kahlua-kalv

Banecykling. 2 x opvarmning. Linieløb på 25 omgange. Italiensk (kørte 5temand af 9), Kombi pointløb (3 spurter) og udskildningsløb. Kombi 3 x tag en omgang og linieløb på 4 omgange.
Jeg synes egentlig at jeg kørte ok i dag, jeg fik bare intet ud af det - andet end trætte stænger. Jeg brændte tændstikker af i det første løb. Ret hurtigt sad jeg i første gruppe da feltet knækkede og allerede med 17 omgange tilbage, ville jeg gerne kyllinge ud men skar lidt grimasser og hang med. Det samme i den italienske, hvor jeg igen led fælt. Modsat sidste gang hvor jeg blev 2'er i udskildningen, så røg jeg ud som den 5te i dag. Lårene var blæver og mentalt var jeg der ikke. Men det gav dog lang pause og jeg fik fyret den godt af, når vi tog omgange. Jeg havde ikke hørt (og glemt at vi plejer) at efterfølge med det lille løb, så den sved igen fælt. Jeg.sad igen i den hurtige ende men uden at kunne andet end bare at være der.
Ikke så eksplosivt som normalt, mere henad reel intervaltræning. Dikkeværket kom godt på arbejde i dag.

Skal køre på bane nu :-) 
starter 12/11 på et Master hold. Kommer du også om søndagen? Vi burde lige hilse på et tidspunkt :-) måske tager jeg mandler med til dig...

Jeg tog en ekstra hviledag i går - kroppen er bare flad for tiden. Stængerne har været konstant ømme i over en uge og egentlig stadig til aften da jeg tog til banecykling. Mit kalorieunderskud er ikke så stort som det burde, så det er ikke årsagen.
Eftersom jeg ingen energi havde, og egentlig heller ikke lyst, hoppede jeg på det langsomme hold hold. Dog først en kikset opvarming hvor pulsen ikke kom over 62% - som vanligt var der ikke låst op til mit cykelbur og så et progressivt interval hvor jeg kom med nogle af de hurtige, der var jeg så også presset.
Så opdelingen og først et linieløb på 20 omgange hvor jeg snuppede spurten i feltet. 
Italiensk jagtstart hvor jeg sad som femtemand i et hold på 6.
Fra felt på blå streg tog vi først en hel omgang og derefter to halve, direkte over i linieløb på 6 omgange hvor jeg igen hapsede spurten i feltet.
Til sidst en kombiløb først som pointløb med 4 spurter (tog den første og holdt lav profil i de andre 3) direkte over i udskilningsløb. Mine spurter og antrit er pænt fesne hvis jeg er presset men som i dag hvor tempoet var overskueligt, er jeg på hjemmebane. Udskilningsløbet var næsten som at tage slik fra små børn - men jeg burde også være på det andet hold så måske lidt uretfærdigt. De første 3 spurter lå jeg trygt midt i feltet indtil jeg så lå bagerst. Brugte 100m før stregen til at køre frem, så falde tilbage som bagerste, suge luft og spurte frem igen. Det var slet ikke gået hvis snitfarten havde været højere.
Ingen afrulning, da tiden var gået.
Trods alt bed det fra sig i lårene, så de woblede ret ukontrolleret på trappen ned unden banen, da cyklen skulle i bur. Dem der gik bagved grinede højt, nu jeg ikke stod på snotten. Og hold da op, hvor jeg glad for at jeg skiftede hold. Kæft, det er sjovt.

WFT?! Helt nyt design uden pop-ups og mærkelige tilbud?! Gad vide, hvor længe det varer ... 

Denne sæson i Cykling har været præget af et styrt som forulykkede i en hjernerystelse, som gjorde jeg aldrig helt nåede derop hvor jeg gerne ville - nu er lakker det efterhånden imod enden, ift. at kunne cykle udenfor - og derfor skal vintercyklen og hjemmetræneren nu hives frem.
Erfaringsmæssigt, har jeg over vinteren ofte svært ved at motiverer mig - og håber lidt på, at denne dagbog(Som udelukkende er for mig selv) kan være med til at give mig den motivation, som kan gøre - at jeg kommer ud af off-season på bedst mulige måde, og i bedre kondition end nogensinde før. Jeg har aldrig rigtig fulgt en struktureret træningsplan ifbm. cyklingen som sådan, og hvis jeg kan/eller gør noget forkert eller bedre - så er I allesammen selvfølgelig velkomne til at komme med råd m.v.
Træningen henover off-season vil primært være lavet på min Tacx Flux, samt min nye  MTB i skoven(forhåbentlig en gang om ugen) - på min hjemmetræner, kommer jeg til at koble mig på trainerroad, som laver struktureret træningsforløb med div. intervaller.
Baggrund.
Jeg er 31 år, og har cyklet de sidste 3 år på, og det seneste år vil jeg nok betegne mig selv som supermotionist. Jeg trænede sidste år op til LaMarmotte, men endte desværre med at melde afbud til løbet, pga. et styrt i sverige måneden op til. Jeg fik dog kørt de forskellige bjerge individuelt, men det var også det. Jeg var i rigtig god form op til træningsturen i sverige, og var nede på en vægt der hed knap 76kg - hvilket er det laveste jeg erindre nogensinde at have været. Jeg måler 1.80cm - og har inden påbegyndt at cyklingen styrketrænet, spillet basket og fodbold en hel del. Idag vejer jeg 82.5kg.
 
Målsætning:
At få struktur på træningen, og få styr på kosten - så jeg kan tabe mig de overflødige kg.
I slutningen af 2016 fik jeg mål min FTP(laktat test) til at være 318 watt, siden da, er den gået noget ned - og på min egen hjemmetræner når jeg tager en FTP test lyder den på 257w (Men når jeg cykler udenfor, hvor jeg også har watt måler på, så bliver den estimeret til at være 295w) - anywho, min FTP på hjemmetræneren viser 257w, og derfor tager vi udgangspunkt i den ift. interval træning indendørs. (Jeg har iøvrigt problemer med at få pulsen ligeså højt oppe når jeg er stationær indenfør, ift. når jeg cykler udenfor, hvordan kan det være? Det må vel også have noget at sige ift. min FTP).
Min målsætning er henover vinteren, at få en FTP over 300w på hjemmetræneren - ved ikke om det er muligt, men det er i hvert fald målsætningen - og tænker lidt, med struktureret træning 3 gange om ugen med noget interval, må give en forbedring.
 
Nu skal den have en skalle, og idag ender det nok med en time på hjemmetræneren med lidt vo2 intervaller, eller hvad trainerroad byder på - samt et løb i Vejle på lørdag - og så en MTB tur søndag, måske. 

Ca. 43km banecykling
25 minutters opvarmning jævn stigende fra 33 til 46-48km/t
20 omgange progressivt, blev sat af efter min sidste føring med 2 omgange tilbage
1 tur "3 på blå/3 ved barrieren + 10 på sort - jeg var så snotdum at starte sidst ud af vores 5 mand. Dum fordi jeg tempomæssigt lå som nummer 4. Så da jeg havde ført mine 6 omgange, fik den fuld skrald ned på den sorte og det kunne jeg bare kigge på og tænke: Der kørte de sgu.
25 omgange. Det var tiltænkt som afrulning med max 40 men hurtigt lå vi på 42. 44. Med 10 omgange tilbage fik den lige mere håndtag og vi rundede de 50 inden spurten. Fik hængt i det aller alleryderste af neglene den sidste halve omgang.
Dejlig hård omgang
 

Wow..
Her gik jeg og troede at MOL forum døde med den gamle hjemmeside. Den nye har jeg ikke så meget pænt at sige om.
For dem der måtte huske mig startede jeg ud med at hygge løfte nogle vægte, og blev så bidt af løb, efter at have løbet min første Maraton i 2014 i København.
Siden da er det blevet til 30+ maraton, og nogle ultra løb.
Mit sidste Ultra løb var 24 timers løb i Sæby, hvor jeg fik løbet 174,8 kilometer på de 24 timer. Jeg poster min løbsberetning herunder, hvis man ikke kan sove og har brug for at falde i søvn.
 
