Hvordan bliver eliten bedre?


Roberto Baggio
 Share

Recommended Posts

Hvordan kan en nation som Island der sikkert har et syn på doping der minder meget om det danske, samt en lang mindre talentmasse, have en løfter som Benedikt? Hver gang Island har 1 som ham, burde vi vel have 5?

Ved ikke så meget om styrkeløft synes bare der er noget der ikke rigtig stemmer…

Benedikt er et virkelig stort talent ingen tvivl om det... men han havde en lang tid efter vm i Vejle hvor han slet ikke stillede op og i den tid steg hans dødløft fuldstændig absurd... hvis du spørger mig så er han en blanding af en atlet der er i den grad har generne til styrkeløft men også er kråådtet til op over begge ører... jeg har ingen beviser og det er udelukkende udtryk for en subjektiv holdning

Og fuldstændig enig med Faber... tænk det troede jeg ikke jeg skulle komme til at skrive :smile:

Edited by Zoa
Link to comment
Share on other sites

  • Replies 104
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Hvordan kan en nation som Island der sikkert har et syn på doping der minder meget om det danske, samt en lang mindre talentmasse, have en løfter som Benedikt? Hver gang Island har 1 som ham, burde vi vel have 5?

Ved ikke så meget om styrkeløft synes bare der er noget der ikke rigtig stemmer…

Der foretages overhovedet ingen dopingtest i islandsk styrkeløft. Hvis du kigger på deres nationale rekorder vil du finde flere løft som rent faktisk burde være verdensrekorder. Men det er de ikke godkendt som fordi løfterne ikke er blevet testet. Du kan jo eventuelt prøve at kigge på, hvor mange islandske løftere der deltager ved de store IPF-mesterskaber. Der er stort set aldrig nogen med, på trods af de derhjemme laver resultater der vil række til topresultater ved EM og VM.....

Link to comment
Share on other sites

Hmm... Jeg tror helt klart at problemet er at der er så få der dyrker styrketræning.

Det er jo ren logik, at jo flere man er jo større chance er der for at der er en der er bedre(i forstår mig vel)

Vi skal bare ha flere ind i sporten, for de er 8-12 år, eller måske mindre, ligsom fodbold... Hvis vægtløfting var lige så "ungdoms"populært som fodbold, ville der jo klart være nogle flere stærke blandt os.

Så jeg synes at hvis man fik nogle penge til formålet, så skulle de bruges til en slags reklame, til at lokke unge ind og styrketræne.. Hvordan ved jeg sq ikke :D

Men tror ikke at børn og især deres forældre, ser det som en rigtig "sport" hvis i forstår mig...

Nogle af jer lidt ældre herinde må få jeres børn igang tidligt... Ligesom ham der drengen fra USA.. kan ik huske hvad han hedder.. men som 10 årig bænkede han 100 kg.. eller noget liggende.. sikker på i kender ham... Hans far var os singsyg i hjernen.

Vi skal bare igang tidligt:)

Link to comment
Share on other sites

Hmm... Jeg tror helt klart at problemet er at der er så få der dyrker styrketræning.

Det er jo ren logik, at jo flere man er jo større chance er der for at der er en der er bedre(i forstår mig vel)

Vi skal bare ha flere ind i sporten, for de er 8-12 år, eller måske mindre, ligsom fodbold... Hvis vægtløfting var lige så "ungdoms"populært som fodbold, ville der jo klart være nogle flere stærke blandt os.

Så jeg synes at hvis man fik nogle penge til formålet, så skulle de bruges til en slags reklame, til at lokke unge ind og styrketræne.. Hvordan ved jeg sq ikke :D

Men tror ikke at børn og især deres forældre, ser det som en rigtig "sport" hvis i forstår mig...

Nogle af jer lidt ældre herinde må få jeres børn igang tidligt... Ligesom ham der drengen fra USA.. kan ik huske hvad han hedder.. men som 10 årig bænkede han 100 kg.. eller noget liggende.. sikker på i kender ham... Hans far var os singsyg i hjernen.

