KongKents LOG


KongKent
 Share

Recommended Posts

Hey Kent og Huz..

Skal vi nu til at ses igen.. :tongue: Bliver hyggeligt, med lidt få hoveder fra MOL man har set før.. :bigsmile:

Huz.. ang. program til DM. så starter det allerede kl. 8.00 til kl. 12. ca. så er der en laaaaang pause :dry:

til at sankke :4thumbup: eller bare besøge Hernings gågade.. :laugh: hmm.. Spændene..!!!!

(jeg er nok mere til snakken) :innocent:

og så kl 16 (tror jeg) starter finalen..

Problemet er jo bare, at hvis vores venner herinde ikke går vidre :unhappy: får du dem ikke at

se på senen om aften.. :thumb_down:

Så det er op til dig.. Silje og jeg er der nok fra kl. 10.. selvom at jeg begynder at fortryde at vi ikke tager før afsted.. ( det er bare så fucking tidligt) :sleepy:

Edited by Nillepige25
Link to comment
Share on other sites

Først lidt svar på kommentarerne i loggen, og nederst dagens træning.

Gnuen: Tak for roserne, gamle garder. Når man står i det er det ikke altid nemt at bevare overblikket. For jo, der er fan'me sket meget med min krop siden jeg startede, men jeg er jo langt fra tilfreds. Synes alt halter. Ryg, ben, arme, patværk, skuldre... det hele. :laugh:

Da vi var inde startede jeg på 85 fuldfede hvalpekilo fra gymnasiet. Rekrutten og Rex-turen tog dog livet af det meste fedt, så jeg endte på en kampvægt omkring de 75 kg. Det holdt de resterende 9 måneder, så du har helt ret når du husker mig som en tynd ål. Jeg var sgu ikke ret stor dengang. :blush: Da jeg kom hjem fra Livgarden i 1998 begyndte jeg dog at tage på. Levede for godt, og i 2004 sagde vægten 97,7 kg én morgen. Det var dråben. Jeg havde taget 20 kg på, og ikke ét af dem føltes som muskler. Så i september måned '04 begyndte forvandlingen. September 2006 er så dags dato, og nu vejer jeg omkring 85 kg, dog (heldigvis) noget bedre placeret end da jeg startede i militæret. Så ligesom dig, er jeg også blevet omkring 10 kg. tungere siden vi var inde hos Kaptajn J.J. Mølvig og lave armstrækkere hver morgen, men min vægt har været lidt af en rutschetur.

Planen er, at jeg her i efteråret og vinteren forsøger at cutte det sidste fedt væk og fremviser en slank mave (sixpack :blush: ). Det betyder nok at jeg ender omkring 78 - 80 kg. Når jeg så har stået og kigget mig selv i spejlet i et par måneder, håber jeg, at jeg har viljen og den fornødne viden til at bulke seriøst igennem. En ramme på 187 cm. skulle jo sagtens kunne holde en kampvægt på 110 kg. Nu får vi se... det er den langsigtede plan i hvert fald. :smile:

Long Tall Sally: Hehe... det var sgu godt det gav pote. Vidste ikke om Lagoon havde endnu et sæde ledigt i sin bil, men det er jo bare super. Så får vi se hvem der først falder i søvn i slæden på vej hjem. :laugh: Ses i morgen. :smile:

huz: Vi kører fra Køge kl. "Fuck i hatten" i morgen tidlig (læs: kl. 4) for at være i Herning til klokken 8. Der starter forbedømmelserne, og vi vil være der til hele dagen. Det betyder godt nok, at jeg skal op kl. 3.30 for at være i Køge kl. 4, og når finaleshowet slutter omkring 22 - 23-tiden har vi 3½ times kørsel foran os, og er derfor hjemme igen omkring kl. 2 - 3 stykker lørdag nat. Så det bliver 24 stive timer. Meeeen, Kongen ka' det pis, og med lidt Red Bull er der ikke noget der kan holde ham nede! :superman::w00t:

Nillepige25: Ja, så mødes FightNight-klanen igen. Det bliver helt sikkert hyggeligt. Som du kan læse lige ovenfor, så bliver dagen lang for de fleste af os. Så i den lange pause kan man da håbe, at man kan finde et sted lige at lukke øjnene i en halv times tid eller to... :bigsmile:

Fredag d. 22. september 2006

Styrketræning:

15.50 - 16.40: Udenfor GetBig.dk fundament-program

Chin-ups: 3 x 3 @ BW

DB Bent-Over Rows: 4 x 10 @ 34 kg

Lat Front Pulldown: 4 x 10 @ 60

Incline crunch (mave): 4 x 10

DB Curl: 3 x 8 @ 18 kg

DB Hammer Curl: 3 x 8 @ 17 kg

+ protshake

Som jeg skrev i går, endte det nok med, at jeg alligevel lige fandt vej til centeret fredag selvom ugens program var kørt igennem. Synes lige ryggen skulle have lidt mere, men det blev en lidt tam affære. Havde doms i både ryg og triceps efter de foregående dages træning, så det blev holdt let. Chin-ups var med overhåndsgreb og blev kørt superstrict. Pause i bunden hvor armene hang heeelt nede i hver enkelt rep i alle tre sæt. Så de bed godt, men det er også fordi jeg har latterlige lats. :laugh: Sluttede træningen af med seks hurtige sæt til køllerne, og så ud af centeret igen. Hurtig træning. Ingen problemer. Alle øvelser kørt med overskud. Kongen styrer, det ved alle. :superman:

Link to comment
Share on other sites

Hey Konge!

Rigtig mange tak for en hoch-spitze dag! Er lige vågnet og er overraskende frisk, situationen taget i betragtning :tongue: Fandt en taxa der kørte mig det sidste stykke for den nette sum af 400,- smackers :dry: Nå, men det koster det vel bare.. Tilgengæld snakkede han så så meget at jeg bare kunne sidde i søvne og nikke fra bagsædet -si si..

Glæder mig til at se alle dine pics - lød jo til at du fik nogle rigtig gode skud!

Ellers synes jeg vi skal være lidt fremme i bussen, stramme fjederen og se at få tænkt lidt nærmere over at få sat den MOL julefrokost i søen..

Ha' en dejlig dag, og nyd det rene ingenting!

Kærligste hilsner

Sally :smile:

Link to comment
Share on other sites

Long Tall Sally >> Ja, det var bare super i går. Dig og Lagoon holdt sgu kæwen i gang hele vejen hjem, endda i de 20 minutter hvor jeg lige var til tælling og sad og var lidt stille. :laugh::blush: En MOL-julefrokost på Djævleøen er en feee' ide, så vi må se om det er noget vi skal arbejde videre med. Det var i hvert fald hyggeligt i går med alle de MOL'ere. Man kunne jo ikke gå fem meter før én hev fat i sig, og knaldede næver. Herligt. :smile:

Fitness-Iver >> De grumme drenge fra Nord er altid klar med dybe tilråb. :devil:

Og som sidenote. Jeg fik taget præcis 576 billeder i går. Størstedelen faktisk i acceptabel tilstand. Jeg tror det er det lille display bagpå kameraet der snyder lidt, for når jeg lige tjekker kvaliteten bliver jeg altid skuffet. Men ligesom til Loaded '06, er billederne faktisk nogenlunde brugbare når først man får dem hjem, og over i computeren. 1,53 gb high-res billeder (3504x2336). Nu skal de bare tjekkes ordentligt igennem, og så begynder jeg at spamme de relevante logbøger. :tongue:

Fyldig rapport om hvordan DM 2006 var ifølge Kongens øjne kommer senere, inklusiv billeder naturligvis. Lige nu trænger jeg bare til at surfe lidt for hyggens skyld - og så dikterer vejret nok en god, lang gåtur med kæresten senere. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Kom så med billeder :bigsmile:

Hehe... Er skam i skrivende stund i gang med at force-resize alle 500+ billeder til noget der ligner 800x600, således hele lortet kan blive pakket i en overkommelig .zip-fil, og uploadet ét eller andet sted. Så er jeg fri for at skulle håndplukke requests til gud og hver mand. :laugh:

Der er nogle evil shots imellem, heldigvis. En del står uskarpt, og en del er totalt ubrugelige, men størsteparten kan sagtens tåle at se dagens lys - og selvom det bestemt ikke er professionelt skudt, så er der i hvert fald rigeligt med atleter og poseringer at kigge på. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hehe... Er skam i skrivende stund i gang med at force-resize alle 500+ billeder til noget der ligner 800x600, således hele lortet kan blive pakket i en overkommelig .zip-fil, og uploadet ét eller andet sted. Så er jeg fri for at skulle håndplukke requests til gud og hver mand. :laugh:

Der er nogle evil shots imellem, heldigvis. En del står uskarpt, og en del er totalt ubrugelige, men størsteparten kan sagtens tåle at se dagens lys - og selvom det bestemt ikke er professionelt skudt, så er der i hvert fald rigeligt med atleter og poseringer at kigge på. :smile:

Har du ikke et af Mass du lige kan smide op? :superman:

Link to comment
Share on other sites

DM i BodyBuilding 2006 @ Herning Kongrescenter

- historien set fra Kongens synsvinkel

Mobilen brummer. Klokken er 3.15 lørdag morgen. Lortet bliver banket til stilhed, ligger i et par sekunder og overbeviser mig selv om, at jeg altså er nødt til at stå op. Står op, børster tænder, tager tasken med grej over skulderen og ud af døren. Ind i bilen og ned til afkørslen v. Køge, for at møde Lagoon og dennes bedre halvdel. Præcis kl. 4 afgår Hyundai-raketten fra Korea, og vi er på vej. Lagoon stilsikkert bag rattet og 3 timer og 20 minutter senere holder vi på parkeringspladsen mellem slagteriet og Kongrescentret. Sublim kørsel, ingen trafik. Ankommet.

Jeg dribler ind i foyeren og bliver mødt af Conscience. Får hilst på, kæwer den lidt og smider en 1212’er til Pauli for en sit-rep. Han og resten af 9000-posen (Differ og BadAssJones) er også lige landet i det forblæste Midtjylland. Vi er klar til forbedømmelserne.

Helgenen og Kongen var forrige lørdag til 30-års fødselsdag i Aalborg, og det blev fugtigt. Vi endte i ’Gaden hvor Differ var dørmand, så der skulle lige hentes op på det forsømte fra den begivenhed inden tæppet gik, og Differ konstaterede tørt: ”Det er sgu første gang i år jeg ser dig ædru”. Sådan! :blush:

De første atleter gik på scenen, og jeg begyndte at knipse. Indstillede mit Canon EOS 20D kamera til en iso-værdi på 800, fyrede op for blitzen og gik i sving. Var prompte utilfreds med resultaterne, men det har siden hen vist sig, at det LCD-displayet bagpå kameraet der ikke gør billederne ære, for da jeg kom hjem så det nu ikke så tosset ud endda. Tjek Angels hjemmeside – der skulle mine bedste skud gerne komme op senere. Der er hendes eksklusive billeder også.

Vi så Anders_L_Holm gå på scenen, og Pauli råbte instinktivt, da han havde set Anders’ form i forhold til konkurrenterne ”Du er 20 % bredere end de andre, Anders!” – en frase der så sandelig tålte gentagelse som dagen gik. :cool:

Forbedømmelserne kom og gik. Ikke megen fidus i at spilde spalteplads på det, for der var bare en ordentlig røvfuld line-ups, sammenligninger, poseringer og atleter der måtte svede under presset fra stressede kroppe og varme projektører. Business as usual. De klasser undertegnede ventede på var helt afgjort dem hvor MOL var repræsenteret, og så -87,5 BB-klassen hvor en tidligere kollega fra Danish Crown i Herning, Rene Olesen stillede op. Vi trænede sammen i HSMK, hvor også Ole Bak, Erik Sanz osv. træner – og da det var længe siden jeg havde set Rene, var det sgu en positiv overraskelse at se ham i så god en form. Fik også lige kort hilst på ham efter forbedømmelserne, så det var bare 10-4.

