Henrik S.

I lige måde

Interessante overvejelser. Det lyder da egentlig overordnet som, at træningen er inde i en meget god gænge. Jeg kan jo sagtens nikke genkendende til fordelene ved at sætte et ambitiøst mål, for det virker som en elastik, der bare trækker en fremad. Men det kan også komme til at virke som tvang, så det vil altid være et tveægget sværd. De store mål rummer altid et potentiale for store oplevelser, men også store skuffelser. Det er der vist ikke nogen universalløsning på.
Jeg har i øvrigt noteret mig, at den distance, der boomer mest lige nu inden for løb er halvmaraton. Der er mange, der har fået øjnene op for, at det kan være en fin udfordring, hvor man ikke behøver at træne helt så meget, og ikke er nær så ødelagt bagefter som på den hele distance. Noget af det samme må vel gøre sig gældende på IM-distancen. Den halve distance er stadig en mundfuld, men trækker vel det hele ned i en mere menneskelig skala?

High Five
Så kom den femte 18 km-tur i stribe i hus. Det er sgu' meget rart at sætte 90 km på bogen før weekenden. Skal dog ærligt indrømme, at det kan mærkes i lårbasserne, så jeg belønner nok mig selv ved at nøjes med en lille joggingtur i morgen

Jeg er helt sikker på at det rykker formen. Det minder meget om Maffetones træningsmetode, hvor man løber rolige kilometer. Det skulle træner fedt forbrændingen, hvilket jo er det man har brug for når man løber maraton.
Men tror nu også det er godt til at bygge og vedligeholde. Bliver spændende at se hvad der sker når du putter tempo på, for det kan godt være det er en diesel motor du har, men jeg tror sgu den er af den slags der sidder i AUDIs Le Man bil :)

Groundhog Day
Mandag løb jeg 18 km turen ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele Mosen. Det gik så godt, at jeg løb den samme 18 km tur en gang til om tirsdagen. Alle gode gange tre, tænkte, og snuppede den en gang til onsdag. I dag løb jeg så ... 18 km turen, så nu tror jeg sgu' også, at jeg snupper den i morgen for at få hele pladen fuld. Jeg har jo tænkt mig at gøre alvor af at tage et par uger med mere volumen :)

Så er jeg hjemvendt fra Gørding (SV-Jylland).
Til en forandring uden vægtøgning. Til gengæld, efter snart mange uger uden bøvl med luftvejene, har jeg nok betalt prisen for at de voksne derovre, nærmest bor i garagen som er indrettet som rygerum. Godt nok blev jeg spurgt om jeg kunne tåle det (og svarede nej), men alligevel var det der man skulle være. Med lidt held går hvæsen og hylen over i en fart og jeg synes ikke jeg kunne mærke noget til det til træning i dag. Det var i hvert fald et vink med en vognstang.
I dag stod den først på banecykling.
Den sædvanlige opskrift med 4 x 25 omgange efter opvarmningen. Afrulningen sprang jeg over, da jeg skiftede gearing på cyklen imens. Jeg skal køre løb på torsdag og tør ikke satse på at være i så god tid, at jeg kan nå det inden jeg skal i ilden. Jeg er den allerførste der skal køre, så kan levende forestille mig, at min mave gør knuder på vej ud af døren
http://connect.garmin.com/activity/416909025
Jeg kunne let være røget på røven i sidste interval, da ham foran mig punkterede og hans baghjul sejlede fra side til side. Da jeg vægter det køretekniske højt, så kører jeg på den sorte streg, også selvom de andre ligger og flagrer rundt. Pudsigt nok sker det mindre end to omgange efter, jeg har brølet at de skal køre på stregen. Desværre lå jeg stadig til venstre for ham og kunne ikke bremse ved at søge mod højre, men måtte i stedet til venstre og ned ad bakke og ind på løbebanen. Heldigvis fungerer et fornuftigt antrit også som en OK bremse med fast nav, men det var lidt kritisk. Punkteringer sker så sjældent, at jeg alligevel ikke fremadrettet vil ligge og køre i vifte som de andre. Den må kunne reddes igen næste gang.
Derefter hjem og skifte tøj og sluge nogle havregryn og så til HvidovreCKs træning på Holmen.
Igen i dag stod på på 6 x 3/3 men som individuelle intervaller. Da vi skulle fråde gløgg og æbleskiver, var AT´en aflyst i dag.
Efter opvarmningen gik vi så i gang. Hm. Jeg ER altså skidt i medvind, hvor jeg lå og rodede midt i gruppen. I modvinden kørte jeg til gengæld hurtigst - i hvert fald indtil sidste interval, hvor stængerne lukkede ned. Desværre var det lige dér, vi "kom til" at køre lidt cykelløb. Min makker fra sidste uge, fes af sted fra start. Vores ene licensmand var vist blevet træt at se baghjul fra motionister og damerytteren og lagde også pænt fra land. Men det er damerytteren for ærekær til, så hun satte krogen i ham og efter 1½ minuts forhjulslir på ham, var han mør og hun accelererede fra, da han gik lidt i stå. Jeg lå ude i vinden og iagtog slagets gang og benene i betragtning var jeg glad ved, at det ikke var mig der var i kløerne på hende
Men hov - hun rykkede fra???? Fair nok; hun havde spottet at ham der ikke kører langsomt når hun siger vi skal (hun er hjælpekaptajn), var ved at gå kold og ville æde ham også. Benene var off og det fristede at gå på hjul, men havde hun opdaget det havde jeg fået tæv, så.... Jeg fik næsten hutlet mig op på siden men måtte indkassere mit første nederlag til hende, i den tid jeg har kørt i Hvidovre. Et kort øjeblik overvejede jeg at sætte en reel spurt ind for at prøve at redde den, men det var jo netop det vi IKKE skulle. Hun er super til at motivere og komme med opmuntringer, så det var jo en passende anledning til at kvittere og øse ud af "kredits" for at rive os andre rundt.
http://connect.garmin.com/activity/416909014
Efter vi havde ædt æbledunser (jeg sprang gløggen over) var jeg ved at ryge på røven igen, da vi skulle hjem. Forhjulet var nede en i lille fordybning og tyngdepunkt kom til at ligge forkert, da jeg klikkede i og cyklen ikke flyttede sig. Sådan stod jeg i vel 5-8 sekunder inden jeg fik vredet foden ud hoppede af.
Kø ved forsyningslinien - det var kun mig der kørte med nissehue