Vi skal bare igang tidligt:)

Du glemmer bare een ting... Der er fanme langt fra at motionstræne, hvad virkeligt mange gør, og til at stille op i styrkesport. Nu kan jeg f.eks. se at du træner i Viking, så må jeg spørge dig om hvor tæt du er på at stille op i vægtløftning, eller om det overhovedet er noget du har snakket med roland om. Det nytter ikke noget at få folk til at gå i motionscenter, hvis der er ikke er noget overlap mellem styrkesportsmiljøet og motionsmiljøet.

Jeg synes at styrkesportsforeningerne skulle blive bedre til at forene deres kræfter og prøve at få dannet et større overlap til motionsmiljøet, så der kunne blive en udveksling af folk.

Og dit forslag om hvad folk skal gøre med deres børn er så langt ude.... Børn skal gøre noget af interesse, ikke fordi deres forældre siger de skal (ihvertfald efter de er blevet 10 år cirka.

Link to comment
Share on other sites

Du glemmer bare een ting... Der er fanme langt fra at motionstræne, hvad virkeligt mange gør, og til at stille op i styrkesport. Nu kan jeg f.eks. se at du træner i Viking, så må jeg spørge dig om hvor tæt du er på at stille op i vægtløftning, eller om det overhovedet er noget du har snakket med roland om. Det nytter ikke noget at få folk til at gå i motionscenter, hvis der er ikke er noget overlap mellem styrkesportsmiljøet og motionsmiljøet.

Jeg synes at styrkesportsforeningerne skulle blive bedre til at forene deres kræfter og prøve at få dannet et større overlap til motionsmiljøet, så der kunne blive en udveksling af folk.

Og dit forslag om hvad folk skal gøre med deres børn er så langt ude.... Børn skal gøre noget af interesse, ikke fordi deres forældre siger de skal (ihvertfald efter de er blevet 10 år cirka.

Jeg dyrker ikke vægtløftning.. Eller har planer om det... Det er ikke min interresse (endnu) Jeg er jo også ny i gamet, men allerede på den tid er jeg blevet mere interesseret i styrke. Så Hvem ved hvad jeg gør i fremtiden.

Det med børn... Jeg mente jo selvfølgelig ikke at de skulle tvinges til det på nogen måder overhovedet!

Men de skal præsenteres for sporten, tænkt på hvor mange der blir præsenteret for eks. fodbold i skolen osv.. Tænk hvis det var sådan med vægtløftning.. Alle børn i skolegården stod og løftede vægte... Ville sq være griner...

Men hvis man lader børnene prøve sporten, kan det jo være de synes det er lige noget for dem, og så er det jo af egen interresse hvis de vil dyrke det.

Håber du forstår hvad jeg mener :)

Link to comment
Share on other sites

Selvom jeg ikke har erfaring med styrkelöft er der dog noget som gennem min tid her på mol har sprunget mig i öjnene.

Som svömmetræner bruger jeg meget af min tid på at planlægge talentproduktionen. For at jeg kan have gode svömmere at arbejde med i toppen er det nödvendigt for mig at have styr på hvad der foregår hele vejen igennem klubben.

Jeg har en plan for hvad ungerne skal lave fra de er 5-6 år gamle og til de når en OL-finale (det er i hvert fald målet at min plan skal række så langt.

Hvis ikke svömmerne kommer igang tidligt nok, kan de ikke nå hele vejen - der er forskellige ting som kan/skal trænes för/under/efter puberteten for at kunne skabe den perfekte voksne atlet.

Jeg synes det virker lidt som om her på mol (ved ikke hvordan det ser ud ude i klubberne i den virkelige verden) at man i styrkelöft tager meget udgangspunkt i de löftere som nu engang dumper ind fra gaden...

Hvis man vil frem i verden er det vel noget som det Casper var inde på med organiserede træninger. (har man ikke det??) Trænere som styrer löfternes udvikling. Og målrettet talentudvikling og -sögning

F.eks kunne det da være givtigt for löfteklubber (vægt og styrke) på sigt at lave samarbejde med andre sportsgrene. I svömning har jeg atleterne til at begynde at "löfte" så tidligt some jeg finder det ansvarligt. Det ville da klart være en fordel for mig at have de lidt ældre svömmere til at træne styrketræning med erfarne kvslificerede folk. (er igang med at etablere samarbejde med vores væglöfteafdeling)

I svömning har vi en utrolig stor drop-out rate når svömmerne er 17-18 år gamle. Ville det ikke være fedt for löfteklubberne at gafle sådanne atleter som er vant til at træne 8+ gange om ugen og har opbygget god grundform og arbejdskapacitet?

