Rall


Rall
 Share

Recommended Posts

Lagoon >> Gad vide, om de havde undersøgt, om Dan var der eller ikke?

Saint Pauli >> Tak skal du ha'. Jeg håber vi ses til Dm :smile:

Peak week

Sidste træning patværk, guns og mave

Onsdag d. 20/9 2006.

Jeg tilbringer tiden i pendulfart mellem vandhanen og toilettet i øjeblikket. Jeg er oppe på 9 liter, og jeg skal efter planen ha' hældt 5-6 liter mere ned i dag. Ind imellem al vand pjaskeriet fik jeg fyret den sidste træning af inden Dm. Det var en god omgang høj rep afbrænding af patværket, guns'ne og mave. Det brændte helt godt til at starte med, men jeg løb hurtigt tør for benzin, da der ikke var så mange kulhydrater i kroppen. Onsdagens tal:

Incl BB bp

15x60

15x60

15x60

15x60

Low incl db bp

10x34

14x30

14x30

14x30

Incl flyes

14x24

14x24

14x24

EZ-curl

15x30+EZ-stang

15x30

15x30

Incl Hammer curl

12x18

15x16

15x16

Koncentration curl

12x10

15x8

17x8

Swissball crunches

25x

25x

25x

Reverse crunches

20x

20x

20x

Cykling 20 minutter på level 10.

Posering 2 gange standard posering og 2 gange fri rutine.

Benene, low back og mave er mindre væsket end i går og i forgårs, så det går den rigtige vej. Nu skal jeg ha' benene op, drikke 5-6 liter vand og slappe af. Alt det hårde arbejde er overstået. Jeg skal pw i morgen, og så skal jeg ellers bare posere og slappe af, og så lige ha' lavet kartofler, laks og kyling til fredag :superman:

:smile:

Edited by Rall
Link to comment
Share on other sites

dejligt at læse du også PW'er i morgen :smile:

... men du må heller tage en rute med masser af buske for du slipper nok ikke for at lade en tår :wink:

(for et par år siden var jeg også ude torsdag og powerwalke og det blev til hele 3 ture i diverse bukse... lidt irriterende :blink:

Link to comment
Share on other sites

dejligt at læse du også PW'er i morgen :smile:

... men du må heller tage en rute med masser af buske for du slipper nok ikke for at lade en tår :wink:

(for et par år siden var jeg også ude torsdag og powerwalke og det blev til hele 3 ture i diverse bukse... lidt irriterende :blink:

LOL -ømt :4thumbup:

Rall>> Det ser ledt ud over hele linjen! Glæder mig til at se dig lave ravage på scenen :superman: Vi ses back-stage :smile:

Link to comment
Share on other sites

Angel >> Ja, når nu min form er, som jeg gerne vil ha' den til at være, så ser jeg ingen grund til at ændre noget, som min krop har gjort dagligt de sidste 18-19 uger. Jeg slap heldigvis for at skulle i busken undervejs, men jeg vågnede ved 01tiden i nat og skulle bare tisse rigtig meget :wink: . Normalt sover jeg igennem uden at skulle op på toilettet.

Tunen >> Tak skal du ha'. Jeg glæder mig til at hilse på dig til Dm :smile:

Morgencardio

Torsdag d. 21/9 2006

Jeg sov til kl. 6.30 i dag, og efter kaffe, BCAA og glutamin hoppede jeg i pw tøjet og begav mig ud på den sidste pw inden DM. 60 minutter i Peter Bangsvej og Finsensvej kvarteret.

I dag skal jeg ha' lavet kartofler, laks og kylling til i morgen. Jeg skal ha' vasket lidt tøj, og ellers skal jeg ha' hældt 8-10 liter ned og bare ligge med benene oppe og slappe af :superman:

:smile:

Edited by Rall
Link to comment
Share on other sites

Svedbaronen >> Tak skal du ha'. Jeg håber, jeg kan nå at få hilst på dig :smile:

Dette bliver nok min sidste post, inden vi drager til Herning i morgen formiddag.

Jeg har fået ordnet en masse småting i løbet af dagen, men der er også blevet tid til at slappe af og posere.

Posering 4 gange standard posering og 3 gange fri rutine.

Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er meget fokuseret lige nu og vil være det endnu mere i morgen og på Dm dagen, men jeg håber, at jeg kan nå at hilse på alle Jer, der har støttet mig her på mol. Tak skal I ha'. Vi ses i Herning :superman:

:smile:

Edited by Rall
Link to comment
Share on other sites

Heii Rasmus!

Tusind tak for igår - Hvor var det flot gået, og hvor var du altså i superflot form..

Dejligt at møde din Camilla og Janne og øhhh bøhhh kan ikke huske hvad han hed..

Håber i havde en hyggelig middag og at du fik rund-revet og konsumeret uartigt store mængder mad!

Vær' nu rigtig go' ved dig selv og hils Camilla mange gange!

Kærligste hilsner

Sally :smile:

P.S Snakkede også med Lagoon om at se at komme lidt mere på Bryggen - så det må jeg vist bare få rykket på! Også hyggeligt hvis vi kunne rende ind i hinanden derude!

Link to comment
Share on other sites

Hej Rall!

Imponerende form og et rigtigt godt cut (blandt showets bedste!!!). Du så dog ikke ud til at være helt fyldt ud under forbedømmelserne, hvilket jeg er bange for kan have påvirket din placering. Det var heldigvis væsentlig forbedret til finalerne, men tror godt, at du kunne have bugt noget mere tid til carb up. Det ville faktisk ikke undre mig om du toppede her dagen efter.

Når det er sagt, så syntes jeg ABSOLUT at du sagtens kan være godt tilfreds med resultat. :cool:

Rock’n Roll :strat:

SaintPauli

Link to comment
Share on other sites

Heii Rasmus!

Tusind tak for igår - Hvor var det flot gået, og hvor var du altså i superflot form..

Dejligt at møde din Camilla og Janne og øhhh bøhhh kan ikke huske hvad han hed..

Håber i havde en hyggelig middag og at du fik rund-revet og konsumeret uartigt store mængder mad!

Vær' nu rigtig go' ved dig selv og hils Camilla mange gange!

Kærligste hilsner

Sally :smile:

P.S Snakkede også med Lagoon om at se at komme lidt mere på Bryggen - så det må jeg vist bare få rykket på! Også hyggeligt hvis vi kunne rende ind i hinanden derude!

Hej Mette

Selv tak, og mange tak for støtten. Jeg kunne høre dig under hele finalen :4thumbup: Jeg var faltisk så stopmæt af alt det müesli og havregrynene, som jeg havde carbet op på, at jeg ikke var sulten bagefter, men jeg var monster tørstig, så det blev til 3-4 liter cola light :smile:

Det kunne være super hyggeligt, hvis du kiggede ud på Bryggen. Det er som sagt et lidt blandet klientel, men langt de fleste er rigtig søde. Det vil dog ikke gøre noget med nogle flere mol'ere derude. Så det er bare med at komme ud til os :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hej Rall!

Imponerende form og et rigtigt godt cut (blandt showets bedste!!!). Du så dog ikke ud til at være helt fyldt ud under forbedømmelserne, hvilket jeg er bange for kan have påvirket din placering. Det var heldigvis væsentlig forbedret til finalerne, men tror godt, at du kunne have bugt noget mere tid til carb up. Det ville faktisk ikke undre mig om du toppede her dagen efter.

Når det er sagt, så syntes jeg ABSOLUT at du sagtens kan være godt tilfreds med resultat. :cool:

Rock’n Roll :strat:

SaintPauli

Hej Pauli.

Det var hyggeligt at hilse på dig. Tak skal du ha'. Du har fuldstændig ret med hensyn til min opladning. I dag er jeg endnu bedre fyldt ud, men selvfølgelig er jeg også lidt væsket til pga. jeg drak 3-4 liter cola og lige så meget vand i går aftes. Når jeg får tid, vil jeg lave et resumé over de sidste dages oplevelser, og hvad jeg har lært af dem. Indtil videre vil jeg sige tak til alle dem, der støttede mig og heppede på mig :superman:

:smile:

Link to comment
Share on other sites

Hey Rall

Det så godt ud i lørdags. Stort tillykke med bronzemedaljen. Godt gået. :4thumbup:

Der er billeder på FitnessNews.DK. Angel har smidt alle dem op jeg har skudt - så hvis du bladrer lidt på siden, skulle du kunne finde billeder i 1000 pixels-bredde til arkiverne.

