Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Hep,

Zipp 404 :w00t: lucky bastard!!!

Det lyder lækkert at du vil være med til flere intervaller - jeg tror også de vil gøre godt i længden.

Mærkeligt – her gik jeg troede at intervaltræning skulle være helt afsindigt hårdt – også bagefter. Onsdagens omgang tog markant mindre på bentøjet end en normal tonsertur med klubben der tit laver noget smådoms dagen derpå men det var der slet intet af.

Og så et "Øv altså", jeg havde et rimeligt pænt vægttab siden mandag morgen men det forduftede her til morgen da vægten tog et spring over 1 kg opad så nu er jeg igen over 90. Jeg er efterhånden ret træt af at jeg ikke har kontrollen på det her område.

Og hvad skete der med regnvejret? Cyklen kunne godt bruge en skyller og derefter en grundig vask men hvad værre var at jeg faktisk havde glædet mig til en "meditationstur" sådan lidt lukket inde bag regnslaget og regndråber på brillerne og så ligge gemt derinde og tygge nogle fredelige km i silende regn. I stedet vågnede jeg til spredte skyer og blæsevejr. Der gik næsten også 3 timer med tåbelige overspringningshandlinger inden jeg fik båret lågen ned fra anden sal for jeg gad sq ikke rigtigt cykle.

Da jeg endelig var der derude gik det fint med motivationen også hjulpet af at benene de første 10 minutter var så friske som jeg ikke kan huske de har været før men så blev de langsomt som de plejer. Det var ikke meningen at køre specielt hårdt men det kom jeg alligevel til til sidst. Ruten burde være rimelig simpel men det lykkedes alligevel at køre forkert to gange men jeg fandt da de to bakker jeg ledte efter. Når jeg vinder i LOTTO skal jeg have GPS på cyklen.

Strandvejen, Skodsborgvej, SLOTSBAKKEN (kørte derefter forkert, jeg skulle have undgået Geels og ramt Kongevejen ved Holtebakken men endte igen et stykke tilbage på Skodsborgvej). Tre bakker i modvind: GEELS BAKKE, HOLTEBAKKEN og VASERNE (fy for Fanden den er stejl nede i bunden :gal: resten var til gengæld halvkedelig - den skal nok køres fra Birkerødsiden hvis den skal være sjov), Bistrupvej (med en u-vending da retningen var forkert), ÅSEBAKKEN, Hørsholm Kongevej, Rungstedvej, Strandvejen.

Helt efter planen kom pulsen pænt op på stigningerne men ikke helt i loftet men til gengæld var jeg ikke så god til at køre stille mellem dem omend den faldt alle de gange jeg blev fanget i rød bølge.

Håber jeg bliver frisk til søndag - stænglerne er faktisk ret ristede nu. Hvis jeg igen bliver presset af de "forkerte" folk (Yvonne <on>) så bliver jeg snart frustreret (Yvonne <off>). Og det er jeg allerede moderat - den relativ korte tur og pulssnittet i betragning måtte det godt have gået lidt hurtigere. Håber dog at bakkerne og alle de forpestede røde lys har trukket ned (og ikke kun pulssnittet) selv om POLAR´en låser tiden ved stilstand. Men det er tynde undskyldninger og overliggeren ligger altså højere end det der blev præsteret i dag.

post-1580-1215806863_thumb.png

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

31,6 km/t er sgu meget godt for en solotur, også selvom pulssnittet er over 80%. Tænk på det sådan her: Du har kørt hele turen med 20% ubrugte reserver - det er sgu da meget godt! Og det kan godt være at den stopper med at tælle når du holder stille, men den tæller jo så snart du sætter igang, og der går alligevel et par sekunder før man er oppe i march fart igen, med mindre man virkelig accelererer igennem, så vil da sige at snittet er godkendt :4thumbup: Du må sgu tro lidt mere på benene og dig selv.

Hvis du har trykket den af på bakkerne i dag, så går det altså også for intervaltræning, og der er det så vigtigt at man holder min. 5 minutters pause mellem hvert interval. Hele ideen er at man rykker igennem på stigningerne i 30-45 sekunder, og så er der ellers dømt afslapning. Kunne være vi skulle tage en eller anden tur hvor man passerer en semi lang bakke der kan tillade det. F.eks. Søllerød Slotsbakke, som man så kører en 4-5 gange med lav intensitet mellem bakken og fuld skrue på bakken. Det giver en del i acceleration.

Link to comment
Share on other sites

Hey,

Altså - jeg håber jo at du har ret. Men..... Jeg SYNES bare ikke er det er godt nok. Eller, det var det for 1-2 måneder siden men jeg ville gerne have nået længere nu.

Omvendt er årsagen jo muligvis klar - med mindre jeg har nået mit genetiske max men det tror jeg nu faktisk ikke.

Klubtræningen er den samme lire om og om igen. Og det er jo ikke engang sådan at det går hurtigere til fællestræningen nu end for to måneder siden. Vi skal tilbage til mens du lå underdrejet af græs siden jeg har været med til en tur på over 35 i snit. Så kroppen bliver bare ikke udfordret mere end "hertil". Men det er jo også grunden til at jeg er lurede på at droppe HCM indtil vi fandt på at arrangere vores egne intervaller.

Og jeg må hellere erkende at jeg har trådt i noget mentalt kviksand og står og tramper i det. Men skal jeg nok slippe ud før eller siden. Jeg skal bare lige bruge loggen til at klynke ud i imens :tongue:

Kan være jeg skal skrive noget positivt også - da jeg var henne ved opgangsdøren lå pulsen nok ved det laveste nogensinde efter en tur.

Ser stadig frem til søndag morgen :bike:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Pyha en træning hvor jeg blev endnu mere kørt i smadder end forrige fredag.