I pauserne cirkulerede vi ude blandt standene i foyeren og fik hilst på utallige MOL’boere. Altid rart at gense dem man allerede har været i nærkamp med før, men så sandelig mindst lige så spændende at få sat ansigt på nogle af de mange ”nicks” man har snakket med i tråde, over MSN osv.

Styrkerunden gik også som planlagt. Vi stillede os op ovre i højre hjørne og råbte af MOL’erne. Ganske imponerende at se hvor gusten Fitness-Iver var i chin-ups. Ubehageligt! Og i både chins og dips fik de nogle dybe, gutturale tilråb med på vejen da det begyndte at bide. Håber vi hjalp mere end vi ødelagde. Anders’ åndssvage 57 reps i dips var ligeledes ’outta this world’ og det billede jeg har postet i mandens log da han får hele pisset godkendt siger vist det hele. YES, SIR! :devil:

Derefter var der knap 3 timers pause. Ude foran fik vi samlet en rimelig stor mængde af ungersvende fra MOL. Efter udskillelse af de svageste stod der 13 skarpe krigere tilbage. Der skulle noget foder i tanken, så vi begav os på jagt ned gennem Hernings gågade. Vi endte på Bone’s hvor vi fik serveret store, kolde fadøl og bøf, spareribs, kartofler og andet godt fra køkkenet. Der blev snakket på livet løs. Pauli sad lige overfor mig, og Conscience var min borddame. Snakken om deltagerne, hvem der var gode, hvor deres gode og dårlige sider var, tidligere tiders præstationer osv. gik – og når de herrer øser ud af deres viden, så siger Kongen ikke så meget. Han suger bare til sig. Sgu altid rart at høre fra dem der ved hvad de snakker om! Fik samtidig også sat ansigt på Tind, hvem jeg desværre ufrivilligt gav den forbandede Photo-fuckface virus over MSN forleden, men han undlod at brække én eneste knogle i min krop. Sublimt. Han var mere interesseret i det mad de serverede på Bone’s, så vi mæskede i os. Kan ikke huske om det var Fistandilius og/eller Stegger der kom med ideen, men da de 13 krigere rejste sig fra bordet var alle vist ret godt tilfredse med valget af stedet.

Med lidt krudt i sækken begav vi os tilbage mod Kongrescentret. Her stødte jeg på Onkel Troels på gågaden. Manden antastede mig bare ud af det blå, men mandens størrelse taget i betragtning valgte jeg at lade det komme ham til gode. :laugh:

Tilbage ’at the scene’ var der igen ”Hey, er du ikke KongKent fra MOL”-fest, og der blev hilst på flere herindefra. Jeg begyndte så småt at miste overblikket over hvor mange jeg havde hilst på. Så bare fordi du ikke er nævnt heri, er du ikke glemt. Ansigterne kom på plads, men at nævne alle herinde ville optage for meget plads på MortenZ’s server. :bigsmile:

Finaleshowet gik i gang, og deltagerne kom ind igen. Der var byttet lidt rundt på rækkefølgen i hvornår klasserne blev kaldt ind, så jeg mener vist nok, at Saabye3450 og Rall fik deres placeringer afgjort før Anders_L_Holm, men det er sådan set også ligegyldigt. Vi fik set dem alle igen, og gladelig nok var der mange MOL’ere der var avanceret til finalen, og to ramte endda plet og hev det ædle guld med hjem!