Endnu engang tillykke. :smile:

EDIT: Lige et par billeder af Rall i line-up:

MASS2006-SaabyeRall.jpg

KongKent-SaabyeRallBDB.jpg

Rall nummer to fra højre på begge billeder :cool:

Edited by kongkent
Link to comment
Share on other sites

Kong Kent >> Tak skal du ha'. Det var hyggeligt at hilse på dig, og det er nogle fede billeder, du har fået taget :4thumbup: .

Resumé DM 2006, oplevelser, erfaringer og indtryk.

Jeg sidder nu søndag aften og prøver at skrive en fyldestgørende opsummering over de sidste par dages oplevelser.

Dagen i dag har lidt mærkelig. Jeg har været restløs, og telefonen har ringet hele tiden med folk, der ville ønske tillykke og høre mere om, hvordan og hvorledes det hele gik.

Jeg har endnu ikke fordøjet indtrykkene, men netop derfor prøver jeg at få dem ned på skrift. Jeg har virkelig lært meget om mig selv og jeg har mødt en masse dejlige mennesker i løbet af de sidste 3 dage. Jeg vil prøve at komme hele vejen rundt i løbet af de næste par indlæg.

Fredag – carb up, køretur til Herning og indvejning.

Dagen startede kl. 6.00. Et kig i spejlet viste at væskeudtømningen havde virket helt optimalt. Mine ben, der ellers havde været godt væskede til var rigtig tørre og der var streger overalt. Efter en tur på toilettet vejde jeg 81.9 kg, hvilket betød, at jeg havde smidt 1.3 kg siden sidste lørdag, primært i form af væske.

Efter at have indtaget min normale morgenmad med 160 gram havregryn, 200 gram æggehvider og 5 gram UdosChoise pakkede vi bilen. Jeg følte mig træt og uoplagt. Måske fordi jeg for første gang i flere måneder ikke havde været ude og pw.

Ved 11-tiden hentede vi min opvarmer, Neger Thomas aka Thomas Davidsen aka. O. G aka Old Gangsta på Amager. Derefter gik turen tværs over Dk til herning med et enkelt pit stop i Odense.

Undervejs spiste jeg hvert femte kvarter. Jeg havde ændret lidt i kulhydrat kilderne i forhold til planen. Jeg ændrede halvdelen af de 2500 gram bagekartofler til 600 gram levebrød for variationens skyld, og for at få en lidt mere varieret kulhydrat sammensætning, med lidt langsommere kulhydrater fra levebrødet. Jeg var bange for at fylde min mave med kartofler, som slet ikke har indgået i min diæt. Til gengæld viste jeg, at jeg sagtens kunne klare rugbrød, da jeg har spist levebrød næsten hver dag på diæten.

Til hvert måltid fik jeg 50 gram laks eller 50 gram kylling.

Som fredagen skred frem blev jeg mere og mere i tvivl om, hvordan min krop ville reagere på carbs’ne. Jeg var super vaskelær og der var streger overalt. Selvom jeg spiste hvert femte kvarter, var jeg alligevel konstant sulten. Jeg var dog bange for, om det var en falsk sult udløst af kartoflernes hurtige optagelighed, så jeg holdt mig bevidst til planen, af frygt for at hælde for mange kulhydrater på, så jeg bare ville ende op som en blød bold.

Da vi ankom til hotellet ved 15-tiden blev det hele lidt hektisk for Thomas skulle male både Kim og mig. Jeg fik et enklet lag dreamtan spray inden indvejningen. Jeg var rigtig bleg som udgangspunkt, så det første lag dækkede ikke en skid, og tilmed reagerede den med resten af min deodorant, så jeg blev grøn som Kermit under armhulerne.

Til indvejningen følte jeg mig flad og bleg, og det var selvfølgelig ikke særlig fedt. Jeg fik set mine konkurrenter. Jeg kendte Saabye og Christian i forvejen, mens jeg ikke kendt hverken Janus eller Michael. Janus var pænt massiv i overkroppen, men ikke så langt nede i fedtprocent som Christian og jeg. Michael var slet ikke i form og vejede også for meget, så han røg i +95 kg. Christian var i super god form med nogle ultramassive hjul. Han målte 178.5 cm og vejde ind på lidt over 81 kg, mener jeg. Janus målte omkring de 181 og vejde ind på ca. 85 kg, mens jeg blev målt til 181 og jeg vejde ind på 81.2 kg. Saabye vejede ind omkring 85 kg. Umiddelbart havde jeg Christian som favorit, mens jeg syntes, at jeg var mere skarp end Janus og Saabye, men som alle ved, kan meget ændre sig i løbet af natten til lørdag.

