Motion i balance™

[Arcus]

Flot tid.

Jeg vil også kunne løbe så stærkt som dig når jeg bliver voksen

[Henrik S.]

Flot tid.

Jeg vil også kunne løbe så stærkt som dig når jeg bliver voksen

Bare vent til du kommer op i halvtredserne. Så går det forrygende

[Henrik S.]

OMG! OMG!! OMG!!!

Den stol må jeg bare have

[Bjergtrold]

He, he, jow tak. Jeg er egentlig også glædeligt overrasket over, at formen er bevaret nogenlunde, selv om jeg har haft tankerne alle mulige andre steder. Måske er der noget om det, John Lennon sagde: "Life is what happens to you, when you're busy making other plans."

:hippy: + kanon løbet :1356:

[Henrik S.]

Thanks

[Henrik S.]

Man kan også gå ned med udstyret ...

Alle kender vel udtrykket, at man ikke må gå ned på udstyret. Men man kan også gå ned med det. Det oplevede jeg i hvert fald til MINI City Løb torsdag, hvor to løbere foran mig - uforvarende - var ved at tackle hinanden. Den ene kom bag fra i flokken og ville møve sig igennem. Den anden hørte hverken den førstes skridt eller tale. Og så var de ved at blive viklet ind i hinandens ben. Pointen er: De løb begge med musik i ørerne. Og det fatter jeg altså stadig ikke, at man gør, når man deltager i et arrangement, hvor hvert felt er på over 1000 løbere, og hvor man skal rundt om virkelig snævre snævre sving og passager.

Senere i samme løb, skulle jeg inden om en anden løber nede ved Christians Brygge. Vi er en halvstor gruppe, og han blokerer lige det inderste spor. Jeg siger: "Jeg kommer lige indenom", men han har også musik i ørerne og hører intet. Grrrrr ....

På lange, kedelige ture, kan jeg da godt forstå, at man gerne vil høre noget radio eller musik. Men altså helt ærligt, det hører altså ikke hjemme i sådan et cityløb, hvor der bliver løbet hurtigt og tæt. Hrmph ...!

Så var det mere muntert i går, hvor jeg joggede omkring Mosen. Ved Pilsvinget løb jeg ovre på siden med fortovet og hører pludselig et højt: "Yeeeeaaahh, yeah, yeah ..." bag mig ovre fra siden af vejen, hvor stien går. Så er det en pige, der er ude at løbe og åbenbart bliver så begejstret over musikken i ørerne, at hun virkelig skråler med af sine lungers fulde kraft (hvad der var en del). Det var så højt, at jeg ikke kunne lade være med at kigge efter, hvad i alverden der sker. Da det går op for hende, at hun ikke kun har sunget med inde i hovedet, løber hun videre med røde ører. Det var ret sjovt.

Selv er jeg gået linen helt ud og løber heller ikke med hverken pulsur, gps eller stopur mere. Jeg vil nok støve stopuret af en gang imellem, når jeg skal løbe mere hidsige intervaller alene. Men ellers er det en vane, der er kommet for at blive. Til MINI City Løbet gav det mig fuld fokus til at lytte rigtig godt efter i kroppen. Og den taler i virkeligheden med ret store bogstaver. Løber du all-out lige nu? Kan du stramme tempoet lidt mere? Skal du bakke lidt ud og lige tage en slapper? Stopur, puls og gps er i virkeligheden en distraktion, for man begynder at rette sig efter udstyret i stedet for kroppen.

Jeg ramte jo tempoet lige på kornet, og da vi løb 5 km ruten to gange, fik jeg en mellemtid ved 5 km og fik derfor en indikation på, om jeg var på rette kurs. Man slipper også for at kigge på uret hele tiden og lave lange regnestykker på, hvad sluttiden mon bliver etc. I stedet er man i nuet og har dialogen med kroppen i stedet for et stykke mekanik.

Kald mig bare en gammel hippie, men jeg tror sgu', jeg har fat i den lange ende

Edited May 4, 2013 by Henrik S.

[Henrik S.]

Uge 18

Som nævnt i ovenstående, så forsvandt mine megaømme stænger heldigvis sidste weekend. Så denne her uge har egentlig været ganske god, selv om jeg har været lidt ufokuseret og arbejdsramt.

Mandag blev det til jogging rundt om Mosen, måske en 7-8 km.

Tirsdag løb jeg turen på de 12 km, hvor jeg prøvede at flette nogle tempopas af vekslende længde ind i programmet.