Er der nogle som har overvejet hvorvidt god grundkondition fra börneårene har indflydelse for arbejdskapaciteten for voksne löftere?

Jeg mener: Kyneb var så vidt jeg ved en habil löber för han startede med styrkelöft. Har det haft indflydelse for hans senere træning?

Spörgsmålet er vel om der er folk i klubberne som har ambitoner om at bygge deres klubber op med undgomsafdelinger og talentarbejde. Noget arbejde som ikke er nemt og kommer til at tage meget tid. Men det er vel nödvendigt hvis man vil frem i verden...

Link to comment
Share on other sites

Principielt er dansk styrkeløft stadig en garagesport som snildt kunne klare et pift rent strukturelt. Her tænker jeg, i klubregi, på løftere, træner og bestyrrelse. Der er da flere klubber, som har en struktur hvori en træner indgår, men jeg har på fornemmelsen at det er en titel, der oftest tildeles uofficielt. Ikke at der er noget galt i det, men jeg så hellere en erfaren og træneruddannet (ex-)løfter som træner, end en som jeg selv. Jeg kan da godt læse en bog og prøve at komponere et eller andet mere eller mindre skræddersyet program, på basis af nogle russiske principper, men det er sgutte det samme. Faktisk er jeg igang med at læse en bog, og pt er det hvad der er at gøre godt med. Vi havde i sin tid en uddannet træner og med Per kynep som kronen på det Aalborggensiske værk, kørte det faktisk kanon. Der var en højere deciplin og jævnlige træningssamlinger hvor man meldte afbud hvis ikke man kunne komme. Det lyder jo ret banalt, men det er ikke mit indtryk at dansk styrkeløft er gennemsyret af mødepligt, og en mentalitet hvor man gør hvad der bliver sagt.

Overordnet set mangler der motivation, som tildels bunder i den omtalte mangel på konkurrence. For at opnå et højere niveau af konkurrence skal der rekrutteres flere nye løftere. For at kunne rekruttere flere nye løfte eller for at højne raten af nytilkomne, skal sporten gøres mere attraktiv og/eller sælges bedre. Og det er så her der er et hav af muligheder, hvoraf jeg mener at kunne nævne nogle. Dels bør ovennævnte, angående klubberne, køre rimeligt fornuftigt. jeg har oplevet flere som havde lidt interesse for sporten, men eftersom det er mere eller mindre gør-det-selv i flere klubber, bliver det ikke lige til noget. Dernæst skulle man måske begynde kikke lidt på bænkpres, den altdominerende diciplin i næsten ethvert motionscenter. Der er så mange der køre bænkpres og flere er ganske ferme til det trods en elendig teknik med mere. Alligevel er det trekamp, som dominerer billedet. :raisebrow:

Den sidste ting jeg vil nævne er stævnekvalitet (uden hensynstagen til hvordan det er nu). Der bør, fra forbundets side, stilles forskellige krav til DM og internationale stævner som NM, EM og VM. Eksempelvis bør disse stævner afholdes i større byer, som ikke ligge i en afkrog af landet. Der bør stilles rimelige krav til faciliter ved disse stævner. Fx dur det ikke at afholde DM i klasseværrelse 23B selvom det tiltider synes at være tilstrækkeligt. Ser vi bort fra deciderede krav, tror jeg også det ville være en idé med et stævneudvalg, der i samråd med den ansvarshavende klub, kunne planlægge de omtalte stævner. Her kunne de mere kreative elementer bringes på banen. Hvornår var det sidste stævne med børneaktiviteter og pauseunderholdning i form af fx aerobic, dans eller lign. hvor den lokale trup lige kunne få pudset stilen af foran en flok brunstige handyr. :4thumbup:

Selvfølgelig er det ikke skide nemt og jeg siger ikke at jeg nødvendigvis er på rette spor i mine forslag. Bottom line er nok, at der pt mangler ildsjæle. Dette skal ikke forståes som en kritik af dem, der allerede har en fast post inde for forbundet, eller lign., men mere som en henvendelse til folk som jeg selv. :blush: Hvis der skal ske noget må folk få fingeren ud af r.... . :devil:

Edited by Casper T
Link to comment
Share on other sites

Fx dur det ikke at afholde DM i klasseværrelse 23B selvom det tiltider synes at være tilstrækkeligt.

