark (i bragende solskin og høj blå himmel - det bliver ikke meget bedre). Jeg regnede ikke med, at det var optimalt at løbe i Fælledparken 2. maj af gode grunde ...
    Den landede på 20:37 uden at få specielt meget sved på panden. Det vil sige mindst lige så hurtigt som i løbet af vinteren. Så sku' fanden da bruge tid på intervaller, når det går lige så hurtigt ved bare at løbe, som vinden blæser.
  3. Like
    Henrik S. reacted to Eventyren in En udholdenhedsatlet tanker   
  4. Like
    Henrik S. reacted to Eventyren in En udholdenhedsatlet tanker   
  5. Like
    Henrik S. reacted to Eventyren in En udholdenhedsatlet tanker   
  6. Like
    Henrik S. reacted to Eventyren in En udholdenhedsatlet tanker   
  7. Like
    Henrik S. reacted to Eventyren in En udholdenhedsatlet tanker   
    Overordnet set var Kina turen en kæmpe oplevelser, der kun har givet mere blod på tanden. Jeg har fået rigtig meget med hjem, jeg kan bruge i fremtiden, både sportigt men også bare indsigt i verden uden for Europa. Jeg har været presset i bud af en kombi af ulidelig varme kombineret med et ekstrem terræn der kun kunne to ting at være stejlt eller meget stejlt. Næste gange jeg møder Geels bakke, skal jeg huske at kigge efter skiltet på toppen, for ellers ser jeg ikke den...
    Jeg har en masse ting der skal ordens, så den lange løbsberetning lade vente på sig. Indtil da kan i læse denne beretning fra mine nye hollandske venner. https://www.facebook.com/notes/837157319707235/. Det er ikke helt samme historie, men der er en del fælles træk.
    De første men ikke bedste billeder, flere kommer løbende, når jeg får adgang til dem.

    Ps. vi blev ramt af et par cut off, dvs. vi kørte ikke fuld rute, men fik en del straf tid i stedet
    '
    Sidst skal der lyde en tak til Maxim, fra at have støttet med massere af energi, hvilket gjorde løbet meget lettere at gennemfører. Deres 100ml geler kan i den grad anbefales.
  8. Like
    Henrik S. got a reaction from Devious Builder in Langt pokker i MOL   
    Husk nu:

  9. Like
    Henrik S. reacted to Arcus in Den kedelige gamle mands ultra løbe log.   
    13. april - 19. April
    Mandag:
    16.80 km let løb1t36m36s5.45 min/kmHHR%:62.5SKøn tur med løbemakker Ole, i Hjørring. Havde aldrig løbet ruten før, men den var ret sjov, og relativt flad. Der var en god vind i dag, men solen var fremme så det var skønt. Benene var gode i dag, og Lørdagens 42 kilometer kunne ikke mærkes synderligt. Tirsdag:5.01 km23m18s4.39 min/kmHRR%:76.5Lagde ud i den lidt lavere ende af mellem løb, med 5.12 min/km og sluttede af med 4.20 min/km. De sidste 2 km var dog med en hjælpsom vind, der dog trak lidt tempo ud de første 1.5 km. Jeg kan godt mærke at jeg ikke er vant til at løbe hurtigt, og mangler lidt teknik. Nu var det heller ikke en tur i den super hurtige ende. Det må der blive tid til på et andet tidspunkt.Afsluttede med 2 km afjog. Onsdag: Pause Torsdag:24.12 km let løb2t22m22sHHR%:61Fin tur i dag, selvom det blæste en hel del. Der var ikke vild meget krudt i benene i dag, så det blev diesel motoren der blev sat til. Pulsen er lav, men det er tempoet så også. Løb med min ulta vest og flasker fyldte for at træne med den. Efter at den er blevet efter spændt sidder den virkeligt godt.Jeg håber jeg har lidt frisker ben i weekenden, men det er da positivt at langtursformen er rimelig, og jeg kan holde en lav puls selv i blæsevejr. Fredag:Pause Lørdag: 60 km Ultra løb5t56m49s5.57 min/kmHHR%:65.5Dagens tur gik til Tårs Hallen, hvor der var arrangeret løbe event. Fra 9 til 15 kunne man løbe en rundte der var lidt over 5 kilometer. Planen var på forhån at løbe 60 kilometer, og gerne under de 6 timer der var til rådighed. Ruten var en anden rute, en sidst jeg løb med Tårs løberne. Der var nogle flere kilometer grusvej, der var præget af vinteren, med huller, løse sten, men okay fast, så ikke den store udfordring ellers. Ruten havde nogle gode stigninger, der gav lidt høj puls, men fik ret godt styr på de,. Der var et enkelt nedløb på grusvej, jeg ikke blev helt gode venner med, og det har resulteret i en mindre vabel på min langetå. Så vidt jeg kan vurdere den eneste vable jeg har fået, og ikke noget der generede under vejs. Det er dog muligt der kan komme en blå negle senere, da det kan tage lidt tid før det viser sig. Jeg fulgte med gruppen den først rundte for at lære den at kende, men da de brugte rimeligt meget tid i depotet, valgte jeg at følge min egen plan. Jeg fik dog nogle rimeligt lange stop, da det var gør det selv depot i hallen. Så skulle bla. blande ekstra 32Gi Endure drik undervejs. Et enkelt toilet besøg var også påkrævet. Valgte undervejs at løbe med en 0.5 liters flaske med vand eller energi drik, så jeg kunne fylde energi på løbende. Det fungerede faktisk rigtigt godt, og hjalp på tiden i depotet. Generelt havde jeg nemt ved at holde pulsen og pacen, og valgte helt bevidst at skrue op for farten efter de 44 kilometer, for at komme under de 6 timer. Jeg var ret sikker på at jeg kunne holde tiden og distancen ud, og benene føltes gode, også selvom jeg havde løbet 24 kilometer i Torsdags. Gennemsnits pulsen ligger godt under de 68%HHR, og jeg er rigtigt godt tilfreds med hvor godt min krop har responderet på den øgede mængte træning. Vil da også lige tilføje at vejret var næsten perfekt. Høj sol, og ikke alt for varmt. Der var dog en jævn vind noget af vejen, men slet ikke noget sammenlignet med de foregående dage. Søndag:Pause. Ugen bød på sammenlagt 109 kilometer, og en fin test af ultra formen.
