Peters log


Augustinus
 Share

Recommended Posts

Det har du ret i, det har jeg ikke skrevet så meget om. Det er også først her det sidste halve år at jeg er begyndt at fokusere rigtigt på det. Men det er ikke noget jeg vil skrive om dagligt i loggen.

Jeg mener selv at jeg spiser sundt. Prøver for tiden at spise så jeg kan tage på i masse, så der er en del fokus på kosten i øjeblikket.

Der er en god artikkel om kost inde på jaegeraspirant.dk, hvis du leder efter lidt info.

Edited by Augustinus
Link to comment
Share on other sites

Ja Peter er inde i kost og kostilskud. :smile:

Hvad angår kreatin, ja det har jeg en del erfaring med. Syntes virkelig man kan mærke de gode sider med kreatin (bedre restition, øget vægt i sammenhæng med styrketræning). Men mit problem ligger i, at jeg vejer for meget nu til at kunne løbe hurtigt føler jeg. Da jeg var på mit højeste i løbeform vejede jeg 58-60 kg nu ligger jeg på 74 kg der er altså en forskel. Vil ikke anbefale kreatin til dig, da du som sagt dyrker meget cardio, og ekstra vægt er ikke skide smart i den sammenhæng. Jeg har droppet kreatin, og venter bare på at alt den væske er ude af kroppen. Så jeg forhåbentlig en gang til sommer når jeg begynder og løbe igen, er under de 70 kg.

pros:

Restition

Nemmere ved styrketræning

Får dig til at se mere buffed ud, med de rigtige doseringer self.

Conc:

Øget vægt

kan forårsage en meget kraftig hovedpine for nogle.

Link to comment
Share on other sites

Hej jeg har lige læst din logbog igennem Augustinus, og det ser rigtig spænende ud. Jeg fandt lige ud af der var nogle kommende jæger og frø'er herinde som jeg lige ville skrive til, så man måske kunne få nogle trænnings tips osv. fra hinanden. (Jeg er selv kommende frø). Jeg vil lige få oprettet en log med stats osv en af de kommende dage. :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Jeg har gode erfaringer med kreatin - og kan godt anbefale det!

Bedre restituering, mere styrke samt en lille vægtøgning da det binder en smule væske, er nogle af de ting der sker hvis du begynder at indtage det.

Link to comment
Share on other sites

Hej jeg har lige læst din logbog igennem Augustinus, og det ser rigtig spænende ud. Jeg fandt lige ud af der var nogle kommende jæger og frø'er herinde som jeg lige ville skrive til, så man måske kunne få nogle trænnings tips osv. fra hinanden. (Jeg er selv kommende frø). Jeg vil lige få oprettet en log med stats osv en af de kommende dage. :4thumbup:

www.jaegeraspirant.dk ;)

Kig under forum :)

Link to comment
Share on other sites

JDC: Alt respekt for patruljekompagniet/SSR

Søndag

42,195 km. løb

Glitnir Copenhagen Marathon / Københavns Maraton

Tid: ca. 3.36.27

Jeg havde lovet en bekendt pige, at jeg ville være hendes hare på de sidste 15 km. Tempoet skulle holdes på 5 min/km, og det havde jeg lovet hende, at jeg nok skulle klare.

Da vi kommer derind søndag morgen, melder hendes primære hare afbud, over sms, pga. sygdom. Jeg lover Nina, at jeg nok skal løbe med fra start i stedet. Så ville jeg melde fra når jeg begyndte at blive træt/få ondt.

Vi løber de første 30 km lidt langsommere end 5 min/km pga. en vedvarende kvalme hos Nina. Mine ben er overraskende friske og jeg føler mig på ingen måde presset og jeg lunter derfor med de sidste par km, det kunne jeg jo lige så godt, nu jeg alligevel havde løbet mig varm.

Jeg har af en eller anden grund haft bildt mig selv ind, at det ville være utrolig hårdt at løbe maraton.