(sakset fra Hvidovres interne fjæsgruppe, men mon ikke det går an - man kan jo ikke genkende nogen alligevel i vinterklunset)

Det er da egentlig relativt hurtigt, du er oppe på langture igen efter skovmaraton. Men altså, hvis kadaveret kan holde til det, så er det jo fint nok.

Frost Cup, 2. afd.
Så blev det tid til næste runde af Frost Cup, og det var på den velkendte, hurtige 2,5 km rute på DTU. Jeg har lige tjekket sidste gang, jeg løb den med GPS-uret, for det foresvævede mig, at den var lidt for kort. Men den viste 9,95 dengang, så det er nu ikke meget, det drejer sig om.
1. afdeling var jo ude i Hareskoven med masser af bakker, og den landede på 43:46. Dagens rute var langt mere flad med kun en enkelt bakke undervejs. Til gengæld er det altid noget af et hamsterhjul at skulle 4 gange rundt på en 2,5 km rundstrækning i forhold til 2 x 5 km.
Nuvel, min bedre halvdel skulle bruge bilen i dag, så jeg måtte hoppe på havelågen og cykle de 10 km til DTU. Så alt i alt har jeg fået 20 km transportcykling oveni. Det regnede, så det var ikke den bedste optakt, men ellers er det god opvarmning at tage cyklen til et løb. Man får lige benene i gang.
Vel deroppe fik jeg smidt regntøjet, sat nummeret på og sat chippen på skoen. Der er så mange med i Frost Cup nu, at der er den traditionelle opmarchbås, hvor man placerer sig efter forventet km-tid. Jeg stillede mig i gruppen 4:20-4:40/km efter lidt sporadisk opvarmning, og så gik starten ellers klokken 10.
Det blev et typisk løb i forhold til den form, jeg er i lige nu. Der er simpelthen ingen speed i benene, men udholdenheden har det fint. Så jeg forsøgte at skyde mig ind på et tempo, jeg kunne holde hele vejen og kom efter 4 meget våde, kolde og blæsende runder i mål på 41:10.
En gedigen forbedring siden sidst, meeen det skyldes til dels den noget fladere rute, og så det faktum, at den lige mangler 50-60 meter. Selv med det trukket fra, var tempoet dog højere end sidst, så jeg skal ikke klage.
Jeg kan se på sms-beskederne fra events4u, at jeg har løbet de 4 runder på hhv. 10:12, 10:13, 10:25 og 10:20. Det svarer meget godt til min oplevelse af, at gik en smule langsommere på de sidste to runder. Men afvigelsen ligger inden for det rimelige, og tempoet må siges at have været meget konstant.
Det tager jeg som et godt tegn på, at grundformen er på plads. Jeg kunne ærlig talt ikke have løbet ret meget hurtigere. Men til gengæld kan jeg ikke rigtig mærke det i benene nu, og i forhold til en del af mine Herlev-kolleger, var åndedrættet fint under kontrol umiddelbart efter løbet.
Alt i alt bekræfter det mig bare i min fornemmelse af, at jeg godt kan begynde at lægge noget mere hurtighed på. Der er dog ret lang tid til næste konkurrence, så fra nu af og hen over jul og nytår vil jeg også prøve at få nogle flere kilometer i benene. Så det bliver en indsats ad to spor.