  10. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    WTF?! Crazy woman ...
  11. Like
    Henrik S. reacted to Svedbaronen in Vejen mod en sub 7:30-tid i La Marmotte 2017 + Birkebeinerrennet   
    Mallorca + efterfølgende træning i uge 16
    Der er gået en del tid siden sidste opdatering, men der har også været fuld fart på, siden at jeg kom hjem fra Mallorca – både på arbejds- samt træningsfronten, men nu er det vist nok tid til en opdatering.


    MALLORCA
    Torsdag den 2/4 – afrejse + lille tur
    Vi kom tidligt afsted til lufthavnen, hvor vi skulle flyve kl 06.05. Jeg fik ikke megen søvn i løbet af natten, så flyveturen blev anvendt på at udregne søvnregnskabet en smule. Ved ankomst fik vi hentet cykelkufferter, bagage og en større bil. På vej mod Port de Sollér blev der provianteret, så der var mad i køleskabet de til næste par dage. Vi kunne alligevel ikke få huset før kl 14, så vi havde lidt timer at slå ihjel. Vi gik ned i Port de Sollér og nyd en kop kaffe i solens tiltrængte skær. Dejligt.
    Herefter fik vi huset. Og hvilket hus. 120 meter over havets overflade. Stort og hyggeligt gårareal med blomster, træer, pool og en masse små siddesteder. Dertil var området helt musestille, kunde afbrudt af naboens geder der rendte rundt og passede sig selv. Huset i sig selv, mindede meget om sådan et italiensk landhus med 3 soveværelse, to små stuer samt et stort køkken. Fantastisk miljø. Da vi ankom fik vi en kop kaffe og slappede en smule af i solen hvorefter vi begyndte at pakke ud + samle cykler. Herefter drog vi afsted på en mindre tur, for at løsne benene en smule op og køre en enkelt stigning; Col de Sollér – en stigning der minder meget om en form for Alpe d’Huez – blot i miniformat.
    Egentlig ville jeg tage den med ro, men fanden tog lidt tag i mig, og kunne ikke lade være med at lukke op for gassen. Og det var en fed fornemmelse, for formen spiller. Ved en sammenligning af data, så kan jeg se, at jeg sidste år kørte stigningen med en gennemsnitsfart på ca. 13 km/t, hvor jeg i år lå på ca. 19 km/t – altså 46 % hurtigere. FEDT!!!

    Dagens data:
    Total tid på tur: 1:34
    Effektiv køretid: 1:11
    Distance: 27,6 km
    Gennemsnitsfart: 23,3 km/t
    Højdemetre: 599
    Gennemsnitspuls: 132
    Max-puls: 175
    Kalorier: 654
    Fredag den 3/4 – medium-lang tur
    Vi lavede en rigtig fin morgenmad og spiste udenfor i solen. Kunne kl 10 acceptere, at dette kunne foregå i badeshort og intet andet. Fedt. Herefter en times afslapning og derefter i gang med at klargøre cyklerne.
    Vi mødtes derefter med et par gode venner, som lige har købt en lejlighed ned i Port de Sollér, og som i øvrigt kender området fantastisk. Begge har kørt La Marmotte, og den ene i 6:40. Derfor havde jeg også lidt af en målsætning, at forsøge at sidde med på stigningerne for at tjekke formen af. Og dette kunne lade sig gøre, på hver af de tre stigninger stigninger vi kørte den dag – faktisk tog jeg leaded på stigning nummer to, hvor jeg kørte mig helt ud.

    Dagens data:
    Total tid på tur: 3:57
    Effektiv køretid: 2:57
    Distance: 77 km
    Gennemsnitsfart: 25,3 km/t
    Højdemetre: 1.607
    Gennemsnitspuls: 137
    Max-puls: 174
    Kalorier: 1.750
    Lørdag den 4/4 – restitutionstur
    Benene var nu allerede ved at være lidt ”stegte” men havde bjergkørsel skulle kroppen lige vendes til, og dertil havde jeg åbnet op for blusset de seneste to dage – ikke at forglemme at tre yderligere venner ville ankomme senere på dagen hvorfor den næste dag, ville blive hård. Egentlig ville jeg gerne køre en meget flad tur, men Col de Sollér er bare så mega bakket, og jeg måtte acceptere, at jeg ikke kunne undgå at ramme lidt stigninger.