Jeg synes dog aldrig jeg nåede at blive psykisk presset som til fx Vasa, Diamant Extrem, eller Alli. Jeg kunne dog godt mærke at bentøjet ikke ville kunne holde til særlig mere mere pga. stød. Men muskler og psyke ville sagtens kunne have klaret et par timer til. Men det er tydeligt at mærke at det er en stor belastning for især knæene og fodens svang.

Jeg havde dog, hverken nummer eller chip, da jeg ikke var tilmeldt løbet, men det lagde folk ikke mærke til, og jeg fik både medalje og diverse sponsorgaver. (Jeg retfærdiggør mig selv, ved at jeg har løbet i den primære hares startnummer - han havde jo betalt og mødte ikke op).

Efter mål begyndte der dog at dukke en dårlig smag op i munden på mig - ville jeg nu blive klar igen til CoastZone? - havde jeg lige riskereret det hele? - Ville jeg ikke blive klar til at stille op og ville jeg på den måde komme til at skuffe Jonas? Hva fanden var det egentlig jeg lige havde udsat mig selv for?

Til mit store held var benene klar igen allerede mandag.

Mandag

3 timer på køreteknisk anlæg

MTB

Undervandsrugby ca. 1 time.

Tirsdag

3 km. løb

50 pushups

Onsdag

1,5 times styrketræning i centret med Anders.

3 km. løb

50 pushups

Torsdag

3 timer kørekort-teori.

3 km. løb

50 pushups

Fredag

3 km. løb

50 pushups

Taskerne er pakket til coastzone. Jeg har kigget hver eneste stump igennem og alt er pakket så teknisk som muligt - især Jonas' taske ser utroligt professionel ud.

De eneste forbedringer jeg kunne finde på udover, hvad vi allerede har er:

Frysetørret morgenmad - Ville spare os ca. 160 gram.

Hvis Jonas havde en letvægtssove pose magen til min - Ville spare os ca. 300 gram.

Dog tror jeg, at vi får brug for Jonas "tunge" sovepose (ca. 1100 gram) og de ekstra dun. Ifølge DMI får vi en kold nat og vi får regn!

Edited by Augustinus
Link to comment
Share on other sites

Lørdag-Søndag

CoastZone Extreme Marathon

35 km o-løb i Silkeborg området

Jonas og jeg får et lift og ankommer til stævnepladsen ca. 5 timer før tid. Det gør dog ikke noget da vejret er godt. Timerne går med at slappe af på den nærliggende badebro og loade vand og mad.

Efter at have gennemgået oppakningen en sidste gang starter løbet kl 17.45. Aftalen var at Jonas ville tage papiret med postbeskrivelser og jeg så skulle tage kortet ved start. Forvirringen gør at vi ikke opdager at de første 4 poster ikke er optegnet på det store 1:50000 kort, men istedet på bagsiden af papiret med postbeskrivelser. Efter denne bummert er vi allerede bagefter. Efter at have klippet post nr 4, som ligger i vand begynder orienteringen at gå bedre. Dog er det svært at løbe fejlfrit på et mindre detaljeret 1:50000 kort og iveren efter at komme frem i feltet bliver omdannet til et par mindre o-fejl. Vi kommer dog frem i feltet og orienteringen og farten bliver hurtig og præcis ligeledes ved den næste vandpassage er vi meget professionelle og vi overhæler det ene hold efter det andet. Da vi er ved at være færdige med dagens etape begynder det pludseligt at gøre med og mere ond i min fod (Ledbåndsbrist). Først kan jeg ignorere den begyndende smerte, men smerte går desværre ikke væk men bliver tiltagende. Vi humper os i et mindre imponerede tempo til nightcamp. Vi er dog ikke helt ved siden af det hele, da vi senere finder ud af, at vi er kommet ind som nummer 22 ud af 45 som har gennemført dagens etape, her skal tillæges de hold som har meldt fra.

