Bjergtrold

Tak for alle kloge tanker og input superløber og ja mere landevej, flere bakker her i Århus og bjerge i udlandet er vejen frem Ja og det var ligepræcis meget anstrengende at være klistret til styr og bremser og ovenpå svømmeturen fik jeg faktisk krampe i især min venstre triceps. Hæ og på et tidspunkt var der en rytter foran mig, der lige slap styret med begge hænder og strakte armene i vejret for lige at løsne lidt op i ryggen. Okay det gik ikke stejlt nedad på det tidspunkt men der var alligevel en afgrund nær os og ja jeg blev helt dårlig af at kigge på det.
Og ja hånden på hjertet, jeg har haft studeret både IM Maastricht og Vichy + selvfølgelig vores eget stævne i København. Well det er bare ikke det samme. Har faktisk haft følt mig småskidt og bronkospastisk + med lidt ømhed ved ørerne ovenpå havbad med koldt vand tirsdag. Ja og selv supercykel trold Kermit skriver jo i dag, at der bare ikke er noget ved at køre i hård blæst og regnvejr. IM handler selvfølgelig om målstregen men for mig nok i højere grad om træningen, alle de mørke morgener og aftener, hvor tanken om drømmemålet sender dig ud på endnu et pas. På løb i dag følte jeg mig egentlig lidt tung og træt og så alligevel på turen hjem supergod fornemmelse af at have været så meget i skoven i forbindelse med IM træningen... living the dream :hippy: Ja og vil have at det skal fortsætte sådan mod Nice og hvis jeg så klarer cyklingen på under tidskrav, så har jeg stadig en major hurdle i løb. Er ikke for børn og når jeg i morges læser, at en ung mand ligefrem døde på IM Frankfurt, så maner det til eftertanke. Måske det aldrig bliver noget jeg kan gennemføre og få det hele til at gå op i en højere enhed men jeg vil blive ved med at prøve, i hvert fald en tid endnu.
Dagens pas
Træning d 9.7
Løb
60 minutter
:hippy:

... by the way: Jeg kan ikke varmt nok anbefale Harzen som playground, hvis man vil prøve kræfter med stigninger uden at tage alt for langt væk eller bruge alt for mange penge på projektet.
Det ligger inden for en rimelig afstand, bjergene er til at overkomme, og der er ikke en kvælende mængde trafik. Hvis du holder fast i din IM i Nice til næste år, skulle du trappe op på de udendørs bakkekilometer omkring Århus og planlægge en forårstur til Harzen. Hvis jeg ellers må kloge mig på tingene fra en sikker plads bag skrivebordet
Jeg havde min gamle rød/hvide Schrøder med derned for et par år siden, og det var en rigtig god oplevelse.

Har tænkt på det samme som Gregers, fordi netop nedkørsler er noget, hvor man kan hente mange minutter uden at bruge energi overhovedet. Samtidig dræner modviljen mod nedkørsler vel også kroppen for noget mental energi.
Men skal du ikke "bare" ud at køre flere kilometer på landevejen? Der er jo mange bakker omkring Århus, hvor du stille og roligt kunne oparbejde noget rutine i at køre mere og bedre nedad. Alternativt gælder det vel om at finde et andet tristævne, der er lige så lækkert som Nice, men hvor cykelruten er pivflad.
Selv har jeg aldrig været verdensmester i at køre nedad. Min coast-to-coast tur i Pyrenæerne i '08 var første gang, jeg overhovedet cyklede i bjerge, og de første dage var ikke sjove på nedkørslerne, men allerede i slutningen af ugen gik det faktisk bedre. Jeg sad dog stadig og blev irriteret over dem, der bare bukkede sig ned, slap bremserne og derfor kunne stå og hvile benene 10 ekstra minutter nede i dalen

Men dog.. har jeg stadig en log....
Burde jeg måske åbne den igen efter skilsmisse og et helt nyt liv nu som 37 årig..... Hmm. Der er sket så meget...
Der er ingen af mine "gamle" mol venner tilbage..... så hvem kunne overhovedet have interesse i mine træningshistorier................ Well...

Det med at køre ned... Der er jo virkelig meget at hente på noget der er næsten gratis.
Er det "bare" en ide eller en bekymring for noget helt reelt? Kender du ikke én du stoler på, som langsomt kan vænne dig til det?

Hobbyprojekt on the side ...
Efter længere tids (halvhjertet) søgen dukkede der pludselig et Boreas-stel op på DBA i dag. Endda i min størrelse og til en pris, der kunne forhandles ned til et mere end rimeligt niveau.
Har måske nævnt det før, men jeg fandt i sin tid på navnet, da de startede op (det var to udbrydere fra Principia), og jeg har længe tænkt på, at det kunne være cool selv at have et eksemplar.
Stellet er fra dengang, aluminium var gud, men det er i rigtig fin stand og er trods alt ikke ældre, end at det monteres med nymodens komponenter. Nu går jagten ind på en tidstypisk gruppe.
Det haster ikke, da jeg jo praktisk taget aldrig cykler, så det bliver et lille hobbyprojekt.

Ja, pokkers!

Nå lyder bedre end frygtet men der går nok lige et par dage førend, at du er klar til at dyrke yoga igen :hippy:

Bikram yoga er nok alligevel ikke rigtig dig superdoc :hippy: det er godt, at det kun er dine omgivelser og slet ikke dig, der bliver det mindste ulidelig i varmen :4whistling:

Engel no doubt ....

Tak for det
Jeg har været inde "bag ved" og trykke løs af fuld kraft på ribbenene, og der er intet at mærke. Det sidder meget lokalt i selve brystmusklen, og min egen diagnose er, at jeg enten har givet den et ordentligt tryk eller har fået mig en fibersprængning af en slags, da jeg tog fra med arm/skulder. Man falder sgu tungt, når man lige får "kappet benene".
Heldigvis bliver det bedre dag for dag, jeg kunne bare godt tænke mig, at det gik hurtigere

Jeg ventede bare på, at nogen skulle kommentere på det 😜
Men nu du siger det, så er jeg en engel. Specielt når det er RIGTIGT varmt og lummert 😝

Det er så svært at bryde vaner -og også en psykisk sygdom, som tager al energi og overskud. Men jeg tror jeg er på rette vej. Jeg starter med svømning i august, så bliver min krop glad og mit mentale helbred bliver forbedret!
Tak for dit svar :)

På søndag...

