Diversity, Anti establish, dual factor, HST


GammelFar
 Share

Recommended Posts

Mit personlige view: hvis der ikke er forskel på hvordan vores muskler og nervesystem virker fra person til person, så vil der være et program som optimerer betinglerserne for fremgang bedre end de andre

Men der er som TJ (Damn, vi er for en gangs skyld enige :lol: ) forskel.. Som de "nonrespondere" MZ har talt om (på et mini kursus).. Personer som ganske enkelt ikke bliver stærkere ved styrketræning.. Det drejer sig iflg. MZ om op til 5%, eller sagt på en anden måde: Hver 20. tilfældige person som prøver med styrke eller konditionstræning, vil ikke mærke forbedring!!

Så vi er ikke ens.. :rolleyes:

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 77
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Vil de 5% så få bedre styrkemæssige resultater på et andet program?

Pointe:

Selvom alle ikke får ligemeget ud af det samme program, så vil den enkeltes resultater stadig være optimeret indenfor han/hendes formåen. Du kan påføre en række stimuli som musklen vokser eller bliver stærkere i reaktion på - måden der er bedst, vil højst sandsynligt ikke variere voldsomt fra person til person..

Link to comment
Share on other sites

måden der er bedst, vil højst sandsynligt ikke variere voldsomt fra person til person..

Det er så den teori du er tilhænger af. Jeg tror dog det bliver svært at bevise den videnskabeligt, hvis jeg skal være helt ærlig.

Derudover kan jeg så spørge hvad "voldsomt" indebærer ??

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Det er klart, at den tænkte test vi laver her ville være bedst, hvis alle træningspersonerne var helt ens, dvs. enæggede tvillinger, samt havde præcist samme træningshistorie, spiste helt ens, levede 100 % ens, sov lige meget osv.

Gør den forudsætning ikke hele diskussionen så teoretisk, at den i praksis bliver ret irrelevant?

Jeg er helt enig med Thomas J i hans betragtninger om dette emne. Og oveni de fysiske og målbare forskelle, som findes mellem forskellige mennesker, kan man lægge de psykologiske forskelle, som også indvirker på, hvordan et træningsprogram virker. Nogen føler sig f. eks. godt tilpas ved at træne de samme øvelser igen og igen dag efter dag, mens det vil få andre til at gå i koma i løbet af en uge.

Mon ikke ham, som føler sig godt tilpas ved et givent program vil kunne mobilisere en større koncentration og dermed også yde mere? Så kan man henvise til alverdens undersøgelser, som dokumenterer, at netop dette træningsprogram er det bedste, men hvis man falder i søvn midt under træningen hver gang ved et bestemt program, så bliver effekten næppe imponerende.

Man skal vel også tage hensyn til forudsætningerne for træningen. Jeg har en squatrutine fra USSR 1974 liggende, som ville tage livet af en almindelig motionist, hvis han blev sat på den. Fordi hans forudsætninger m.h.t. grundform, teknik, kost, restitution o.s.v. er helt anderledes, end hos dem programmet er lavet til.

Og så er vi tilbage ved Jarvig13's forudsætning om, at alt skal være ens i en test. Hvis nu man gennemførte sådan en test af det nævnte USSR træningsprogram på Ruslands styrkeløfterhold ville man få ét resultat. Hvis man gennemførte den på motionister, ville man få et helt andet resultat. Er programmet så godt eller dårligt? Er det det bedste eller det værste? Sådan en bedømmelse giver ingen mening.

Der er nogle grundregler, som skal være overholdt i et træningsprogram, men indenfor disse rammer er der meget vide rammer med muligheder for individuel tilpasning og optimering.

Link to comment
Share on other sites

Cill:

Når det så er sagt, så er det samtidig vigtigt at trives og tro på sit program. Nogen af dem som jeg tidligere har sat på HST (måtte komme), trives ikke specielt med træningen, når det ikke er med "balls to the walls" hele cyklussen igennem... til trods for de var mere end tilfredse med resultaterne. Andre hader fullbody programmer fordi de ikke har mulighed for at ramme brystmusklen fra 1.000 forskellige vinkler - hvilket de tilfældigvis tror på hjælper... og sådan er der så mange eksempler.

Nu er der for mit og nok også en masse andres vedkommende såmænd helt andre argumenter for at vælge fullbody fra - det kan være lidt med at man måske udnytter sine energiressourcer lidt bedre når man deler kroppen op i grupper. Det kan de fleste skrive under på tror jeg.

Og mht. HST, så er det jo ikke ALLE der ligefrem eksploderer af det - nogle oplever gode resultater, men der er altså også andre der oplever dårlige resultater.

