Flere unge nedbryder kroppen!


JPetersen
 Share

Recommended Posts

Min far kom og viste mig artiklen. Den er fra MetroXpress torsdag 16. maj 2002. Jeg kunne ikke finde den på nettet, så jeg skriver den her:

Flere unge nedbryder kroppen

Danske idrætsforskere slår nu alarm mod et stigende antal af såkaldte træningsnarkomaner, der nedbryder deres krop ved at overtræne.

En ny svensk undersøgelse viser, at træningsnarkomanien ofte dækker over en spiseforstyrrelse.

"Vi ved ikke, hvor mange træningsnarkomaner der findes, fordi de ofte træner alene. Men det er et voksende problem, at mange udelukkende bruger træning som vægtkontrol eller til at få større krop for drengenes vedkommende," siger idrætsforsker Lone Hansen fra Panum Instituttet.

Både hun og kollegaen Kirsten Kaya Roessler, idrætsinstituttet IFO, kalder træningsnarkomanien 'et tidsfænomen', som udspringer af et stadigt stigende pres i samfundet for at leve op til visse kropslige idealer samt klare en stresset hverdag.

"Flere og flere dyrker individuel sport, hvor man betaler per gang såsom i fitnessstudierne. Derfor bliver det sværere at få øje på overtræneren og hjælpe personen i tide," siger Kirsten Kaya Roessler.

Nogle træningsnarkomaner bliver afhængige af et dagligt fix af endorfiner, der udløses i hjernen ved intensiv træning. Endorfiner giver en lykkefølelse. For andre gælder der kontrollen af kroppen. Begge parter mærker uro og til tider angst, hvis de ikke kan træne.

Overtræning medfører et svækket immunforsvar og dermed ofte infektioner såsom forkølelse. Personen bliver vred eller irritabel, hvis denne ikke kan træne, og ignoere de mange skader, som overtræningen medfører.

"I øjeblikket er vi meget fokuserede på at få befolkningen i gang med at træne, så de ikke bliver overvægtige. Men vi er endnu ikke begyndt at diskutere, hvordan man stopper dem, der ikke stopper af sig selv," siger Roessler.

Link to comment
Share on other sites

Uden på nogen måde at være ekspert:

man kan godt blive syg uanset om man gør alting rigtigt. Men selvfølgelig skal man holde øje med hvordan man har det.  Hvis du ikke i øvrigt har en fornemmelse af at du overdriver, tror jeg da ikke du skal være nervøs.

Jeg synes det er et stort problem at det skal til at være et emne at man kan træne for meget. Men jeg kan godt se problematikken. Jeg har hele tiden tænkt at vi nok alle sammen har et eller andet vi er afhængige af; cigaretter, alkohol, træning, piller ( i alle former) kvinder/mænd.... i en eller anden grad tror jeg at vi har brug for et afhængighedsforhold af et eller andet. Jeg har så tit tænkt at af alle de ting man kan gøre sig afhængig af må sport da være den bedste! Det er det jo nok også når alt kommer til alt, men alligevel....jeg var slet ikke klar over at overtræning kunne være så "farligt". Jeg synes på den ene side at det er en farlig oplysning at levere til hr. og fru Danmark, da det i den grad kan blive en sovepude på linie med "fedforbrændingszonen" men på den anden side er jeg stærk tilhænger af det oplyste valg. Hhmmm.... hvordan takler man den på samfundsplan? Et langt sytkke hen ad vejen handler det vel om at TÆNKE SELV. Men jf. mit indlæg om BMI: det er ikke altid vi gør det. Der er altid perioder hvor vi er ignorante eller områder vi vælger at holde os uvidende om. Det er der hvor oplysningen om "fedtforbrændingzone" og overtræning kan lulle os i søvn.

Det ved jeg virkeligt ikke hvad jeg skal mene om..... men det er en spændende problematik.

Link to comment
Share on other sites

"...stigende antal..."

"Vi ved ikke, hvor mange..."

"Men det er et voksende problem..."