9000-posen holdt jo med Oliver fra Aalborg, da de alle har kendt manden i mange år, men jeg heppede alligevel på MASSkinen. Alle kunne se at det var tæt. De var begge massive, og allerede på Bone’s blev de fleste enige om, at det ikke ville være afgjort før efter den frie rutine. Det viste sig at blive rigtigt. For Olivers rutine var lidt for kedelig, mens Søren bragede derudaf med overskud, smarte moves og en rullende maveposering. Ingen tvivl om, at showmanship-genet var med til at dreje sejren til Slemborg. Flot. :superman:

Til sidst kom Tunen endda på scenen?! Hans fætter var smuttet hjem efter sejren i CB, men han havde vundet ”bedste posering”-pokalen, og så måtte fætter Tunafish op og hente den in absentia. Vi råbte af Tomsen op at posere lidt, men ak – det kedelige skræw gik bare ned igen. Bare ik’ godt nok! :nonono:

Da showet sluttede omkring 22.30 vendte Lagoon, dennes kæreste, Long Tall Sally og Da König så tilbage til Das Hyundai. Den blev fyret op og Lagoon tog igen rattet. Der blev fyret endnu et par Red Bulls i gabet, og selskabet var klar til nattens strabadser på motorvejen. Problemfrit krydsede vi Jylland, kom over Fyn, Storebælt og landede i Køge omkring kl. 2.15. Long Tall Sally og jeg steg af, og den anden halvdel kørte videre. Lagoon viste sig at være skabt af samme stof som John Nielsen var af, da han i 80’erne kørte et stint på 8 – 10 timer om natten på LeMans. Ikke én gang udviste Lagoon spor af træthed, han kørte bare den slæde frem og tilbage som var det ikke sværere end at snøre sine sko. Der blev naturligvis kæwet den aw hele vejen hjem om arrangementet, om end jeg lige faldt ud i 20 minutter. Ikke så meget fordi selskabet var kedeligt, men batterierne var godt nok ved at være tørre som sandet i Sahara. Lidt frisk luft v. en tankstation hvor der blev fortæret sørgelige sandwich og vi var klar til sidste tur. Jeg tog LTS med til Taastrup, da vi vurderede det måtte være nemmere at praje en taxi dér end ude midt i ingenting, det nogle også kalder Køge. Præcis kl. 2.45 ringede jeg på døren til lejligheden og en søvndrukken kæreste lukkede op, jeg smed tøjet, og 23 timer og 30 minutter efter at være stået op samme sted, kunne jeg konstatere at DM i Bodybuilding 2006 var slut for mit vedkommende. En lang dag, men det var det hele værd – for selskabet på turen frem og tilbage var perfekt (tak for tips ang. fiskeolie til mit knæ, Lagoon!), og hele dagen forløb bare fint. Har efterhånden mødt et utal af MOL’ere, og har udelukkende mødt sympatiske, rare mennesker. DM’06 var ingen undtagelse. :smile:

Et stort tillykke til Anders og Søren for guldmedaljerne, og den dybeste street-cred herfra til alle MOL’erne der stillede op. Der skal hår på nosserne for at gennemføre det der skal til for overhovedet at komme op på scenen – og jeg håber vi får mindst lige så mange at se igen næste år.

For DM 2006 var sgu en fed oplevelse. Nogle af os ses med garanti til Loaded Cup i april ’07, og resten forventes at møde op til DM ’07, ikke? :wink:

En træt KongKent takker af for i dag. Resten af søndagen skal bruges på at smide stængerne op, se lidt uforpligtigende fjernsyn og surfe lidt MOL i ny og næ.

Link to comment
Share on other sites

DM 2006 - mixed photos

Ja, jeg har som sagt taget en røvfuld billeder som snart kan ses på FitnessNews.DK, men her er lidt stemningsbilleder fra DM i Bodybuilding 2006:

MASS2006-SaabyeRall.jpg

Saabye3450 yderst til venstre og Rall nummer to fra højre.