    Dagens data:
    Total tid på tur: 0:53
    Effektiv køretid: 0:53
    Distance: 19,2 km
    Gennemsnitsfart: 21,8 km/t
    Højdemetre: 416
    Gennemsnitspuls: 127
    Max-puls: 150
    Kalorier: 472
    Søndag den 5/4 – medium-lang tur
    I dag var vi fuldt team. 8 mand. FEDT! Vi kørte en tur med Deia, Valdemossa, Puigpunyent, Esporles og så tilbage igen. Mine ben var stadig ramte, så jeg valgte ikke at sidde med på noget andet end den første stigning. Jeg kunne simpelthen ikke få min puls arbejdet højt op lige meget hvor meget jeg pressede mig, så dette gjorde ligesom udslaget for min beslutning. Grundlæggende en fin tanke vil jeg tro.
    Dagens data:
    Total tid på tur: 5:21 – langt frokostophold
    Effektiv køretid: 3:51
    Distance: 94,2 km
    Gennemsnitsfart: 24,4 km/t
    Højdemetre: 1.817
    Gennemsnitspuls: 131
    Max-puls: 168
    Kalorier: 2.001
    Mandag den 6/4 – medium-lang tur
    De seks gutter, som var samlet i huset som jeg også boede i, havde lidt en tanke om, at vi bare ville køre en lille bjergtur, hvorefter vi skulle ligge ved poolen resten af dagen og konsumere sol og vin. Vi skulle bare lige bestige Puig Major, ned ad Sa Calobra, og så tilbage igen. Som vi erindrede det, så var det en tur på i alt 40 km. Men vi tog helt fejl – afstandende var på ingen måde, som vi huskede. Men en fed tur var det i den grad. Ned- og opkørslen på Sa Calobra er i mine øjne noget af det flotteste man kan køre i Europa.
    Op ad Puig Major, måtte jeg de sidste 3 km se mig sat af min fætter, der om lørdagen var kommet til Mallorca med friske ben. Op ad Sa Calobra vendte situationen sig, og jeg fik vendt kampen til min fordel. Jeg døjede dog stadig med evnen til at arbejde pulsen op – et signal om, at kroppen kørte på pumperne – men det er vel også meningen med sådan en ”træningslejr”.

    Dagens data:
    Total tid på tur: 4:24
    Effektiv køretid: 3:12
    Distance: 71,5 km
    Gennemsnitsfart: 22,3 km/t
    Højdemetre: 2.246
    Gennemsnitspuls: 142
    Max-puls: 166
    Kalorier: 2.119
    Tirsdag den 7/4 – fridag
    Vi var alle 6 pænt færdige, så vi valgte at tage en fridag. Tiden blev brugt på en tur til Palma og ren afslapning. Helt fint.
    Onsdag den 8/4 – medium-lang tur
    Den sidste tur for to af gutterne, inden de skulle hjem om aftenen. Og her sad jeg helt med på alle stigninger og tog slutteligt lead på den sidste af dagens tre stigninger. Min fætter blev dertil også sat, (vi kørte sammen med de to herrer der har købt bolig i Port de Sollér) så jeg var helt tilfreds. Min fætter er i super form, så det var en god konstatering. Ikke at slå ham som sådan, men at jeg kunne holde det høje niveau i så mange dage. Dertil kunne jeg arbejde pulsen tilbage op over de 170, hvilket var en fin indikation på at jeg nu var lidt mere restitueret.
    Dagens data:
    Total tid på tur: 4:18
    Effektiv køretid: 3:06
    Distance: 78,4 km
    Gennemsnitsfart: 25,2 km/t
    Højdemetre: 1.706
    Gennemsnitspuls: 137
    Max-puls: 173
    Kalorier: 1.816
    Torsdag den 9/4 – lang tur
    Vi traf beslutningen aftenen forinden, at vi i dag ville køre en lang tur, hvor vi på vej ”ud” skulle køre i relativt roligt tempo, og så på vej hjem, skulle give den lidt mere gas. Vi kørte den mest fantastiske tur ad kystvejen fra Port de Sollér og til Port d’Andraxt ad samme vej. Vi spiste en god frokost ved ankomst til Port d’Andraxt og vendte derefter næsen hjemad hvor vi gjorde os et enkelt kaffestop i Banyalbufar. Fantastisk flot sted.
    Dagens data:
    Total tid på tur: 7:54
    Effektiv køretid: 5:21
    Distance: 137 km
    Gennemsnitsfart: 25,5 km/t
    Højdemetre: 2.820
    Gennemsnitspuls: 130
    Max-puls: 170
    Kalorier: 2.877
    Fredag den 10/4 – fridag
    Pænt flade ben, så vi holdte en fridag og anvendte tiden på at købe lidt grej. Jeg fik købt de nyeste Spiuk 16 cykelsko + en Castelli-cykeltrøje.