Artikel helt uden noget der bare minder om dokumentation, bragt i en avis hvis højeste grad af kritisk journalistik er at tjekke stavefejl i Ritzau-telegrammer.

Husk nu for pokker altid, når I læser avis, ser TV eller hører radio, at det meste er i en eller anden grad fordrejet eller blæst op for at blive interessant - resten er i bedste fald forsimplet til ukendelighed.

Husk også altid på, at forskning ikke kun skal finde frem til "sandheden", men også som regel retfærdiggøre sin egen eksistens - for at sikre den næste bevilling. Derfor skal man ikke tabe næse og mund fordi en forsker eller ekspert (ikke sjældent selvproklameret) siger et eller andet. Tænk på hvor mange direkte modstridende meldinger der er kommet om sund kost de sidste 10 år fra alle mulige og umulige kanter.

Dermed ikke sagt der ikke er folk med problemer med overtræning rundt omkring - sikkert også her på MOL. Men at det skulle være et enormt problem, det kan jeg ganske simpelt ikke få øje på.

Alt andet lige må det også som Litopsi skriver være sådan, at det alt andet lige er mindre farligt end stort set alle andre former for overdrivelse af et eller andet (alkohol, rygning, vold, piller, fodbold- eller anden religiøs fanatisme)....

Link to comment
Share on other sites

Jeg bliver nemt meget iritabel hvis det går dårligt til en træning, eller jeg ikke har tid til at træne helt igennem eller sådan noget.

Men stadig mener jeg ikke at det er relevant for ariklen. Jeg er enig med Klaus. Der er intet som helst fagligt i den. Der er ikke nogen kildehenvisninger, blot nogle personer som har dannet sig den holdning.

Men det er da rigtigt at det kan være et problem hvis det er direkte overtræning. Men det er der jo meget sjældent talt om. Det er nok en ret kort periode man kan holde ud at overtræne uden at gå helt kold, og så holde en måneds pause eller lign.

Jeg mener ikke der er nogen grund til at gøre et problem ud af det.

Link to comment
Share on other sites

Artiklen er efter min mening kun en smule rigtig. Ja, der er mange unge mennesker, som overtræner og træner forkert, på mange måder.

Der kan nævnes overdrevet brug af isolationsøvelser, dårlig træningsbalance(Overdrevet bryst/biceps træning), overdrevet brug af failure og forced reps, dårlig kost og til sidst men ikke mindst: AS!

Jeg bliver godt sur og meget irretabel hvis jeg bliver forhindret i at træne, eller blot forsinket. :devil:

Tilgengæld har jeg ikke været syg siden jeg startede på vægttræning, allerhøjst forkølet en dag af gangen.

Alt med måde, som sagt... :)

Link to comment
Share on other sites

Ja...alt med måde!

Hvis man husker de her retningslinier tror jeg det er godt:

1. Man skal have lyst til at træne.

2. Man må ikke være alt for træt. Så skal man i stedet slappe af.

3. Hvis man en dag vil træne, selvom man ikke rigtig skulle, skal man overveje det en ekstra gang. Det kan hurtigt blive for meget.

4. Man skal IKKE træne muskelgrupper, som er skadede.

5. Søg information om, hvordan man træner ordentligt.

6. Man skal ikke spare træning op. Altså hvis man den ene dag ikke fik trænet, skal man ikke lave det dobbelte næste gang.

:) God træning alle sammen!

Link to comment
Share on other sites

XaX>>

Jeg bliver godt sur og meget irretabel hvis jeg bliver forhindret i at træne, eller blot forsinket.
Ja, det ka' du godt bilde os ind :D
Tilgengæld har jeg ikke været syg siden jeg startede på vægttræning, allerhøjst forkølet en dag af gangen.

Det tror jeg så tilgengæld ikke på.......... :D :p

Jørgen>> Fantastiske retningslinier!!! Ja dem vil huske; lige så længe jeg lever (og træner)!!!!! Har du selv fundet på dem?