At der så er folk der har oplevet at skifte fra noget andet over på HST, og så få en dramatisk vækst - det er jo bare godt - men jeg er ikke sikker på at løsningen nødvendigvis skal findes i HST bibelen - det at man skifter stil er nogle gange nok til at der sker resultater.

Sådan er det med HST, sådan er det med så alle andre måder at træne på.

Men HST er da et rigtig godt bud på en god måde at træne på - meeeeen hvis det var så helt utrolig dramatisk anderledes rigtigt - så gad jeg bare godt se nogle der bare vokser og vokser og vokser og vokser ved gentagne HST cycles.

Link to comment
Share on other sites

Nu er der for mit og nok også en masse andres vedkommende såmænd helt andre argumenter for at vælge fullbody fra - det kan være lidt med at man måske udnytter sine energiressourcer lidt bedre når man deler kroppen op i grupper. Det kan de fleste skrive under på tror jeg.
Den må du lige uddybe...
Og mht. HST, så er det jo ikke ALLE der ligefrem eksploderer af det - nogle oplever gode resultater, men der er altså også andre der oplever dårlige resultater.

Hel sikkert, men det er for 99,9% af vedkommende den gruppe som ikke har fulgt retningslinierne.

Men HST er da et rigtig godt bud på en god måde at træne på - meeeeen hvis det var så helt utrolig dramatisk anderledes rigtigt - så gad jeg bare godt se nogle der bare vokser og vokser og vokser og vokser ved gentagne HST cycles.

Bare hold øje med mig :) Ellers hop over på HST hjemmesiden og lav en søgning på Boris Kleine (prof. BB der træner efter HST principperne) - spændende historie.

Thomas J:

Voldsom indebærer forskelle i træningsvolumen.. og småting jeg ikke lige kan komme på :rolleyes:

Edited by cilius
Link to comment
Share on other sites

Voldsom indebærer forskelle i træningsvolumen.. og småting jeg ikke lige kan komme på

Det er en rar tanke at man bare kan holde sig indenfor så smal en ramme, men jeg køber den ikke. Jeg tror der er plads til MEGET større variation, i den kasse man kan kalde optimal træning.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hel sikkert, men det er for 99,9% af vedkommende den gruppe som ikke har fulgt retningslinierne.
Se nu her, nu er det altså fordi de ikke har "overholdt retningslinierne" ? det er et af argumenterne der bruges i HST-verdenen, får du ikke gains, så er det ikke HST, men dig der er noget galt med.

Omvendt, manglende gains på andre programmer, forklares med at du skal hoppe over på HST.

Der er lidt for meget religion i den der ;)

Bare hold øje med mig  Ellers hop over på HST hjemmesiden og lav en søgning på Boris Kleine (prof. BB der træner efter HST principperne) - spændende historie.

Jamen jeg holder da øje med jer......og vil da checke ham Boris.

Link to comment
Share on other sites

Vil de 5% så få bedre styrkemæssige resultater på et andet program?

Nej, de er "nonrespondere" til styrke eller konditionstræning, tilsyneladende uanset metode..

MZ nævnede som eksempel et tvillingepar, den ene trænede konditionstræning (på cykel), den anden trænede overhovedet ikke.. De havde identiske kondital... Det var endda sådan, at den ikke trænende tvilling ind imellem kørte fra den anden når de cyklede om kap..

Det falder nok lidt uden for trådens emne, men blot for at pointere, at vi ikke er helt ens :)

Edited by Jørgen L
Link to comment
Share on other sites

Du glemte min pointe:

Pointe:

Selvom alle ikke får ligemeget ud af det samme program, så vil den enkeltes resultater stadig være optimeret indenfor han/hendes formåen. Du kan påføre en række stimuli som musklen vokser eller bliver stærkere i reaktion på - måden der er bedst, vil højst sandsynligt ikke variere voldsomt fra person til person..

Det er klart, at tempoet styrkeforbedringer og muskelvækst sker i vil være forskellig fra person til person - min pointe var så, at det som skaber tilpasninger mest optimalt ikke varierer synderligt fra person til person.

Link to comment
Share on other sites

min pointe var så, at det som skaber tilpasninger mest optimalt ikke varierer synderligt fra person til person.