    Lørdag den 11/4 – medium-lang tur
    Vi var nu tre mand tilbage i huset, og vi teamede op med en af de andre fra den anden bolig. Dette ville blive vores sidste tur under vores ophold. Vi kørte tre fine stigninger, og jeg sad med på alt + plus kørte lidt ekstra km for at få det sidste med. På den allersidste stigning hvor jeg sad alene, gik jeg mere eller mindre helt kold og måtte sænke tempoet en hel del under det sidste stykke – igen en fin indikation på, at kroppen var ved at være udkørt og at turene på Mallorca var blevet kørt mere eller mindre helt rigtigt.
    Dagens data:
    Total tid på tur: 3:54
    Effektiv køretid: 3:00
    Distance: 77,2 km
    Gennemsnitsfart: 25,7 km/t
    Højdemetre: 1.570
    Gennemsnitspuls: 140
    Max-puls: 173
    Kalorier: 1.813
    ALT I ALT - MALLORCA
    Total tid brugt på ture, inkl. stop: 32:15
    Effektiv køretid: 23:06
    Distance: 582 km
    Højdemetre: 12.781
    Kalorier: 13.502
    Måske en anelse kortere distance og mindre tid i sadlen end planlagt, men turen i sig selv, vil jeg mene at have været yderst givtig. Har virkelig nydt det, og haft det fantastisk sjovt. Jeg har kunne sidde med på de skrappe stigninger, når målsætningen har været det, og jeg har endda taget leads når jeg har kørt med en person, der har gennemført La Marmotte på 6:40. Jeg husker ikke, at jeg på noget tidspunkt er blevet overhalet på turen af andre ryttere – og der bor fandme mange i området i og omkring Port de Sollér.
    TRÆNING – UGE 16
    Efter hjemkomst fra Mallorca, hed det træningsfri både søndag og mandag.
    Tirsdag den 14/4 – cykling
    Programmet sagde 1,5 times træning på landevejen med fokus på antrit. Dog har arbejde været voldsomt, hvorfor jeg valgte 45 min træning på spinningscyklen. Der blev kørt 2 serier af 5 antrit af 5 sekunders varighed i mellemstor gearing. Pause på 55 sek mellem hvert antrit og sætpause af 5 min.
    Effektiv køretid: 0:45
    Gennemsnitspuls: 142
    Max-puls: 165
    Kalorier: 537

    Onsdag den 15/4 – core træning
    Stille og roligt træningspas hvor jeg fik kørt 30 min core + let styrketræning.
    Fredag den 17/4 – cykling
    Programmet sagde egentlig 2 timers cykling med kort FTP-intervaller planlagt til om torsdagen. Men igen var dagen præget af megen arbejde, så i stedet stod jeg op fredag morgen kl 05.20, og kl 06.00 sad jeg på spinningscyklen.
    Intervallerne hed 3*5 min af 90-100% med 2 min pause mellem intervallerne. Jeg vidste, at det ville blive hårdt – specielt kl 06.00. Men det gik over al forventning, og endte med at køre mellem 260-300 watt i sættene – altså faktisk højere end min FTP-grænse. Igen, en fin indikation på, at formen er der!
    Effektiv køretid: 0:50
    Gennemsnitspuls: 147
    Max-puls: 175
    Kalorier: 622
    Lørdag den 18/4 – cykling
    Egentlig skulle jeg køre mit første licenskøb i Næstved om søndagen, men da jeg skulle til påskefrokost og Tisvilde, og hverken kunne eller ville undgå dette, valgte jeg at lægge programmet om, og i stedet køre derop og hjem igen, på geden.

    Lørdag blev til en god tur derop med vinden lige direkte ind i skærmen.
    Total tid på tur: 2:26
    Effektiv køretid: 2:02
    Distance: 59,2 km – vi kørte vist i alt 65 km
    Gennemsnitsfart: 29,1 km/t – en hæderlig fart vinden taget i betragtning
    Højdemetre: 409
    Gennemsnitspuls: 138
    Max-puls: 155
    Kalorier: 1.144
    Søndag den 19/4 – cykling
    Hjemtur fra Tisvilde og med tømmermænd. Kørte hjem via Helsingør, og hvilken tur. Mega fart i stængerne. De første 70 km gik med en gennemsnitsfart på 35,3 km og på mange flade stykker var farten oppe og ligge på +45 km/t. Hverken folk på tri-cykler eller andre ryttere på vejene kunne sidde med. Fuld ild! Fed form – og så med tømmermænd.
    Total tid på tur: 2:43
    Effektiv køretid: 2:22
    Distance: 80,7 km – vi kørte vist i alt 85 km
    Gennemsnitsfart: 34,1 km/t – inkl. opvarmning i bykørsel fra Hellerup til Vesterbro
    Højdemetre: 295
    Gennemsnitspuls: 143
    Max-puls: 171
    Kalorier: 1.441



  12. Like
    Henrik S. reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Tak søde og ja meget vi skal vende
    På sin vis kan jeg også godt føle mig sej i jagten på mit drømmemål. Jeg arrangerede turen herned, fik skaffet mig en cykel og har alene racet rundt i terrænet, fundet vej og har overvundet mig selv mange gange på stejle nedkørsler, beholdt roen og det også når bilerne susede forbi på de lange lige stræk, eller i små fine sving. Udsigterne på den sidste del af ruten var om muligt mere betagende end den første del med udsyn til sneklædte alper, dybe slugter og lige nu helt baby grønne nyudsprungne bøgetræer, der gør det til et forunderligt og magisk landskab. Jeg føler mig tættere på målet og alligevel også længere væk. Eller i hvert fald når jeg ser på de nådesløse GPS data. Der er stadig meget at optimere og det gode er, at jeg hverken onsdag, eller i dag, har haft følt mig fysiskt svært mærket af turene. Det gik tydeligt meget bedre på den del af ruten, som jeg kendte da jeg kørte den i går. Stadig så vil det altså være problematisk, hvis jeg skal være i risiko for at falde for tidsgrænsen, fordi, at jeg bruger meget lang tid på alle discipliner. Well har besluttet mig for at fortsætte træningen men ville godt nok ønske, at jeg kunne øve mig noget mere hernede. Gør en kæmpe forskel.