Vi får sat teltet op og rullet soveposerne ud, min hjemmesyede poncholiner har ikke overlevet vandpassagerne uden at blive en smule våd, men til vores held er jonas' dunpose helt tør. Vi får sat noget vand i kog og får hevet nogle MRE's frem. Hverken Jonas eller jeg er de helt store fans af hverken Jægergryden eller Chili con carne, men det kommer dog ned. Natten bliver kold og jeg kryber sammen i mit nødtæppe og med min hjemmesyede poncholiner-sovepose. Alu-tæppet larmer af helvede til, men Jonas falder alligevel hurtigt i søvn. Jeg fryser en del natten igennem, men får begge en tilstrækkelig mængde søvn.

Teltdugen er om morgenen fuldstændig våd på indersiden. Dette skyldes ikke regn, men kondens. Det ultralette telt er lavet af et nærmest lufttæt stof og det gør at vores udåndingsluft fortættes på teltdugen. Vores medbragte mini-håndklæde, som tidligere er blevet brugt til at ordne fødder/tæer og til at gøre bestikket rent bliver brugt til at tørre dugen af, så vi ikke behøver at blive dryppet mere i hovedet.

Jonas klare morgenmaden imens vi bytter posen og jeg får varmen i den herlige goga. Jeg finder min ske, som har fulgt mig på alle mine ture frem, igennem natten har den dog måttet lide den ultimative pris og den er frækket i 2 halve.

Morgenmaden bliver serveret og alt imens vi sidder og deler denne pragtfulde blanding af musli, grusli og havregryn, med en halv ske, begynder jeg at dryppe blod ned i maden. I farten tager jeg håndklædet, som ligger ved min side og bruger det til at stoppe næsen.

Vi joker lidt og bliver begge enige om, at det må være det mest klamme håndklæde vi begge har set i lang tid. Og den store runde blodplammage bliver også udgangspunkt for et par klamme jokes som ikke tåler genfortælling i denne log.

Min fod er over natten ikke blevet bedre. Jeg kan se og føle en stor hævning og jeg kan se en indre blødning. Jeg er klar over at det bliver en hård dag. Men, at vi skal igennem er der ingen tvivl om.

Da jeg træder ud af teltet og støtter foden begynder jeg virkelig at se frem til at det hele er overstået. Det er ren overlevelse fra nu af.

Vi starter 2. etape og må gå mine fødder igang. Det gør virkeligt ondt at støtte på. Jeg kan mærke Jonas' irritation over den nedsatte fart selvom han prøver at skjule den så godt han kan.

Jeg forstår ham udemærket da jeg også selv har prøvet at "race" med en skadet makker.

Det er dog lige så frustrende at være den skadede som at være makkeren. Man kan høre hvordan alting man siger kommer til at lyde som en dårlig undskyldning for det ene og det andet, også selvom man er oprigtig om det man siger.

Vi har begge overskud og gode krafter i musklerne så tempoet er frustrerende, men det gør simpelthen for ondt at løbe, da jeg kan knapt kan støtte på foden.

Foden begynder at blive mere og mere følelsesløs og vi begynder så småt at kunne løbe. Jeg udvikler en mærkelig gadendrengs/galop løbestil som gør at jeg spare min fod lidt og alligevel holder lidt af farten.

Min fod er helt kold og føles som en klump jeg bare slæber efter mig og støtter på. Men farten begynder at være udemærket og orienteringen er også begyndt at blive bedre.

Man kan dog aldrig undgå nogle mindre fejl - ingen løber perfekt o.

Vandpassagerne er herlige og det er dejligt at få lidt afveksling for løbet og få nedkølet foden. Det kræver dog noget energi at få gang i foden igen efterfølgende.

Posterne bliver klippet en efter en og når vi ikke løber holder Jonas et højt marchtempo imens jeg læser kort og hele tiden har en hånd på ham - så jeg heller ikke slækker på farten.

Ligepludselig er der ikke langt fra mål og vi får overhælet 3-4 hold de sidste par km. Vi løber i mål efter en sidste vandpassage og slutspurt bipper den sidste post midt i stævnepladsen og bliver filmet af TV2 news.

Det er herligt at være færdig - det er dog noget af et antiklimaks at komme i mål. Der er ingen store jublende crowds som fx til copenhagen, folk kigger bare over skulderen og klapper måske engang eller to og så er det hele overstået.