Det er også fair nok at du tror det ;) Jeg er bare ret sikker på at det IKKE forholder sig sådan. Men det er egentlig en ret ligegyldig diskussion, da det er uendeligt svært at bevise.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hehe....godt nok kunne det være interessant, hvis du prøvede dual-factor programmet, men jeg tror ikke rigtigt på jeg nogensinde får prøvet HST programmet, i sin originale version. Det betyder meget for mig, at programmet tiltaler mig på papiret. Og HST er simpelt hen for kedeligt til mig :bigsmile:

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Jarvig -> Din teoretisering er ude af proportion med det praktiske problem. Hvis 2 træningsprogrammer giver samme fremgang målt på et større antal forsøgspersoner er de i praksis lige effektive, uanset om man kan argumentere for at en forskel vil kunne findes hvis man måler på en fantasilion personer.

Det er let at påvise at folk reagerer meget individuelt på træning mht. størrelsen af responset. Det er straks noget sværere at bevise at nogen reagerer bedst på en type træning og andre på en anden type. Jeg tror at det forholder sig således, men det er svært at dokumentere.

I et helt nyt metastudie på dosis-respons ved styrketræning kommer forfatterne frem til at utrænede responderer optimalt ved lavere relative belastninger end trænede gør, samt at utrænede responderer mest på at træne hver muskelgruppe 3 gange pr. uge hvorimod det for trænede var 2 gange pr. uge (Rhea et al. 2003). Omend der kan sættes mange spørgsmålstegn ved konklusionerne, så er studiet dog et eksempel på at der findes indikationer på at responset på træning er individ-forskelligt.

Link to comment
Share on other sites

SÅ prøver jeg at skrive et indlæg igen... det andet jeg havde skrevet er åbenbart forsvundet...

Hele ideen med diskussionen var egentligt at høre hvilke overvejelser i gør jer når i sammensætter et program, og får det til at tiltale jer på papiret...

Hvad mener i af erfaring har været bedst for jer?

Derudover kan jeg godt følge jarvig, for Morten Z hvis man lavede det forsøg som du opstiller vil sansynligheden for at man kommer frem til det resultat du beskriver, med at 2 programmer i praksis er lige effektive, meget lille.

(nogen somkan fortælle mig hvordan man uploader en excel fil?)

Link to comment
Share on other sites

I et helt nyt metastudie på dosis-respons ved styrketræning kommer forfatterne frem til at utrænede responderer optimalt ved lavere relative belastninger end trænede gør, samt at utrænede responderer mest på at træne hver muskelgruppe 3 gange pr. uge hvorimod det for trænede var 2 gange pr. uge

Tror der er noget om at muskelgrupperne skal rammes 2 x ugentligt med høj belastning, hvis man er en trænet person. WSB-hybriden virkede rigtigt godt til muskelmasseøger for mig, og der træner man jo muselgrupperne 2 x ugentligt, og de muskler der er i fokus trænes med høj belastning!

Vil dog ikke sige det er det MEST optimale, for det vil det ikke være for alle. Der findes INGEN træningsprogrammer der er optimalt for alle. Man skal bare prøve nogle forskellige programmer og på den måde finde ud af hvad der virker for en... hvis f.eks. fullbody 3 x ugentligt virker for dig, så træn fullbody 3 x ugentligt. Simpelt er det ;)

Link to comment
Share on other sites

Jarvig -> Din teoretisering er ude af proportion med det praktiske problem.

Ahhhhhh, hva? Kom lige igen.

For det første forstå jeg slet ikke hvad du mener, og for det andet, så det betyde, at du mener Gallup er en "overteoretisering" ifh. til at måle den danske befolknings holdning til ditten og datten! :retard:

Hvis 2 træningsprogrammer giver samme fremgang målt på et større antal forsøgspersoner er de i praksis lige effektive, uanset om man kan argumentere for at en forskel vil kunne findes hvis man måler på en fantasilion personer.
Øhhhhh, ja. Tror du misforstår. Tror, du tror, jeg mener, at hvis man spreder erfaringer fra nogen få testpersoner ud på en fantasilion personer, så vil vi få andre resultater end det de få erfaringer tillsiger. Men det er jo det modsatte af det jeg siger. <_< Jeg siger, at hvis testgruppen er repræsentativ for det vi vil udtale os om, så vil resultaterne også gennemsnitligt kunne fortælle os om, hvordan dette program virkes på en vilkårlig stor referencegruppe.

Sandsynligheden at to programmer over f.eks. 365 dage giver samme gains er uendeligt lille

Det er straks noget sværere at bevise at nogen reagerer bedst på en type træning og andre på en anden type. Jeg tror at det forholder sig således, men det er svært at dokumentere.