Ellers må man gribe til de skrappe midler
http://www.youtube.com/watch?v=BnL2IZn06ws

Lyder som om, der er god fart på løbesutterne
Og virkelig god yo i yoga ... eller hvad man nu siger ...

Mandag: 1,3 time - 75%
Tirsdag: 1,5 time - 65%
Onsdag: 1,5 time - 60%
Torsdag: 1,75 time - 75%
Fredag: 1,5 time - Interval 50% -> 80%
Lørdag: 1,75 time - 65%
Søndag: 1,5 time - 65%
Ialt: 10,8 time - 120 km.
Rent træningsmæssigt en god uge. Har arbejdet med teknik og løbeøkonomi. Har taget 10 cm af min skridtlængde og sat kadencen op med 5 skridt pr minut, hvilket giver nogle procent i forhold til arbejdspulsen på et givent tempo.
Mine ben er rigtigt fine, jeg har ømme ben om morgnen, og benene er trætte generelt, men ellers fungerer kroppen fint. Mentalt arbejder jeg på at have fokus på det tekniske, når jeg løber og fejrer, hver gang jeg har løbet en km, hvilket har givet mig optursfølelser istedet for træthed og modstand i forhold til at løbe træningerne på øde landeveje.
I den kommende uge vil jeg forsøge og samle lidt km igen. Lige nu er fokus rettet ind på at stabilisere mig på en træningsmængde omkring 10 timer pr uge, dette er strategien frem til februar, hvor jeg vil hæve mængden en tak mere. Ellers forsøger jeg at nyde mine træninger og ikke have for meget fokus på, hvad jeg mangler at træne. Jeg ved aldrig hvor jeg løber hen, når jeg træner, jeg løber bare rundt og tager ud til hver træning med det mål, at det er iorden kun at løbe 1 time pr. dag, så alt over 1 time pr. dag er gevinster og optur.

No pain - no gain

Det er en af de mest brugte sætninger når det gælder træning, det er vel mere eller mindre gået hen og blevet en floskel i samme liga som "I was born ready". Ikke desto mindre er der noget om det. Vil du blive bedre, så kræver det at du går igennem og overvinder smerten, for at stå stærkere på den anden side. Det tror jeg lidt kommer til at være et mantra i min træning fremadrettet, da det nogle gange er nemt nok at træne for let. Jeg vil gerne løfte mit niveau yderligere, og det kommer jeg til at vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Dagens træning skulle foregå med Ordrup, og dagens gæstetræner var Jakob Fuglsangs træner, og vores træner, Rune fra AimHigh. Så snart der bliver skrevet ud at træningen kommer til at være i selskab med ham, så er det som om dynerne ikke er så tunge, for vi var lidt over 20 til træning i dag - det har jeg sgu ikke set før til en vintertræning.

Turen gik ud mod Kolle Kolle, og allerede ret tidligt blev vi delt op i 3 grupper, så vi ikke lå 20 mand i én stor gruppe. Ved Ganløse havde vi den første punktering, som dog relativt hurtigt blev klaret. Videre ind mod Slagslunde hvor vi gjorde holdt. Planen var at køre 2 omgange på en rundstrækning i par, hvor fokus var på lav kadance. Altså noget funktionel styrketræning, som jeg netop skrev lidt om i går. Jeg valgte at springe over, og ville i stedet køre noget AT træning på rundstrækningen i stedet for. Da jeg havde luret at jeg nok ville køre med en højere hastighed end de andre, valgte jeg at lade dem komme op af bakken ved Buresø inden jeg satte igang. Jeg fandt ret hurtigt ind i en god rytme, og kunne virkelig presse min puls så den lå lige omkring min AT.
Da jeg var ved at have kørt første omgang havde jeg hentet de bagerste, og kunne stille og roligt køre mig videre op. Oppe ved søen igen havde jeg hentet fronten, og da jeg passerede en af grupperne var der selvfølgelig en der råbte af mig at jeg skulle køre tungt gear. Det kan undre mig at der er nogle der fokuserer på hvordan andre kører, i stedet for at koncentrere sig om deres eget. Jeg fortsatte i mit eget tempo, og kørte intervallet færdigt.