Jeg havde kun sovet 3 timer til i går så i aftes gik jeg i seng 21:40 men var alligevel sædvanlig træt da jeg skulle op 7:15 i morges. Bevæbnet med 4 liter vand på cyklen drog jeg af sted. Tabte ret hurtigt den ene af dem bag sadlen. Hmm. På med den og videre. Plunk. Så røg der én til. De flaskeholdere jeg har sat bag sadlen er for bløde og udvider sig så jeg måtte tilbage og smide de to flasker i bilen. Trist for jeg havde ikke drukket så meget som sædvanligt i morges og nu kom jeg også for sent.

Gad ikke køre livet af mig men da jeg kom op over den sidste bakke ved opsamlingen så jeg liiiige et par grønne trøjer dreje om hjørnet. EFTERSÆT!!!! Da jeg havde kontakt viste det sig at hold 1 og 3 kørte sammen fra start. Jeg lagde mig bag Carsten = klubbens næsthurtigste mand og så burde jeg være sikker på at fange hold 1. Ved Stumpedyssevej så jeg at nogen begyndte at trække fra oppe foran men det er jo sket før. Da hullet var blevet halvstort kom der én op og fortalte at Carsten havde en tidlig aftale og derfor kørte med hold 3 i dag. Op på den store klinge: EFTERSÆT!!!!

Ret forpustet fik jeg kontakt og udvidet gruppen fra 4 til 5 mand der skulle køre Frederiksværkturen. Om det var pga. vinden eller man gik efter et højt snit ved jeg ikke men der var slet ingen paradekørsel i dag, feltet var trukket ud og farten også umiddelbart noget højere end normalt.

Inden den første spurt ved Strø Bjerge fik jeg desværre taget en lidt for vild føring og fik allerede her noget syre i bentøjet - lige lidt for tidligt. Efter føringen lå jeg naturligvis bagerst og lå der da spurten startede. Med Kermit og Claus i front kunne jeg glemme ALT om at lege med men i stedet ville jeg fede den opad og gå efter skiltespurten. Men så skulle vi altså dereje den modsatte vej og så røg den plan. De to bjergkonger var på vej til højre som vanligt og måtte vende og efter en tid hvor de ikke var kommet op måtte vi hellere vente på dem.

Heldigvis gik den nye vej udenom Ølsted. Jeg hader at køre gennem Ølsted så det var fint.

På Thors Bakke lå jeg bag Laust der trak i et efterhånden behersket tempo på stigningen. De andre begyndte at overhale og inden "slangen" kom udenom var jeg igen sidst. Jeg fik fanget Claus og ham jeg ikke ved hvad hedder men Kermit havde slået stort hul så den jagt opgav jeg også på forhånd.

Op gennem skoven lå Laust og Claus i front (efter tilløb på nedkørselsen inden skoven) men fik overhalet dem på den lille nedkørsel i selve skoven. Synes der var så stille og de viste sig at ingen lå bagved. Som tidligere nævnt gider jeg ikke at vinde en bakkespurt hvis der ikke er nogen at køre imod så jeg lod mig indhente inden hårnålesvingene. Frygtede lidt at Kermit ville blæse udenom for dels er der rimelig stejlt lige der = Kermits hjemmebane og også for kort til at slå kontra men han blev væk så endelig kunne jeg sætte mit fingeraftryk på noget.

Ellers skete der ikke så meget. Synes selv at jeg fik taget nogle pæne føringer, også lidt FOR pæne i forhold til mine evner og da jeg samtidigt i tørstig tilstand løb tør for vand i tiden 2:10 omkring Nejede blev det mere og mere pinsomt og det begyndte faktisk at blive lidt svært at hænge på. Jeg havde fisket både til Claus og holdkaptajnen om vandpause men ville ikke plage direkte i dag hvor det hele kørte i olie.

Efter over en halv time uden vand sagde jeg "tak for i dag" ved Karlebo og kørte til kirken og fyldte flaskerne op og drak lige 7-8dl nu jeg holdt ved vandhanen. Udover den lille omvej tog pitstoppet lige under 2 minutter alt incl. så hvis de kørte samme rute som sidst kunne jeg måske fange dem mens de stadig stod og snakkede når de var i mål.

At skrive at jagten var sat ind er at overdrive, for jeg havde ikke meget at køre med. Men jeg prøvede og indtil jeg nåede Folehaven gik det også nogenlunde. Men opad, Damn. Der var ikke nogen watt at hente så plan B var at satse på Newtons hjælp og fyre til den nedad og få tilløb opad og jeg fik da også arrangeret noget der lignede en spurt til opsamlingen.

Hvor der var tomt. Nå, men så kunne man jo køre hjem. I medvinden blev jeg lidt kæk og tænkte at jeg måske kunne tage en tur i modvind sydover på Strandvejen og køre hjem i medvind. Sådan for lige at hælde nogle km på. Så det gjorde jeg. Trods vinden begyndte jeg faktisk at få det bedre lige indtil bakken efter Vedbæk hvor jeg visnede og da jeg omkring Skodsborg fik vinden lige i smasken var det på tide at indse fakta. De to Skodsborgknolde i modvind: Naaaa, så jeg vendte snuden hjemad. Normalt ville man kunne holde pænt over 40 i den vind men lå og rodede på 33-35 (bort fra bakken hvor jeg næsten skulle skubbes op over - var næsten nødt til at finde panikgearene frem) så det var nu dejlig at se Nivå igen og indtage en shake og tarvelig hvidt toastbrød, som heldigvis var til over efter min guddatters besøg,for at få lidt hurtige carbs indenbords.

Formkrisen kradser stadig. Jeg kører ikke som jeg gerne vil men i dag var der også alle odds imod og kørte frisk til så jeg er måske alligevel lidt mere positiv. Måske.

Men lidt ærgerlig at jeg måtte slippe, for der lå i kakkelovnen til god tid for den stod på 34,7 i snit da jeg forlod de andre og kunne ikke holde mere 32,5 alene på resten.

post-1580-1215957087_thumb.png

Men det blev da det til to PRs

Længste tur nogensinde

Mest drukket på tur: 1 liter kakao og ca 4,7 liter vand - 5,7 liter i alt.