MASS2006-FitIverKEFisker.jpg

Fitness-Iver, Keld Erland og Fisker (sidstnævnte vandt klassen)

MASS2006-Tunen.jpg

Tunen ses her løbe væk med sin fætters poseringstrofæ :tongue:

MASS2006-SlemborgUnited.jpg

Krea og MASSkinen i en pause

MASS2006-champs.jpg

2 mestre i samtale - MASSkinen ét Conscience :cool:

MASS2006-MASS1.jpg

MASSkinen @ Centre Stage

MASS2006-MASS2.jpg

MASSkinen @ One Minute Posedown :devil:

MASS2006-MASS3.jpg

MASSkinen owner ålen Kim :4flex:

MASS2006-ALH.jpg

Anders_L_Holm efter 57 dips :bruce::superman:

Link to comment
Share on other sites

SaintPauli >> Ses naturligvis til Iron Maiden. Og før? Hmmm... om 14 dage er der Aalborg Metal Festival. Be there, or be square. Du ved vi i hvert fald vælter 'Gaden bagefter både fredag og lørdag! :devil:

Nillepigen25 >> Der er knap 600 billeder. Simpelthen for uoverskueligt. :blush: Prøv hér!, de er netop hele banden blevet smidt op på Norahs hjemmeside. :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

MASS2006-SlemborgUnited.jpg

Krea og MASSkinen i en pause

Jeg ser sgu noooget bleg ud ved siden af lillebror :crazy: Ellers hyggeligt at snakke lidt med Kongen igår :wink: Det er forøvrigt grundlaget for MASSkinens (og mine) gener der står til højre for ham.. mor og far MASS :laugh:

Edited by Krea
Link to comment
Share on other sites

Snakkede også med en af dommerne.. hun bande og svovlede også over kvindernes form..

Der er nogle flotte piger imellem :smile: men der er nu også nogen som vist "kun" brugte det som erfaring..

Uanset hvad syntes jeg det er modigt at de stiller op men sjovt må det da heller ikke været at få at vide at man ikke formen der skal til..

Edited by Nillepige25
Link to comment
Share on other sites

Krea >> Havde det lidt på fornemmelsen, men ville ikke skrive noget under billederne jeg ikke var 110% på var korrekte. Selvfølgelig skulle mutti og fatti se hvad det var knægten havde fordrevet da han stjal sovsekuløren fra madskabet. :devil:

ThomasNA >> Det meste af det billede er sgu ikk' så tosset endda :wink: , men jeg er enig med jer i, at de yderste til højre måske ville have god nytte af en masse squat og tun. :laugh:

Nillepige25 >> Præcis. Bare det, at de tør... :tongue:

Keler >> Tak for ros ang. billeder, og ja - præcis du var én af de få jeg ikke fik hilst på. Oh well, det går verden ikke under af. Vi skal nok nå at at mødes en dag. Der er jo flere stævner ude i fremtiden, og dem påtænker vi vel at deltage i? :wink:

Link to comment
Share on other sites

Hej KongKent.

Hyggeligt at hilse på dig igår (det var mig i den sort-hvid stribede t-shirt som var med nede på Bones).

Og fede billeder - har ikke haft tid til at se dem alle igennem, men dem der er postet i diverse tråde er sgu super :4thumbup:

Heysan

Kan godt huske, at du var én af de 13 krigere der indtog gågaden i sublim stil. :devil:

Tak for de pæne ord ang. billeder. Tror pokker du ikke har fået set dem alle igennem. Jeg har selv kun kigget alle 567 billeder igennem to gange. Ellers har jeg bare håndplukket få af de gode shots, skåret dem til og postet dem hist og pist, hovedsageligt i min egen log. :smile:

Hvis du kigger godt efter, eksisterer der nu (desværre :laugh: ) et billede på Angels hjemmeside hvor jeg sidder på Bone's. SaintPauli knipser et billede af mig flexende min voldsomt store overarm mens den klassiske, store fad holdes i den anden. Det morsomme ved billedet er dog ikke dét, men mere at jeg totalt dwarfer stakkels Conscience, hvis venstre overarm lige ses yderst i billedet. Tror desværre ikke han poster flere indlæg på MOL når han ser hvordan Da König sætter ham voldsomt til vægs... det var sgu ikke med vilje. :blush:

:laugh::laugh:

(Skulle nok lige have fjernet en del billeder før de blev sendt af sted :4slap: )

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share