Onsdag blev det igen til en joggingtur, denne gang en 9 km tur mosen rundt.

Torsdag stod den som beskrevet tidligere på City Løbet med en del transportcykling og i alt vel 12 km løb.

Fredag en tur Mosen rundt igen på omkring de 9 km.

Lørdag morgen en skøn omgang jogging akkompagneret af mågeskrig og hæse tilråb fra gæssene i Mosen.

Søndag tog jeg for en gangs skyld til maratontræningen i Sparta og løb 18 km med 4:20 holdet.

Det vil sige, at udgangspunktet var i hvert fald, at vi skulle have løbet 4:20 min/km. Men fartholderen ville det anderledes, så vi strøg af sted gennem Fælledparken og ud ad Lersø Park Allé med noget, der føltes som 4:05 min/km. Flere brokkede sig, og en del faldt fra, men det var egentlig først ude ved Mosen, at vi fandt det rette tempo. Senere blev det skruet op igen. Hmmm, det var faktisk ret irriterende lige i dag, for jeg havde i forvejen strammet den lidt ved at vælge det hold.

Normalt er jeg frisk på en lidt anarkistisk tilgang til træningen, men lige præcis den her søndagstræning, hvor måske en 7-800 løbere er af sted hver gang, er det vigtigt at ramme tiderne nogenlunde. I dag betød det i hvert fald, at min træning blev lidt hektisk og skiftende i tempo, hvor jeg egentlig bare trængte det til en god tur i solskinnet i et ensartet tempo.

Nå, skide være med det. Jeg overlever det nok. Og den kommende uge kommer sandsynligvis til at minde om denne, for på torsdag kunne der godt vente endnu en 10 km, hvis ellers benene er oplagte til det. Så det bliver nok noget med jogging igen mandag og onsdag, tempotræning tirsdag, løb torsdag og så en lang tur i den kommende weekend.

Derefter har jeg med de to 10 km ture taget hul på at sætte tempoet lidt i vejret. De er derfor også et startskud til nogle lidt andre uger i den nærmeste fremtid.

[Henrik S.]

Apropos mit tidligere indlæg om musik i ørerne, så har man åbenbart et udtryk for det på engelsk: iPod Oblivion

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1300816/iPod-oblivion-blamed-17-accidents-day.html

[Henrik S.]

Mandags MorgenSang™

Hov, vi mangler da en god sang at skyde ugen i gang med. Det kunne passende være Cars and Girls med Prefab Sprout, som jeg hørte i radioen i morges. Der er rigeligt med pastelfarver i videoen, og den er da også fra 1980'erne. MEN Prefab Sprout har altid været leveringsdygtige i kvalitetspop der rækker ud over samtiden. Det her er da en klassiker.

[Arcus]

Hehe..

Hold da helt op. Den sang tog mig lige en tur, down memory Lane.

Klassisk 80'er lyd

Edited May 6, 2013 by Arcus

[Henrik S.]

Tænk, hvis Copenhagen Marathon er på 45 km?!

Det er der heldigvis mange samvittighedsfulde folk, der sørger for, at den ikke er. Det her er faktisk meget sjov læsning om alt bøvlet med at få ruten målt præcist op på ideallinjen. Det gør man åbenbart meget tidligt en søndag morgen for at forstyrre så få som muligt.

http://www.copenhagenmarathon.dk/2013/05/07/arets-rute-endligt-opmalt-af-daf-og-iaafaims/

[N Gadegaard]

Tænk, hvis Copenhagen Marathon er på 45 km?!

Sådan noget joker man ikke engang med

[Lars mikkelsen]

Man kan også gå ned med udstyret ...

Alle kender vel udtrykket, at man ikke må gå ned på udstyret. Men man kan også gå ned med det. Det oplevede jeg i hvert fald til MINI City Løb torsdag, hvor to løbere foran mig - uforvarende - var ved at tackle hinanden. Den ene kom bag fra i flokken og ville møve sig igennem. Den anden hørte hverken den førstes skridt eller tale. Og så var de ved at blive viklet ind i hinandens ben. Pointen er: De løb begge med musik i ørerne. Og det fatter jeg altså stadig ikke, at man gør, når man deltager i et arrangement, hvor hvert felt er på over 1000 løbere, og hvor man skal rundt om virkelig snævre snævre sving og passager.