Ham der havde råbt af mig kom hen bagefter og spurgte hvad jeg lavede, og hvorfor jeg ikke kørte det som træneren havde sagt. Jeg forklarede ham derfor at jeg i forvejen har ret store ben, og ikke har behov for at få dem større, og at jeg samtidig var i tvivl om effekten ved den type kørsel. Det blev selvfølgelig til en kommentar om hvorvidt jeg mon vidste bedre end ham der trænede Jakob Fuglsang, og allerede der var jeg stået af. Jeg gad ikke forklare ham at der også findes andre trænere, og at der er forskellige indgangsvinkler til træning. Inden han kørte væk var det da også med en kommentar om hvorfor jeg så overhovedet dukkede op til træning. I virkeligheden var han bare sur over at jeg havde hentet hans gruppe.

Anyhow, videre i teksten. En af rytterne havde knækket sin kæde, så måtte lige få det fikset. Vi kørte ned mod Søsum, og på vejen var der vidst et eller andet der kiksede, for pludselig var den bagerste del af feltet stoppet op. De kom dog relativt hurtigt igang igen.
Ind mod Ganløse skulle der køres endnu et interval, som skulle fortsætte tilbage til Slagslunde. Igen, en lav kadance, og denne gang solo. Jeg var sidste mand der blev sendt afsted, og fortalte lige Rune at jeg ville køre noget AT og ikke noget tung kadance, og det var helt fint med ham. Intervallet var ikke super langt, men jeg fandt alligevel ind i en fin rytme hvor jeg følte at benene bare pumpede.

Fra Slagslunde kørte vi igen mod Søsum, men denne gang fortsatte vi hele vejen ned til Hove, og skulle køre et sidste interval ind mod Ledøje. Grupper af 3-4 mand, grundtræning som langsomt skulle stige til sub-AT. Ikke noget der ligefrem pressede kroppen, og efter ca. 5 km var vi færdige, og der blev snakket om at køre hjem.
På det tidspunkt følte jeg at jeg havde masser af energi endnu, og slet ikke var blevet kørt derud hvor jeg følte jeg skulle. Efter vi havde kørt 75 km, valgte jeg derfor at sige farvel, og fortsætte fra Ballerup op mod Værløse. Planen var at køre op til Bregnerød og køre noget sub-AT/AT deroppe. Jeg kørte derfor op til Værløse, ud af Kolle Kolle ud mod Hareskoven, og så op til Farum.
Oppe ved Bregnerød satte jeg uret igang og begyndte så ellers at køre 2 omgange på rundstrækning. Det var egentlig let nok at ramme den ønskede intensitet, men da jeg trillede ud på 2. omgang kunne jeg godt mærke at benene var mærkede efter 90 km. Igen, ikke at jeg var ved at dø, men at skulle presse benene til at yde på den måde var hårdt. Efter omgangen kørte jeg en enkelt omgang hvor jeg bare trillede, og fik løsnet benene lidt igen, inden jeg satte gang i 2 nye omgange. De sidste 2 omgange var brutale. Benene var trætte, men jeg formåede alligevel at holde tempoet, og kørte kun 4 sekunder langsommere på de to sidste omgange kontra de to første(hver omgang er ca. 5 km).

Herfra kørte jeg forbi Høvelte kaserne, og ind mod Birkerød. Bakken op mod Birkerød var en hård omgang, men da jeg var kommet op kunne jeg alligevel holde et ok tempo på det flade. Jeg fortsatte ind mod Holte, og i Virum måtte jeg lige et smut ind forbi Statoil og tanke en Mars. På dette tidspunkt havde jeg været ude i ca. 4 timer og 15 minutter, og havde en plan om at køre 5 timer. Mars baren blev hurtigt kylet ned, og så cyklede jeg af Skodsborgvej og ned til Ravnholm, for at fortsætte under motorvejen og igennem villakvarteret i Lundtofte.

Da jeg kom ud på det åbne måtte jeg kæmpe lidt med vinden, som benene ikke var så glad for. Op til Klampenborgvej, ned af nedkørslen, ind til Femvejen, og så af en omvej der bl.a. fik mig forbi Ikea, og så hjem.

I alt blev det til en tur på små 5 timer og 147 km.


Det lækreste er dog at jeg har opholdt mig ca. 1,5 time i min AT puls zone.