Mine forberedelser til løbet var gået ganske okay. Selvom jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere 20+ km back to back ture. Men en ugentligt mængde på omkring 110-120 km som top, var det arbejde og privat liv + den gamle krop syntes at kunne bære, så det var der den toppede.
Kort før Sæby begyndte jeg at døje lidt med nogle ømme baglår, der af en eller anden grund pludseligt ville vise tænder. Det betød at jeg ugen op til Sæby løb meget lidt, og fik en grundig behandling af min dygtige massør Dennis Hansen.
Lidt dioder med strøm til at massere musklen, og lidt akupunktur fik nogenlunde styr på ømheden, men det gav mig da nogle bekymringer omkring løbet, og om det var noget der pludseligt ville vise sig efter nogle timer.
Dagen op til løbet fik jeg carboloadet ret fornuftigt, med glukose sirup og vand i fornuftige mængder, sammen med noget 32Gi energi drik og almindelig mad og rigeligt med vand, så følte mig egentligt ret godt klar på det punkt. Maven og kroppen havde det god, lige på nær de små ømme baglår.
Jeg havde også fået pakket, og syntes egentligt jeg havde fået det med jeg skulle. Både skifte tøj, og regntøj var der pakket. Det skulle så vise sig at jeg glemte ekstra vaseline, hvilket jeg kom til at ærge mig over senere.
På raceday valgte jeg at løbe i mine Fusion kompression tri-tights, som jeg har løbet meget i, og som normalt funger helt optimalt. Sko var gorun 4 der er en lidt letter racing sko, og som ekstra sko var der medtaget Sketchers ultra road 2 sko. Sokken blev en Injiin tåsok i ultra versionen. Toppen var en tætsiddende kompressions t-shirt, så der ikke var noget der kunne skave. Men for en sikkerheds skyld var der kommet tape på brystet.
Jeg valgte at løbe uden puls bælte, da jeg ikke ville løbe efter den alligevel, og for at udelukke en evt. kilde til slidmærker.
Jeg havde også pakket en skotøjs æske med min energi, piratos, og koffein piller. Energien var 50 grams breve med 32Gi Endure, som jeg havde trænet på op til løbet.
På raceday blev jeg kørt til Sæby af min kæreste, så jeg var der godt 45 minutter før løbet, hvilket var god tid til af få nummer og chip på, og få sat min energi og skiftetøj i depotet. Jeg havde valgt at have en kuffert til skiftetøj og sko, da det var nemmer at have overblikket over, frem for en sporttaske, hvor det normalt kan blive rodet rundt. Det fungerede helt efter planen, og de ting jeg vidste jeg fik brug for under løbet, som fx pandelampe, lagde jeg i min skotøjsæske, så jeg ikke skulle lede efter det om natten.
Vejret var rigtigt fint på dagen, solskin men ikke for varmt eller blæsende, så alt i alt helt perfekt vejr.
Jeg lagde efter planen stille og roligt ud, og fulgte mit eget tempo. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle løb/gå fra starten, og de første 2-2.5 time løb jeg hele tiden. Efter planen drak jeg 2-3 mundfulde energi drik hver gang jeg var i depot. Som det nogle gange er med ultraløb kan man godt være lidt for hurtig i starten, og den første time løb jeg da også lidt over 10 km, hvilket var hurtigere en planlagt, men heller ikke voldsomt for hurtigt.
Efter en kort snak med en erfaren flerdags ultraløber om min løb/gå plan, blev jeg rådet til at gør det så tidligt som muligt, for at udnytte effekten bedst muligt, så efter godt 22-25 kilometer satte jeg uret til at alarmere med 4 minutters løb og 1 minut gå. Den plan fulgte jeg så ret slavist indtil jeg fik problemer med at løbe pga. knæ smerter senere i løbet.
Egentligt er der ikke så meget at sige om løbet de første godt 11-12 timer. Jeg følte mig ret godt kørende, og mit løbe/gå taktik virkede godt. Maven fungerede, og de kakao mælk jeg havde valgt at tage med som supplering til 32GI drikken, gjorde det godt ud for fast føde. Noget jeg ikke har så gode erfaringer med, og som gjorde at jeg fik maveproblemer sidste år til 12 timers løbet og måtte udgå efter 8 timer.
Selvom jeg havde lavet en løs plan for antal kilometer osv. pr time, valgte jeg blot at løbe "mit eget" løb, og jeg havde godt overskud i de minutter jeg løb. Faktisk ramte jeg 105,311 kilometer på 12 timer, hvilket "kun" er 4 kilometer mindre en jeg løb på min 12 timers debut, og det immervæk med løbe/gå og uden at føle mig presset som jeg gjorde til min debut.
Det lykkedes mig faktisk ret godt ikke at tænke for meget på hvor meget jeg havde løbet, eller hvor længe 24 timer faktisk er det meste af tiden. Jeg fokuserede på at tage en runde af gangen, og at være positiv. Jeg havde trods alt selv valgt at deltage i løbet, og det var jo kun for sjov.
Jeg havde så også fået en god omgang podcasts med, og havde valgt at høre den danske pophistorei fra 1984 til i dag. God nok havde jeg fået sat på shuffle så årstallene kom lidt tilfældigt, men kombinationen af tale og musik fungerede godt som underlægning i den boble jeg fik skabt omkring mig mentalt.
Jeg skal ikke nægte at der var et tidspunkt hvor jeg følte at mit A mål på 190 kilometer nok var inde for række vidde. Jeg havde egentligt lidt frygtet hvordan jeg ville havde det når natte for alvor faldt på, men jeg oplevede egentligt ikke et stort fald i energien på det tidspunkt. Eneste flue i suppen, var at der kom en ordentligt omgang tung sommer regn, der gjorde at jeg nåede at blive ret våd. Det hjalp så heller ikke at jeg åbenbart ikke havde fået smurt nok vaseline på, så jeg var for at sige det ærligt, en smule øm i bagdelen. Selvom jeg havde lånt noget vaseline af en af dem der løb 3 maratons på 24 timer. En af de ting der gør den slags løb til en særlig oplevelse er måske netop at man kan spørge om nogle har vaseline, og det har de fleste så.
Da regnen var stilnet af, fik jeg skiftet overtøjet med en lang tight løbetrøje, og en løbejakke, da der var noget natte koldt. Jeg kan faktisk ikke huske præcis hvornår det var på natten, men jeg skiftete ikke tight, hviklet jeg nok burde have gjort. Det gjorde i hvert fald ikke tingene bedre at løbe i våde bukser, men jeg tænkte faktisk ikke på at få skiftet lige der, og senere magtede jeg det ikke.
Ved 2 tiden om natten kunne jeg godt mærke at kroppen begyndte at blive træt, og jeg havde også lidt vanskeligheder med appetitten på det tidspunkt. Men det lykkedes mig fortsat at holde mig nogenlunde til energi planene. Jeg havde styr på at få blandet en flaske på forhånd, så jeg ikke skulle rode for meget med det, men det tog lidt mere tid i depotet hver gang jeg skulle stå stille og rode med det hver time.
Det var efter en omgang roden med energi og tøj i depotet omkring 3 tiden, at jeg fik nogle ret massive udfordringer. Da jeg skulle sætte i løb, fik jeg en massiv smerte i ydersiden af højre knæ. Som om nogle havde jaget et rustent søm ind i det og vredet det godt rundt. Det gjorde helt utroligt ondt. På det tidspunkt var jeg omkring de 125-130 kilometer, og der havde ikke været noget at mærke op til. Min første tanke var at det var det samme problem jeg havde haft til mit første 12 timers løb, hvor jeg fik ondt i knæet efter 80 kilometer, men hvor det lykkedes mig at få gang i det igen og få løbet smerten væk.
Det skulle dog vise sig ikke lige at være så nemt denne gang. Det lykkedes mig dog at begynde at gå, selvom det gjorde helt utroligt ondt. Jeg vurderede dog umiddelbart at der ikke var gået noget i "stykker" eller faldet noget vigtigt af, og at jeg derfor ikke behøvede at stoppe.
Jeg fandt dog rimeligt hurtigt ud af at det ikke var muligt at løbe mere, da det udløste for mange smerter. Det var dog til at håndtere når jeg gik. Jeg erfarede også ret hurtigt, og på det sure måde, at hvis jeg ikke havde benene i nogle lunde konstant bevægelse, gjorde det helt utroligt ondt at komme i gang igen. Noget jeg desværre ikke helt kunne undgå resten af løbet, og som kostede en god del viljestyrke at overvinde.
Held i uheld ville at en af de kvindelige 24 timers løbere, også var rendt ind i lidt udfordringer samtidigt, så vi havde et par timer hvor vi slog følgeskab, og begge to var ret dårlige til hovedregning. Jeg havde faktisk opgivet at gå efter et kilometer mål, men var blot opsat på at opfylde mit hovedmål, der var at være på banen og i gang i de 24 timer.
Havde vi løbet DM ville det efter reglerne ikke være tilladt at følges ad på banen som jeg læser reglerne, med da det vår den åbne del vi løb gjorde et ikke noget. Min kvindelige medløber var overraskende tæt på at opgive på et tidspunkt, men jeg havde så meget mentalt overskud på det tidspunkt, at det lykkedes mig at få hende til at tage en tur mere og se hvordan det gik.
Det lykkedes hende faktisk at komme i gang med at løbe igen, og hun kom da godt op i kilometerne som afslutning. Det var under alle omstændigheder dejligt ikke at være alene i redningsbåden hele vejen.
Jeg havde med vilje ikke taget nogle Ipren med, da jeg ikke ville friste mig selv, men jeg skal gerne indrømme at havde jeg haft dem på det tidspunkt var de blevet spist, så jeg er ikke bedre en de fleste på det punkt. Jeg er dog glad for at de ikke var med til at friste mig i et svagt øjeblik.
Den eneste fordel ved at komme konstant ned at gå, var at appetitten ret hurtigt vendte tilbage, og at jeg derfor valgte at tage nogle sandwitch i depotet, sammen med noget varm the. Det var virkeligt skønt og gave en herlig energi.
Som jeg husker det foregik det meste af løbet efter klokken 6 for mit vedkommende alene. Jeg blev faktisk ikke voldsomt træt eller udmattet som sådan, også selvom jeg sammenlagt kun havde taget 400 mg koffein. Mest fordi at jeg har erfaret at for store mængder giver maveproblemer og hjertebanken. Alt fungerede egentligt som det skulle, lige på nær mit knæ.
Jeg holdt dog fast i de positive tanker, og havde tagen en sætning fra filmen, The Martian til mig. Man tager et problem ad gangen, og løser det. Når man har løst alle problemerne kommer man hjem. Sådan oplever jeg egentligt lidt ultraløb. Man kan planlægge så meget man vil, men der vil være ubekendte undervejs. De skal løses en af gangen, og så må bare se.
Selvom løbet var rimeligt godt organiserede var mit største irritations punkt at der ikke var en skærm man kunne se sine løbetider på. Jeg havde undervejs manuelt lappet mine omgange, men der gik rod i nogle omgange hvor jeg ikke fik trykket på knappen.
Dog var der om morgenen god hjælpe at hente fra dem der sad i tidtager teltet, hvor der specielt var en person, som jeg ikke fandt ud af hvem var, der løbende holdt mig opdateret med hvor langt jeg var. Til min overraskelse fandt jeg ud af at det faktisk ikke var urealistisk at nå mit mål om 100 miles, og heller ikke mit mål om at ramme de 169 kilometer der svare til godt 4 maratons.
De sidste 6 timer husker jeg bedst som nogle timer hvor jeg virkeligt skulle æde mig selv. Både fordi jeg var fysisk træt, men også fordi mit knæ gjorde ondt. Mit træning i at gå er slet ikke på niveau med mit løbetræning, og selvom det lyder mærkeligt syntes jeg det er hårde at gå hurtigt, en at løbe langsomt. Men som før sagt var løb ikke en mulighed, da jeg var bange for hvor mange som det ville udløse i knæet.
De sidste 2 timer valgte vejret så at vise sig fra den trælse side, og det begyndte at regne igen. Jeg fik dog varmt tøj på og fik kontrol over det. Men det var da ikke det sjoveste i verden.
Med godt 50 minutter igen, stod min Søn og Kæreste som tilskuere. Jeg var rimeligt tyndslidt der, og var nød til at råbe at jeg bare gik videre, da jeg ellers var bange for at jeg begyndte at hyle.
Jeg kunne på det tidspunkt se at jeg kunne nå op på de 88 omgange som jeg havde sat som B mål fra starten.
Efter 23 timer 47 minutter og 49 sekunder krydsende jeg mål porten for 88 gang. Da det stod ned gad jeg simpelthen ikke mere, og var ligeglad med at hente de få meter der skulle til for at komme over 175 kilometer.
Jeg var endelig i mål, om i benene, træt i hoved og sikkert rød i røven. Men helt utroligt tilfreds med at det lykkedes mig at holde skruen i vandet hele vejen, og bevare det gode humør, på trods af at jeg havde 8-9 timer hvor tingene ikke gik efter mine planer.
Efterfølgende har jeg selvfølgeligt tænkt. Hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg ikke havde fået ondt i knæet? Min taktik med at løbe og gå virkede helt utroligt godt, og gjorde at jeg kunne håndtere energien bedre i år en de foregående år. Dog havde jeg begyndende kvalme før jeg blev tvunget til at gå.
Havde jeg kunne løbe lidt mere, var de 190 kilometer bestemt realistiske. Jeg var kun 15 kilometer fra mit A mål, og havde jeg kunne holde mig til en omgangtid omkring de 15-16 minutter og ikke 20-23 minutter var de nok hentet.
Jeg har også spekuleret lidt på hvorfor mit knæ spassede sådan ud. Jeg har ikke trænet løbe/gå voldsomt meget, og det er muligt at den skiftende belastning kombineret med at man konstant har højresving, har givet belastningen. Det gør da at jeg fremover skal overveje hvordan jeg træner til så lange distancer, og om jeg ikke burde styrketræne lidt mere.
Det skal dog siges at efter godt 4-5 dage var jeg faktisk ikke øm længere. Efter min 12 timers debut var jeg betydeligt mere ramt.
Alt i alt er jeg rigtigt godt tilfreds med min debut. Jeg håndterede de udfordringer jeg mødte så godt jeg kunne, og 175 kilometer? Det er sgu heller ikke så ringe endda som en debut.
Det var vist alt for nu. Måske en lidt rodet beskrivelse. Det kan være jeg får redigeret lidt i den senere men det må være for nu.
Slutteligt vil jeg gerne sig mange tak til alle de herlige løbe nørde derude. Mange af jer var med i Sæby, enten på 24 timer, enkelt maraton, 12 timer osv. Det er en helt særlig oplevelse at løbe med så mange herlige mennesker. Tak for det.