HAHAHAHHAHAHHA :4thumbup: ja stævnerne burde satme kunne afholdes bedre steder burde jeg mene, der er jo absolut INGEN tilskuer what so ever, Trist trist..... :sleeping:

Link to comment
Share on other sites

Der er selvfølgelig meget om det Casper T siger. Har selv siddet i forbundet fra 1996 til 2003 og blev træt af det til sidst bl.a. fordi det i ekstrem grad er Tordenskjolds soldater der skal gøre arbejdet. Jeg er imidlertid bange for at det ofte er sådan i mindre forbund. Hvis man eksempelvis tager repræsentantskabsmødet der er det øverste beslutningsorgan i forbundet - ja så kommer der måske 10 klubber - dvs det er ikke den store opbakning. Det hele burde i princippet starte her. Men det er da svært - for sponsorarbejde, rekrutteringsarbejde det er tidskrævende og kan være svært at passe ind sammen med arbejde, familie mm. Så ildsjæle ja og gerne mange.

Link to comment
Share on other sites

Mange gode indlæg i denne tråd! :4thumbup:

Jeg ligger mig helt på linie med det Casper skriver.

Det eneste som ikke er blevet dækket, som jeg mener kunne være en virkelig god idé er talentudvikling iform af træningssamlinger. Det er essentielt at der er træningssamlinger for landsholdsløfterne, men det ville være en god idé at der var lignende samlinger for unge/nye løftere der kunne ses et potentiale i. Med de "kraftcentre" der har været snak om burde det være praktisk muligt.

Link to comment
Share on other sites

Jo, der kommer da et par gode ting frem.

Ang at opsuge nye unge løftere, så tror jeg da klart at det ville være en fordel hvis styrkeløft klubberne kunne få deres egen afdeling i motionscentrene. Nu havde jeg fornøjelsen af at træne nede i Rødby, og jeg synes da de har det fedt. En af dem dernede, kan ikke huske navnet forklarede at det faktisk fungerer som et helt almindeligt træningscenter, hvor styrkeløfterne bare får lov at være.

Dog synes jeg det var dybt kritisabelt at de spillede Nick og Jay :sneaky2: - Men fandtes der en mellemvej, f.eks at styrkeløfterne fik deres eget område hvor de ikke generede de andre, men til gengæld fik lov at spille det musik de vil, brøle osv, så var det måske også noget der kunne give de almindelige unge motionister blod på tanden til at prøve det. Det gælder jo om at gøre det synligt, men omvendt ikke for enhver pris. Garagesport elementet er da noget af det som tiltaler mig. Jeg synes vores Dungeon er fedt.

Ang ildsjæle så er der da også klart nogen pointer der. Nu har jeg selv kun trænet 3 mdr i en styrkeløft klub, og mine oplevelser har været en rigtig god modtagelse, og stor velvillighed til at hjælpe med at forbedre teknik, komme med feedback til træning osv. Der er intet at udsætte der. Men havde forbundet lidt flere penge kunne jeg da også sagtens se noget potentiale i at give 2-3 løftere fra hver klub en træneruddannelse, sådan at man fik lidt mere struktur i træningen. - Jeg er 28 år gammel, og træner fordi jeg synes det er fedt. Men jeg er startet 10 år for sent til at kunne nå eliten, og derfor er min træning da heller ikke 100% disciplineret, men jeg prøver da at ligge så tæt på de 100% som muligt.

Og fordi jeg har fået en god modtagelse i klubben er jeg da også klar til at gøre en indsats for andre hvis der bliver brug for det en dag.

Link to comment
Share on other sites

Både Casper og MadsSwøm har fat i noget meget rigtigt. Men der mangler bare et mellemled mellem Drop-out svømmerne/de stærke motionister og så DSF med specialiserede udstyrsdiscipliner.

Inden nogen føler sig trådt på deres ligtorn (den er øm hos nogle DSF-folk konstaterede vi i en anden tråd :wink: ), så bemærk venligst, at dette ikke er en kritik af udstyrscirkuset, som jeg udmærket er klar over, at man hos DSF ikke kan gøre noget ved.