Om aftenen efter indvejningen fik jeg det andet lag dream tan spray, og så beyndte det straks at se bedre ud. Jeg orkede ikke at gå ud og spise, så jeg ringede til room service og bestilte en omgang ris og kylling, som smagte rigtig godt. Jeg lå med benene oppe og proppede riskiks resten af aftenen, men jeg forsøgte at slappe af med lidt fjernsynskiggeri sammen med min dejlige kæreste, men tørsten gjorde, at jeg slet ikke kunne slappe af. Jeg havde kun drukket 0.75 liter i løbet fredagen. Jeg tissede stadig væk og blev bare tørrere og tørrere i løbet af aftenen. Ved 23.30tiden lagde jeg mig til at sove, men tørsten gjorde, at jeg var rigtig længe om at falde i søvn.

post-6061-1159127345_thumb.jpg

Link to comment
Share on other sites

Lørdag formiddag – forbedømmelser.

Jeg vågnede ved 6-tiden ved at jeg var sulten .Ikke helt godt set i forhold, til at jeg gerne skulle ha’ været pænt carbet op af fredagen kartofler, rugbrød, ris og riskiks. Jeg skulle også lade vandet pænt meget, så et eller andet sagde mig at jeg ikke var færdig med at dehydrere. Et kig i sejlet bekræftede også dette, da der var endnu flere streger og vener. Så var der ikke så meget andet, at gøre, end at kaste en skovlfuld riskiks og bananer i skabet. Thomas kom over kl. 6.30 for at gi’ mig det tredje lag dream tan spray, hvilket heldigvis dækkede den grønne farve i armhulerne. Jeg var rigtig bleg i ansigtet, så vi besluttede, at give mig noget dream tan spray i ansigtet også, heldigvis ligende det ikke kamoufalge,som jeg ellers har hørt det kan gøre.

Straks efter malingen røg vi ned og spiste morgenmad. Jeg var som nævnt endnu ikke carbet up. Jeg var faktisk ret flad. Jeg vendte hurtigt situationen med Kim, og jeg blev beordret til at kværne müesli og havregryn. Jeg spiste tre gigangtiske portioner ned, med hvad der svarer til samlet 200 ml mælk.

post-6061-1159130219_thumb.jpg

Mine tyggemuskler var pænt ømme bagefter og min hals var helt snøret sammen. Det hjalp dog lidt på det sidste, at jeg fik lov at drikke en kop kaffe. Jeg sluttede af med to hårdkogte æg, og derefter røg jeg op på værelset, fik benene op og fortsatte op ladningen. Nu med chokolade müesli og havregryn uden væske. Pænt tørt.

Lige pludselig, mens jeg lå der ed müsli i krydderen og benene oppe kommer Thomas bragende ind af døren og siger men en letter urolig stemme ”Vi skal afted nu. Lone har lige ringet. Du skal på scenen, ikke om lidt, men nu”.Panik. ”Vi tager bilen”. Jeg kastede mine poseirngsbukser ned i taksen til chokoladen og druesukkeret, og så røg vi ned i Puntoen og kørte de 400 meter op til Kongrescetret på 10 sekunder, parkerede Puntoe ulovligt, spænede ind i foyéen, hvor et af crew medlemmerne tog mig under armen og guidede mig om i pump up rummet, hvor jeg måtte smide tøjet og trække i mine poseringsbukser.. I løbet af 30 sekunder fik Thomas smurt mig ind i Dream Tan créme med hjælp fra Gunnar Thor. Jeg nåede lige at tage 15 armbøjninger, og så stod jeg på scenen uden pump og med druesukker i kæften. Ikke lige den start på DM, jeg havde drømt om, men jeg nåede ikke at blive nervøs. Jeg blev kaldt ud i anden sammenligning med Saabye, og bagefter også i tredje sammenligning med Janus. Det var nærmest overstået inden det begyndte. Bagefter mente Thomas og Kim, at jeg lå til en anden plads, men jeg selv syntes, at det stod mellem mig og Janus om andenpladsen, med Janus som favorit, pga. hans sammenligning med Christian. Christian var helt suveræn, og var langt bedre end os andre tre, så førstepladsen var så godt som hjemme til ham.