Jeg begyndte at løbe lidt i 1980-81, hvor jeg bl.a. løb mit første maraton. Så blev det seriøst fra sommeren 1981 til sommeren 1983, hvor jeg løb 'rigtige' konkurrencer på bane og landevej. Min distance var 5000 meter på bane, og det kræver en seriøs mængde træning, hvis den tid skal bankes nedad. (Jeg er født i 1960, så jeg var i starten af tyverne, da jeg løb rigtig meget. Det fulgte efter min tid med cykelsport, som jeg dyrkede fra 1975-1980).

Still alive ...
Ja, jeg lever endnu og har det godt, men jeg orker altså ikke at klikke en pop-up væk, hver gang jeg skifter side herinde 
Samtidig er træningen ikke så vanvittig målrettet, selv om jeg som overordnet tema lige for tiden har 'ombygning'. Jeg er simpelthen ved at lægge mere tempo og bakketræning og den slags ind i træningen for at vænne kroppen til at bevæge skinkerne lidt hurtigere.
Mit 'fjernmål' er stadig at kunne løbe en respektabel 5 km næste år, og så må jeg jo hellere begynde at forberede mig.
Lige for tiden har jeg nogle nogenlunde faste uger, hvor jeg mandag og fredag besøger FW og tager 40 relativt intense minutter på en spinningcykel efterfulgt af en omgang styrketræning, hvor jeg er begyndt også at tage benene mere med.
1-2 gange om ugen løber jeg lidt mere intenst - det vil sige noget bakketræning, intervaller eller evt. et ParkRun lørdag morgen.
1 gang ugen løber jeg en længere tur eller erstatter den med en tur på landevejsraceren.
De øvrige dage er stille og rolige løbeture på 6-14 km. Så jeg er - naturligvis - i gang hver dag.
Min højre akillessene har rørt lidt på sig, og det er en af grundene til, at jeg tager et par dage med spinning/cykling. Sammen med lidt 'trappeløft' har det faktisk fået det til at gå væk igen, så jeg er pt. helt fri for optræk til skader og skavanker. Det kan forhåbentlig fortsætte, selv om jeg hen over efteråret og vinteren planlægger at skrue intensiteten mere op.
Det bliver spændende at se, om biostilladset kan holde til det. Jeg ser ikke så 'dramatisk' på det, da jeg bare hopper over på cyklen, hvis bentøjet giver problemer. Jeg kunne sagtens gå all-in på cykelmotion igen, men så længe benene har det fint med det, foretrækker jeg nok løb - ikke mindst fordi det ikke kræver så utrolig meget tid som cykling.
Nå, men det var bare et pip herfra. Der er ingen arrangementer under opsejling, så træningen fortsætter bare stille og roligt for at bane vej for 'ombygningen'. 
Hep! 
 

Opdatering fra weekendens strabadser med GP Herning og A-løbet i Næstved:
http://landevejscykling.dk/loebsrapport-fra-cykelloebene-gp-herning-og-naestved-bc-loxam-loebet/

Boston 2017
Er lige landet hjemme igen efter en lang rejse og alt for lidt nattesøvn på flyveren, så det bliver bare et kort livstegn herfra.
Jeg overlevede løbet, selv om det kom til at foregå i slow motion. Allerede ved 4-5 km havde jeg det præcis, som man normalt har det omkring de 32 km. Med andre ord: Lår som telefonpæle, så jeg måtte sætte den i slæbegear og tøffe hele vejen hjem på ikke mindre end 4:09. Det er godt nok en lang dag på kontoret, men der var ikke andet at gøre, hvis jeg skulle hele vejen hjem til målstregen på Boylston Street. Kan ikke rigtig gennemskue, hvad det skyldtes, men nok primært varmen (den havde sneget sig op over 26 grader, da vi løb af sted i min gruppe). Derudover måske tidsforskel, dum døgnrytme og spændthed? Nok en kombination, men altså who cares, når der er så meget at opleve undervejs.
Det er simpelthen et fantastisk løb med en utrolig stemning og opbakning. Alt er organiseret til perfektion - fra nummerafhentning og Marathon Expo over pasta party på rådhuset aftenen inden løbet og til den traditionelle tur ud til startstedet i kolonner af gule skolebusser, perfekt forplejning undervejs og efter løbet med masser mad og drikke samt afterparty om aftenen på Fenway Park, som hjemmebane for The Boston Red Sox.
Opbakningen er over al forventning, det er én lang havefest med masser af tilskuere langs hele ruten og masser af traditioner undervejs. Det gælder fx bakken forbi Wellesley College cirka halvvejs, hvor pigerne fra skolen danner en Scream Tunnel - ja, den lever op til sin navn - og uddeler kys til løberne. Det gælder også Newton Hills og Heartbreak Hill, hvor tilskuerne flokkes i tusindvis og tydeligvis har en fest. Der er festmusik fra store højttalere, og der bliver grillet til den store guldmedalje.
Jeg vil svinge mig op til at sige, at det var en oplevelse for livet, så det var sgu turen værd. Og så er Boston alle tiders by at være i nogle dage. Nærmest hyggelig og med en - for USA - meget lang historie.
By the way: Dagen efter løbet var det højest en 8-9 grader. Det svinger helt vildt i den by.
Godt pigerne var på plads på den varme mandag:

28/03-2017 // UPDATE

Der har ikke været den store opdatering her på loggen de seneste 9 uger. Men der er fortsat blevet trænet og Birkenbeinerrennet blev gennemført. Here goes;
Januar måned gik godt med træningen. Spinning, langrend og styrke. I alt lå jeg vel på en 6-10 timers træning i ugen  Februar måned var lidt af en afkøler. I de tre første uger af måneden var der et sygeligt arbejdspres og her blev træningen desværre reduseret meget Mars måned har været rigtig god. Primært fokus på langrend og spinning/cykling og jeg har ligget på mellem 7-14 timers aktive uger
BIRKENBEINERRENNET // 18/3
Første del-mål af denne log blev sikret den 18/3. 54 km langrend inklusiv 1.200 højdemetre (hvilket er fucking meget på langrend). Forholdende for selve løbsdagen var perfekte. Solskin, 1-3 minus-grader, ikke den store modvind fra Rena til Lillehammer (der er typisk ret meget på denne rute) og nye smørefrie ski + nye og længere stave.
Jeg skulle starte i startegruppe 14 ud af 16 grupper. Det skulle vise sig at være noget decideret lort. Sporene var fuldstændig smaret op- og nedover fjellet (der var små 6.500 løbere før mig). Det gjorde løbet endnu hårdere for en ikke teknisk stærk løber.
Jeg kom igennem på 5 timer og vist nok 34 minutter. Det var en time længere end hvad jeg havde håbet på, men omvendt ville jeg bare gennemføre med en god oplevelse i bagagen. Og det fik jeg. Jeg er sikker på at med mere teknisk træning og en tidligere startsgruppe, ja så barberer man hurtigt mange minutter af.

Det positive fra løbet er: jeg gennemførte. Jeg havde en god oplevelse. Jeg var ikke totalt presset på det aerobiske system, men mere bare træt af at stave store dele af 54 km. Selvsagt var den 5. time relativt hård, men så var det heller ikke værre. Jeg gennemførte med 1 års træning. Første gang jeg stod på et par langrendsski var i 2016 og turen med Birken var min 20. gang på et par langrendsski. Den længste tur jeg havde gået før Birken var 30 km, så det var noget af en omgang.


MIN CYKEL
At sende en cykel til Italien fra Norge har vist sig at være lidt af et kedeligt kapitel der endte op med ingenting andet end blev at kaste penge ud af vinduet - i hvert fald for dette år. Jeg krydsede desværre af forkert i udfortoldningns-processen. Dette resulterede i at min ramme stod 2 måneder uberørt hos fortolderen i Italien. Og uden at jeg fik nogen resultater ud af det  Fucking Norge. Til sidst fik jeg den endelig releaset og sendt tilbage til Norge. Men det er nu så tæt på sæsonen at jeg ikke overskuer at sende den derned igen og gamble med at have den tilbage i nærliggende fremtid.
I stedet har jeg fået Specialized i Oslo til at samle den, herunder gennemgå den for justeringer. Jeg fik den samlet i sidste uge og modtog den i går. Ny gearkabling, ny kæde, opstrammede hjul og reduktion af styrhøjde på 8 mm. I tillæg fik jeg købt nye dæk så vi er klar til Mallorca. Jeg fik i tillæg testet den på årets første tur i går. 750 højdemetre i og omkring Oslo på en 2 timers tur.
Så i 2017 kører jeg på samme ramme og så må vi se hvad der sker til næste år


VÆGT
Vægten er fortsat nedadgående. Jeg er så småt begyndt at skifte frugt ud med grøntsager og jeg ligger nu mellem 73,5-74,0 kg. Jeg er på rigtig vej og håber at jeg fortsat går rolig nedover.


MALLORCA
..kommer inden længe. Onsdag næste uge er der afrejse og med 13 dages ophold. Jeg mangler fortsat at finde et sted at bo, men det kommer inden de næste par dage. Jeg glæder mig super meget og det bliver fedt at få kørt rigtig stigninger i et godt vejr.


ELLERS..
Er motivationen høj Formen er relativt god. Jeg tror det kræver lidt omstilling fra primært langrend til cykling men det aerobiske system fejler ikke noget Har haft lidt for lidt styrketræningen over vinteren, men det gør mig ikke noget Jeg har fået investeret i en den cykelbeklædning fra hhv. VOID og laPASSIONE (Italiensk) og det spiller sgu max Jeg har tilmeldt mig et enkelt forårsløb i Gøteborg indtil videre og flere løb skal gerne på kalenderen Og så ønsker jeg fortsat at få mig tilmeldt som licensrytter her i Norge - men nu skal vi lige i gang med cyklen heroppe i Nord 

Nyt fra cykelløbet i søndags i Sorø:
http://landevejscykling.dk/loebsrapport-fra-soroe-bcs-cykelloeb/

Tak for inputs. Ved ikke om det er en paragraf i Murphys lov men jeg fik en tjeneste-post i går. 
4/9 er sidste dag på fjern & regional, inden jeg skal på tvangsferie (søgte ikke noget og på fjern skal man åbenbart holde sommerferie). Derefter en kortere omskoling tilbage til S-tog  Med til aftalen er at jeg skal møde op til 3 introaftener for lokoførere der søger fra S-tog til fjern og "skræmme" dem så de overvejer en ekstra gang.
Jeg skal godt nok gennem sommeren men nu er der en afklaring og det var den afklaring jeg ønskede mig. Håber jeg så stille og roligt igen bliver mig selv igen..... Humøret er i hvert fald i klar bedring allerede nu.
Den første tid tilbage på S-tog vil jeg køre i reserven og få alt det folk søger ferie, fridage og lægger sig syge på. Men da man søger turnus hver december er det kun et par måneder. Hvis jeg ikke bliver trukket i anciennitet i "handlen for at vende tilbage", og det tror jeg ikke jeg gør, så har jeg ok muligheder. Det eneste jeg nok ikke er gammel nok til, er at køre fast morgen men bare igen at kunne se mere end 5 døgn frem i tiden, bliver dejligt. 
 
Btw en fantastisk dag på cykelbanen med lille fremmøde og fri leg den sidste time. Masser af antrit og spurter. Lårene er trådt totalt i smadder. Fik snakket en sprinttræner om sommer-styrketræning og det jeg har gang i er slet ikke så tosset.