    edit: turen tirsdag var nok kun på lidt under 90 km
    Træning onsdag d 15.4
    Svøm
    56 min i fin lille svømmehal i Colle du Loup
    Løb
    25 min
    Træning torsdag d 16.4
    Bike
    114 k ifølge GPS
    Vence, Tourettes, Chateneuf, Goudon, Cassouls, Greolieres, Coursegoules, Bezaudun les Alpes, Bouyon, Le Broc, Carros, Gattieres, St Jeannet og retur til Vence. I forhold til IM ruten altså minus turen fra Nice til Gattieres og minus de 2 x 6 k, hvor vi kører ind til Col de Vence og tilbage igen. Stadig et par ret flade 60 transportkilometer. Kunsten er helt klart at kunne udnytte de meget lange nedkørsler til i forholdsvist højt tempo og uden megen kraft, at få knaldet mange km af hurtigt. Dog skriver de i gruppen fra IM France, at der sidste år nærmest var en ambulance for hvert sving, så det gælder også om at have respekt for forholdene. I uvejr tror jeg, at jeg vil have svært ved at turde at køre denne rute. På turen i går kører jeg langsommere ned end ligeud, så klart noget at optimere der. Når det går stejlest opad ligger farten på omkring 10-12 k/time. Ikke det letteste race jeg har valgt men det er også bare i bjergene, at magien og drømmen ligger.
    I dag siger programmet 45 minutters svøm og 45 minutters løb.
    Ellers har jeg haft nydt de smukke franske omgivelser, dejlig Provencalsk mad og min families gode selskab. Er så småt begyndt at forberede mig på hjemrejse i morgen.
    Au revoir :hippy:
  13. Like
    Henrik S. reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    :bike: :bike: :bike: :bike:
    Træning d 13.4
    Svøm
    Meget lille plaske pas i pool -/+ våddragt. Ellers bare akklimatisering og hyggeligt møde med 2 kolleger + påhæng
    Træning d 14.4
    Bike
    Ca 85 k (rettet d 17.4)
    Fra Vence over Tourettes sur Loup, Pont du Loup, Gourdon, Cassouls, Greolieres, Coursegoules og til sidst Col de Vence. Ikke helt 2/3 af IM ruten men nok den hårdeste del med en del stigninger (som jeg godt kan lide) og så en del nedkørsler, ok men får nok ikke 100 % benefit idet jeg kører meget forsigtigt. Samlet set ufatteligt smukt, spektakulært og den totale bjergoplevelse, som jeg havde håbet men også hårdt. Havde lidt krampe i fødderne til sidst og trængte bare til at køre mere lige ud. No way, at jeg kunne se mig selv løbe et marathon lige nu, så måske jeg virkelig er i gang med at spænde buen for hårdt. Well ting at optimere og er jo hverken færdig med træning, eller trappet ned, så ikke give op endnu. Ain't over till the fat lady sings eller noget.
    Skal have kørt den sidste del af ruten men skal lige beslutte om det skal være en del af en længere tur, eller noget jeg gør ved at køre op over Col de Vence og østpå. De sidste transport km fra Nice og op i terrænet frem og tilbage må jeg tage til sommer, hvis jeg får/bibeholder modet
    Meget fungerede rigtig fint og ja som sagt helt forunderligt smukt. Lejet cykel er ikke så forskellig fra min egen Aluramme men tror nok, at mit eget Shimano Ultegra er lidt bedre kørende. Mødte mange søde cyklister ude på ruten og kan godt holde pace opad men bliver cyklet fra nedad. Dog de fleste steder god oversigt og meget få steder, hvor jeg oplevede det meget for stejlt.
    :hippy: Solhilsner fra meget træt mig
  14. Like
    Henrik S. reacted to mugge in Motion i balance™   
    Ja nu kan Oleg ikke længere skyde skylden på Riis. Sagan virkede nu langtfra til at have dagsform til at vinde løbet. Men helt fortjent sejr til Degenkolb.
  15. Like
    Henrik S. reacted to Kermit in Motion i balance™   
    FANTASTISK sejr til Degenkolb. Godt nok vinder han i en sprint, men måden han gør det på er legendarisk. Han tager selv ansvaret for at køre op til frontgruppen, og tager også teten i selvsamme gruppe. Han lukker huller og holder den samlet uden holdkammerater.