Men er spændt på Kermits opdatering for at se hvor de kørte hen - nu vil jeg lige tage på arbejde indtil 1:22

EDIT:har lige fjernet de værste slåfejl og sproglige kiksetheder - det gik lidt for hurtigt med at skrive inden jeg skulle på arbejde.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Du virkede ellers ganske frisk på dagens tur. Der var godt nok lidt til sidst, men det er klart hvis du ikke har fået nok væske i løbet af turen. Så tror ikke du skal snakke om formkrise, for du kom altså hjem med et rimlig højt snit!

Mht. den bakkespurt du vandt, så vidste jeg ikke at der blev kørt spurt der, men selv hvis jeg havde var der ikke i benene til at kunne sætte et ryk ind. Så igen, godt kørt :4thumbup:

Også voldsomt at du lige tager en ekstra tur bagefter vi andre er færdige :bigsmile:

I øvrigt, da jeg kørte hjem fra Karlebo så jeg Carsten H komme kørende med en anden i mod mig. Da jeg ca. 1,5 time efter kørte efter pizzaer til frokost, mødte jeg ham ved Humlebæk sammen med ham den anden :w00t: Den mand er simpelthen bindegal!

Link to comment
Share on other sites

Tak for går selv om vi ikke så meget til hinanden,

Det er udemærket hvis du ikke kender til den lille bakkespurt op til "udsigten" :laugh::tongue: og ellers må jeg tage et forspring på nedkørslen nu landskabet ligger til det.

Problemet med den ekstra tur bagefter var jo at jeg også var helt færdig. Men dejligt hårdt, det var det.

Dvs. at Carsten skulle tidligt hjem fra fællestræning fordi han skulle ud og træne med en anden, hehe. Han er for viderekommende :bowdown: men det er jo nok en af grundene til at kun licensfolkene kan køre fra ham.

Nå, men resten af dette indlæg har kun indirekte træningstilknytning. Min livsførelse har det med at glide stille mod afgrunden og nu er det på tide at rette op inden skuden får for meget slagside. Et par punkter har træningrelevans.

1: kosten. Ikke at jeg tror at det kan gøre den helt store forskel men jeg er træt at mysli, grovciabatta og kyllingetern med wokblanding. Også selv om de bliver suppleret med æbler og proteinshakes. Der kan nemt gå 3-4 uger mellem der kommer en variant ind og nu er det ved at kede mig. Kunne man smide et kg eller 3 gjorde det heller ikke noget.

2: Søvnen - helt klart der hvor der kan hentes meget. De sidste uger har der været mange nætter med 4-5, ja ned til 3 timer søvn og det holder altså ikke i længden. Mine arbejdstider kan jeg ikke gøre noget ved så en dag som i dag hvor jeg kommer hjem lidt i 2 - kaster mig i høkassen og vågner "blæst i bærret" og stadig træt kl. 10:00 må jeg stadig leve med. Men at sidde og gennemtrevle MOL for femte gang samme dag til over midnat - det skal være slut.

3: Træningen. Med intervaller een gang om ugen og måske en kort tonsertur med klubben med et par spurter og den lange søndagstur, så ser det fornuftigt ud. Jeg kunne måske nok igen som i går finde på at forlade søndagsholdet for en gang imellem at lægge en ekstra sløjfe ind så nogle ture bliver lidt længere.

Men nu det er vist på tide at holde lidt fri. Min "lille" krise som måske alligevel ikke er så slem :please: har givet anledning til at sove med pulsbæltet på et par gange men jeg har været så dum ikke at have målinger fra foråret. Sidste efterår lå hvilepulsen efter hukommelsen på noget under 50 - vist 45-47 stykker. I foråret lige inden cykelsæsonen startede talte jeg den til 59. For 5-6 dage siden lå den mellem 53-56 - altså væsentlig over sidste efterår og ikke meget under februarmålingen. I nat lå et snittet på hele 66 :cry: men OK, kroppen har nok også pænt travlt med at rette op på gårsdagen hvor jeg kørte mig fuldstændig i sænk. Men alligevel virker årets to målinger ret høje i forhold til det forventede men igen, uden forårsmålinger er det ikke til at konkludere noget men overtræning kan i hvert fald ikke udelukkes.

Anyway, de sidste 10 dage har bl. a. budt på en ægte intervaltræning :devil::wub: , en bakketur hvor jeg gik kold og en lang tur hvor jeg gik rigtigt meget kold, så jeg kan vist godt erklære det som en "hård uge" og tage en slapper med god samvittighed - skal lige høre om Kermit vil lege med intervaller igen en af de nærmeste dage og hvis det er tilfældet skal citronen presses det aller aller sidste inden jeg dovner den. Det passer nu også meget godt - vejrudsigten er skummel, arbejdstiderne i kommende uge er også dumme (bl. a. kun 4 timers søvn hvis jeg vil køre søndagstræning) og da ex´en er gået 5 dage over tiden til at klemme "øgleyngel" nummer 3 ud, forventer jeg alligevel at blive kaldt til Stege for at passe de to andre en af dagene. Så i modsætning til sidste træningspause der lå de sidste dage med bragende maj-vejr, så er denne her timet noget bedre :wink:

I øvrigt ret interessant som man kan aflæse søvnens forskellige faser i pulsen - der er kun 3 timers måling idet jeg satte uret til at ringe ved 7-tiden for at tage pulsbæltet på - jeg sover ikke specielt godt med det på da det strammer når jeg vender mig så jeg gad ikke have det på hele natten. Men tydeligt mønster hvor pulsen ligger i blokke.

post-1580-1216032170_thumb.png

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg er ikke sikker på at jeg kan komme ud i morgen. Frygter lidt at jeg er på vej mod en forkølelse, så dagen i dag består af the og ting til halsen, og så må vi lige se hvordan jeg har det i morgen. Tvivler dog på at jeg er frisk nok i morgen. Til gengæld kan onsdag eller torsdag måske være noget hvis du er frisk, og jeg selvfølgelig også er det.

Link to comment
Share on other sites

Det er bare i orden - hvis jeg er hjemme og ikke i Stege til børnepasning er jeg sikkert med på tur, hvad kroppen angår tror jeg også helst at den vil vente.