Januarrapport

Januar måned 'done and dusted', som man siger. Som forventet. Jeg har en del at dele med jer og reflektere skrivende over herinde, så læs med så langt I kan!
Jeg befinder mig lige nu under varmere himmelstrøg, nærmere bestemt Gran Canaria, lidt uden for Maspalomas. Her har jeg snart været tre uger for at forberede mig til sæsonstarten. I dag er det sidste hviledag, og så venter en 2-dagesblok i morgen bestående af de sidste par hårde dage, inden jeg tager hjem.
Som beskrevet i decemberrapporten skulle de første par uger af januar være 'rolige', så jeg var helt frisk til træningslejren. Jeg har aldrig været på en så lang træningslejr før, så jeg har hele tiden tænkt over at passe lidt på her i januar ift. træningen.
Faktisk passede jeg næsten lidt for meget på, inden jeg tog af sted. De to første uger af januar kørte jeg kun ca. 400 TSS hver uge, hvilket ikke er særlig meget i januar måned for mig, og slet heller ikke fordi jeg tilmed kun fik styrketrænet en gang om ugen de to uger. Benene var derfor næsten 'for' friske inden jeg tog af sted. Men jeg havde samtidig også et par eksamener, der skulle overstås inden jeg kunne tage af sted, og så ville jeg bare give den lidt ekstra gas, når jeg var kommet ned i varmen, tænkte jeg. Derfor skippede jeg også et par enkelte træninger de to uger.
20-minutters testen der fejlede
Inden jeg tog afsted var min TSB derfor på ca. +23, hvilket er ret højt for en måned, hvor man for alvor gerne skulle give den gas. Og selvom jeg ventede helt til 3.-dagen med at køre min 20-min. test, var benene stadig lidt for friske, tror jeg. Noget min træner og jeg også har snakket lidt om kunne være med til at påvirke mit resultat. Jeg er bedst, hvis jeg har kørt benene lidt hårdt op til, at jeg skal performe. 
Pulsen fløj nemlig op, hvilket den godt kan gøre, hvis man har lidt for friske ben, og stigningen, som jeg havde valgt at køre test på, fladede ud før jeg troede det. På toppen skulle jeg være drejet til venstre og fortsat videre op, men midt i kampens hede, hvor der kun manglede 45 sekunder af testen, kom jeg til at køre lige ud efter den var fladet ud, og så gik det nedad mod en blind vej. 
Super ærgerligt, da jeg føler, at jeg det sidste minut stadig havde lidt mere skud i piberne, men omvendt tror jeg heller ikke, at jeg ville kunne forbedre den mere end 3-4 watt på det sidste minut. Generelt synes jeg, at det var en ærgerlig 20-minutters test. Jeg følte aldrig jeg fik rigtig skub i det.
Det er lidt frustrerende, når man føler, at man ligger så mange træningstimer i det. Jeg mener.. Jeg har aldrig før kørt så mange TSS-point, som jeg gjorde i december. Og alligevel havde jeg nærmest ikke forbedret mig. Og det kan godt være, jeg er lidt hård ved mig selv, for som min træner siger, er det heller ikke endnu, jeg skal toppe, og december har fokus været på at ligge den sidste z2-base inden intervallerne for alvor begynder. Men det påvirker en lidt mentalt, og på mine træningsture herefter har jeg da især lige givet den en ekstra skalle og 'straffet' mig selv lidt. Igår kørte jeg for eksempel en 7-timers tur, hvoraf de 4 var i regnvejr. Jeg kunne godt se, at der ville være regn, hvis jeg kørte videre op i bjergene, men jeg havde brug for at pine mig selv lidt mere. Køre aggressiviteten lidt ud. Det er selvfølgelig ikke sundt at køre sådan hver dag, det ved jeg godt, så ødelægger jeg mig selv, i hvert fald pga. mængden.. regnen er man jo vant til som dansker.., men jeg har trods alt også taget en hviledag idag, det er ved at være slutningen på træningslejren, der stod bare 'kør langt' på programmet osv., og bagefter havde jeg det lidt bedre mentalt, og nu ser jeg bare fremad og ligger en god træningsindsats frem mod næste test, som er endnu vigtigere. 
Det kontrollerede cykelløb i gruppe
Jeg har også kørt et par dage hernede sammen med et par gutter fra Riwal og et par fra Coloquick. Derudover var der en del danske MTB-ryttere med den ene dag, som kørte på racere. Vi var derfor en god gruppe på i alt 8-9 mand. Vi kørte et 'simuleret cykelløb' sammen, som var en masse medium, AT og vo2max blandet sammen, så det virkede som et formindsket cykelløb. Et slags kontrolleret kriterium op ad et bjerg.
Meningen var, at man skulle hægte sig lidt på hinanden, hvis det passede nogenlunde med ens zoner og starte intervallet samtidig, så man også sluttede samtidig. Man skulle selvfølgelig ikke ligge på vo2max niveau, hvis man kun skulle køre medium, men det siger lidt sig selv, for så ville man ikke kunne holde de i alt ca. 1 time og 15 minutter, som intervallet varede alt i alt uden nogle rigtige pauser.
På det cykelløb holdt jeg på rigtig længe, og det var kun den ene fra Coloquick, Rasmus - min træner, og en enkelt MTB-rytter, der var tilbage, da jeg måtte slippe for ikke at gå udover mine zoner. Jeg havde ligget rigtig meget på hjul, og der var en del modvind på stigningen, men det var der også mange af de andre havde, som alligevel var blevet smidt af. Jeg ved ikke, om de 'droppede' det lidt, hvis det begyndte at gøre ondt på dem. Der er min psyke ret god, jeg kan blive ved med at æde mig selv for at imponere. Hver gang Rasmus og MTB-rytteren kiggede tilbage fyldtes min selvtillidstank, og jeg tænkte mit. Jeg ved det ikke ift. dem, der røg af, men jeg tror bare ikke de kunne sidde med. Og Rasmus, min træner, var ret imponeret over, at jeg havde kunne holde ved i så lang tid. Så det var en genrejsning efter min nedslående 20-min. test.
Tallene for januar måned
Ellers har jeg fået kørt en masse medium, AT og begyndt lidt på Vo2max, som man også vil kunne se på mine tal lidt længere nede. Til gengæld rigtig meget 'spild-tid' i Z1 på vej ned ad bjergene, men det må man jo tage med. Især et sted som Gran Canaria, hvor det nærmest enten kun går op eller kun går ned. 
Ellers lad os komme til de 'hårde facts' - tallene for nørderne:
Ca. 71 timer på cyklen (ca. +9 end december) Ca. 14,5 timer timer i Z2 (ca. -8 timer end december) Ca. 14,5 timer i Z3 (ca. +1,5 time mere end december) Ca. 9 timer i Z4 (ca. +2,5 time mere end december) Ca. 2 timer og 40 min. i Z5 (ca. +40 min. mere end december) Ca. 1 time og 15 min. i Z6 (ca. det samme som december) Ca. 16 min. i Z6 (ca. +1 min. mere end december) Ca. 3.900 TSS (ca. +500 point mere end december) 2 styrketræningspas (-3 end december) Coggan Chronic Training Load (CTL - fitness/min form pr. 31.01.2017): 116,4 (+25,1 end 31. december) Coggan Training Stress Balance (TSB - træthed pr. 31.01.2017): -60,5 (-36,5 end 31. december) Som det kan ses, er der plus på alt, bortset fra tid i Z2, styrketræning og min TSB (min målte træthed). Tiden i Z2 vidste jeg næsten godt. Det var virkelig meget Z2 i december, synes jeg. Jeg ville gerne have styrketrænet mere, men motivationen har ikke været der, og det kostede 10 euros pr. gang jeg ville styrketræne hernede. Når det er så pebret for at jeg kan lave 4-5 øvelser på en lille time, og det samtidig er 20 grader og sol, er der ikke så meget motivation for at stå og svede indendørs blandt de sædvanlige strand-bodybuildere, mens jeg er her på Gran Canaria. Min motivation for at styrketræne generelt er dog steget mere end før jeg tog af sted, og det er helt klart noget jeg skal igang med igen, når jeg kommer hjem. Selvom det er noget jeg også blev lidt træt af, inden jeg tog afsted, fordi jeg følte, at det gav så lidt på formen, så skal jeg prøve at huske på, at det vil kunne forbedre min force så meget, at jeg i en spurt vil gå fra måske at kunne køre top 10 til at køre med om sejren til cykelløbene, når det virkelig gælder!
Min target CTL er ca. 125 og en TSB på -10 - 0 i midt april, men jeg ved også, at min krop kan være langsom om at optage træningsmængden, så jeg skal gerne have ligget der i noget tid til april. Hvis man er mere nysgerrig på target CTL, kan I læse den her artikel, som opsummerer target CTL meget godt alt efter kategori: http://home.trainingpeaks.com/blog/article/how-to-plan-your-season-with-training-stress-score. Sidste halvdel af artiklen er dog mest for triatleter. Men ellers er der jo ikke langt til de 125 i CTL. Så skal friskheden i benene bare også være der uden formen falder.
Februar-fokus
Ellers føler jeg formen langsomt begynder at stige, og basen er ved at være på plads. På min 'kongeetape' igår på 7 timer følte jeg, at jeg bare kunne blive ved og ved. Da jeg havde kørt 5,5 time og var ved at være nede ved kysten, fortsatte jeg derfor og fik kørt lidt ekstra Z3 langs kysten. Til sidst var jeg dog også ved at være træt! Men jeg kan også fornemme større overskud allerede nu, når jeg kører i Z3, end da jeg startede træningslejren. Jeg ved ikke, om det er bedrag. Om pulsmåleren viser lidt lavere, fordi jeg er ved at være meget træt, og om benene også bedrager, selvom det mærkes som overskud. Men det får vi i hvert fald at se, når jeg er kommet hjem fra træningslejren og har restitueret lidt.
Det bliver ellers svært at slå januar måned - tror jeg - med de træningstal. Men jeg håber at kunne komme op på lidt over 4.000 TSS-point (!). Og for marts skulle det gerne blive omkring de 4.500. Men samtidig kan jeg mærke, at jeg snart har brug for at komme lidt væk fra cyklen. Restituere både mentalt og fysisk, inden de allersidste forberedelser inden sæsonen for alvor begynder. Derfor tager jeg en uge til Beijing lige efter jeg er kommet hjem. Planen er at styrketræne lidt et par gange på hotellet, mens jeg er i Beijing, men ellers er det sidste mulighed for at holde en 'friuge' uden at røre cyklen en hel uge helt frem til.. Ja, nok omkring slut maj måned. 
Når jeg kommer hjem fra Beijing har jeg 8 dage i Danmark, inden jeg tager til Malaga. Fra d. 21. februar - 4. marts er jeg så i Malaga. De første 4 dage kun sammen med to ambitiøse B-ryttere, en upcoming C-rytter, der var tæt på at rykke op og en enkelt dame A, og derefter kommer resten af Amager-slænget derned. Ja, vi bliver godt og vel 45 licensryttere, lige fra U17-ryttere til A-D, junior, damer og de ældre, der skal afsted. 
Her skal jeg påbegynde de lidt hårdere vo2max, en smule anaerob, lidt spurter og fortsætte medium+AT. Så det begynder at blive en blandet landhandel i en masse forskellige zoner. Men under alle omstændigheder skal det være hårdt, og jeg håber på at kunne komme op over de 4.000 TSS i februar.
Team ACR-FBL Elite