Pointen er, at der efter min mening er et for stort spring over til DSF for stærke motionister. Om de så er svømmere, stærke mænd i motionscentret, rugbyspillere eller hvad ved jeg. Man kan ikke bare melde sig til et stævne og på den måde få kontakt til miljøet. Det vil være som at stille op til en fodboldkamp i badesandaler mens modstanderne har støvler med knopper. Det gør man bare ikke. Selv for at kunne deltage ved Nordland Cup skal man have været medlem af forbundet i tre måneder for at få den krævede startlicens.

Jeg tror, at et mellemled i form af udstyrsfrie stævner uden krav om, at man har været medlem af DSF i flere måneder kunne øge interessen kraftigt for forbundet. Måske kunne man indløse en midlertidig licens ved tilmeldingen til stævnet. Den kunne f. eks. koste 50kr og gælde i en måned.

Men problemet er nok igen det som tbw siger om manglende ressourcer hos forbundet. Det er jo fint med forslag, men man kan nu engang ikke forlange alverden af folk, som skal få forbundsarbejdet til at passe sammen med arbejde og familieliv. Og hvis der for alvor skal ske ændringer, så kræver det et langt sejt træk. Det kommer ikke med et enkelt stævne en gang om året.

Link to comment
Share on other sites

Jo, der kommer da et par gode ting frem.

Ang at opsuge nye unge løftere, så tror jeg da klart at det ville være en fordel hvis styrkeløft klubberne kunne få deres egen afdeling i motionscentrene. Nu havde jeg fornøjelsen af at træne nede i Rødby, og jeg synes da de har det fedt. En af dem dernede, kan ikke huske navnet forklarede at det faktisk fungerer som et helt almindeligt træningscenter, hvor styrkeløfterne bare får lov at være.

Dog synes jeg det var dybt kritisabelt at de spillede Nick og Jay :sneaky2: - Men fandtes der en mellemvej, f.eks at styrkeløfterne fik deres eget område hvor de ikke generede de andre, men til gengæld fik lov at spille det musik de vil, brøle osv, så var det måske også noget der kunne give de almindelige unge motionister blod på tanden til at prøve det. Det gælder jo om at gøre det synligt, men omvendt ikke for enhver pris. Garagesport elementet er da noget af det som tiltaler mig. Jeg synes vores Dungeon er fedt.

Ang ildsjæle så er der da også klart nogen pointer der. Nu har jeg selv kun trænet 3 mdr i en styrkeløft klub, og mine oplevelser har været en rigtig god modtagelse, og stor velvillighed til at hjælpe med at forbedre teknik, komme med feedback til træning osv. Der er intet at udsætte der. Men havde forbundet lidt flere penge kunne jeg da også sagtens se noget potentiale i at give 2-3 løftere fra hver klub en træneruddannelse, sådan at man fik lidt mere struktur i træningen. - Jeg er 28 år gammel, og træner fordi jeg synes det er fedt. Men jeg er startet 10 år for sent til at kunne nå eliten, og derfor er min træning da heller ikke 100% disciplineret, men jeg prøver da at ligge så tæt på de 100% som muligt.

Og fordi jeg har fået en god modtagelse i klubben er jeg da også klar til at gøre en indsats for andre hvis der bliver brug for det en dag.

Her skal man så bide mærke i, at centrene rundt om i landet, ikke umiddelbart har nogen interesse i at få oprette disse "under-afdelinger", medmindre der ligger en gulerod i det for dem. Derfor ligger bolden helt klart hos klubberne. Nu nævner du Rødby, og som jeg har forstået det, har man også ligende tilstande i OBBC. Nogen der kan redegøre for, hvorledes de tilstande er opstået i klubberne-slash-fitnesscentre? :smile:

Link to comment
Share on other sites

Der foretages overhovedet ingen dopingtest i islandsk styrkeløft. Hvis du kigger på deres nationale rekorder vil du finde flere løft som rent faktisk burde være verdensrekorder. Men det er de ikke godkendt som fordi løfterne ikke er blevet testet. Du kan jo eventuelt prøve at kigge på, hvor mange islandske løftere der deltager ved de store IPF-mesterskaber. Der er stort set aldrig nogen med, på trods af de derhjemme laver resultater der vil række til topresultater ved EM og VM.....