PYHA, efter at have læst denne særdeles foruroligende artikel om, hvordan man langsomt dør, hvis man sidder ned for meget, fik jeg bestilt mig et hæve-/sænkebord.
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/sedentarisme-er-det-nye-rygning
Jeg har haft sådan et bord tidligere i en del år, men den ene af mine drenge fik det med, da han flyttede, og så har jeg siddet ned siden. Afbrudt af lidt løb og cykling :)
Det der især slår mig er, at motion ikke er nok. Det rækker ikke, at tage sig en løbetur. Sidder man ned i mange timer, risikerer man at skulle herfra alt for tidligt.
Så nu er jeg kommet på fødderne igen, og det føles rigtig godt!

Det er vel sådan ca. 2 minutter siden jeg læste sidste linje i artiklen......
Mit bord er nu hævet og jeg er stående

PYHA, efter at have læst denne særdeles foruroligende artikel om, hvordan man langsomt dør, hvis man sidder ned for meget, fik jeg bestilt mig et hæve-/sænkebord.
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/sedentarisme-er-det-nye-rygning
Jeg har haft sådan et bord tidligere i en del år, men den ene af mine drenge fik det med, da han flyttede, og så har jeg siddet ned siden. Afbrudt af lidt løb og cykling :)
Det der især slår mig er, at motion ikke er nok. Det rækker ikke, at tage sig en løbetur. Sidder man ned i mange timer, risikerer man at skulle herfra alt for tidligt.
Så nu er jeg kommet på fødderne igen, og det føles rigtig godt!

Torsdag d. 12/12-13
På opfordring af Lars, var jeg idag udstyret med en fornem pandelampe på dagens løbetur. Jeg må indrømme, at jeg er lettere overrasket over hvor stor en forskel sådan en lampe gør. Den var intet mindre end fantastisk
Det hotteste hotte pt er som bekendt de kære selfies, så sådan et skal I ikke snydes for....

Selve træningen idag bestod af en omgang bakkeløb, så afsted mod en nærliggende bakke og så ellers 10 intervaller @ ca. 1 min derude.
Fokus var god eksplosivitet men samtidigt med solid teknik - det lykkedes virkelig godt idag. Herlig fornemmelse!
Løb - 9,7 km @ 5:42 min/km

Ha ha, det var godt nok en noget "offensive" reklame

Den ligger selvfølgelig også under The Official Rules of the Euro cyclists galleri!

He, he ... reklamerne var sgu' sjovere i 80'erne

He, he ... reklamerne var sgu' sjovere i 80'erne

Som jeg luftede i loggen i sidste uge, så har tingene ikke rigtigt fungeret for mig på jobbet den seneste periode. Det har påvirket mit humør og tynget mig, og tanker omkring fremtiden har der derfor været rigelige af.
Jeg har det svært med at få ting trukket ned over hovedet på mig, og generelt set så hader jeg manglende frihed til at handle. Det er bare ikke altid lige nemt, for et job er trods alt et job, og penge på kontoen er i en eller anden udstrækning en nødvendighed. I hvert fald i det lange løb.
Men hvad blev der af det der med at tage chancer? Stikke af fra det der tynger en og opsøge de muligheder der pludseligt kan opstå, når man ikke selv lader noget stå i vejen og blokere for dem. Tja, langt hen ad vejen har jeg klart haft tendens til de sikre valg. De valg forældrene råder en til - de valg som et eller andet sted aldrig revolutionerer noget som helst! Det er slut nu, det gider jeg ikke længere. Jeg har sagt op!
Drastisk? Ja! Velovervejet? Ja, det synes jeg faktisk! Er dog ret sikker på at min far synes det stik modsatte, men ham om det;-) Den rette løsning? JA! Jeg er så lettet over at have truffet beslutningen at det halve kunne være løgn. Det føles som om jeg pludselig er 10 kilo lettere, så det alene gør det det hele værd:-) Om løsningen så også er den rette på den lange bane, det kan kun tiden vise. Jeg tager chancen, går all in på at ændre det der ikke fungerer og glæder mig helt tosset til at se hvad fremtiden bringer for Jannie:-)

Jeg må nok se at komme længere ned i vægt, for det lader til at der er et Marmotte startnummer ledigt med den fremgang du har på løbefronten.....

Her er målene for min 2013 sæson. Dem vender vi tilbage til senere.
1. Oprykning i C-klassen
2. Sejr i minimum ét løb
3. Podieplaceringer i C
4. Køre en enkeltstart med over 40 km/t
5. Køre en top 5 placering hjem i en enkeltstart
6. Oprykning i B-klassen

I dag har DCU lukket op for licensansøgninger for 2014, og licensen er selvfølgelig blevet søgt! Så bliver det spændende at se hvilket nummer jeg skal starte sæsonen med næste år.

Lyder hyggeligt med Tom. Og så gratis ydelser.