Da jeg havde sundet mig lidt og pakket mit tøj sammen, gik jeg ud for at få taget nogle billeder af den fotograf , som stod til rådighed. Det blev faktisk til nogle ret fede billeder, og det fik mit humør lidt op igen efter den lidt hektiske og lidt kedelige Dm debut. Jeg mødte en del mol-boere, bla. Kong Kent, Lagoon og hans kæreste, Cindy, Saint Pauli, Anders L-Holm og en række andre. Alle skulle lige høre, hvad der var sket og hvor fandnen jeg blev af. Min opvarmer havde simpelthen set forkert på rækkefølgen. Han var rigtig ked af det, men jeg nåede på scenene og det er det vigtigste. Heldigvis gik vi alle videre til finalen, men det havde været fedest, hvis jeg havde været pumpet op til forbedømmelsere. Jeg besluttede mig for, at dommerne skulle se mig fra en anden side til finalen. Det indebar også, at jeg skulle fyldes bedre ud, så jeg gik straks i gang med min chokolade müesli og havregryn, mens jeg så et par af BB klasserne sammen med min kæreste og nogle af vores gode venner.

Link to comment
Share on other sites

Hey Rall...

Vil lige smide en hilsen her også! :smile:

Rigtig hyggeligt at hilse på dig i lørdags!

Jeg har lige studeret billederne lidt fra finalen, og som jeg også sagde til dig i pump up rummet.. Så det sgu vildt ud..! Super gode cuts! :devil::smile:

Synd du kom for sent igang under forbedømmelserne, for din form viste mere end du fik!

Jeg fik desværre ikke set dig på scenen, andet end til åbningsceremonien. :tongue:

Håber du fik nydt det..! :smile:

- Anders! :superman:

Link to comment
Share on other sites

Skal vi ikke have en finale-beretning? Vi er nogen der sidder og venter spændt... :smile:

Og som jeg har sagt flere gange - du er piss'lee', og når du får smedet en sprød fri rutine sammen til næste år, så er guldet dit! :4flex:

Edited by Lagoon
Link to comment
Share on other sites

Skal vi ikke have en finale-beretning? Vi er nogen der sidder og venter spændt... :smile:

Og som jeg har sagt flere gange - du er piss'lee', og når du får smedet en sprød fri rutine sammen til næste år, så er guldet dit! :4flex:

Tak skal du ha' min ven :bigsmile: . Det var helt suverænt med din støtte. Både i lørdags, og også under hele diæten :4thumbup: og som den herrer ønsker:

Lørdag eftermiddag – finalerne.

Efter at ha’ set de resterende indledende runder i BB og hilst på en masse søde mennesker kørte jeg ned på hotellet for at lade op til finalerne. På vejen mødte jeg Long Tall Sally, der lige var kommet med toget.

På hotellet fik jeg lagt det fjerde lag dream tan spray, som nu virkelig gav mig en fed farve. Jeg fortsatte opladningen med chokolade müesli, havregryn, riskiks, bananer og druesukker. Jeg var tørstig som bare fanden, men jeg tvang carbs’ne ned, for jeg ville bare fyldes mere ud til finalerne, end jeg havde været til forbedømmelserne omformiddagen. Jeg stillede min telefon til at vække mig hver halve time, så jeg kunne få hvilet mig lidt imellem spisningen. post-6061-1159212642_thumb.jpg

Ved 14-tiden kom Thomas op til mig med en ordentlig omgang kylling med ris. Det var dejlig varmt og risene var fugtige og salt, lige hvad jeg trængte til. Efter at ha’ spist halvdelen følte jeg mig dog godt udspilet, og jeg lagde mig til at sove, men kunne ikke finde hvile. I stedet for poserede jeg lidt for at få sat lidt gang i fordøjelsen, hvilket hjalp på det.

Ved 15-tiden kom min kæreste og nogle af vores rigtig gode venner, Janne og Kasper op på værelset for at snakke og hygge lidt, og lidt senere stødte Lagoon og Cindy også til. Det var dejligt at få besøg, selv om jeg var rastløs og glædede mig til finalen.