Senere i samme løb, skulle jeg inden om en anden løber nede ved Christians Brygge. Vi er en halvstor gruppe, og han blokerer lige det inderste spor. Jeg siger: "Jeg kommer lige indenom", men han har også musik i ørerne og hører intet. Grrrrr ....

På lange, kedelige ture, kan jeg da godt forstå, at man gerne vil høre noget radio eller musik. Men altså helt ærligt, det hører altså ikke hjemme i sådan et cityløb, hvor der bliver løbet hurtigt og tæt. Hrmph ...!

Så var det mere muntert i går, hvor jeg joggede omkring Mosen. Ved Pilsvinget løb jeg ovre på siden med fortovet og hører pludselig et højt: "Yeeeeaaahh, yeah, yeah ..." bag mig ovre fra siden af vejen, hvor stien går. Så er det en pige, der er ude at løbe og åbenbart bliver så begejstret over musikken i ørerne, at hun virkelig skråler med af sine lungers fulde kraft (hvad der var en del). Det var så højt, at jeg ikke kunne lade være med at kigge efter, hvad i alverden der sker. Da det går op for hende, at hun ikke kun har sunget med inde i hovedet, løber hun videre med røde ører. Det var ret sjovt.

Selv er jeg gået linen helt ud og løber heller ikke med hverken pulsur, gps eller stopur mere. Jeg vil nok støve stopuret af en gang imellem, når jeg skal løbe mere hidsige intervaller alene. Men ellers er det en vane, der er kommet for at blive. Til MINI City Løbet gav det mig fuld fokus til at lytte rigtig godt efter i kroppen. Og den taler i virkeligheden med ret store bogstaver. Løber du all-out lige nu? Kan du stramme tempoet lidt mere? Skal du bakke lidt ud og lige tage en slapper? Stopur, puls og gps er i virkeligheden en distraktion, for man begynder at rette sig efter udstyret i stedet for kroppen.

Jeg ramte jo tempoet lige på kornet, og da vi løb 5 km ruten to gange, fik jeg en mellemtid ved 5 km og fik derfor en indikation på, om jeg var på rette kurs. Man slipper også for at kigge på uret hele tiden og lave lange regnestykker på, hvad sluttiden mon bliver etc. I stedet er man i nuet og har dialogen med kroppen i stedet for et stykke mekanik.

Kald mig bare en gammel hippie, men jeg tror sgu', jeg har fat i den lange ende

Der er jo ingen der siger, at man skal kigge på uret imens man løber, det er jo bare en måde at samle data på. Gps er næsten uundværlig i mit liv, fordi jeg oftest tager ud og løber og ikke ved, hvor jeg løber hen, men altid kan bruge gps til at finde tilbage til bilen. Dette måske fordi jeg tager en del hjemmefra for at løbe andre steder og helst steder jeg ikke kender, fordi det er sgu meget rart når nu passene tager et par timer, som de gør i denne tid, hvor jeg kun kan holde til at løbe hver anden dag.

[Henrik S.]

Hvad er der nu i vejen med et garnnøgle eller en pose ris. Så kan man nemt finde tilbage - the low-tech style

Nej, alvorlig talt, du har da helt ret. Uret kan sagtens have en funktion via gps. Jeg har bare en idé om, at langt de fleste har svært ved ikke at se på uret og rette sig mere efter det end efter kropsfornemmelsen. Jeg er godt klar over, du er ude i en anden mission med at holde styr på en voldsom træningsmængde - der tilmed nogle gange høstes ind i ukendt terræn ...

[Henrik S.]

Crash and Burn

Ja, puha, det var den anden 10 km på en uge, og den gik "knap" så godt som den første. Kristi Himmelfartsdag gik turen til min hjemstavn, hvor jeg skulle løbe Vesterskovsløbet i Haderslev. Takket være en ret sen start, kunne vi tage hjemmefra om morgenen og nå det i fin stil. Lidt morgenmad og så af sted, ingen trafik, hurtigt pitstop ved Kildebjerg og optankning med basser og kaffe præcis to timer før starten.

Vi stiller bilen en times tid før starten, henter numre og har god tid. Opvarmningen går også fint, og jeg er egentlig ganske veloplagt til løbet. Ruten begynder på Haderslev Stadion, fører løberne ud ad Louisevej og så på den store rundtur i Vesterskoven. Hele skoven står fuldstændig pang-grøn og er ikke helt sprunget ud endnu. Usandsynlig smukt, og selv vejret artede sig fra sin bedste side. Der var lagt op til et godt løb.