Den bliver jeg lige nødt til at knytte en kommentar til.

Holdningen til doping i styrkeløfter- og stærkmandskredse i Island er ikke anderledes end den herhjemme. Det er rigtigt at der ikke testes til deres nationale stævner og at der ikke er så mange af deres virkeligt gode løftere der tager ud til de store stævner. Det er der hovedsageligt én grund til, og det er at ALLE udgifter står for ens egen regning. Det islandske forbund har ikke penge til at betale rejse og/eller ophold til de atleter som ønsker at rejse til udlandet og stille op og dermed heller ikke råd til at foretage dopingtests. Og når man nu har tilstrækkelig konkurrence i de nationale konkurrencer, og forrresten også flere tilskuere og bedre faciliteter (og stemning) end ved de større internationale stævner, så er det jo ikke så fristende at rejse ud og stille op.

Traditionen for stærke mænd og kvinder i Island gør jo at styrkeløft og stærkmandskonkurrencer er noget nær en nationalsport. Derfor bliver talentmassen stor og den hårde konkurrence gør at der bliver trænet hårdt og målrettet rundt omkring i de mange træningscentre. Det er altid fristende at skylde de andre for at være dopede, hvis man ikke selv klarer sig for godt, men jeg synes at i skulle prøve at følge islændinge som f.eks. Audunn Jonsson eller Benedikt i en måneds tid, så skal i se en helt anderledes professionel tilgang til styrkeløft end den i er vant til herhjemme fra.

Eller god og interessandt tråd forresten.

Edited by Tumling
Link to comment
Share on other sites

Den bliver jeg lige nødt til at knytte en kommentar til.

Holdningen til doping i styrkeløfter- og stærkmandskredse i Island er ikke anderledes end den herhjemme. Det er rigtigt at der ikke testes til deres nationale stævner og at der ikke er så mange af deres virkeligt gode løftere der tager ud til de store stævner. Det er der hovedsageligt én grund til, og det er at ALLE udgifter står for ens egen regning. Det islandske forbund har ikke penge til at betale rejse og/eller ophold til de atleter som ønsker at rejse til udlandet og stille op og dermed heller ikke råd til at foretage dopingtests. Og når man nu har tilstrækkelig konkurrence i de nationale konkurrencer, og forrresten også flere tilskuere og bedre faciliteter (og stemning) end ved de større internationale stævner, så er det jo ikke så fristende at rejse ud og stille op.

Traditionen for stærke mænd og kvinder i Island gør jo at styrkeløft og stærkmandskonkurrencer er noget nær en nationalsport. Derfor bliver talentmassen stor og den hårde konkurrence gør at der bliver trænet hårdt og målrettet rundt omkring i de mange træningscentre. Det er altid fristende at skylde de andre for at være dopede, hvis man ikke selv klarer sig for godt, men jeg synes at i skulle prøve at følge islændinge som f.eks. Audunn Jonsson eller Benedikt i en måneds tid, så skal i se en helt anderledes professionel tilgang til styrkeløft end den i er vant til herhjemme fra.

Eller god og interessandt tråd forresten.

Et godt indlæg :smile: Afstande og økonomi er ofte grunde til, at alle de bedste ikke er med ved hverken EM og VM.

Link to comment
Share on other sites

Pointen er, at der efter min mening er et for stort spring over til DSF for stærke motionister. Om de så er svømmere, stærke mænd i motionscentret, rugbyspillere eller hvad ved jeg. Man kan ikke bare melde sig til et stævne og på den måde få kontakt til miljøet. Det vil være som at stille op til en fodboldkamp i badesandaler mens modstanderne har støvler med knopper. Det gør man bare ikke. Selv for at kunne deltage ved Nordland Cup skal man have været medlem af forbundet i tre måneder for at få den krævede startlicens.

Jeg tror, at et mellemled i form af udstyrsfrie stævner uden krav om, at man har været medlem af DSF i flere måneder kunne øge interessen kraftigt for forbundet. Måske kunne man indløse en midlertidig licens ved tilmeldingen til stævnet. Den kunne f. eks. koste 50kr og gælde i en måned.

En kortvarig licens er ikke muligt, da den vil sætte dopingbekæmpelsen ud af spil.