Thomas kom tilbage på mit værelse kl. 16, så vi lige kunne ligge en plan for opvarningen til finalen. Punkt ét var selvfølgelig, at jeg skule være der i god tid! Nummer to var, at vi ikke ville gå i gang med at pumpe op for tidligt, da det jeg gerne skulle kunne holde pumpet under hele finalen uden at blive flad.

Efter åbningsceremonien fandt jeg derfor en plads oppe i gangen ved omklædningslokalerne, men fuck, det var ikke til at holde ud at ligge der. Der var varmt, ingen cirkulation og der lugtede af lort, så jeg lagde mig i stedet ned i pump up rummet, hvor jeg fandt et sted langs væggen, hvor jeg ikke var til gene for nogen. Mens jeg lå der var mine tre konkurrenter allerede i gang med at varme op, ligesom mange af AF drengene var det. Jeg blev lidt urolig, men Thomas var rigtig cool og sagde, at jeg bare skulle slappe af. Da han så mente, at det var tid, fik jeg først lagt at lag drean tan créme og derefter fik jeg varmet godt op i løbat af 15 minutter, men jeg kørte lidt chokolade og nogle druesukker tabletter ned. Thomas var super god til at få mig fokuseret på opgaven og jeg følte mig virkelig klar og langt mere oven på end til forbedømmelserne.

Da vi kom på scenen til lineup havde jeg det supergodt, og jeg følte, at jeg stod langt bedre end om formidaggen. Vi blev hurtigt kaldt ud igen, hvorefter vi en efter en blev sendt ind for at vise vores frie rutine. Jeg var ikke spor nervøs, og jeg nød det faktisk, men jeg var godt klar over, at min frie rutine var netop det, rutinepræget uden de store overaskelser. Faktisk var den lidt kedelig. Jeg havde selv valgt musikken og selv sat poseringerne sammen. Set i bagklogskabens lys burde jeg ha’ fået Thomas til at hjælpe mig med at lave en fed fri rutine, men jeg havde fokuseret så meget på min diæt, træningen og standard poseringeren, som jeg også fik ros for, under diæten, at jeg helt havde underprioriteret den frie rutine. Det var helt klart en fejl, og de tre andre havde helt klar bedre frie rutiner end mig. Christians frie rutine var på niveau med Peter Lagermann’s frie rutine, hvis den ikke var bedre.

Efter de frie rutiner blev vi kaldt ind på scenen til sammenligninger, og denne gang blev jeg kaldt ud til første sammenligning sammen med Christian og Janus. Jeg følte, at jeg havde god kontakt til dommerne, og jeg forsøgte at præsentere mig selv så godt som muligt. Posedownen var en sjov, men hurtig overstået omgang. Jeg fyrede mine bedste poseringer, side triceps og obliques, af sammen med noget mave og lår.

Da vi kom ud, mente Thomas, at det lå meget tæt mellem Janus og mig på symmetrien, men at jeg nok tabte anden pladsen på den frie rutine. Da vi blev kaldt ind til præmieoverækkelsen var jeg derfor heller ikke særlig overrasket, da jeg fik tredje pladsen, kun tre point fra Janus på andenpladsen. Jeg fik 24 point, Janus 21 og Christian vandt suverænt med 10 point.

Da jeg kom ud stod Thomas klar med en halv liter cola light, som jeg drak i en tår, inden jeg satte mig ind til min dejlige kæreste, vores venner Janne og Kasper og Long Tall Sally, der havde heppet og skreget under hele finalen. tak skal I ha’. Det var rigtig dejligt.

Vi blev siddende og så finalerne i AF –178 cm, i BB –80 kg og i BB 87.5 kg inden vi satte kursen mod Jensens Bøfhus, hvor jeg drak en liter cola light og fik en dejlig salt oksefilét.

Aftenen sluttede på hotellet sammen med Janne og Kasper og endnu mere vand og cola light, inden de skulle hjem til Odense ved 12-tiden. Jeg nåede også lige at evaluere med Kim og Thomas, der roste mig for mine cuts. Vi snakked også om hvad jeg kunne ha’ gjort bedre. Det vil jeg komme ind på i næste indlæg.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share