Det blev det så ikke helt. I hvert fald ikke i starten. For jeg lavede en omvendt crash and burn, hvor jeg lige fra starten simpelthen ikke kun få luft og syrede helt til i både lunger og lår. Meget mystisk. Det har sgu' aldrig prøvet før. Måske var det et godt gammeldags tilfælde af over-reaching, men det bliver det ikke mindre mystisk af, for hele morgenen var gået fint, afslappet og helt efter planen.

Nuvel, da jeg ikke kunne få vejret og havde fulstændig stive ben, valgte jeg at slå over i joggingtempo og se tiden an. Jeg fokuserede på vejrtrækningen og efter en halvanden til to kilometer begyndte det at fungere igen. Så kom jeg ind i den sædvanlige kadence og kunne stille og roligt sætte farten op. Det gav så den uventede bonus, at jeg kunne indhente en del af dem foran mig. Men tiden - der endte på 42:03 - var godt nok ikke prangende i forhold til sidste torsdag.

Set i bakspejlet, så har der nok bare været et eller andet misforhold mellem forventningerne og det gear, som kroppen var oppe i. Så har systemet simpelthen valgt at slå bak. Eftersom resten af turen gik fint nok, har jeg ikke tænkt mig at gøre mere ved det. Selve ruten var fin, og i stedet for det sædvanlige sambaband til den slags arrangementer havde arrangørerne valgt at placere et ungt, håbefuldt heavyband lige i skovkanten. Så har man hørt det med!

I øvrigt var det en super hyggelig dag med familiebesøg i hjemstavnen og sønderjysk kaffebord. Og som det fremgår af billedet, havde jeg den ekstra fornøjelse at blive jagtet af en langbenet blondine gennem skovbunden. Hvor tit sker det lige?!

Edited May 10, 2013 by Henrik S.

[RuneR]

Hehe hygsomt billede. Godt du trods alt fik gang i løbe stængerne!

[Henrik S.]

Overvejede også at vente med overhalingen. Udsigten var jo fantastisk (hø, hø, hø ...)

[Henrik S.]

Fremtidsplaner

Hmm, det er lige gået op for mig, at jeg faktisk ikke har nogle løbsplaner eller planer om noget som helst andet løbsrelateret frem til lørdag den 14. september, hvor jeg forhåbentlig er i gang med http://www.jungfrau-marathon.ch/de/

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kommer til at ske noget. Men jeg skal i hvert fald til at tage en beslutning, om jeg nu vil fortsætte nedad i distance (fra halvmaraton over 10 km og måske videre til nogle 5 km løb?), om jeg skal slingre videre med lidt af hvert, hvad angår distancer, eller om jeg vil skrue kilometermængden lidt op ...

Tror jeg vil forære mig selv lidt tid til lige at finde ud af det. Jeg er fristet til at opprioritere intervaltræningen og se, om jeg kan få klemt 5 km-tiden nedad. Men det skal heller ikke være på bekostning af udholdenheden, så jeg ender med at forcere mængden de sidste uger frem til mit bjergmaraton. Modsat kan det også hurtigt blive for meget volumen med skadesrisiko til følge.

Ja, ja, det er jo luksusproblemer. Nu vil jeg først og fremmest nyde, at det går nogenlunde med løberiet, og så vil jeg under alle omstændigheder løbe noget hurtighedstræning i det omfang, de gamle ben kan holde til det. Desværre går der altid lidt ged i fællestræningen nu og i de næste uger, fordi der er så mange i Sparta, der skal løbe maraton næste weekend i København.

Tænker videre. Men ikke så det knager. For jeg skal stadig være opmærksom på ikke at binde alt for faste planer og for store, forkromede forventninger op på projektet. Vi tager den stadig lidt på Gefühlen

[Bjergtrold]

Tænker videre. Men ikke så det knager. For jeg skal stadig være opmærksom på ikke at binde alt for faste planer og for store, forkromede forventninger op på projektet. Vi tager den stadig lidt på Gefühlen

:hippy: Sounds familiar

[Henrik S.]

Uge 19

Dag for dag en præcis kopi af uge 18, så det bliver ikke den lange roman.

Mandag en omgang rundt om mosen måske en 7 km.

Tirsdag 12 km turen med nogle tempopas undervejs, sigtede mod noget 200, 400, 600 meter og så nedad igen, men jeg tog den lidt på gefühlen, så jeg tør ikke sige, hvordan jeg ramte.