Holdningen til doping i styrkeløfter- og stærkmandskredse i Island er ikke anderledes end den herhjemme. Det er rigtigt at der ikke testes til deres nationale stævner og at der ikke er så mange af deres virkeligt gode løftere der tager ud til de store stævner. Det er der hovedsageligt én grund til, og det er at ALLE udgifter står for ens egen regning. Det islandske forbund har ikke penge til at betale rejse og/eller ophold til de atleter som ønsker at rejse til udlandet og stille op og dermed heller ikke råd til at foretage dopingtests. Og når man nu har tilstrækkelig konkurrence i de nationale konkurrencer, og forrresten også flere tilskuere og bedre faciliteter (og stemning) end ved de større internationale stævner, så er det jo ikke så fristende at rejse ud og stille op.

Traditionen for stærke mænd og kvinder i Island gør jo at styrkeløft og stærkmandskonkurrencer er noget nær en nationalsport. Derfor bliver talentmassen stor og den hårde konkurrence gør at der bliver trænet hårdt og målrettet rundt omkring i de mange træningscentre. Det er altid fristende at skylde de andre for at være dopede, hvis man ikke selv klarer sig for godt, men jeg synes at i skulle prøve at følge islændinge som f.eks. Audunn Jonsson eller Benedikt i en måneds tid, så skal i se en helt anderledes professionel tilgang til styrkeløft end den i er vant til herhjemme fra.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de islandske løftere har en meget seriøs tilgang til sporten. Men det undrer meget, at der på Island laves løft som er over verdensrekorden, men som ikke bliver godkendt som dette pga den manglende test. En mand som Audunn Jonsson burde jo ikke have problemer i et land med stor interesse for styrkesport med at skaffe sponsorere, der kunne betale hans omkostninger i forbindelse med et EM eller VM. For en mand med hans resultater vil en medalje jo nærmest være sikker.

Edited by Squatfather
Link to comment
Share on other sites

Squatfather>Hvorfor vil en kortvarig licens sætte dopingbekæmpelsen ud af spillet? Selvom man skal have haft licens i tre måneder hos DSF for at kunne stille op ved DSF-stævner, så er der vel ikke noget krav om, at man også skal deltage i træningen hos dopingkontrollerede klubber i tre måneder?

Man kan idag bare købe et medlemskort hos en DSF-klub, betale for sin licens og derefter træne videre i Doping United i de tre måneder, som man skal vente, indtil man er løfteberettiget. Hos os har vi da ikke nogen mødepligt i forbindelse med deltagelser i stævner. Jeg kan derfor ikke se, hvordan en en-månedslicens skulle sætte dopingbekæmpelsen ud af spillet i forhold til idag.

Hvis nu man lavede sådan et udstyrsfrit bænkpresstævne for "begyndere", så kunne man jo annoncere på forhånd, at vinderen i hver klasse ville blive dopingtestet. Så vidste misbrugerne, at dette ikke var stedet for dem. Mere besværligt behøver det vel ikke at være at holde de uønskede elementer væk. Problemet i øjeblikket er, at det er alt for besværligt at komme ind i folden hos DSF for seriøse stærke mænd. Altså dem uden medicintasken med til træning.

Link to comment
Share on other sites

En kortvarig licens er ikke muligt, da den vil sætte dopingbekæmpelsen ud af spil.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de islandske løftere har en meget seriøs tilgang til sporten. Men det undrer meget, at der på Island laves løft som er over verdensrekorden, men som ikke bliver godkendt som dette pga den manglende test. En mand som Audunn Jonsson burde jo ikke have problemer i et land med stor interesse for styrkesport med at skaffe sponsorere, der kunne betale hans omkostninger i forbindelse med et EM eller VM. For en mand med hans resultater vil en medalje jo nærmest være sikker.

Den har jeg jo ligesom allerede svaret på. Hvorfor bruge buler af penge på at rejse ud for at deltage i et EM/VM med 17 tilskuere (ok, en smule overdrevet men, you get my point!), når man kan etablere det samme konkurrencemoment med lokale løftere men med hele familien Island som vildt jublende tilskuere f.eks. i en kæmpe teatersal med musik, lysshow og gæsteløftere fra det meste af verden? Det du må forstå er, at man i Island betragtes som en slags nationalthelt hvis man er stærk, lidt ala vores fodboldlandsholdsspillere herhjemme. Så er det sgu da lidt af et antiklimaks at rejse til f.eks. VM i Vejle, som vel trak færre tilskuere end et fodboldlokalopgør i Hjørring.