    I øvrigt, så er Tinkoff-Saxos manglende resultater åbenbart Bobby Julichs skyld ifølge Oleg.
  16. Like
    Henrik S. got a reaction from Gregers TF in Motion i balance™   
    Degnemoseløbet 2015
    Jeg hankede op i mig selv og tænkte, at jeg lige så godt kunne udnytte mit startnummer til dagens Degnemoseløb, som er et af Københavns hyggeligste af slagsen. 4 x 1750 meter rundt i Degnemosen med et par solide stigninger undervejs på hver omgang.
    Efter at jeg er kommet tilbage på sporet med at løbe langsomme ture, var det idéen at bruge som lidt tempotræning. Motivationen til det er nu engang altid bedre med et startnummer på maven. Og vejret, ja, det kunne simpelthen ikke være bedre.
    Jeg klædte om i den nærmeste FW og løb over til starten. Var der alt for tidligt, så nåede at få løbet 2 omgange som opvarmning. Nåede også at nyde solen, skifte til de lette NB-sko og i det hele taget bare nyde lørdagen ...
    Nuvel, af sted gik det, og der er naturligvis ikke noget kick i benene overhovedet. Så alt taget i betragtning er jeg meget tilfreds med at komme hjem på 30:27 for de 7 km, selv om det næppe er en præstation, der går over i historiebøgerne :)
    Det bedste af det hele er, at det foregik med stort overskud og et bredt smil til hepperne. Sidste år løb jeg samme løb på 29:48, men der var jeg nu heller ikke helt frisk, for det var kun en uge efter VM i halvmaraton.
    Alt i alt en meget opmuntrende dag
    PS: Turen er her
    PPS: Som en udløber af debatten her og på FB fik jeg købt Claus Hechmanns bog Løb Som Eliten i går. Og det er ganske rigtigt "bare" en videreførsel af Lydiards tanker. Lige nu har jeg egentlig vældig meget lyst til bare at løbe stille og roligt derudad, så det passer mig vældig fint, at jeg kan hænge den indstilling op på en fin træningsbibel
  17. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Det er vi vist mange, der må øve os i hele livet igennem. Jeg skal stadig gribe mig selv i nakken nogle gange og sige, at nu er det dét her, jeg er i gang med, og ikke hele næste uges program. Så fokusér på den forhåndenværende opgave og gør den så godt som muligt. Så tager vi næste opgave bagefter.
  18. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Degnemoseløbet 2015
    Jeg hankede op i mig selv og tænkte, at jeg lige så godt kunne udnytte mit startnummer til dagens Degnemoseløb, som er et af Københavns hyggeligste af slagsen. 4 x 1750 meter rundt i Degnemosen med et par solide stigninger undervejs på hver omgang.
    Efter at jeg er kommet tilbage på sporet med at løbe langsomme ture, var det idéen at bruge som lidt tempotræning. Motivationen til det er nu engang altid bedre med et startnummer på maven. Og vejret, ja, det kunne simpelthen ikke være bedre.
    Jeg klædte om i den nærmeste FW og løb over til starten. Var der alt for tidligt, så nåede at få løbet 2 omgange som opvarmning. Nåede også at nyde solen, skifte til de lette NB-sko og i det hele taget bare nyde lørdagen ...
    Nuvel, af sted gik det, og der er naturligvis ikke noget kick i benene overhovedet. Så alt taget i betragtning er jeg meget tilfreds med at komme hjem på 30:27 for de 7 km, selv om det næppe er en præstation, der går over i historiebøgerne :)
    Det bedste af det hele er, at det foregik med stort overskud og et bredt smil til hepperne. Sidste år løb jeg samme løb på 29:48, men der var jeg nu heller ikke helt frisk, for det var kun en uge efter VM i halvmaraton.
    Alt i alt en meget opmuntrende dag
    PS: Turen er her
    PPS: Som en udløber af debatten her og på FB fik jeg købt Claus Hechmanns bog Løb Som Eliten i går. Og det er ganske rigtigt "bare" en videreførsel af Lydiards tanker. Lige nu har jeg egentlig vældig meget lyst til bare at løbe stille og roligt derudad, så det passer mig vældig fint, at jeg kan hænge den indstilling op på en fin træningsbibel
  19. Like
    Henrik S. reacted to Eventyren in Motion i balance™   
    Nu var min kommentar også ment som at doping (EPO) var noget der kom "udefra" i 90'eren i løb, og dermed ikke har præget dansk løb i 80'eren. Der er nok en eller anden der har indtaget for meget koffein eller andet i 80'eren. Tilgengæld har epo ikke kun haft betydning i cykling og langrend, hvor pengene nu engang er størst inden for udholdenhedssport. I dopingen debatten er cykling blevet syndebukken, men hvad med atletik? Det er også rent sjovt at NFL står uden for WADA, og hvad med operacion puerto og fodboldt klubberne som Real Madrid og Barcelona som blev nævnt? Man har ligesom besluttet at doping er noget der primært findes i cykling, for i fodbold giver det jo ikke mening at dope sig, pga det taktiske og tekniske... I kan godt hører at jeg synes det er det dummeste argument der findes.
  20. Like
    Henrik S. got a reaction from N Gadegaard in Motion i balance™   
    En ekstra sløjfe ...