Link to comment
Share on other sites

Der er vel på en måde noget om det. Det eneste der er farligt ved styrketræning er vel fanatisme. Hvis jeg bliver så fanatisk at jeg propper mig med alle mulige dopingstoffer så er der jo naturligvis meget farligt, men ellers synes jeg da det lyder lidt underligt. Vi skal træne for at holde os sunde, men vi må ikke træne ret meget...!?

Jeg må indrømme at jeg kom til at tænke på nogle af xax's indlæg da jeg læste artiklen, for flere gange har han beskrevet præcis det samme, bortsot fra sygdomme.

Der er ingen tvivl om at det med at træne efter et "kick" er usundt på en eller anden måde. Min gamle gymnastiklærer løb marthon i en alder af 50 år, og han blev virkelig bare ved til han fik det "kick". Han blev meget syg, og hans hår blev helt hvidt med sorte pletter (Det så ret sjovt ud;)) hvorefter det faldt af. Det er ikke påvist, men alle regner med at det var hans løb der gjorde det. Nu er han næsten for gammel til marthon, jeg tror kun han løber halvmarthon i øjeblikket, men han er da for gammel til det.

Jeg er absolut ikke afhængig af min træning, jeg kunne stoppe nårsomhelst, og det har jeg også gjort flere gange. Så er jeg begyndt igen efter et par uger, hvor jeg har kigget på min krop, og set at jeg mistede lidt masse hovedsagligt på armene (Over- og under-) og på brystet. Det kunne jeg ikke leve med, og begyndte så at træne ivrigt igen... :devil:

Link to comment
Share on other sites

Jørgen>> Fantastiske retningslinier!!! Ja dem vil huske; lige så længe jeg lever (og træner)!!!!! Har du selv fundet på dem?

Ja! Jeg kom lige pludselig på dem!

Det er især 2,3 og 6 jeg har lidt sværere ved at overholde. Men fra nu af VIL jeg overholde dem alle! Mange overholder ikke retningslinie 5. Overhold dem alle, og jeg tror din træning er sund.

Link to comment
Share on other sites

Hej Jørgen. Som du nok ved, er jeg en ivrig læser i din logbog. Lad mig slå én ting fast. Du er absolut ikke i den risikogruppe der tales om i artiklen. Din træning er meget moderat (du træner ingen gang med vægte) kun almindelig ”gymnastik” fristes jeg næsten til at sige.

Glem at om overtræning. Du er MEGET langt fra at være en af såkaldte ”træningsnarkomaner” som de kalder dem.  

Glem artiklen og træn videre.

Panser

Link to comment
Share on other sites

"Træningsnarkomanen", som han/hun er beskrevet i artiklen er blot et dansk ord for en person med muskeldysmorphofobi eller begyndende/fulminant spiseforstyrrelse som fx anorexi (muskeldysmorphofobi er tidligere diskuteret her på forumet).

For at opfylde betingelsen for at have muskeldysmorphofobi skal man opfylde nogle af en række punkter, hvor de fleste af os her har fobien i større eller mindre grad.

Irritabilitet ved tvungen udeblivelse fra træning er et af punkterne, de ses alle et andet sted i forumet.

Joergens retningslinier er gode at følge for at bevare begge ben på jorden.

Manglende fremgang (mht. muskelvækst) behøves ikke at skyldes overtræning, men kan også skyldes for lidt kost.

Sålænge man holder sig fra krudt, samt spiser og træner rigtigt, synes jeg ikke det gør noget at være lidt irriteret over at man ikke kommer til træning.

:angelgrin:

Træning som en del af en spiseforstyrrelse er langt mere nedbrydende, men det er nu sjældent set med folk, som har muskelvækst som mål.

Jeg har iøvrigt lige holdt en uges pause med styrketræning (fordi jeg skulle til et vigtigt stævne i noget andet sport) - det resulterede faktisk i en pæn styrkefremgang i næsten alle øvelser.

Link to comment
Share on other sites

Der vil jeg give Panser ret. Snakker vi om almindelig body-weight træning, som Jørgens træning, så skal der næsten en umenneskelig træningsmængde til før man overtræner. Snakker vi om tung styrkeløftstræning, så er risikoen en helt anden.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share