Onsdag jogging omkring mosen, nok en 9 km tur, vil jeg tro ...

Torsdag blev til den tidligere nævnte 10 km tur i det sønderjyske. Med en god omgang opvarmning måske 12 km i det hele. Som allerede beskrevet en kikset start med halvanden km jogging og sluttid på beskedne 42:03. Omstændighederne taget i betragtning var det faktisk o.k.

Fredag, vel hjemkommet tog jeg - klog af skade - en 9 km joggingtur for at holde benene i gang

Lørdag en klassisk tur til Østerbro og retur cirka 13 km. Ensartet tempo.

Søndag er det blevet til en 16-17 km i fint tempo. En rigtig god, solid tur i solskinnet.

Formmæssigt har ugen med andre ord ikke rigtig bidraget med det store, men jeg har parallelt med løberiet også døjet lidt med min venstre fod. Dels har akillessenen givet lidt lyd fra sig, og dels har senen oven på foden været noget øm. Så begge dele har fået lidt is, Novafon og opmærksomhed, ligesom jeg har fortsat den gode gamle excentriske træning.

Det er ikke blevet værre af at løbe, men har hele ugen nærmest været status quo, så jeg vil nok også i den kommende uge gå lidt forsigtigt frem for ikke at provokere noget.

Senen oven på foden har drillet tidligere, men det er en irritation, der lever sit eget liv og ikke har så meget med løb at gøre. Det virker som om, at noget en gang imellem kan komme i klemme, for det kommer og går lidt som vinden blæser. Det er senen, der sidder i 'bøjningen' oven på foden. Hvis man sidder ned og strækker benet frem for sig, kan man prøve at trække forfoden/tæerne opad og tilbage mod overkroppen. Det bruger man præcis den sene til.

Så alt i alt har det været sådan en lidt bla-bla-uge uden de store sensationer og med udfordringer i letvægtsklassen. Heldigvis var der plademesse i Nørrebrohallen tidligere i dag, og det kan jo altid spice tingene lidt op at jagte gamle vinyler ...

[Henrik S.]

Interessante teknikstudier af en af verdens bedste maratonløbere:

http://www.youtube.com/watch?v=mTMgIViinuQ

[Henrik S.]

Mandags MorgenSang™

Sheffield Revisited kunne være titlen i dag, for jeg har lige genopdaget Penthouse and Pavement, som Heaven 17 udgav i 1981. De udsprang af musikscenen i Sheffield og var oprindeligt kernen i The Human League. Så blev de splittet og dannede Heaven 17 (navnet taget fra A Clockwork Orange) og gjorde det til en komplet koncept ved navn British Electric Foundation. Penthouse and Pavement var - og er - en forrygende plade, der blander yuppie-æstetik med kras, politisk kritik af Thatcher-regeringen, som i de år trak stikket ud på Sheffield og mange andre industribyer.

Dem, der blev tilbage i The Human League (primært sangeren Phil Oakey), viste sig så at være lige så levedygtige. Mens udbryderne lavede en nyklassiker i Penthouse and Pavement, præsenterede Human League lp'en Dare, der blev et endnu større hit. Mon ikke de fleste kan huske denne her:

[Henrik S.]

Vil man virkelig nørde igennem, så ligger der en lang (meget lang - den er delt op i bidder) dokumentar om baggrunden for hele musikeventyret i Sheffield, som ved gud ikke var den mest romantiske by i England. Vi er langt fra Barnaby-land, når Martin Ware og Glenn Gregory viser rundt og fortæller om Heaven 17. Gutterne spiller i øvrigt stadig.

http://www.youtube.com/watch?v=Z7ERnTDv_84

[Henrik S.]

Av, av, av ...

Det kommer til at gøre nas i morgen. Jeg har jo fået et minimedlemskab af den lokale FW, hvor jeg bare kan styrketræne og bruge deres faciliteter - minus holdtræning - for 149 kr./md. Jeg har tænkt mig at gøre brug af det to gange om ugen for lige at holde kadaveret på plads. I dag var jeg så forbi for første gang i umindelige tider, og selv om jeg ikke lagde så meget vægt på, så har jeg alligevel på fornemmelsen, at jeg bliver seriøst øm i morgen

[Arcus]

Interessante teknikstudier af en af verdens bedste maratonløbere:

http://www.youtube.com/watch?v=mTMgIViinuQ

Dejlig film..