For at skrive om noget lidt andet end blot min træning, så er det desuden kommet frem, at min moderklub Amager Cykle Ring starter et DCU-team sammen med FBL. Det kommer til at hedde Team ACR-FBL Elite. Jeg tror længe Amager har været lidt irriteret over, at de havde et velfungerende juniorteam, men lige så snart juniorerne blev senior, stoppede de, hvis de ikke var gode nok, eller skiftede til andre A-teams, hvis de var gode nok til det. Der manglede ligesom en 'mellemstation' mellem juniorteamet og blive blandt danmarks bedste. En fuldendt cyklus hvor Amagers ryttere får hjælp til at udvikle sig hele vejen igennem.
Efter flere og flere er rykket op i A-klassen, inklusiv mig selv, og begyndt at se sig om efter andre hold, der støtter dem mere end Amager, har det nok også været med til at give Amager et skub til at få etableret det A-team. 
Det bliver ikke noget vildt og fancy, og det er heller ikke målet. Målet er ikke at blive blandt Danmarks bedste teams, men som sagt mere at hjælpe rytterne opad stigen lige fra børn/ungdom til at kunne komme på kontinentalhold og videreudvikle sig. Derfor bliver det, så vidt jeg er orienteret, heller ikke kontinentalhold på noget tidspunkt. Det er dog lykkedes at skaffe nogle sponsorater, og både Amager og FBL spytter lidt penge i kassen. 
Vi får ikke teamcykler eller løn, men vi får betalt alle vores løbsomkostniner inkl. licens, startgebyr, transport til jylland osv., vi får noget servicebil, der kan servicere os inkl. ved defekter. Derudover får vi sponsoreret noget teamtøj fra Xtreme, som var det mærke, som Riwal kørte i sidste sæson, og vi får sponsoreret noget nutrition (energi og lignende til cykelløb osv.) fra GU, BonkBreaker og Beet It, så vidt jeg ved. 
Vi kommer til at starte med at være 6 A-ryttere på holdet. Et par stykker som jeg ikke rigtig kender, men som vist har været A-ryttere et par år, en enkelt, som har kørt for FBL og ligesom jeg rykkede op i A i løbet af 2016 og så to andre Amagerryttere, som rykkede op i 2016. Derudover 5 B-ryttere, der satser hårdt på at kunne gøre et forsøg på at rykke op i A i løbet af 2017 og nogle dameryttere. Halvdelen af holdet kender jeg derfor rigtig godt og er rigtig gode venner med allerede. Det er nogle, som jeg trænet med ugentligt henover sommeren, og som jeg har det godt socialt med, hvilket har betydet rigtig meget for mig i forhold til at skulle vælge et andet DCU-team. Derudover er igangsætteren af teamet samt team manager Jesper Thiesen en jeg kender godt og de to sportsdirektører Benjamin og Kasper kender jeg også rigtig godt, og de har begge haft rødder i Amager. Men det vigtigste bliver bare, at der er en håndfuld mere eller mindre frivillige mennesker, der står til rådighed i servicevognen, i langningszone mv. til cykelløbene og vil hjælpe os upcoming ryttere.
Forventningerne til teamet er som antydet ikke så store. Vi er helt nye, og jeg er faktisk bare overrasket over, hvor godt det er lykkedes 'dem længere oppe' at skaffe så mange sponsorer til teamet alligevel. Selvfølgelig har jeg nogle personlige ambitioner. Jeg vil gerne være med til at skabe cykelløbene til de lidt mindre løb på sjælland, og målet er helt klart en podieplacering til et af de cykelløb, hvor der ikke er så stor konkurrence - et af de mindre sjællandske alm. søndagsløb. Men til de store løb som Post Cups, UCI-løbene Himmerland, Viborg og Skive, Fyn Rundt og GP Horsens mv., er vi helt klart underdogs, og hvis vi bare kan stikke snuden lidt frem og køre top 10 til nogle af de løb, vil det være fedt. 
Ellers er jeg også blot med på teamet for at lære og få lidt mere erfaring. Det er trods alt min første sæson på teamet, og jeg håber, det kommer til at være en vellykket sæson for teamet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver vellykket, i hvert fald. Jeg håber, der kommer dage, hvor der er et par af de andre, der kan hjælpe mig lidt frem i en spurt eller tage lidt vind for mig på et sidevindsstykke, hvis løbet ligger til mig. Omvendt vil jeg også være klar til at hjælpe nogle af de andre, hvis jeg kan mærke, at jeg ikke er på toppen, eller jeg på forhånd ved, at løbet nok ikke kommer til at ligge til mig som fx meget bakket eller meget langt.
Teamet har kørt sammen en enkelt gang til en fællestræning - kun for dem, hvor der vist blev gået til den, men der var jeg på Gran Canaria, og så har der været noget tøjprøvning, som jeg heller ikke kunne være en del af, da det også var mens jeg var på Gran Canaria. Men tøjet skulle være rigtig lækkert, har de andre fortalt mig. 
Men jeg glæder mig meget til at vi skal prøve at køre sammen og møde dem alle - og ikke mindst til at køre cykelløb med dem. Det bliver så konge at være en del af et team, der kun kan overraske!
Man kan læse lidt mere om holdet hos en af vores sponsorer her: http://altomcykling.dk/team-acr-fbl-elite-med-aoc-logo-pa-ryggen
Når vi nærmer os sæsonen, og der kommer til at ske lidt mere skal jeg nok opdatere lidt oftere herinde. Men indtil videre at det jo bare: træning, træning, træning. 

Jeg takker 
Du har måske ret.
Min makspuls ligger omkring de 180, så en 3 timers tur med et gns. på 136 inkl. opvarmning og afrul har i mine øjne en vis mængde intensitet. Eftersom jeg har brugt det meste af min cykeltid på MTB-spor har jeg i forhold til landevejscykling ikke en specielt god evne til at træde konstant i lang tid af gangen så det har jeg prøvet at arbejde lidt på. Jeg kan desuden godt lide at køre mange timer hver uge, og hvis jeg har FOR meget intensitet i mine træninger, kan jeg simpelthen ikke holde til at træne så mange timer. Ikke at jeg ikke kører div. intervaller, men jeg oplever at jeg har haft en rigtig god fremgang med kun at køre "intensivt" 2 gange om ugen og så 3-4 ture om ugen i zone 2'ish.
 
17-01-2017
Morgenvægt: 70,6 
Mit venstre knæ har brokket sig på en ikke særlig betryggende måde siden gårsdagens cykeltur og min lænd har været ret stram i dag.
Udover at have skiftet til Look Keo pedaler, har jeg også sænket mit styr lidt på raceren, så mistænker en af de 2 ting for at være synderen. Ellers skal min krop bare lige i gang igen efter pausen. Har en tid hos en fys i morgen tidlig så må vi se hvad han siger.
Der er umiddelbart ingen problemer med knæet når jeg går, så nu vil jeg gå en tur på en times tid og foamrolle understellet og strække ud bagefter

Jeg vil hermed begå mig med at skrive en logbog. Mest for min egen skyld - så jeg hele tiden er bevidst omkring hvor jeg skal ende, og hvad jeg er igang med.
 
Det hele begyndte egentlig med, at min kammerat som gennemførte LaMarmotte i 2015 - spurgte om jeg ikke skulle med i 2016. Det gad jeg ikke, men nu er væddemålet indgået, og billetten bestilt.
 
Kort info om mig.
Jeg er 30 år, er 180 høj, og vejer 81.5 kg. Jeg har styrketrænet det meste af mit liv, og ellers spillet fodbold og basketball. Cykling blev jeg bidt af forrige år - men blev til en tosse i denne afsluttende sæson, hvor jeg fik en bedre cykel. En Trek Madone 5.9 med Dura Ace og hvad der nu hører til. Jeg har i år cyklet knap 7300km, og sidder 3 gange ugentlig PT på hometraineren med en times tid, og nogengange en enkelt smutter i skoven på MTB.
 
Træningen som er forløbet indtil videre her i vinterperiode har så vidt tiden har tilladt det heddet:
Mandag: Styrketræning/Core (SQUAT, Mountain Climbers, sideplanke, roll ab, hofteløfter, pull-ups, benpres og afrunding motionscykel på 15m)
Tirsdag: Hometrainer, 1 time - oftes bare max hammer derudaf
Onsdag: Samme som mandag
Torsdag: Hometrainer - max gas
Fredag: Slap af
Lørdag: Styrketræning
Søndag: MTB i skoven
 
Mit mål er at få styr på kosten, og få smidt yderlige kg - ønskescenarioet må være at ramme omkring de 74kg, hvis ikke mindre inden turen går til LaMarmotte. På nuværende tidspunkt på målsætningen være, at bare gennemføre.
 