Pudsigt, jeg var også snottet i morges - mit er så gået væk i løbet af dagen.

Åhhhr, hvor jeg dog ikke gider men arbejdet kalder igen. Og skal endda køre "strafferunder" ude på Ringbanen e025.gif Og har fri 4 minutter efter sidste tog kunne køre mig hjem så det blive dytbilen igen i dag uden mulighed på powernaps eller avislæsning undervejs.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Allerførst en aflysning til Kermit: der bliver desværre ingen intervaller fra min side i denne uge. Om der går en uge eller to eller tre inden jeg for alvor er på igen må tiden vise.

Efter at have brugt faktisk ikke SÅ meget til på google står det nemlig ret klart at jeg har rodet mig ind i en reel overtræning - der er i hvert fald mange symptomer der passer (selv om jeg naturligvis håber at det er tilfældige overlap idet visse af dem bare ALTID passer på mig).

Aggressivitet, som din familie eller dine nærmeste nok skal gøre dig opmærksom på.

- egentlig ikke men lunten var rigeligt kort da de faldt på druk sidste gang

Træthed ud over det sædvanlige når du vågner om morgenen.

- nok lidt værre end nomalt men sover også noget mindre

Din ydeevne svækkes betragteligt.

- også i den grad!!!!

Irritation, selv over småting, både på job, skole, hjemme og i fritiden.

- det er vist som det plejer

Højere hvilepuls (morgenpuls).

- jep jep

Du kan ikke presse din puls op på max.

- på kortere ture intet problem men i slutning af en lang tur kniber det noget

Mindre diaré lignende symptomer :blush:

- havde regnet med at det var lightsalater og stort indtag af proteinpulver

Overtræt flere timer inden din normale sengetid.

- ikke noget nyt men det er faktisk nok værre end normalt nu jeg tænker efter. "Klokken 17-krisen" er i hvert fald et nyere tiltag

Hvis overtræning er tilfældet er det noget jeg har kørt med i nogle uger uden at reagere på advarselslamperne, så jeg kan derfor være lidt bekymret for hvor lang tid jeg skal ligge underdrejet inden jeg kan spille van dango på cyklen igen men håber naturligvis at jeg slipper uretfærdigt nemt over det - jeg har trods alt passet mine restitutiuonsdage i hæderligt omfang.

Løb (som om, hihi) (og dermed formodentlig også crosstrainer og romaskne) og styrketræning er forbudte aktiviteter mens svømning bliver givet som den ultimative aktivitet til at holde kroppen i gang imens den kommer sig. Det er desværre udelukket da jeg synker til bunds som en sten, så hvis der er nogen der har nogle kvalificerede bud på fysisk udfoldelse hører jeg gerne om dem evt i denne tråd

Men ellers så må jeg jo tage en halvdårlig løsning og bare cykle nogle meget moderate små ture. 100% inaktivitet kan i hvert fald ikke komme på tale.

Men holder nok lidt lav profil de næste dage.

Hvilepuls i nat målt over 1½ time: 61 så den er da faldet 5 :dry:

Link to comment
Share on other sites

Lårt lårt og ekstra lårt. Jamen så er der ikke så meget andet at gøre end at høre på kroppen. Tror dog ikke du har vildet dig ud i det helt store, og du har jo været godt obs på det alligevel. En til halvanden fri, med nogle enkelte ture hvor du måske kun kører i en time med moderat intensitet(kan være svært hvis din hvilepuls er så høj), og så ellers sørge for at få noget søvn!!! Du kommer aldrig ovenpå igen hvis du ikke lader kroppen få lidt fred og hvile.

I øvrigt, fra CyberCycling.dk

Hvad kan du gøre?

Næsten alle træningsprogrammer inkluderer minimum 1 (og nogle gange 2) hviledage pr. uge samt en eller to dage med let træning. Dette skyldes trænernes praktiske erfaringer med at skulle forholde sig til de negative konsekvenser ved at presse udøverne for hårdt over længere tid.

Overskridelse af de fysiske grænser er en normal del af træningscyklussen, men hvis dine præstationer ikke forbedres efter nogle få dages restitution, er det tid til at skifte til en anden aerob aktivitet med en træningsintensitet på ca. 70% af din maks. puls (for at bevare dit nuværende fysiske niveau) eller risikere at gå ind i overtræningszonen. Sker det kan der gå en til to måneder før end du atter er tilbage på normalt niveau.

Hvor lang tid skal du hvile?

Undersøgelser har antydet at restitution ved højest 70% af max. puls efter have nået det milde overtræningsstadie (overreaching) kan tage helt op til to uger med daglige forbedringer af præstationsevnen. En konklusion af denne observation er at 1 til 2 dages restitution op til en stor løbsbegivenhed ikke altid er tilstrækkeligt til, at du kan yde dit bedste på dagen.

Som i alle personlige træningsprogrammer er der individuelle forskelle, så det er op til dig at beslutte hvor grænsen går. Men husk at afslapning/restitutionstræning er nøglepunktet i ethvert træningsprogram og er for mange det sværeste at efterleve.

Og så lige en afsluttende bemærkning - husk at være særlig opmærksom på dit kulhydratindtag umiddelbart efter træning/konkurrence. En del af udmattelsen ved overtræning er nemlig ofte relateret til kronisk utilstrækkelig opfyldning af kroppens glykogen depoter pga. dårlige ernæringsvaner efter træning.

Og se så at få det bedre så vi igen kan se dig på landevejen :4thumbup: Og gå ikke helt ned med humøret. Overtræning sker for mange, og er ganske normalt. Og du har fanget det i god tid, så du burde hurtigt være ude af det igen!

Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit

Håber at du har ret. God vind derude og måske med lidt :sun: hvis vi er heldige; gælder naturligvis alle der skal træne udendørs :smile:

Humøret var godt godt "nitten" i går - især da jeg på vej til familien lige skulle advares om "en enkelt" - mmm - øl og 18 stesoer dagen forinden men det var nu ret fredeligt alligevel. "Problembarnet" har bedt om at blive indlagt på psyken men pga. besparelser kan det ikke lade sig gøre før han har forvoldt skade på andre eller livstruende skader på sig selv. Nice :4pooh:

Derudover var det ret hyggeligt at gå rundt og larme med plæneklipperen selvom græssamleren skulle tømmes lige tit nok. Kan man ikke motionere rigtigt smagte det da lidt af fisk.