Ja, og hvad så? :retard: At noget er svært at påvise/bevise har jo intet at gøre med om udsagnet er rigtigt eller ej. F.eks. regner forskere indenfor fysik med at alle naturkræfter vil forene sig til én, når energiudladningen bliver høj nok. Desværre ved forskerne også at med den teknologiske kunnen vi har idag (eller endog kan overskue idag, uden at kunne det i praksis), da vil det kræve en partikelaccelerator med en længde som planeten Plutos bane. :w00t: Gør det i sig selv teorien "mindre rigtig"? Nej, på ingen måde - det gør den derimod bare sværere at efterprøve.

I et helt nyt metastudie på dosis-respons ved styrketræning kommer forfatterne frem til at utrænede responderer optimalt ved lavere relative belastninger end trænede gør, samt at utrænede responderer mest på at træne hver muskelgruppe 3 gange pr. uge hvorimod det for trænede var 2 gange pr. uge (Rhea et al. 2003). Omend der kan sættes mange spørgsmålstegn ved konklusionerne, så er studiet dog et eksempel på at der findes indikationer på at responset på træning er individ-forskelligt.
Selvom det du siger er rigtigt, så er det misforståelse af pointen. :blink:

I mit udsagn siger jeg "gennemsnitlig bedst for alle". Og hermed mener jeg alle. Hvis vi satte alle 6 mia. mennensker til at træne 100 programmer (således at der i hver gruppe var 60 mio. mennesker, og at hver gruppe var "ens" sammensat (= alle gruppe havde lige mange handicappede, lige mange 60 årige, lige mange trænede/utrænede, lige mange med sukkersyge osv. osv.)), så ville der være ét og kun ét program der ville give de gennemsnitlige bedste gains (undtaget det helt ekstreme usandsynlige tilfælde, hvor det ved tilfældighed var at to programmer skulle give det samme gain.

Nu siger du (og andre) så helt legitimt og fornuftigt "jamen alle folk der træner, er ikke ens". F.eks. er det ganske rigtigt interessant at skelne mellem trænede og utrænede. Dette er der intet kriminelt i. Men vær vågen her. Det I gør er intet andet end at oprette mere end én referencegruppe. I vil difference forsøget til omhandle to forskellige referencegrupper. Fair nok. Så gør vi det. Nu er pointen bare, at vi igen havner i præcist den samme konklusion. Se vi på hver referencegruppe for sig, vil det stadig gælde, at der for hver vil være ét og kun ét program som gennemsnitligt giver de bedste gains. At opdele referencegruppen fra en til to eller 10 eller 100 eller 1.000.000 eller 6.000.000.000 ændre intet på konklusionerne. Det eneste det viser er, at I ikke har forstået, hvad vi taler om. ;)

TJ ->

Set på det i detaljen: Der er ét program, der gennemsnitligt er bedre end alle andre programmer

Desværre forholder det sig ikke sådan. Jeg er ked af at sige det, men sådan er det.

Jeg mangler stadig at se argumentation udover postulatniveauet for dette udsagn. Det nytte ikke noget at sige "passer ikke", hvis man ikke kan underbygger dette udsagn.

Lad os lige se på det.

Du siger du er en mand der lægger din lid til videnskaben. Godt så, så lad os hive lidt videnskab på bordet.

I videnskabsteorien taler man om kausalitet. Med kausalitet menes en mekanisme der gør at når A sker så sker B også (og hver gang). Eksempel på dette er at droppe en genstand i et lufttomt rum i jordens tiltrækningsfelt. Hver eneste gang A sker (du giver slip på genstanden) så vil B ske (bolden falder mod jorden med en hastighed der er en funktion af jorden tyngdeacceleration). Den kausale mekanisme der forbinder disse to ting kaldens tyngdekræften.

Godt så. I videnskabsteorien taler vi endvidere om "fjern-kausalitet" og "nær-kausalitet". Afgrænsningen er relativ, men alligvel ganske klar. Med at kausaliteten er fjern eller nær, menes, hvor mange mekanismer der på spil mellem at A sker og så B sker.

Hvis vi lige dropper betegnelserne A og B (for at undgå forvirring) og istedet anvender x = årsag og y = virkning, så kunne vi skrive:

Nær-kausalitet: x1 => y

Fjernkausalitet: x1 => x2 => y

Som vi ser så har vi i nær-kausaliteten at der kun virker en mekanisme (= lov, naturkræft, sammenhæng), fra at x1 sker før end y sker. Mekansimen er her repræsenteret ved symbolet "=>".

I vores eksemplificerede fjernkausalitet er der imidlertid hele to mekanismer i spil. Først årsag x1 der igangsætter én mekanisme, der igen får årsagen x2 igang, der påvirker den anden mekanisme, og først herefter sker y.