Håber i følger med beretningerne! 

150.000 views af loggen skal fejres med denne video!
 
 

Tanker om forberedelserne til næste sæson efter møde med træneren
I dag har jeg afholdt et lille møde med min træner for at få styr på det næste gode stykke tid, snakke lidt om sæsonmål samt dele nogle af de overvejelser, som jeg selv havde. Nu har jeg haft ham som træner i cirka en måned, og det tegner til at blive et rigtig godt samarbejde, men jeg kendte ham jo også allerede ret godt inden da, og vidste at det godt kunne blive et rigtig fint samarbejde. 
Først og fremmest evaluerede vi i forhold til nogle af de svagheder, som jeg følte jeg havde særligt i foråret, og hvad det kunne skyldes. Med afsæt i det har vi overordnet planlagt vinterens og forårets træning. Kort fortalt synes jeg, at noget af det, jeg har manglet, har været at være helt klar til cykelløbene allerede i april. Dels de mange konstante ryk, dels længden på cykelløbene. I A-klassen vil dette blive endnu værre, da intensiteten er højere og længden længere, så forberedelserne skal være ordentlige. 
Derfor er noget af det, som vi har planlagt at køre mængdeture på +4 timer allerede fra starten af november. Noget han iøvrigt også ville anbefale frem for DCU's anbefaling, hvor der øges rigtig meget fra februar til marts. Istedet ville vi hellere vænne min krop til 4-timers ture allerede start november, så den er klar til at øge endnu mere henover januar, februar og marts (med nogle +5-timers ture). 
Derudover snakkede vi om de mange ryk i cykelløbene, hvilket vi ville forberede ved at køre vo2max henover hele vinteren for at undgå, at den falder for meget. Mit vo2max niveau er generelt lidt lavt, hvis jeg gerne vil gøre mig gældende i A-klassen i forhold til min FTP samt eksplosivitet. 
I forbindelse med dette var vi også inde på weaknesses kontra limitations. Man har ofte en tendens til at fokusere meget på sine svagheder og derfor forsøge at forbedre dem for at blive halvt god til det hele. Det kan nogle gange være bedre at fokusere mere på at forbedre ens styrker, hvilket i mit tilfælde vil være spurter og efterhånden også 1-minuts, da det vil gøre, at jeg i stedet for fx at ville kunne køre måske nogle top 5-placeringer hjem i A-klassen, vil jeg kunne køre på podiet med muligheden for at vinde cykelløb. Men det nytter heller ikke noget at være rigtig eksplosiv, hvis man er blevet sat inden finalen. Derfor vil fokus henover vinteren være på at hæve min FTP en smule, vedligeholde min vo2max samt give mig mere styrke ved at styrketræne, hvilket på sigt også skulle gøre mig endnu mere eksplosiv. Vi kommer til at planlægge mine TSS-point ret nøje henover vinteren og foråret for at sørge for at min fitness (long term stress) er høj (over 100), men at min stress balance samtidig ikke er for lav i slutningen af april, hvor jeg gerne vil være rigtig godt kørende. 
Noget af det der overrasker mig lidt, men som jeg skam ikke har noget imod er, at jeg skal styrketræne to gange om ugen her i oktober og tre gange om ugen i november. Et ønske fra min side har dog været at holde fri en gang om ugen fast, men det ville være meget fordelagtigt for mig at fokusere ekstra meget på styrke i november, og så derefter begynde at løfte tungere og tungere og med færre gentagelser. 
Et ønske fra mig har også været at tabe mig lidt, hvilket han også ville anbefale. Dog var han meget påpasselig i forhold til, om jeg kom til at tabe det for hurtigt. Han har tidligere erfaret nogle tabe sig 3-4 kg. på en uge mod at miste 5-10 watt i FTP, fordi de mister lidt muskelstyrke, hvilket måske kan være fint nok, hvis man kører i bjerge. Dog tager mange de 3-4 kg på igen efterfølgende, hvilket ofte er fedt og væske, og dermed får de ikke øget de 5-10 watt igen, men vejer blot 3-4 kg ekstra igen. Derfor er der meget fokus på, at jeg ikke må tabe mig for hurtigt og risikere at det går ud over min styrke. Så alt hvad jeg indtager, taster jeg ind på min app, som synkroniserer med TrainingsPeaks, hvor han kan se det. Så nu kan han se, når jeg spiser for meget kage og chokolade. 
Det var iøvrigt sjovt at få delt lidt watt-tal med en A-rytter, som allerede leverer det, som jeg drømmer om og også få lidt insiderviden i hans watt-tal og vide, at på nogle punkter er jeg slet ikke så langt fra ham - men på andre mangler jeg stadig noget.
Men vi er begge to rigtig optimistiske. Snart begynder det hårde arbejde for alvor, og så håber jeg bare, at jeg bevarer motivationen og fokus samt holder mig ude af alt for meget sygdom og skader. Så skal det nok gå hen og blive rigtig godt til foråret, er jeg sikker på. 