Ego-update: har sovet 9 timer igen i nat :4thumbup: Humør ligger i den bedre ende og morgenens hvilepuls talt på gammeldags måde: 58 - ikke det store fald men det går da i mindste den rigtige vej.

Og så holder jeg lige fri fra MOL et par dage, så ikke noget med at drille Morten Zorglub imens.

Link to comment
Share on other sites

Bare en lille update uden træning. Og det gør mig faktisk ikke noget, for af en eller anden årsag har jeg slet ikke haft lyst til at træne. Hverken på cykel eller lidt hjemmestyrk.

Har lige været lidt i Stege hvor jeg (selvfølgelig) endte med en længere børnepasning da de to voksne kl 19 kørte på fødeafdelingen og vendte tre personer tilbage næste eftermiddag. Jeg havde helt glemt hvor små de er, sådan nogle der lige er blevet leveret.

På en eller anden mystisk facon fik jeg lavet noget med min venstre skulder mens jeg lå og sov mellem de to "store" unger - kæft hvor har jeg haft ondt i den når jeg skulle række armen frem og/eller op over hovedet. Men da jeg vågnede i morges og ville strække mig så gav det to mærkelige "kluk"-lyde fra skulderen mens det virkede som den gik af led og nu går det en del bedre. I går sov jeg noget uregelmæssigt men tog ca. 11 timers nattesøvn til i dag - desværre er dagen ret kort når man først kommer ud af sengen omkring middag :mad: og er inde i en blok med sene vagter så kvalitetssøvn får jeg ikke lige med første så kvantitet må gøre det :wink:

Morgenpulsen er desværre ikke kommet længere ned end 57 hvilket stadig er lidt højt. Men spørgsmålet er om den reelt skal være meget lavere, for sidste års målinger er måske lidt "snydemålinger" da min hvilepuls er lavest lige når jeg går i seng om aftenen. Og da jeg gik i kassen i går kunne jeg tælle den til 48 hvilket er på niveau med sidste efterår (jeg kan ikke huske hvad morgenmålingerne kom frem til da de andre jo var de laveste). Måske er min hvilepuls bare ret høj???

Maven fungerer til gengæld for første gang i flere uger - om det så er pga. træningsfriheden eller en anden type kost finder jeg snart ud af nu jeg igen er hjemme.

Tager snart til Stege en gang mere da jeg ikke rigtig fik noget voksenkontakt ud af det denne gang og er dermed igen væk fra alt hvad der smager af træning. Umiddelbart planlægger jeg at tage en kort og stille tur på cyklen i midten af næste uge og vil så være rigtig god til at lytte efter signaler fra kroppen. Jeg håber på at kunne starte roligt op derfra men nu må vi se hvad der sker. For at være sikker på ikke at lade mig friste har jeg allerede nu booket et par søndagsformiddage med andre aftaler så jeg ikke bliver fristet af fællestræningen :blush:

God weekend.

P.S. man får nu godt nok lyst til at tage på cykel-kravle-ferie når man læser i Arnes log....

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Kunne stå op i går med en morgenpuls på 53 og heeeelt vildt kriller i benene - flere gange mens sad ved PC eller TV tog jeg mig i ubevidst at flexe i lårmullerne så der var ved at være "energioverløb". Resten af kroppen var også udsat for en del uro så jeg kom til at lave lidt dibs - heldigvis ikke ret meget.

I går ringede så en pænt desperat formand for cykelklubben. Ham der plejer at tage sig af kommunikation er på ferie og hun kunne ikke få liv i mailinglisten - om jeg kunne hjælpe. Nix - var på arbejde men om jeg så ville dukke op til morgentræning så der var bare lidt deltagere til fotografen - af alle dage laver amtsavisen vores "reklamefremstød" i ferietiden og på en dag med dårlig vejr = lille fremmøde.

Så trods træningspausen luskede jeg på cyklen for at hæve fremmødet. Ville naturligvis have kørt meget forsigtigt men modvinden bed lidt så pulsen kom fri af gabe-zonen et par gange.

post-1580-1216541193_thumb.png

Bortset fra kulde, blæst, regn (læs: snavset cykel, den var ellers helt ren) og at jeg ikke måtte træde igennem, var det nu yderst lækkert igen at komme ud - tror jeg glæder mig til på onsdag. En af vores licensfolk var lige henne og høre hvordan det gik og så videre og han mente at planen tilbage virkede OK. Og den plan er altså at jeg tager min første forsigtige (udover snydeturen i dag) på onsdag - to stille ture mere og så videre derfra.

P.S. I går havde jeg ellers handlet meget fornuftigt ind i går men så kom HJEM-IS-bilen forbi og da det oblikatoriske sommergavekort fra S-tog var ved at brænde hul i hoveddøren blev det vekslet til en kasse is -> morgenvægt: 92,3 :4ranting: Så taktikken er nu vendt tilbage til de andre år: så længe der er is i fryseren indtager jeg KUN is og vand - det med at supplere mad med is, det duer slet slet ikke og isene forsvinder også hurtigere sådan her.

P.P.S. gad vide hvad der sker inde i kroppen - de sidste par dage er jeg blevet tæppebombet med bumser på ryg og skuldre så man skulle tro at jeg var startet på en krudt-kur :crazy: heldigvis er det ved at falde lidt nu.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Bortset fra kulde, blæst, regn (læs: snavset cykel, den var ellers helt ren) og at jeg ikke måtte træde igennem, var det nu yderst lækkert igen at komme ud - tror jeg glæder mig til på onsdag.