    Nå, men jeg tænkte, at jeg kunne jo lige så godt tage spørgsmålet videre til en autoritet, nemlig Niels Kim Hjorth, som jeg er FB-ven med. Han er tidligere topløber på dansk og internationalt niveau, og han er stadig tilknyttet atletikmiljøet. Og hans svar er inde på noget af det samme, som vi har diskuteret:
    Spørgsmål:
    Hej Niels Kim Hjorth, jeg har et spørgsmål, som du sikkert har et kvalificeret bud på: Hvorfor blev der løbet så meget hurtigere i 1970'erne og 1980'erne i forhold til i dag? Mit bedste bud er, at vi løb betydeligt længere dengang, og at løbetræningen foregik i "rigtige" løbeklubber, hvor der var en vis disciplin. I dag er bredden større, mens de traditionelle løbeklubber svinder ind. Vi har diskuteret det meget i et andet forum og kan ikke komme det nærmere. Har du som tidligere eliteløber et bud?
    Svar:
    Allerførst er der 2 ting jeg vil slå aldeles fast 1: NU er Genmassen stort set uændret i forhold til DA, og populationen er meget større. DVS muligheden for at finde de der har talent for løb er noget større nu end dengang. 2. Indstillingen hos de der vil være eliteløbere er nærmest den samme idag som dengang - de vil være de bedste - jeg synes bare ikke at de bliver hjulpet godt nok.
    Og så er der jo nok ikke nogen facitliste for et svar, men sådan frit fra hoften kunne et svar være:
    At det er OS som løbetrænere og ledere der fejler. Problemet er at vi forsøger at være fornuftige og arbejde langsigtet. Vi får ikke sat de unge tidligt nok igang med det der virkeligt betyder noget - nemlig meget lang træning. Det nytter ikke noget at de der er løbetalenter skal lære sprint og højdespring. De gider ikke og falder fra. Det skal være løbetræning i rå mængder - det skal ikke være anaerobt løb, men distancetræning i jævn fart. Og igen - i rå mængder. Det er ikke meget for en 17 årig at løbe 160 km jævnt løb/uge, men det er meget for en 17 årig at løbe 30 km AT træning. Og så skal vi i klubberne skabe miljøer hvor det bare er anerkendt at unge løber KM træning. Og igen - KM træning i rå mængder. Væk fra asfalten og ind i skoven - flokke af unge der løber 15 km - 20 km - 25 km ture. Det er ikke farligt, men svært for de unge der vælger at gøre det, fordi de måske er anderledes og udenfor. Derfor skal klubberne anerkende at flokken løber langt og samtidig tilbyde de unge noget fælles klubliv/hyggeaftener.
    Og så skal der løbes væddeløb. På bane om sommeren - 1500m , 3000m, 5000m så væddeløbsinstinktet udvikles, der skal løbes på landevej så udholdenheden styrkes og frem for alt masser af cross for at udvikle udholdenhed, styrke, balance, teknik og taktik.
    Så lad os få løbeklubber for unge hvor det er anerkendt at løbe og uden at de skal slæbes igennem atletikskoler mv.
  21. Like
    Henrik S. got a reaction from Arcus in Motion i balance™   
    En ekstra sløjfe ...
    Nå, men jeg tænkte, at jeg kunne jo lige så godt tage spørgsmålet videre til en autoritet, nemlig Niels Kim Hjorth, som jeg er FB-ven med. Han er tidligere topløber på dansk og internationalt niveau, og han er stadig tilknyttet atletikmiljøet. Og hans svar er inde på noget af det samme, som vi har diskuteret:
    Spørgsmål:
    Hej Niels Kim Hjorth, jeg har et spørgsmål, som du sikkert har et kvalificeret bud på: Hvorfor blev der løbet så meget hurtigere i 1970'erne og 1980'erne i forhold til i dag? Mit bedste bud er, at vi løb betydeligt længere dengang, og at løbetræningen foregik i "rigtige" løbeklubber, hvor der var en vis disciplin. I dag er bredden større, mens de traditionelle løbeklubber svinder ind. Vi har diskuteret det meget i et andet forum og kan ikke komme det nærmere. Har du som tidligere eliteløber et bud?
    Svar:
    Allerførst er der 2 ting jeg vil slå aldeles fast 1: NU er Genmassen stort set uændret i forhold til DA, og populationen er meget større. DVS muligheden for at finde de der har talent for løb er noget større nu end dengang. 2. Indstillingen hos de der vil være eliteløbere er nærmest den samme idag som dengang - de vil være de bedste - jeg synes bare ikke at de bliver hjulpet godt nok.
    Og så er der jo nok ikke nogen facitliste for et svar, men sådan frit fra hoften kunne et svar være:
    At det er OS som løbetrænere og ledere der fejler. Problemet er at vi forsøger at være fornuftige og arbejde langsigtet. Vi får ikke sat de unge tidligt nok igang med det der virkeligt betyder noget - nemlig meget lang træning. Det nytter ikke noget at de der er løbetalenter skal lære sprint og højdespring. De gider ikke og falder fra. Det skal være løbetræning i rå mængder - det skal ikke være anaerobt løb, men distancetræning i jævn fart. Og igen - i rå mængder. Det er ikke meget for en 17 årig at løbe 160 km jævnt løb/uge, men det er meget for en 17 årig at løbe 30 km AT træning. Og så skal vi i klubberne skabe miljøer hvor det bare er anerkendt at unge løber KM træning. Og igen - KM træning i rå mængder. Væk fra asfalten og ind i skoven - flokke af unge der løber 15 km - 20 km - 25 km ture. Det er ikke farligt, men svært for de unge der vælger at gøre det, fordi de måske er anderledes og udenfor. Derfor skal klubberne anerkende at flokken løber langt og samtidig tilbyde de unge noget fælles klubliv/hyggeaftener.