Hvis du nu kigger VM og EM resultatlisterne igennem igen, for de sidste 10 år, vil du også finde Audunn på top 3-4 en del gange, så jeg forstår ikke helt din anklage. Vores fodboldlandshold spiller som regel også bedre på hjemmebane... Der er da også en del af vore egne danske løftere som har løftet mere til f.eks. træning end de gør til de større mesterskaber (ingen navne nævnt), er det fordi de var dopede? Jeg forstår egentlig ikke helt hvor du vil hen med din dopinganklage. Mener du, at fordi der ikke dopingtestes til lokale mesterskaber, så doper folk sig til den store guldmedalje?

Edited by Tumling
Link to comment
Share on other sites

Squatfather>Hvorfor vil en kortvarig licens sætte dopingbekæmpelsen ud af spillet? Selvom man skal have haft licens i tre måneder hos DSF for at kunne stille op ved DSF-stævner, så er der vel ikke noget krav om, at man også skal deltage i træningen hos dopingkontrollerede klubber i tre måneder?

Man kan idag bare købe et medlemskort hos en DSF-klub, betale for sin licens og derefter træne videre i Doping United i de tre måneder, som man skal vente, indtil man er løfteberettiget. Hos os har vi da ikke nogen mødepligt i forbindelse med deltagelser i stævner. Jeg kan derfor ikke se, hvordan en en-månedslicens skulle sætte dopingbekæmpelsen ud af spillet i forhold til idag.

I HSK får man ikke en licens, med mindre man træner der regelmæssigt. Hele licenssystemet er jo netop til for at komme doping til livs. Og man kan faktisk blive indkaldt pr. brev til en test, så selv om man ikke træner i klubben er man ikke "sikker".

Hvis nu man lavede sådan et udstyrsfrit bænkpresstævne for "begyndere", så kunne man jo annoncere på forhånd, at vinderen i hver klasse ville blive dopingtestet. Så vidste misbrugerne, at dette ikke var stedet for dem. Mere besværligt behøver det vel ikke at være at holde de uønskede elementer væk. Problemet i øjeblikket er, at det er alt for besværligt at komme ind i folden hos DSF for seriøse stærke mænd. Altså dem uden medicintasken med til træning.

Jeg kan på ingen måde se, hvad det er der er besværligt. Det skulle da lige være, at der forskelige steder i landet er meget langt til den nærmeste styrkeløftklub.

Link to comment
Share on other sites

I HSK får man ikke en licens, med mindre man træner der regelmæssigt. Hele licenssystemet er jo netop til for at komme doping til livs. Og man kan faktisk blive indkaldt pr. brev til en test, så selv om man ikke træner i klubben er man ikke "sikker".

Ja, sådan er det godt nok også i TSK. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Med hensyn til styrketræning på Island må jeg sige at det ikke kun er de deciderede styrkelöftere som har en anden tilgang til sporten end man har i DK.

Jeg har set betydeligt flere löfte tunge vægte i almindelige fitness-/welnesscentre heroppe end jeg har set i DK.

Danmark er jo lidt gennemsyret af den der forældede "ingen styrketræning för 15 år" som jo ligger i TeamDK´s gemmer. Styrketræning er farligt! :sneaky2::raisebrow::laugh:

Tilgangen for almindelige mennesker til at löfte er bare helt anderledes heroppe!! (har set kvinder på 60+ löfte vægte i en grad jeg kun kan have respekt for)

Omkring opbygningen af en sport kommer vi vel ikke uden om at det er klubberne som skal gå foran i arbejdet. Det ville da være godt hvis jeres forbund kan uddanne nogle trænere... Meeen sådan spiller klaveret da ikke i mange forbund. Klubberne betaler for at få uddannet deres trænere. (muligvis med noget stötte fra forbundet)

Det er vel bare et spörgsmål om hvor i landet der er en klub eller to som er klar til at være bedre end alle de andre og göre det de andre ikke gör... :smile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share