Hej du

Godt at se, at du kan holde dig i "sadlen" :tongue: og være lidt fornuftig... hvordan har du det ovenpå snydeturen i går ? Kan se at abstinenserne er ved at være på plads, så det skal nok bli' godt :bigsmile: Så ryger du nok ikke ned i comfortzone og blir dvask !!

men så kom HJEM-IS-bilen forbi

:laugh: - ja, den kom heldigvis ikke til os, så vi har stadig gavekortet hængende på køleskabsdøren ! Når først den er indløst, så.... :blink: så gavekortet får vist lov at hænge der nogen måneder mere!

:bigsmile: Ses på onsdag !! :bigsmile: Sted følger !

/ :sun: :sun: :sun:

Link to comment
Share on other sites

Hey Vivs,

Har det fint også efter den lille tur.

De sidste is forsvandt fra fryseren i nat så luksuspakken er HELDIGVIS væk nu efter en kort og intens tilværelse fra lørdag middag til nat efter søndag klokken 2:45 hvor den ikke kunne mere.

Hvis vi får gavekort næste år forærer jeg det væk som forrige år: morgenvægt endda kraftigt dehydreret: 92,5.

Glæder mig til onsdag :smile:

HA!! fotografen fangede mig slet ikke da de tog billeder til avisen :nahnah:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hey Kermit,

Ja, hrm hrm host - det er lidt svært, faktisk.

I går faldt jeg i søvn foran flimmerkassen - ret kikset mens de nede sydpå kravlede op ad Alpe d'Huez men vågnede da og så det sidste. Jeg kom ikke i sving senere og fik altså ikke cyklet i går. Ville have cyklet i morgen men i dag kunne jeg ikke holde det gode vejr ud og så blev det i dag - heldigvis, da der pludselig kom et fødselsdagsarrangement ind efter fyraften i morgen og der derfor ikke bliver tid til cykling.

Jeg startede dagens tur stille og roligt i heftig medvind mod Fredensborg hvor jeg desværre besluttede at forlade vejene og tage cykelstierne (som ellers meget fornuftigt ligger helt for sig selv men når man ikke har været der før og med min stedsans.... nok skrevet). Endte et eller andet ukendt sted og efter lidt kørsel i et villakvarter kom jeg til et "ud-af-Fredenborg-skilt" og så vendte jeg. Vinden var nu lige i fjæset eller sidemodvind og pulsen kom lige vel rigeligt op - gennemsnittet passer fint men fordelingen er ikke helt god :blush:

Det var rart at komme ud igen omend det var lidt svært at holde igen - specielt i modvinden hvor jeg gerne havde trådt lidt mere og virkelig havde store kvaler for ikke at kæmpe mere med vinden. Kroppen føltes meget!!! anderledes i dag end den har gjort i lang tid - hvilket vel både skyldes at overtræningen forhåbentlig stort set er ude og benene var fuldstændigt friske. Det var lækkert bare at kunne træde til på de småknolde der var og så fløj cyklen med rytter ubesværet henover - for ikke at trække pinen ud tillod jeg at tage de fleste småbakker stående og det var en sand fornøjelse.

Lidt malurt er der dog i bægeret - pausen HAR sat sine spor; der skal ikke træde igennem i mange sekunder før pulsen hamrer i vejret og de få lidt længere stigninger hvor jeg lod mig rive med kunne jeg mærke at benene "gik ned", eller snarere var på vej til det, på samme måde som efter vinterpausen (og er ret sikker på at der ikke har noget med overtræning at gøre for det føltes anderledes). Med lidt held og snilde kan det vel køres væk i løbet af en måneds tid :please:

post-1580-1216936615_thumb.png

Jeg har naturligvis lagt en træningsplan for genopstarten og håber at det bliver lidt mindre medvind/modvindsagtigt på de næste to rolige ture. Derefter skal der køres en kort lille "rigtigt" tur (Gøngehusvej-turen måske?) og så en lang og stille (søndagstræning med hold 3/4). Her kunne jeg godt have brugt en enkelt eller to hviledage mere men så tager jeg igen et par dage på dovenholdet med en minipause inden jeg skruer ambitionerne lidt op igen.

Og så har jeg naturligvis genindført de gode pretræningsrutiner fra foråret som langsomt ebbede ud henover sommeren men den tid det tager må jeg tage med.

Men det lader vist til at hvilepulsen ikke kommer længere ned end de 53 som jeg landede på igen i morges.

Seneskedehindebetændelse i højre hånd er væk - er i hvert fald symptomfri.

Knas i venstre skulder i laaaangsom bedring - har lavet nogle dumme bevægelser på arbejdet hvor det er blusset lidt op, så det må jeg tænke mere over de næste arbejdsdage. De dage jeg havde fri smuttede det nemlig ikke.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dejlig lun morgen/nat

+ vågnede 20 minutter før uret ringede

+ det er over to uger siden jeg sidst har lavet kropshævninger

= en hurtig tur til mit ynglingschinstativ nede på skolen

+ for sjovs skyld tog jeg pulsbæltet på og lod det tælle mens jeg chinnede.

Første sæt: til max - 97% ROM (undlod at blive strukket helt ud nede i bundstilling) aht. skulderen som dog på ingen måde brokkede sig men til gengæld lidt langsommere udførsel i den eksentriske fase så jeg tror antallet af reps passer meget godt.

22 reps blev det til - så det er endnu et lille tilbageskridt men det kan man jo forvente med den beskedne træning på området så jeg er faktisk ret godt tilfreds med basisniveauet.

Andet sæt: også et sæt til max med 97% ROM - fik ikke talt men meget mere end 10 blev det ikke til

Tredje sæt: to partielle sæt supersættet; første del fra 90 grader og op indtil fail og derefter fra bund til 90 grader

Fjerde sæt: statisk hold - først i topstilling til jeg ikke mere kunne se over stitivet og lod mig glide ned i 90 grader og holdt til jeg sank igennem.

Rimelig puls man får banket op med tanke på at det er en begrænset del at kroppen der arbejder

post-1580-1217017066_thumb.png

Har lige været til fødselsdag og har nu ikke flere undskyldninger for ikke at få styr på kosten.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Efter at have stavret rundt på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm var det helt rart at få lidt carbon og to hjul under popoen.