    Og så skal der løbes væddeløb. På bane om sommeren - 1500m , 3000m, 5000m så væddeløbsinstinktet udvikles, der skal løbes på landevej så udholdenheden styrkes og frem for alt masser af cross for at udvikle udholdenhed, styrke, balance, teknik og taktik.
    Så lad os få løbeklubber for unge hvor det er anerkendt at løbe og uden at de skal slæbes igennem atletikskoler mv.
  22. Like
    Henrik S. reacted to N Gadegaard in Motion i balance™   
    Jeg har været til foredrag med ham. Kort sagt, så gælder Hechmanns principper for alle, ikke kun eliten. Han mener, du har en topfart, som ikke kan ændres, derfor er der ikke grund til at træne den (ved at løbe hurtigt). Derimod kan du træne din udholdenhed (ved at løbe langsomt), og dermed den tid du kan løbe din topfart.
  23. Like
    Henrik S. reacted to Arcus in Motion i balance™   
    Heckmann, og andre har faktisk en pointe tror jeg. Allan Zakariasen skriver noget lignende i sin bog.
    Det er muligt at det med meget mængte kun gælder for Nord europæere, da de resultater jeg har set dækker denne gruppe, og viser et fald i tiderne, fra 1970 til i dag.
    Når man ser på hvordan den danske elite trænede i 70-80 og med den viden vi har i dag, burde vi kunne få meget bedre resultater. Så vidt jeg husker restituerede nogle af de danske elite løbere med en mængte på 150-200 kilometer frem for de 300-400 km de typisk løb på en uge.
  24. Like
    Henrik S. got a reaction from Arcus in Motion i balance™   
    Ja, det er vel det, der hedder "et godt spørgsmål" :)
    Det skal jeg siges, at jeg ikke har kigget grundigt på det på nettet, for hvis man graver dybt nok, skal det nok være diskuteret i diverse fora ...
    EDIT: Ifølge Claus Hechmann skal vi tilbage til at løbe langt:
    http://ekstrabladet.dk/kup/motion/ny-bog-traen-langsomt-og-loeb-hurtigere/5454814
  25. Like
    Henrik S. got a reaction from Schroinx in Motion i balance™   
    Det er et emne, der jævnligt er oppe at vende i diverse løbefora. For det er et faktum, at de hurtige i dag løber væsentligt langsommere end de hurtige gjorde i 1980'erne.
    Jeg var på ingen måde elite i 1989, hvor jeg havde haft nogle "slappe år", men var kommet lidt i gang igen. Jeg var da stolt af tiden, men så var det heller ikke værre. Som sagt rakte det til en placering omkring nummer 37, så vidt jeg husker.
    På samme måde med maratontiderne. Jeg løb et par vintermaraton, begge på 2:45, og det blev der ikke løftet mange øjenbryn over i 1982. Dengang endte jeg langt nede i rækkerne, men jeg ville være blevet nummer 36 til HC Andersen Marathon sidste år.
    Når det bliver diskuteret, er der typisk to forklaringer, der melder sig: I 1970'erne og 1980'erne var der også motion og jogging, men meget af løberiet foregik i "rigtige" løbeklubber, hvor træningen var sat i system, og hvor man endte med at blive ganske god, hvis ikke man gav op forinden.
    Derudover var det god latin at løbe rigtig mange kilometer. Der var ikke noget "smart i en fart" og genveje som 10-20-30-træning. Der var kun én vej, og det var en satans masse kilometer, så man fik en god grundform og kunne bygge videre på den. Nogle løbere er vist ved at vende tilbage til den filosofi.
    Nu løb jeg kun "rigtige" konkurrencer 1981-1983, men som jeg husker det, så diskuterede man også rigtig meget ernæring dengang. Det kan godt være, at man åd en banan i stedet for en præfabrikeret energibar, men man tænkte en del over ernæring, søvn og udstyr (selv om udvalget var mere begrænset, når det gælder udstyr).
    @Eventyreren: Mon ikke, du kan tiltuske dig et lavt startnummer, hvis du kontakter KIF og fortæller om dine ambitioner? Det gjorde jeg i hvert fald dengang. Ellers må du bide hovedet af al skam og klemme dig ind foran, selv om du har nummer 19324
    EDIT: Nu blev jeg nysgerrig og tjekkede lige 5000 meter. Da jeg løb baneløb i 1982, kom jeg ned på 15:02. Det var da en fin tid, men igen: Jeg var langt fra elite. Og kvalifikationskravet til DM på 5000 m var 14:55, så jeg kom akkurat ikke med. Når jeg så ser resultatet fra sidste års DM, ville jeg med min tid være blevet nummer 8. I rest my case.