Nu når vi står stille kan jeg mærke at det dunker i min fod. Det gør mere ond jo længere tid vi står stille og bliver kolde.

Heldigvis får vi også et lift hjem, så vi slipper for den langsomme offentlige transport.

Min mor, som er fysioterapeut, kigger på foden. Hun kan ikke sige om det er en fiberspringning eller et ledbånd/ligament som er revet delvist over. Hævningen er dog stor og bliver større over natten til mandag.

Muligheden for et mindre fraktur i foden er også tilstede så min mor kører mig på skadestuen.

Den noget morgentrætte unge læge siger noget i retningen af:

Du har sgu da også selv bedt om det, hvis du løber på en skade dagen efter at den er opstået -

Det kan være alt fra en fiberspringning til overrivelse af et eller flere ledbånd - men det er ikke et fraktur, hvis det bliver ved med at gøre ond kan du komme og få et røntgen -

Her er et par krykker og et elastikbind og så go' pinse

Jeg føler mig lidt irrettesat og som en idiot, da jeg går fra skadestuen - men lægen kender jo heller ikke hele sammenhængen.

Men jeg er virkelig glad for at vi kom igennem

Og tusind tak til Jonas for en fed tur.

Næste år skal jeg have en bedre sovepose med :laugh:

Edited by Augustinus
Link to comment
Share on other sites

Godt vejr vi havde i weekenden! Så dig måske... men er ikke helt sikker. Hvordan gik det?

Vi så også dit navn på startlisten, men fandt aldrig ud af hvem du var.

Kom I ellers igennem? Vi så ikke jeres holdnavn på startlisten på 2. etape

Men ellers var det jo et kanon løb. Der er dog denne her forbandelse imellem mig og FEM/CEM, det er de eneste løb og sammenhæng, jeg nogensinde er blevet skadet i, i forbindelse med min træning.

Til diamant extrem, alli , dm i langrend, Vasa, 1/2 marathon, marathon, løbetræning, styrketræning, FHB, KB og MTB kommer jeg aldrig til skade, men til FEM/CEM der går min krop i stykker

Link to comment
Share on other sites

Ja vi kom igennem. Deltog i i jagtstart eller i samlet start fra morgenen af? Jeg kan ikke rigtigt gå idag, havde næsten ikke trænet op til det.

En af dem der var med i "Eliten" deltog også i år. Ham der prøver at smugle piller med til en af de sidste kontrolmarcher. Min makker overvejede også at spørge ham om han nogensinde havde været ansat på flyvestation Ålborg :wink:

Den var vist blevet lavet lidt hårdere i år end sidst snakkede nogle af dem fra Team Coastzone om...

Hvornår får man oplyst sin tid og alt det? vi fattede ingenting da vi kom i mål.

Link to comment
Share on other sites

Ja vi kom igennem. Deltog i i jagtstart eller i samlet start fra morgenen af? Jeg kan ikke rigtigt gå idag, havde næsten ikke trænet op til det.

En af dem der var med i "Eliten" deltog også i år. Ham der prøver at smugle piller med til en af de sidste kontrolmarcher. Min makker overvejede også at spørge ham om han nogensinde havde været ansat på flyvestation Ålborg :wink:

Den var vist blevet lavet lidt hårdere i år end sidst snakkede nogle af dem fra Team Coastzone om...

Hvornår får man oplyst sin tid og alt det? vi fattede ingenting da vi kom i mål.

Vi deltog jagtstart, da vi lige nåede at være med i den hurtige del af feltet.

Ok ham så vi ikke, men vi så til gengæld Søren Brahe Bohnsen. Forfatter til bogen 'Adventure Race'. Han er også jæger og har deltaget i nogle af verdens største adventure races sammen med bl.a. Nicolai Moltke Leth

Edited by Augustinus
Link to comment
Share on other sites

Rigtig god bog, har læst den et par gange. Så ham ikke lige, men han hjalp vist Jægerkorpset med noget hvervning på et tidspunkt. Der var noget på tv2 om at de danske specialenheder eftersøgte mange af de engenskaber adventureracere besidder, hvor han deltog. Ved du hvor man ser sin tid?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share