Denne gang gik det meget bedre med at få en bessefar-tur ud af det men det skal stadigvæk ikke gå ret meget opad før pulsen går amok, så stigningen da jeg forlod Strandvejen og kørte ind i landet og så Lave-Skov-bakken på fredagens enkeltstartrute (som jeg liige måtte trille igennem) gav forbudt puls; sjovt nok er det kun pga. pulsuret jeg er klar over det for det føles ikke som om den ligger helt deroppe. Da jeg kun havde de to knolde på ruten var pulsen næsten godkendt som rolig tur.

post-1580-1217193885_thumb.png

Surrealistisk at køre den sidste time inden solnedgang og alligevel have det varmt i den ærmeløse trøje som blev luftet for første gang i år. På den anden side er lejligheden her 23:24 alt andet end tempereret til at sove trods næsten alle vinduer er åbne.

I morgen er een af dagens pligter at sætte en plade mere under højre sko og rykke sadlen lidt op - tror måske at det vil give det sidste opretning. Kommer jeg nogenlunde helskindet gennem morgendagens strege-liste har jeg givet mig selv lov til at tage på Bakken i morgen aften - men nu må vi se hvor doven jeg er.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dagens trilletur blev ikke helt så "trillet" som den nok burde have været men pulsbæltet ville slet ikke lege med i dag - sikkert fordi jeg var lidt sløset med at skylle sæben ud fra sidst - og dermed var der intet til at holde mig i ørerne.

Ruten gik sydpå ad Strandvejen - stille og roligt ned til Knud Rasmussen hvor jeg vendte ved efterfølgende lyskryds og kørte nordpå igen. Af en eller anden mystisk årsag har jeg markant sværere ved at holde mig rolig når jeg har medvind som jeg havde på hjemturen så det var her det kneb lidt. Med bæltet på tror jeg at snitpulsen havde vist mellem 5 og 8 slag mere end de to forgående ture især på den sidste knold ved Vedbæk kom jeg i hvert pænt op i rødt felt.

Da jeg var tilbage ved sydindangen til Nivå manglede jeg stadig lidt i at nå de 90 minutter så jeg fortsatte lidt mod nord og tog lige enkeltstartsruten igen. Nu bliver det jo noget senere på dagen inden Kjøwenhavnerne når frem så jeg håber at "pøblen" har sat sig ved kuglegrillen for fårk der var mange mennesker på den gamle Strandvej og med den mangel på frækhed jeg normalt praktiserer bliver det nogle laaangsomme omgange ellers. Nå, af dagens lidt fyfy-tur kan jeg alligevel fornemme at jeg skal starte godt oppe foran, på helt kort sigt er det pænt smæk i stænglerne men de visner alt alt for hurtigt.

Men havde rigtig god gavn at tri-style-flaskeholderne for jeg fik drukket 3 hele liter vand på de 93 minutter - ptøj, det var varmt.

Det er sjældent man ser kvindelige cykelryttere lave "hasarderede" ting - i det hele taget sjældent man ser kvindelige cykelryttere.

Her i Nivå så jeg en modkørende bil med en rytter MEGET!! tæt på bagagerummet - max ½ meter. Ikke fordi bilen kørte ekstremt langsomt, 45 vil jeg tro eller tæt under 50. Da jeg var passeret kørte hun uden om og overhalede.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hjem fra arbejde - få en masse at drikke og lidt at spise og en hurtigt skyller og ud på Strandvejen for at finde de andre til MOLs enkeltstart.

De skulle køre fra Svanemøllen St. klokken 17 og med 32 km og rolig kørsel var jeg ret sikker på at de ikke var i Nivå 17:43 da jeg ramte den sydlige udkørsel fra Nivå til Strandvejen og satte derfor kursen mod Syd. Men jeg mødte aldrig en gruppe MOL-cyklister så enten har de ikke kørt så roligt endda eller også startet før tid.

På et tidspunkt er jeg naturligvis klar over at de ikke kun kan være forsinede pga. punkteringspause men da er jeg for langt væk fra Nivå til jeg kan nå tilbage og være med. Så jeg holder mig nogenlunde til dagens grundtanke - rolig udkørsel og så en bid på høj intensitet. Den rolige kørsel fortsættes frem til Café Jorden Rundt hvor jeg i dag vender skarpt ude på Strandvejen og nyder den herlige asfalt i nordgående retning.

Når jeg på et tidspunkt ville møde MOL-gruppen var den planen at sætte vende og efter dem for i hvert fald lige at få sagt hej, men underligt nok møder jeg dem heller ikke på tilbagevejen :blink: I stedet bliver det så til et ret langt stykke hvor jeg skulle holde højt tryk på kedlerne og det kneb altså også lidt til sidst. For at se om de stadig stod og kaglede kørte jeg enkeltstartruten igennem men der var, tidspunktet i betragtning: naturligvis, ikke nogen.

post-1580-1217618794_thumb.png

Ellers har de sidste dage været lidt anderledes. Ikke fordi jeg kom skævt ind på søvnen i forbindelse med morgenvagter og nætterne har været rædsomt varme. Næ, bortset fra hurtige smugkig i DOGMEtråden og efter "hotte-logs" på arbejde, har PCeren stået slukket i tre dage. Lejligheden er igen blevet befriet for 10-12 poser med skrammel som bare fyldte op.

I dag var det 10 år siden jeg for første gang indtog DSBs lokaler og da jeg "kom til" at sætte mig på en af bænkene på kirkegården i går gik der også langt over en time med at vende tingenes tilstand, nu der skulle rundes et lille hjørne. Lige bortset fra det økonomiske må jeg desværre konstatere at det var temmeligt meget sjovere at være mig dengang. Nå, men det gider jeg ikke at dvæle længere ved, det forandrer intet alligevel.

Igen står der tre fridage for døren uden de helt store planer, familien er igen blevet internt uvenner så der skal jeg ikke over!... Gad vide om jeg ikke skulle se Bean/Johnny English-filmene i morgen - det har jeg snakket om længe men ikke fået taget mig sammen til.