Tønder og Bov cykelløb
Det er nu nogle dage siden, at jeg kørte mine to første cykelløb som A-rytter, og jeg har fået det hele lidt på afstand og evalueret lidt.
Lørdag.
Det var selvfølgelig med ærefrygt, at jeg stillede til start. Eneste Amagerrytter blandt ca. 100 tilmeldte heriblandt store navne som Carbel, Würtz, Guldhammer, vinderen af Post Cuppen, Troels Vinther, og mange andre. Ja, man følte sig lidt overmatchet, og ved startlinjen tænkte jeg da lidt, hvad laver jeg her blandt dem. Som mange ved er der altid sidevind til cykelløbet i Tønder samt en brostensstrækning på 750 meter - faktorer der nok skal skabe et hårdt cykelløb.
Jeg stiller mig ved startlinjen i rimelig god tid for at være med fremme fra starten. Starten går, og det er ikke fordi, at jeg ligger i den røde zone fra starten, det går faktisk ganske fint. Problemet er mere de mange albuer og skubben og masen. Der bliver ikke givet nogle fribilletter til en sølle Amar-rytter. Normalt har jeg ikke det store imod skubben, fordi jeg med mine efterhånden 80 kg og forholdsvis store overkrop i forhold til de små A-ryttere, sidder rimelig solidt på min cykel. Men feltet virker overnervøst i forhold til, hvad jeg er vant til. I løbet af de første 15 minutter er folk ved at styrte hvert andet minut. I mine øjne kører de lidt med hovedet under armen og vil hellere end gerne risikere et brækket kraveben mod at vinde et par placeringer i feltet. De andres kørsel gør også mig ret nervøs, hvilket jeg ellers normalt ikke er.
Jeg ender derfor rimelig hurtigt bagerst i feltet. Og det er fint nok til at starte med, tænker jeg faktisk. Lige få rystet den værste nervøsitet af mig, og så vil jeg jo heller ikke risikere at ryge på røv og albuer og ikke kunne køre dagen efter. Bagerst i feltet er der slet ikke nogen boksen med andre, men til gengæld er risikoen for, at der opstår huller, som man pludselig skal forsøge at lukke, meget stor. Ikke nogen ideel position, men en nødvendighed på det tidspunkt, føler jeg.
Som frygtet og stærkt forventet rammer vi sidevinden, og feltet bliver hurtigt presset ud, så vi ligger en og en langs rabatten. Hele tiden frygter jeg, at nogle ryttere foran mig ikke kan holde hjul, og jeg er nødt til at skulle lukke hullet, selvom jeg allerede er i rød zone. I løbet af den første omgang, der tager ca. 35 min., kører vi 48,4 km/t i gennemsnitsfart. Jeg har 280 watt i gennemsnit og ca. 330 i normalized power. Altså ikke vildt meget anderledes end i B-feltet hvad angår watt. Forskellen er bare, at i stedet for at være helt fremme og lave huggene, ligger jeg bagerst og kæmper med næb og klør for at bide mig fast på rytteren foran mig, så der ikke kommer hul. Set i bakspejlet ville jeg da ønske, at jeg havde kræfter nok til at køre mig frem og kæmpe mig frem i viften forrest, men det var jeg slet ikke indstillet på. Det havde jeg slet ikke styrken til.
Selvom det bare er sindssyg hårdt hele vejen igennem som cykelløbet skrider frem, bliver jeg ved med at kæmpe. Det er meget en mental kamp om at holde smerten ud, og fortsætte, selvom man har lyst til at lave hullet og udgå (hvilket mange andre gør). 
På et tidspunkt på 2. omgang bliver feltet splittet i tre grupper. Jeg i bagerste, desværre. Alle tre grupper får lavet vifte, og her er jeg godt klar over, at jeg er nødt til at gå med frem og tage føringer for ikke at blive skivet. Og da jeg får kæmpet mig med frem i rulleskiftet, er det lige så hårdt at ligge der, som at ligge bag ved, men man bliver bare ikke skivet. Dog tror jeg, at en del bliver skivet bagerst og må udgå på dette tidspunkt, for vi kører virkelig til nu! De to bagerste grupper smelter sammen og forrest er en gruppe på 15-20 mand, tror jeg. Jeg når aldrig at registrere, hvor langt foran de er, og hvem der er i gruppen. Jeg har rigeligt at gøre med at hænge på. Jeg går så meget med i rulleskiftet som muligt. Engang i mellem laver jeg den fejl at tænke: "Åhhh, jeg er træt. Jeg lader mig glide lidt ned i feltet for at slappe lidt af", og pludselig hænger man blandt de sidste 4-5 ryttere helt ude i grøften og kæmper med næb og klør bare for at sidde med.
Webike-holdet, der har Septebercups-trøjen, er blevet fanget lidt uheldigt, da bl.a. førertrøjen sidder i samme gruppe som mig. Derfor er de konstant med oppe i rulleskiftet, så man skal hele tiden være med og være vågen. Efter cykelløbet fik jeg at vide, at vi længe kun lå 40-45 sekunder efter de forreste. Brostensstykket gør heller ikke cykelløbet lettere for mig. Jeg er hele tiden nervøs for at mine dunke ryger af cyklen (og jeg har jo ikke nogen følgebil) eller at min cykel vil gå i stykker. 
Da vi rammer 1000-meter for sidste gang har jeg haft så meget smerte i kroppen, og det hele er ved at gå i kramper. Jeg kan godt se, at vi ikke får hentet de forreste, så jeg lader mig glide ned igennem feltet og kører alene det sidste stykke i mål, men glad for at jeg ikke blev sat før. I alt er der kun lidt under 50 ud af 100, der gennemfører løbet.
Søndag.
Efter gårsdagens barske omgang var det ikke fordi, jeg var super motiveret. Det ville sikkert blive endnu en dag, hvor det ville blive møj-hårdt. Igen ca. 100 mand til start. Der gik rygter om, at ruten er blevet lavet mere kuperet end de andre år, og ingen kender derfor ruten helt. Flere bakker plejer ikke at være til min fordel. 
Da starten er gået kommer en Webike-rytter op på min side og spørger "Hvor kom du lige fra igår?". Han mente, at jeg tog nogle virkelig hårde føringer i rulleskiftene igår, selvom vi alle var trætte. Det var da altid noget, at andre tænker det, tænker jeg.
Igen ryger jeg dog rimelig hurtigt ned bagerst i feltet. Feltet er igen ret nervøst og på første omgang er der dog også et par styrt. Dog registrerer jeg det slet ikke på samme måde som i B-klassen. Fordi feltet er så stort og farten lige det højere, er det en konstant høj susen fra højprofilshjulene. Når vi fx kører forbi målstregen kan jeg derfor slet heller ikke opfange, hvad der bliver sagt med tid osv. 
Jeg når ikke at se så meget af, hvad der sker i front på de første par omgange. Dog er cykelløbet slet ikke lige så hårdt på samme måde. Der er lidt sving hist og pist og et enkelt sidevindsstykke over et par km, hvor der er nogle stykker, der hver gang bliver skivet, fordi man lige skal klemme ballerne sammen nede bag ved.
På et tidspunkt efter ca. 45 minutters tid går feltet fuldstændig i stå. Vi er helt nede og køre 30 km/t. Der er 'åbenbart' kommet et udbrud af sted, og alle de store hold har fået en mand med. Jeg ser endda en enkelt rytter stå af for at tisse. Haha, noget jeg slet ikke er vant til, men noget der SLET ikke gør mig noget!
Efter 10 minutters tid mere går farten dog gevaldigt op igen. Webike-rytterens kompliment giver mig dog selvtillid og på et tidspunkt her ser jeg endda mig selv sidde helt fremme og prøve at angribe med sammen med de store drenge. Dog uden det nogensinde bliver til noget særligt. 
Sådan fortsætter vi i lang tid. Der kommer nogle få ryttere af sted, og så bliver de hentet igen. Et kort sidevindsstykke hvor der hver gang er nogle, der bliver skivet osv. 
Til sidst rammer vi opløbet for sidste gang med et par stykker ude foran. Jeg har dog ikke de store forhåbninger. Dels er jeg ved at være træt, og dels er opløbet med et skarpt sving 200 meter før målstregen. Ikke noget jeg vil risikere denne dag. Der er da også lige ved at ske styrt på opløbet inden svinget. Jeg ender i alt som nummer 30-et-eller-andet ud af de 100, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Selvom jeg slet ikke føler, at der var den samme konstante høje fart som om lørdagen, har vi alligevel 45 km/t i gennemsnitsfart. Noget helt andet end jeg er vant til.
Alt i alt en weekend med rigtig god fart på og hvor rigtig mange måtte blive sat og udgå. Men jeg gjorde alt for, at det ikke skulle ske for mig. Det var rigtig sjovt at prøve at være med blandt de hurtigste A-ryttere i Danmark.
Nu er jeg klar til næste sæson, hvor jeg i stedet for at ligge bagerst i feltet gerne skulle ligge forrest. 

Status for 2016-sæsonen

(Forrest i udbruddet til ABCs cykelløb)
Det er nu lang tid siden, jeg sidst har skrevet herinde, så nu kommer der en lille opdatering på status d.d. 
I løbet af sommeren sagde jeg op som spinninginstruktør for at kunne få nogle bedre kvalitetstræningspas og være med til cykelløb om lørdagene uden at skulle bede om fri. En beslutning jeg bestemt ikke har fortrudt, selvom jeg syntes det var lækkert at få penge for at træne. Dog fik jeg i marts måned også et studierelevant job i et advokatfirma, hvor jeg har rigeligt med timer. Heldigvis er det forholdsvis fleksibelt, og jeg kan derfor stadig bruge tid på træningen.
Resultatmæssigt er det gået rigtig godt.
Triathlon: Jeg lavede halv ironman, Deloitte Øresund, i slutningen af juni, hvor jeg kom under de 5 timer, som var målet. Jeg lavede den fulde distance ironman på cirka 11 timer og gennemførte, hvilket var målet. Svømningen og cyklingen gik rigtig godt, og det var kun løbet, hvor jeg havde lidt udfordringer, men til gengæld var det den fedeste stemning. Generelt en rigtig fed oplevelse.
Cykling: I B-klassen fik jeg to 2. pladser, to 3. pladser, en 4. plads, et par 5. pladser og et par 6. pladser. I alt nåede jeg at få 36 point i B-klassen. Og ja, jeg skriver 'nåede', da man kun skal have 32 point for at rykke op i A-klassen, så jeg har besluttet at lade mig rykke op. Selvom jeg egentlig ikke havde et decideret mål om at rykke op i A, men blot have det sjovt i B-klassen, var det alligevel nåede jeg gerne ville, når jeg nu var så tæt på. At det er lykkedes er dog alligevel over forventn
Denne weekend er der de sidste to løb for denne sæson, Tønder og Bov. Der er knap 100 tilmeldte, og det bliver dermed noget nær en Post Cups-lignende (døds)oplevelse. For mig handler det derfor KUN om overlevelse og suge så meget erfaring til mig inden næste år. 
For ja, målet næste år er at gå et skridt op i cyklingen og kunne være med i A-klassen og kunne gøre det godt. For at kunne nå det mål har jeg bl.a. fået en træner, der ligger et fast program til mig. Han hedder Rasmus og har i denne sæson kørt for Team Soigneur, været på podiet til Post Cup samt kørt Post Danmark Rundt. Han har desuden tidligere kørt i Amager, og vi har derfor trænet en del sammen tidligere, så vi kender hinanden rimelig godt. Derudover skal jeg på træningslejr tre uger fra midten af januar og igen lidt over en uge i starten af marts. Men tankerne for næste år skal jeg nok uddybe i et senere indlæg. 
Men uanset hvordan det går denne weekend har det været en rigtig god sæson. Jeg har opnået mine mål og begynder allerede nu at sætte mig nye mål og se fremad mod off-season samt næste sæson. Planen er at opdatere herinde lidt oftere henover vinteren ligesom sidste vinter. 

Ved ikke nok om det, men når du er smertefri ville jeg foreslå at du 1) fik tjekket om du er stærk nok på begge sider af knæet. Hvis du kigger dine programmer igennem kan de måske også vise om du har underprioriteret bagsiden. 2) begynder at arbejde med high rep til udmattelse på vippebrættet. Etbens Halløj og øvelsesvariation.

Nu mener jeg jo ikke, at de to ting er modsætninger  
MEN hvis eller min akillessene opfører sig fornuftigt, og min maratontid fra Hannover er god nok til kvalifikation, så satser på at skulle til Boston og løbe maraton i april 2017. Jeg ved det næste onsdag, hvor der er tilmelding.

Ungkøer=kalve=Calfs=lægge=Triceps Surae=Mm.soleuii et Gastronemii
:-)

Køb et klippekort til D og test dig selv af! Jeg kører de sidste tre i september og skal nok hilse pænt på :-) snittet er ca 39 i D, så du kan sagtens sidde med.
 
Modsat arbejdet har du jo alt at vinde og intet at tabe i D. Hvad er worst case?