Jeg må indrømme at jeg ikke kan lade være med at klukke lidt... Det er så vildt at tænke på at det ikke er din form og fysiske formåen der har været afgørende for at du ikke fik lov at starte på løbet - men at du hang for meget i bremsen på vejen ned. Jeg tør vædde på at det er langt fra almindeligt for DNF'ere på den rute.
Du er kommet så sindssygt langt det sidste års tid. Både med formen, med alt det halløj du har skullet lære - men måske mest af alt med det mentale. Jeg er fuld af beundring - og har stor tiltro til at du får alle tre discipliner med, hvis du vælger at stille op igen næste år!

Tak! Hvad angår målet, så har jeg det en anelse ambivalent med dette. Det er jo en ny rute, og har lige læst mig til, at den rent faktisk er både højere og længere, så det gør jo målet sværere at aktualisere. Men altså, jeg gør mit bedste og så må vi se, om jeg ikke kan hente en placering, som rækker til en sidste års sub-7-tid :-)
Okay, jeg åbner ikke helt op for benene, men fredag skal jeg lige ud og teste området en smule (+Harzen, onsdag aften).
Jeg skal bo oppe i alpen i en chalet :-)
Thanks og tillykke med resultatet i Nice! Ærgerligt at du ikke kom helt igennem, men godt at du havde en god oplevelse - håber du er blevet sulten på mere! :-)

❤️❤️❤️🌸🌸🌸 Ihhhh tusind tak for de søde og kloge ord ven. Nu ved jeg jo ikke, hvad der var sket, hvis jeg var blevet lukket ud på løb. Tænker det lidt ligesom dødszonen på Everest, at kroppen føltes mærket af at have været i gang ude i solen så længe på mærkeligt energi indtag. Så meget desto mere grund til at træne og komme i bedre form, så jeg kan undersøge, hvad der sker på den anden side af T2. Tak for al støtte og opbakning og jeg glæder mig til gensyn i Dk ❤️
Træning d 29.6
Løb
60 minutter og vil tro omkring de 10 k helt roligt. Lidt mere tempo indad og så lidt pauser. Muskler og sener slet ikke mærkede men en generel træthed i kroppen i varmen.
Ude ved vendepunktet sad jeg under en palme med lille vandflaske bestemt for løb i går, svedte og kom også til at græde lidt. Ikke sådan ked eller skuffet men bare hele forløsningen af al den spænding, fokus, nervøsitet.... Det at have udfordret mig selv til grænsen og nok over, eyes wide open ud i det uvisse. Nå har lyst til mere og lyst til det her sted... Lyst til at komme i bedre form. Nu går jeg i gang med nedpakningen.
Ovenpå løb badedragt i Salomon rygsæk og et dejligt dyp i Middelhavet uden at skulle tænke på crawl, bøjer, eller 2600 andre triathleter.
Sommerhilsner til MOL :hippy:

🐬❤️🌸🐼
Er på yndlingsterrassen med Espresso og kan jo lige så godt skrive lidt om de sidste døgn :hippy:
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved poolen listede så ved halv seks tiden ned mod tjek in. I elevatoren mødte jeg Joachim fra Tyskland og vi fulgtes både frem og tilbage med masser af god snak. Som mange andre var han chokeret over, at jeg kunne finde på at vælge dette stævne, som min første IM. Ja og det summer nok det hele meget godt op. Jeg er en crazy trold og min drøm er stadig at gennemføre IM Nice, der må være et af de smukkeste stævner i verden. Oveni har jeg sjældent mødt så mange søde officials, race marshalls og franske tilskuere ude på ruten, der heppede og råbte mit navn efter mig. Min drøm i år var også at gennemføre men vidste, at det var ambitiøst og et højrisiko projekt. Så meget jeg har skullet lære de sidste måneder.
Efter tjek ind slentrede jeg lidt rundt men vidste, at jeg gerne ville nå yoga, spise nudler og sove tidligt, hvilket også lykkedes godt. Havde sat uret til 3.30 men allerede kl 3 var jeg lysvågen og godt i gang med de sidste ting. Morgen kaffe, hirsegrød, tatoveringer, flette hår etc. Lidt over 5 bevæger jeg mod startområdet både spændt men også nervøs over at vove mig ud i det. Næsten kvalme af spænding men taler roligt til mig selv indeni og trækker vejret dybt. Får plantet energi drik på cykel, smører nakke ind i vaseline, tager våddragt på. De smukke lamper på Promenade d'Anglais slukker og pludseligt virker det meget mørkt. Solen er dog på vej og byen med havnefronten er utrolig smuk. Folk er søde til at småsludre, smile. Vi tjekker svømmeruten ud, jeg varmer op i vandet og vælger at placere mig allerlængst til venstre for folk langsommere end 1.25 for at undgå for meget pres. Pludselig er der lidt bølger at se. Stemningen er helt elektrisk, speakerne rabler løs på mange sprog. En drone flyver op. Proerne bliver sendt afsted. Kan mærke, at det kræver alt mit mod at være klar til at hoppe ud i det. Pludselig går starten. Glad for hurtigt at finde rytme, have ro på vejrtrækningen, vi svømmer nok noget længere ud end behøvet men har tilgengæld ikke komplet maseri rundt bøje. Da vi drejer ned langs orange og tværgående bøjer tænker jeg, at det nok skal gå, pludselig er vi på vej ind, kan høre musikken og med et er vi på land kort, 2.4 k er hjemme og jeg kaster mig glad ud i vandet til de sidste 1.4 k. Tilbage mod skift bliver der mere maseri og jeg får nogle gok men bevarer roen. Svømmetid ifølge ur jeg passerer 1.28, hvilket var omtrent som forventet og jeg var sindssygt glad for at gøre det. Burde dog absolut kunne optimere denne del med mere klubsvøm, start tættere inde på bøjerne og skarpere turns. Tog først ur på i forbindelse med bike, så kender ikke T1 men gik ikke vildt hurtigt. Omvendt havde jeg det godt med lige at finde balancen og føle mig klar til cyklen. God fornemmelse da jeg triller ud. Får drukket og klarer de første småstigninger godt. På Condamine 12 % stigning mister jeg på et tidspunkt momentum og må hoppe af og allerede her sker det første ulovlige så, idet en adræt franskmand giver mig et solidt skub bagi. Senere omkring Tourettes sur Loup opdager jeg, at flaske på cykel dingler og bliver absolut klamtsvedende. Normalt har jeg altid min 3 i en Umbraco nøgle med men pga nr på sadelrør og min korte krop havde jeg droppet sadeltaske og omfordelt ting til baglommer men ikke nøgle. Jeg nærmer mig nedkørsel mod Pont de Loup og ved, at det er livsfarligt, hvis flaske pludselig ryger. Har været ekstremt omhyggelig med alle skruer og fittings men har nok været i forbindelse med, at jeg testede pumpe på flaskeholder, at det er glippet. Prøver i flere omgange at stramme med fingre men duer ikke. Ved, at jeg enten kan 1) trække mig, eller 2) snyde igen. Er for tidligt til 1, så låner nøgle af cykelmotionist og oplever, at hele hans familie i vejkanten er engageret i mit "stramme skruen" projekt. Har det virkelig godt da jeg kører videre, lettet og med god fornemmelse af fighterspirit. Ja snyd men ikke som at ligge på hjul alle 180 k som nogle gjorde. Allerede nedkørslen mod Pont du Loup er så langsom, at racemarshalls på motorcykel spørger om jeg er ok. Tilgengæld overhaler jeg alt og alle på den efterfølgende stigning mod Col de Ecre. Jo jeg er ikke stor og cykel vejede 6.7 kg med racerdæk men tror også, at jeg er en lille klatrer. Bare ærgeligt, at jeg også er en lille bangebuks. De efterfølgende stræk er meget ligeud og det går ok indtil ny nedkørsel mod Greolieres. Det er anstrengende ikke bare at kunne give los og tiden går. Fødder kramper og jeg er nok lidt bagud på energi og vædske. På vej mod Coursegoules og col de Vence går det dog igen bedre og jeg får liv i kroppen op af. På Col får jeg lige et pusterum med lidt energi, salttabletter og snak med igen de sødeste officials, der talte om København og IM der og jeg jokede med, at jeg ikke var vant til bjerge 🚴🏻 Derefter lang lang nedstigning, hvor jeg til sidst er træt af at køre så langsomt, være anspændt og have været ude i så mange timer. Går lidt nedad 12 % stigningen for kunne ikke finde modet. De sidste flade 20 k mod Nice er der masser af kraft i benene men synet af forpinte marathonløbere skræmmer mig. Til yoga i onsdags fik vi alle lov til at trække seddel og på min stod "husk at gøre, hvad du har lyst til". Ja og havde bare ikke lyst til det marathon men nok heller ikke modet til at give op. Da jeg ankommer til skiftezonen er der gået mere end tilladelige 10 timer og 45 minutter. Tror at min cykelur sagde 9 timer og 12 minutter men startede det et par minutter for sent, med svøm + skift tror jeg ikke, at jeg var meget efter cut off men løbet var kørt. Min bedste marathon tid er 3 timer og 24 minutter og det har også på træningen været min bedste diciplin men under gårsdagens omstændigheder, havde det nok taget for længe, så ville have smadret mig selv, træningen de næste måneder og alligevel ikke været blevet en ironwoman. Med fare for at gentage mig selv, så har jeg lært så meget og det her er mit drømmerace. Middelhavet var vidunderligt at svømme i, bjergruten forunderligt smuk og ja jeg har lyst til at komme tilbage. Er ikke helt klar til at ændre logtitel for skal lige lande men vil have så meget bedre forudsætninger for tri træning nu. En god racercykel, varmt vintertøj, cykel til de dårlige dage. Mentalt syntes jeg også, at jeg var god til at tale opmuntrende til mig selv. Jeg drak en del men kunne godt have optimeret energi indtaget. Også en bagdel ved at være for længe på langsomme nedkørsler. Still so much to learn.
Snupper nok en løbetur senere i dag men ellers bare tid til nedpakning og forberede hjemtur i morgen.
Tak hvis evt læsere orkede at læse med og tak til Jer for opmuntring hele vejen :hippy:

❤️❤️❤️🌸🌸🌸 Ihhhh tusind tak for de søde og kloge ord ven. Nu ved jeg jo ikke, hvad der var sket, hvis jeg var blevet lukket ud på løb. Tænker det lidt ligesom dødszonen på Everest, at kroppen føltes mærket af at have været i gang ude i solen så længe på mærkeligt energi indtag. Så meget desto mere grund til at træne og komme i bedre form, så jeg kan undersøge, hvad der sker på den anden side af T2. Tak for al støtte og opbakning og jeg glæder mig til gensyn i Dk ❤️
Træning d 29.6
Løb
60 minutter og vil tro omkring de 10 k helt roligt. Lidt mere tempo indad og så lidt pauser. Muskler og sener slet ikke mærkede men en generel træthed i kroppen i varmen.
Ude ved vendepunktet sad jeg under en palme med lille vandflaske bestemt for løb i går, svedte og kom også til at græde lidt. Ikke sådan ked eller skuffet men bare hele forløsningen af al den spænding, fokus, nervøsitet.... Det at have udfordret mig selv til grænsen og nok over, eyes wide open ud i det uvisse. Nå har lyst til mere og lyst til det her sted... Lyst til at komme i bedre form. Nu går jeg i gang med nedpakningen.
Ovenpå løb badedragt i Salomon rygsæk og et dejligt dyp i Middelhavet uden at skulle tænke på crawl, bøjer, eller 2600 andre triathleter.
Sommerhilsner til MOL :hippy:

🐬❤️🌸🐼
Er på yndlingsterrassen med Espresso og kan jo lige så godt skrive lidt om de sidste døgn :hippy:
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved poolen listede så ved halv seks tiden ned mod tjek in. I elevatoren mødte jeg Joachim fra Tyskland og vi fulgtes både frem og tilbage med masser af god snak. Som mange andre var han chokeret over, at jeg kunne finde på at vælge dette stævne, som min første IM. Ja og det summer nok det hele meget godt op. Jeg er en crazy trold og min drøm er stadig at gennemføre IM Nice, der må være et af de smukkeste stævner i verden. Oveni har jeg sjældent mødt så mange søde officials, race marshalls og franske tilskuere ude på ruten, der heppede og råbte mit navn efter mig. Min drøm i år var også at gennemføre men vidste, at det var ambitiøst og et højrisiko projekt. Så meget jeg har skullet lære de sidste måneder.
Efter tjek ind slentrede jeg lidt rundt men vidste, at jeg gerne ville nå yoga, spise nudler og sove tidligt, hvilket også lykkedes godt. Havde sat uret til 3.30 men allerede kl 3 var jeg lysvågen og godt i gang med de sidste ting. Morgen kaffe, hirsegrød, tatoveringer, flette hår etc. Lidt over 5 bevæger jeg mod startområdet både spændt men også nervøs over at vove mig ud i det. Næsten kvalme af spænding men taler roligt til mig selv indeni og trækker vejret dybt. Får plantet energi drik på cykel, smører nakke ind i vaseline, tager våddragt på. De smukke lamper på Promenade d'Anglais slukker og pludseligt virker det meget mørkt. Solen er dog på vej og byen med havnefronten er utrolig smuk. Folk er søde til at småsludre, smile. Vi tjekker svømmeruten ud, jeg varmer op i vandet og vælger at placere mig allerlængst til venstre for folk langsommere end 1.25 for at undgå for meget pres. Pludselig er der lidt bølger at se. Stemningen er helt elektrisk, speakerne rabler løs på mange sprog. En drone flyver op. Proerne bliver sendt afsted. Kan mærke, at det kræver alt mit mod at være klar til at hoppe ud i det. Pludselig går starten. Glad for hurtigt at finde rytme, have ro på vejrtrækningen, vi svømmer nok noget længere ud end behøvet men har tilgengæld ikke komplet maseri rundt bøje. Da vi drejer ned langs orange og tværgående bøjer tænker jeg, at det nok skal gå, pludselig er vi på vej ind, kan høre musikken og med et er vi på land kort, 2.4 k er hjemme og jeg kaster mig glad ud i vandet til de sidste 1.4 k. Tilbage mod skift bliver der mere maseri og jeg får nogle gok men bevarer roen. Svømmetid ifølge ur jeg passerer 1.28, hvilket var omtrent som forventet og jeg var sindssygt glad for at gøre det. Burde dog absolut kunne optimere denne del med mere klubsvøm, start tættere inde på bøjerne og skarpere turns. Tog først ur på i forbindelse med bike, så kender ikke T1 men gik ikke vildt hurtigt. Omvendt havde jeg det godt med lige at finde balancen og føle mig klar til cyklen. God fornemmelse da jeg triller ud. Får drukket og klarer de første småstigninger godt. På Condamine 12 % stigning mister jeg på et tidspunkt momentum og må hoppe af og allerede her sker det første ulovlige så, idet en adræt franskmand giver mig et solidt skub bagi. Senere omkring Tourettes sur Loup opdager jeg, at flaske på cykel dingler og bliver absolut klamtsvedende. Normalt har jeg altid min 3 i en Umbraco nøgle med men pga nr på sadelrør og min korte krop havde jeg droppet sadeltaske og omfordelt ting til baglommer men ikke nøgle. Jeg nærmer mig nedkørsel mod Pont de Loup og ved, at det er livsfarligt, hvis flaske pludselig ryger. Har været ekstremt omhyggelig med alle skruer og fittings men har nok været i forbindelse med, at jeg testede pumpe på flaskeholder, at det er glippet. Prøver i flere omgange at stramme med fingre men duer ikke. Ved, at jeg enten kan 1) trække mig, eller 2) snyde igen. Er for tidligt til 1, så låner nøgle af cykelmotionist og oplever, at hele hans familie i vejkanten er engageret i mit "stramme skruen" projekt. Har det virkelig godt da jeg kører videre, lettet og med god fornemmelse af fighterspirit. Ja snyd men ikke som at ligge på hjul alle 180 k som nogle gjorde. Allerede nedkørslen mod Pont du Loup er så langsom, at racemarshalls på motorcykel spørger om jeg er ok. Tilgengæld overhaler jeg alt og alle på den efterfølgende stigning mod Col de Ecre. Jo jeg er ikke stor og cykel vejede 6.7 kg med racerdæk men tror også, at jeg er en lille klatrer. Bare ærgeligt, at jeg også er en lille bangebuks. De efterfølgende stræk er meget ligeud og det går ok indtil ny nedkørsel mod Greolieres. Det er anstrengende ikke bare at kunne give los og tiden går. Fødder kramper og jeg er nok lidt bagud på energi og vædske. På vej mod Coursegoules og col de Vence går det dog igen bedre og jeg får liv i kroppen op af. På Col får jeg lige et pusterum med lidt energi, salttabletter og snak med igen de sødeste officials, der talte om København og IM der og jeg jokede med, at jeg ikke var vant til bjerge 🚴🏻 Derefter lang lang nedstigning, hvor jeg til sidst er træt af at køre så langsomt, være anspændt og have været ude i så mange timer. Går lidt nedad 12 % stigningen for kunne ikke finde modet. De sidste flade 20 k mod Nice er der masser af kraft i benene men synet af forpinte marathonløbere skræmmer mig. Til yoga i onsdags fik vi alle lov til at trække seddel og på min stod "husk at gøre, hvad du har lyst til". Ja og havde bare ikke lyst til det marathon men nok heller ikke modet til at give op. Da jeg ankommer til skiftezonen er der gået mere end tilladelige 10 timer og 45 minutter. Tror at min cykelur sagde 9 timer og 12 minutter men startede det et par minutter for sent, med svøm + skift tror jeg ikke, at jeg var meget efter cut off men løbet var kørt. Min bedste marathon tid er 3 timer og 24 minutter og det har også på træningen været min bedste diciplin men under gårsdagens omstændigheder, havde det nok taget for længe, så ville have smadret mig selv, træningen de næste måneder og alligevel ikke været blevet en ironwoman. Med fare for at gentage mig selv, så har jeg lært så meget og det her er mit drømmerace. Middelhavet var vidunderligt at svømme i, bjergruten forunderligt smuk og ja jeg har lyst til at komme tilbage. Er ikke helt klar til at ændre logtitel for skal lige lande men vil have så meget bedre forudsætninger for tri træning nu. En god racercykel, varmt vintertøj, cykel til de dårlige dage. Mentalt syntes jeg også, at jeg var god til at tale opmuntrende til mig selv. Jeg drak en del men kunne godt have optimeret energi indtaget. Også en bagdel ved at være for længe på langsomme nedkørsler. Still so much to learn.
Snupper nok en løbetur senere i dag men ellers bare tid til nedpakning og forberede hjemtur i morgen.
Tak hvis evt læsere orkede at læse med og tak til Jer for opmuntring hele vejen :hippy:

🐬❤️🌸🐼
Er på yndlingsterrassen med Espresso og kan jo lige så godt skrive lidt om de sidste døgn :hippy:
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved poolen listede så ved halv seks tiden ned mod tjek in. I elevatoren mødte jeg Joachim fra Tyskland og vi fulgtes både frem og tilbage med masser af god snak. Som mange andre var han chokeret over, at jeg kunne finde på at vælge dette stævne, som min første IM. Ja og det summer nok det hele meget godt op. Jeg er en crazy trold og min drøm er stadig at gennemføre IM Nice, der må være et af de smukkeste stævner i verden. Oveni har jeg sjældent mødt så mange søde officials, race marshalls og franske tilskuere ude på ruten, der heppede og råbte mit navn efter mig. Min drøm i år var også at gennemføre men vidste, at det var ambitiøst og et højrisiko projekt. Så meget jeg har skullet lære de sidste måneder.
Efter tjek ind slentrede jeg lidt rundt men vidste, at jeg gerne ville nå yoga, spise nudler og sove tidligt, hvilket også lykkedes godt. Havde sat uret til 3.30 men allerede kl 3 var jeg lysvågen og godt i gang med de sidste ting. Morgen kaffe, hirsegrød, tatoveringer, flette hår etc. Lidt over 5 bevæger jeg mod startområdet både spændt men også nervøs over at vove mig ud i det. Næsten kvalme af spænding men taler roligt til mig selv indeni og trækker vejret dybt. Får plantet energi drik på cykel, smører nakke ind i vaseline, tager våddragt på. De smukke lamper på Promenade d'Anglais slukker og pludseligt virker det meget mørkt. Solen er dog på vej og byen med havnefronten er utrolig smuk. Folk er søde til at småsludre, smile. Vi tjekker svømmeruten ud, jeg varmer op i vandet og vælger at placere mig allerlængst til venstre for folk langsommere end 1.25 for at undgå for meget pres. Pludselig er der lidt bølger at se. Stemningen er helt elektrisk, speakerne rabler løs på mange sprog. En drone flyver op. Proerne bliver sendt afsted. Kan mærke, at det kræver alt mit mod at være klar til at hoppe ud i det. Pludselig går starten. Glad for hurtigt at finde rytme, have ro på vejrtrækningen, vi svømmer nok noget længere ud end behøvet men har tilgengæld ikke komplet maseri rundt bøje. Da vi drejer ned langs orange og tværgående bøjer tænker jeg, at det nok skal gå, pludselig er vi på vej ind, kan høre musikken og med et er vi på land kort, 2.4 k er hjemme og jeg kaster mig glad ud i vandet til de sidste 1.4 k. Tilbage mod skift bliver der mere maseri og jeg får nogle gok men bevarer roen. Svømmetid ifølge ur jeg passerer 1.28, hvilket var omtrent som forventet og jeg var sindssygt glad for at gøre det. Burde dog absolut kunne optimere denne del med mere klubsvøm, start tættere inde på bøjerne og skarpere turns. Tog først ur på i forbindelse med bike, så kender ikke T1 men gik ikke vildt hurtigt. Omvendt havde jeg det godt med lige at finde balancen og føle mig klar til cyklen. God fornemmelse da jeg triller ud. Får drukket og klarer de første småstigninger godt. På Condamine 12 % stigning mister jeg på et tidspunkt momentum og må hoppe af og allerede her sker det første ulovlige så, idet en adræt franskmand giver mig et solidt skub bagi. Senere omkring Tourettes sur Loup opdager jeg, at flaske på cykel dingler og bliver absolut klamtsvedende. Normalt har jeg altid min 3 i en Umbraco nøgle med men pga nr på sadelrør og min korte krop havde jeg droppet sadeltaske og omfordelt ting til baglommer men ikke nøgle. Jeg nærmer mig nedkørsel mod Pont de Loup og ved, at det er livsfarligt, hvis flaske pludselig ryger. Har været ekstremt omhyggelig med alle skruer og fittings men har nok været i forbindelse med, at jeg testede pumpe på flaskeholder, at det er glippet. Prøver i flere omgange at stramme med fingre men duer ikke. Ved, at jeg enten kan 1) trække mig, eller 2) snyde igen. Er for tidligt til 1, så låner nøgle af cykelmotionist og oplever, at hele hans familie i vejkanten er engageret i mit "stramme skruen" projekt. Har det virkelig godt da jeg kører videre, lettet og med god fornemmelse af fighterspirit. Ja snyd men ikke som at ligge på hjul alle 180 k som nogle gjorde. Allerede nedkørslen mod Pont du Loup er så langsom, at racemarshalls på motorcykel spørger om jeg er ok. Tilgengæld overhaler jeg alt og alle på den efterfølgende stigning mod Col de Ecre. Jo jeg er ikke stor og cykel vejede 6.7 kg med racerdæk men tror også, at jeg er en lille klatrer. Bare ærgeligt, at jeg også er en lille bangebuks. De efterfølgende stræk er meget ligeud og det går ok indtil ny nedkørsel mod Greolieres. Det er anstrengende ikke bare at kunne give los og tiden går. Fødder kramper og jeg er nok lidt bagud på energi og vædske. På vej mod Coursegoules og col de Vence går det dog igen bedre og jeg får liv i kroppen op af. På Col får jeg lige et pusterum med lidt energi, salttabletter og snak med igen de sødeste officials, der talte om København og IM der og jeg jokede med, at jeg ikke var vant til bjerge 🚴🏻 Derefter lang lang nedstigning, hvor jeg til sidst er træt af at køre så langsomt, være anspændt og have været ude i så mange timer. Går lidt nedad 12 % stigningen for kunne ikke finde modet. De sidste flade 20 k mod Nice er der masser af kraft i benene men synet af forpinte marathonløbere skræmmer mig. Til yoga i onsdags fik vi alle lov til at trække seddel og på min stod "husk at gøre, hvad du har lyst til". Ja og havde bare ikke lyst til det marathon men nok heller ikke modet til at give op. Da jeg ankommer til skiftezonen er der gået mere end tilladelige 10 timer og 45 minutter. Tror at min cykelur sagde 9 timer og 12 minutter men startede det et par minutter for sent, med svøm + skift tror jeg ikke, at jeg var meget efter cut off men løbet var kørt. Min bedste marathon tid er 3 timer og 24 minutter og det har også på træningen været min bedste diciplin men under gårsdagens omstændigheder, havde det nok taget for længe, så ville have smadret mig selv, træningen de næste måneder og alligevel ikke været blevet en ironwoman. Med fare for at gentage mig selv, så har jeg lært så meget og det her er mit drømmerace. Middelhavet var vidunderligt at svømme i, bjergruten forunderligt smuk og ja jeg har lyst til at komme tilbage. Er ikke helt klar til at ændre logtitel for skal lige lande men vil have så meget bedre forudsætninger for tri træning nu. En god racercykel, varmt vintertøj, cykel til de dårlige dage. Mentalt syntes jeg også, at jeg var god til at tale opmuntrende til mig selv. Jeg drak en del men kunne godt have optimeret energi indtaget. Også en bagdel ved at være for længe på langsomme nedkørsler. Still so much to learn.
Snupper nok en løbetur senere i dag men ellers bare tid til nedpakning og forberede hjemtur i morgen.
Tak hvis evt læsere orkede at læse med og tak til Jer for opmuntring hele vejen :hippy:

🐬❤️🌸🐼
Er på yndlingsterrassen med Espresso og kan jo lige så godt skrive lidt om de sidste døgn :hippy:
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved poolen listede så ved halv seks tiden ned mod tjek in. I elevatoren mødte jeg Joachim fra Tyskland og vi fulgtes både frem og tilbage med masser af god snak. Som mange andre var han chokeret over, at jeg kunne finde på at vælge dette stævne, som min første IM. Ja og det summer nok det hele meget godt op. Jeg er en crazy trold og min drøm er stadig at gennemføre IM Nice, der må være et af de smukkeste stævner i verden. Oveni har jeg sjældent mødt så mange søde officials, race marshalls og franske tilskuere ude på ruten, der heppede og råbte mit navn efter mig. Min drøm i år var også at gennemføre men vidste, at det var ambitiøst og et højrisiko projekt. Så meget jeg har skullet lære de sidste måneder.
Efter tjek ind slentrede jeg lidt rundt men vidste, at jeg gerne ville nå yoga, spise nudler og sove tidligt, hvilket også lykkedes godt. Havde sat uret til 3.30 men allerede kl 3 var jeg lysvågen og godt i gang med de sidste ting. Morgen kaffe, hirsegrød, tatoveringer, flette hår etc. Lidt over 5 bevæger jeg mod startområdet både spændt men også nervøs over at vove mig ud i det. Næsten kvalme af spænding men taler roligt til mig selv indeni og trækker vejret dybt. Får plantet energi drik på cykel, smører nakke ind i vaseline, tager våddragt på. De smukke lamper på Promenade d'Anglais slukker og pludseligt virker det meget mørkt. Solen er dog på vej og byen med havnefronten er utrolig smuk. Folk er søde til at småsludre, smile. Vi tjekker svømmeruten ud, jeg varmer op i vandet og vælger at placere mig allerlængst til venstre for folk langsommere end 1.25 for at undgå for meget pres. Pludselig er der lidt bølger at se. Stemningen er helt elektrisk, speakerne rabler løs på mange sprog. En drone flyver op. Proerne bliver sendt afsted. Kan mærke, at det kræver alt mit mod at være klar til at hoppe ud i det. Pludselig går starten. Glad for hurtigt at finde rytme, have ro på vejrtrækningen, vi svømmer nok noget længere ud end behøvet men har tilgengæld ikke komplet maseri rundt bøje. Da vi drejer ned langs orange og tværgående bøjer tænker jeg, at det nok skal gå, pludselig er vi på vej ind, kan høre musikken og med et er vi på land kort, 2.4 k er hjemme og jeg kaster mig glad ud i vandet til de sidste 1.4 k. Tilbage mod skift bliver der mere maseri og jeg får nogle gok men bevarer roen. Svømmetid ifølge ur jeg passerer 1.28, hvilket var omtrent som forventet og jeg var sindssygt glad for at gøre det. Burde dog absolut kunne optimere denne del med mere klubsvøm, start tættere inde på bøjerne og skarpere turns. Tog først ur på i forbindelse med bike, så kender ikke T1 men gik ikke vildt hurtigt. Omvendt havde jeg det godt med lige at finde balancen og føle mig klar til cyklen. God fornemmelse da jeg triller ud. Får drukket og klarer de første småstigninger godt. På Condamine 12 % stigning mister jeg på et tidspunkt momentum og må hoppe af og allerede her sker det første ulovlige så, idet en adræt franskmand giver mig et solidt skub bagi. Senere omkring Tourettes sur Loup opdager jeg, at flaske på cykel dingler og bliver absolut klamtsvedende. Normalt har jeg altid min 3 i en Umbraco nøgle med men pga nr på sadelrør og min korte krop havde jeg droppet sadeltaske og omfordelt ting til baglommer men ikke nøgle. Jeg nærmer mig nedkørsel mod Pont de Loup og ved, at det er livsfarligt, hvis flaske pludselig ryger. Har været ekstremt omhyggelig med alle skruer og fittings men har nok været i forbindelse med, at jeg testede pumpe på flaskeholder, at det er glippet. Prøver i flere omgange at stramme med fingre men duer ikke. Ved, at jeg enten kan 1) trække mig, eller 2) snyde igen. Er for tidligt til 1, så låner nøgle af cykelmotionist og oplever, at hele hans familie i vejkanten er engageret i mit "stramme skruen" projekt. Har det virkelig godt da jeg kører videre, lettet og med god fornemmelse af fighterspirit. Ja snyd men ikke som at ligge på hjul alle 180 k som nogle gjorde. Allerede nedkørslen mod Pont du Loup er så langsom, at racemarshalls på motorcykel spørger om jeg er ok. Tilgengæld overhaler jeg alt og alle på den efterfølgende stigning mod Col de Ecre. Jo jeg er ikke stor og cykel vejede 6.7 kg med racerdæk men tror også, at jeg er en lille klatrer. Bare ærgeligt, at jeg også er en lille bangebuks. De efterfølgende stræk er meget ligeud og det går ok indtil ny nedkørsel mod Greolieres. Det er anstrengende ikke bare at kunne give los og tiden går. Fødder kramper og jeg er nok lidt bagud på energi og vædske. På vej mod Coursegoules og col de Vence går det dog igen bedre og jeg får liv i kroppen op af. På Col får jeg lige et pusterum med lidt energi, salttabletter og snak med igen de sødeste officials, der talte om København og IM der og jeg jokede med, at jeg ikke var vant til bjerge 🚴🏻 Derefter lang lang nedstigning, hvor jeg til sidst er træt af at køre så langsomt, være anspændt og have været ude i så mange timer. Går lidt nedad 12 % stigningen for kunne ikke finde modet. De sidste flade 20 k mod Nice er der masser af kraft i benene men synet af forpinte marathonløbere skræmmer mig. Til yoga i onsdags fik vi alle lov til at trække seddel og på min stod "husk at gøre, hvad du har lyst til". Ja og havde bare ikke lyst til det marathon men nok heller ikke modet til at give op. Da jeg ankommer til skiftezonen er der gået mere end tilladelige 10 timer og 45 minutter. Tror at min cykelur sagde 9 timer og 12 minutter men startede det et par minutter for sent, med svøm + skift tror jeg ikke, at jeg var meget efter cut off men løbet var kørt. Min bedste marathon tid er 3 timer og 24 minutter og det har også på træningen været min bedste diciplin men under gårsdagens omstændigheder, havde det nok taget for længe, så ville have smadret mig selv, træningen de næste måneder og alligevel ikke været blevet en ironwoman. Med fare for at gentage mig selv, så har jeg lært så meget og det her er mit drømmerace. Middelhavet var vidunderligt at svømme i, bjergruten forunderligt smuk og ja jeg har lyst til at komme tilbage. Er ikke helt klar til at ændre logtitel for skal lige lande men vil have så meget bedre forudsætninger for tri træning nu. En god racercykel, varmt vintertøj, cykel til de dårlige dage. Mentalt syntes jeg også, at jeg var god til at tale opmuntrende til mig selv. Jeg drak en del men kunne godt have optimeret energi indtaget. Også en bagdel ved at være for længe på langsomme nedkørsler. Still so much to learn.
Snupper nok en løbetur senere i dag men ellers bare tid til nedpakning og forberede hjemtur i morgen.
Tak hvis evt læsere orkede at læse med og tak til Jer for opmuntring hele vejen :hippy:

🐬❤️🌸🐼
Er på yndlingsterrassen med Espresso og kan jo lige så godt skrive lidt om de sidste døgn :hippy:
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved poolen listede så ved halv seks tiden ned mod tjek in. I elevatoren mødte jeg Joachim fra Tyskland og vi fulgtes både frem og tilbage med masser af god snak. Som mange andre var han chokeret over, at jeg kunne finde på at vælge dette stævne, som min første IM. Ja og det summer nok det hele meget godt op. Jeg er en crazy trold og min drøm er stadig at gennemføre IM Nice, der må være et af de smukkeste stævner i verden. Oveni har jeg sjældent mødt så mange søde officials, race marshalls og franske tilskuere ude på ruten, der heppede og råbte mit navn efter mig. Min drøm i år var også at gennemføre men vidste, at det var ambitiøst og et højrisiko projekt. Så meget jeg har skullet lære de sidste måneder.
Efter tjek ind slentrede jeg lidt rundt men vidste, at jeg gerne ville nå yoga, spise nudler og sove tidligt, hvilket også lykkedes godt. Havde sat uret til 3.30 men allerede kl 3 var jeg lysvågen og godt i gang med de sidste ting. Morgen kaffe, hirsegrød, tatoveringer, flette hår etc. Lidt over 5 bevæger jeg mod startområdet både spændt men også nervøs over at vove mig ud i det. Næsten kvalme af spænding men taler roligt til mig selv indeni og trækker vejret dybt. Får plantet energi drik på cykel, smører nakke ind i vaseline, tager våddragt på. De smukke lamper på Promenade d'Anglais slukker og pludseligt virker det meget mørkt. Solen er dog på vej og byen med havnefronten er utrolig smuk. Folk er søde til at småsludre, smile. Vi tjekker svømmeruten ud, jeg varmer op i vandet og vælger at placere mig allerlængst til venstre for folk langsommere end 1.25 for at undgå for meget pres. Pludselig er der lidt bølger at se. Stemningen er helt elektrisk, speakerne rabler løs på mange sprog. En drone flyver op. Proerne bliver sendt afsted. Kan mærke, at det kræver alt mit mod at være klar til at hoppe ud i det. Pludselig går starten. Glad for hurtigt at finde rytme, have ro på vejrtrækningen, vi svømmer nok noget længere ud end behøvet men har tilgengæld ikke komplet maseri rundt bøje. Da vi drejer ned langs orange og tværgående bøjer tænker jeg, at det nok skal gå, pludselig er vi på vej ind, kan høre musikken og med et er vi på land kort, 2.4 k er hjemme og jeg kaster mig glad ud i vandet til de sidste 1.4 k. Tilbage mod skift bliver der mere maseri og jeg får nogle gok men bevarer roen. Svømmetid ifølge ur jeg passerer 1.28, hvilket var omtrent som forventet og jeg var sindssygt glad for at gøre det. Burde dog absolut kunne optimere denne del med mere klubsvøm, start tættere inde på bøjerne og skarpere turns. Tog først ur på i forbindelse med bike, så kender ikke T1 men gik ikke vildt hurtigt. Omvendt havde jeg det godt med lige at finde balancen og føle mig klar til cyklen. God fornemmelse da jeg triller ud. Får drukket og klarer de første småstigninger godt. På Condamine 12 % stigning mister jeg på et tidspunkt momentum og må hoppe af og allerede her sker det første ulovlige så, idet en adræt franskmand giver mig et solidt skub bagi. Senere omkring Tourettes sur Loup opdager jeg, at flaske på cykel dingler og bliver absolut klamtsvedende. Normalt har jeg altid min 3 i en Umbraco nøgle med men pga nr på sadelrør og min korte krop havde jeg droppet sadeltaske og omfordelt ting til baglommer men ikke nøgle. Jeg nærmer mig nedkørsel mod Pont de Loup og ved, at det er livsfarligt, hvis flaske pludselig ryger. Har været ekstremt omhyggelig med alle skruer og fittings men har nok været i forbindelse med, at jeg testede pumpe på flaskeholder, at det er glippet. Prøver i flere omgange at stramme med fingre men duer ikke. Ved, at jeg enten kan 1) trække mig, eller 2) snyde igen. Er for tidligt til 1, så låner nøgle af cykelmotionist og oplever, at hele hans familie i vejkanten er engageret i mit "stramme skruen" projekt. Har det virkelig godt da jeg kører videre, lettet og med god fornemmelse af fighterspirit. Ja snyd men ikke som at ligge på hjul alle 180 k som nogle gjorde. Allerede nedkørslen mod Pont du Loup er så langsom, at racemarshalls på motorcykel spørger om jeg er ok. Tilgengæld overhaler jeg alt og alle på den efterfølgende stigning mod Col de Ecre. Jo jeg er ikke stor og cykel vejede 6.7 kg med racerdæk men tror også, at jeg er en lille klatrer. Bare ærgeligt, at jeg også er en lille bangebuks. De efterfølgende stræk er meget ligeud og det går ok indtil ny nedkørsel mod Greolieres. Det er anstrengende ikke bare at kunne give los og tiden går. Fødder kramper og jeg er nok lidt bagud på energi og vædske. På vej mod Coursegoules og col de Vence går det dog igen bedre og jeg får liv i kroppen op af. På Col får jeg lige et pusterum med lidt energi, salttabletter og snak med igen de sødeste officials, der talte om København og IM der og jeg jokede med, at jeg ikke var vant til bjerge 🚴🏻 Derefter lang lang nedstigning, hvor jeg til sidst er træt af at køre så langsomt, være anspændt og have været ude i så mange timer. Går lidt nedad 12 % stigningen for kunne ikke finde modet. De sidste flade 20 k mod Nice er der masser af kraft i benene men synet af forpinte marathonløbere skræmmer mig. Til yoga i onsdags fik vi alle lov til at trække seddel og på min stod "husk at gøre, hvad du har lyst til". Ja og havde bare ikke lyst til det marathon men nok heller ikke modet til at give op. Da jeg ankommer til skiftezonen er der gået mere end tilladelige 10 timer og 45 minutter. Tror at min cykelur sagde 9 timer og 12 minutter men startede det et par minutter for sent, med svøm + skift tror jeg ikke, at jeg var meget efter cut off men løbet var kørt. Min bedste marathon tid er 3 timer og 24 minutter og det har også på træningen været min bedste diciplin men under gårsdagens omstændigheder, havde det nok taget for længe, så ville have smadret mig selv, træningen de næste måneder og alligevel ikke været blevet en ironwoman. Med fare for at gentage mig selv, så har jeg lært så meget og det her er mit drømmerace. Middelhavet var vidunderligt at svømme i, bjergruten forunderligt smuk og ja jeg har lyst til at komme tilbage. Er ikke helt klar til at ændre logtitel for skal lige lande men vil have så meget bedre forudsætninger for tri træning nu. En god racercykel, varmt vintertøj, cykel til de dårlige dage. Mentalt syntes jeg også, at jeg var god til at tale opmuntrende til mig selv. Jeg drak en del men kunne godt have optimeret energi indtaget. Også en bagdel ved at være for længe på langsomme nedkørsler. Still so much to learn.
Snupper nok en løbetur senere i dag men ellers bare tid til nedpakning og forberede hjemtur i morgen.
Tak hvis evt læsere orkede at læse med og tak til Jer for opmuntring hele vejen :hippy:

Søndag den 28/6 - Tempotræning
Egentlig skulle jeg have trænet lidt restitutionstræning om lørdagen i form af en times rul. Dog var jeg qua min erfaring fra i torsdags relativt enig med mig selv om, at det var bedre at stå fra, og så søge yderligere restitution. Vigtigheden i at ramme en top-form på næste lørdag, og ikke mindst gode ben, er bare essentiel. Jeg gider ikke at gamle med dette, så derfor valgte jeg at stå fra hvad anlå dette pas.

I dag skulle jeg så køre 2,5 time, inklusiv 30-45 min tempotræning i zone 3. Da min cykel er til justering hos FabinSport, røg jeg op på spinningscyklen som et alternativ. Hele træningen gik fint, dog kortede jeg det ned til 1,5 time. Der kommer alt andet lige lidt træningspas i den kommende uge, så jeg skal nok holde "kontakten" til mine ben op imod La Marmotte. Igen, så ønsker jeg restitutionen og vil hellere være på den sikre side.

I alt
Tid: 1:30
Interval: 35 min tempotræning i zone 3: ca. puls 160 +/-
Gns.-puls: 143
Max-puls: 167
Kalorier: 924

Vægten ramte 71,7 kg i dag, så jeg høvler stadig en smule af. Min vægt i dag skal faktisk ses i det forhold, at jeg fik en del "craveren" på i går aftes og der røg en gang havregrød ombord + en gang honningristet müesli ombord. Efterfølgende indtag skal jeg da lige love for, at bentøjet oplevede noget af en vaskulær omgang(billeder). Ser relativt vildt ud - specielt også med vægttabet i betragtning, hvor muskeldefinitionerne står relativt tydeligt.

Mega sejt kørt! Tillykke med den flotte præstation, det er der ikke mange der kan gå igennem!