Link to comment
Share on other sites

Sikke noget bravl :mad:

Var oppe i morges så jeg kunne deltage i "fællestræning" - min bare. Da vi ikke var mere end 8-10 stykker og i ret blandet hastighed blev til et fælles udlæg og deling derude efter behov. Da jeg ankommer fra modsatte side end den vi starter ud på er jeg gerne sidste mand ude af startblokken - også i dag. Vi starter med at krydse en vej og - selvfølgelig - nåede jeg akkurat ikke med over. Umiddelbart intet problem for hullet var ikke meget større end 150 meter så det kunne nemt lukkes. Desværre var jeg ikke alene - på min side havde jeg havde langsommeste mand pga. skadespause så intet ondt i det. Problemet var bare at han ikke umiddelbart kunne følge de andre så stille og roligt kunne jeg se feltet forsvinde :4goodbye:

Efter nogle km. holdt fru Formanden dog og ventede på os da hun havde spottet problemet men ikke kunne få de andre til at vente. Så vi kørte to og to med "knæskaden" på hjul. Hyggeligt nok med masser af overskud til at snakke:

64,4km med et snit på 24,7, så det var faktisk hårdest for hænder og enden da der ikke gik mange kg ned i pedalerne. Pulsuret fåkkede op igen i dag, det elendige skidt.

Men een ting blev dog afklaret. Jeg er slet ikke afklaret med klubturen til Hallandsåsen på søndag. Umiddelbart var det min plan at tage med og køre med det langsomme hold men efter i dag har jeg indset at det har jeg nok ikke tålmodighed til. På den anden side vil det hurtige hold give en af årets længste ture, en klar PR-kørsel i stigninger både på hældning og længde og med tre ugers "pause" og en skidt følelse i stænglerne er det ikke det fedeste udgangspunkt.

Jeg håber og krydser fingre for at S-togene kører meget præcist på tirsdag og Helsingørmotorvejen er uden kø nord for Hellerup for så skulle jeg liiiige akkurat kunne nå fællestræningen. Så må jeg prøve at køre lidt hidsigt til og se hvordan det går - der skal helst være ret stort overskud efter de 65 km hvis jeg ikke skal falde igennem 120km i svensk terræn idet de andre relativt bliver bedre kørerende jo længere turen er. Og at gå sukkerkold på 1500 meter 10% stigning med en forvejen ret højgearet kassette bagpå, er nok ikke den allerfedeste oplevelse.

Da det var tørvejr fik jeg i stedet afsluttet gravpladsen i går.

Men i morgen står den på Mr. Bean :rofl2: Og cykelvask :poking:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Så var det måske jer, min kæreste og jeg så da vi var ude og trille i går omkring Fredensborg?

Hvordan har benene det ellers, og ikke mindst sindet?

Jeg tager personligt ikke med til Hallandsåsen. Problemet er jo lidt at man frygter lidt for gearingen, da jeg synes rigtig mange siger at man min. skal have en 27'er bagpå hvis man kører med almindelig 53/39 foran. Derudover synes jeg det lyder som en utroligt lang dag.

Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit,

Det var nemlig os :bigsmile:

Desværre kørte de ikke så jeg har kunne teste benene men er bedre kørende end de to i hvert fald :tongue:

Umiddelbart vil jeg gætte på at benene er fornuftige uden at være prangende, men selve overtræningsproblemet er jeg ret sikker på er væk. Sindet er også fint nok, især hvis jeg lige kunne sætte en rigtig god tur ind på kontoen.

Jeg er som skrevet frygteligt i tvivl om på søndag. Jeg ville heeelt ekstremt gerne køre i nogle bakker noget større end dem herhjemme og når så muligheden er der (oven i købet med logistikken på plads) er det jo fjollet ikke at tage den. Omvendt kunne jeg godt have brugt en anden timing. Men jeg må jo prøve at se hvad der sker til træning i morgen og hvis det er fornuftigt er det lige før jeg dulrer ind til Heino og får en 12-27 kassette fra 105 serien på. Det koster så 549 bobs men den kommer jo ikke til at blive ret slidt så med den rette opbevaring kan den holde i mange år til flere ture på Hallandsåsen eller - hvem ved hvad fremtiden bringer, måske en klatretur sydpå eller bare Kiddesvej i Vejle?? og så ligger den del af matriellet allerede betalt hjemme i cykelkassen.

Men jeg er sq temmeligt overrasket over at du ikke tager med - jeg troede du var ret varm på at komme op hvor du for alvor kunne udfolde dine klatregeds-evner i fuldt flor. Har du 23 eller 25 som laveste? Hvis andre kan så kan du - af alle - da også komme op på 25´eren men 23eren kræver nok lidt viljestyrke også. Men jeg skal ikke lokke, du har ret i at dagen bliver lang men til gengæld er det nok den billigste måde at komme derop på, hvilket også gør at jeg nok ofrer en kassette hvis jeg tager med. Men nu må vi også se på vejret - det ser ikke alt for lovende ud for på søndag så turen bliver sikkert aflyst alligevel.

Men nogen gange skal man vist bare kaste sig ud i det - bare se på i foråret hvor vi begge blev fanget i det lave fremmøde og måtte køre med Carsten og Sven Erik og hvad kom der ud af det? Vi fik begge to et gedigent los i rø..n op på hold 1 hvor det kører uden problemer.

Link to comment
Share on other sites

Godt at høre at du er ude af overtræningen igen. Så skal du jo bare sørge for at holde dig fri for at det kommer igen.

Jeg gider ikke tage med, fordi jeg har 23 som mindste, og når jeg nu skal ud og investere i nye hjul, og lige har købt anlæg, så vil selv den "mindste" udgift gøre ondt. Derudover tror jeg egentlig hellere at jeg vil tage derover en dag alene, og prøve det hele an. Jeg vil nok kunne køre fra de fleste, men man ved jo aldrig :laugh:

I øvrigt, så koster en Ultegra kassette med 27 399, i Heino, link

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share