Ikke overraskende er nærkausalitet det videnskaben stræber efter. Hvorfor? Fordi jo mere fjern kausaliteten bliver, desto flere faktorer kan spille ind og give differencerede resultater af y.

Hvis vi har et y, der er resultatet af 1000 af x'er (og det er jo det helt typiske) og vi kun tager det "fjerne" x som "eksperiment variabel", så er det meget svært at udtale sig om y. Alle de "mellemliggende" x'er påvirker simpelthen for mange mekanismer til at reultaterne (potentielt) bliver stringente.

Videnskaben koncentrerer sig således om, at få kausaliteten så "nær" som muligt, og helst hvor der kun er én mekanisme mellem x og y.

Nu kommer du (TJ) så med et voldsomt udsagn. "Mellem årsagen x (træning) og virkningen y (gains), der er der en mekanisme der gør, at så længe programmet er "fornuftigt" opbygget, så kan man ikke tale om, at ét program er bede end et andet".

Jeg vil meget gerne have forklaret og eventuelt underbygget, den mekanisme der gør dette!!!!!!!!!!!!!

Vi har en hel masse x'er (= træningsprogrammer), og gennem ufatteligt mange mekanismer (fysiologiske reaktioner på x'erne), da vil vi få det samme y igen og igen og igen (under bibetingelsen at programmet er "fornuftigt").

Du har altså så meget styr på vores fysiologi, at de nemt kan overskue, analyserer, kvantificerer og opmåle, at ligegyldigt hvordan x er, hvor manger x'er vi taler om, ligegyldigt hvor mange mekanismer der er i spil, hvordan disse sættes i spil, hvordan timingen af alle disse mekanismer er, hvordan de er forbundet, hvordan de modarbejder hinanden og samarbejder, så vil vi altid havne i præcist det samme y. :retard: :w00t:

Se det vil jeg gerne have en konsistent og underbygget forklaring af, at dette er tilfældet <_<

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Du vrøvler Jarvig. For det første kræver den type forsøg du taler om meget restriktive og indskrænkede forsøgsrammer, hvis man vil undgå at skulle tage højde for de mange faktorer som spiller ind ved sådan et forsøg. Hvis vi f.eks antog at du har ret i at der vitterligt findes et program som gennemsnitligt er bedst for alle, hvad så når vi begynder at se på erfaringsniveauer ?? Er det bedste gennemsnitlige program ligeså godt for begyndere, som det er for avancerede udøvere ??

Iøvrigt kan jeg slet ikke forstå hvordan du tror at man kan lave statistiske undersøgelser på en gruppe af trænende individer, på den måde som du fremlægger det. Det lader sig slet ikke gøre, og lige netop derfor er dit indlæg ikke andet end vrøvl. For hvis du prøver 100 programmer af på en kæmpe portion mennesker, for at finde dit "gennemsnitligt set bedste program", så er resultatet ikke brugbart i den virkelige verden. For du har IKKE taget højde for individuelle forskelle. Hvis du f.eks i en forsøgsopstilling afprøver program 23, på forsøgsgruppen, og noterer dig resultatet. Så vil lige netop dette resultat ikke sige en lyd. For ALLE programmer, skal til en vis grad tilpasses individet. Ting som volumen, intensitet osv. er IKKE konstanter, som skal have samme størrelse hos alle. Nogen får mest ud af 2 sæt pr. øvelse i et HST program, mens andre får mest ud af 4 sæt pr. øvelse. Og det er her du får problemer. For når du står med det endelige resultat, så kan det være at program 79 statistisk set er det bedste gennemsnitligt set, hvilket fører til den jarviganske konklusion, at program 79 må være det bedste program. Jamen hvad hvis vi ændre på ganske få variabler i program 56, som ligger på 10. pladsen ?? Det er slet ikke umuligt at ganske få ændringer, som f.eks at ændre antallet pr. sæt i hver øvelse, med 2, og sætte den gennemsnitlige intensitet en tand op, ville bidrage til at program 56 nu er det "gennemsnitligt set bedste program". Også selvom det faktisk slet ikke ligner program 79 overhovedet. Der er simpelt hen så mange regulærbare variabler og usikkerheder i din lille teoretiske forsøgsoptilling, at man ikke andet end kan trække på smilebåndet over at du tror at man kan bruge det til noget som helst.

Og hvordan du når til den konklusion, at det er ekstremt usansyneligt at 2 programmer, skulle kunne give de samme gains, fatter jeg ikke en meter af. Det er for mig at se meget sansyneligt at 2 programmer giver næsten den samme gennemsnitlige effektivitet. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre ??

Overordnet kan man altså ikke bruge dit lille teoretiske statistik undersøgelser til en flyvende fis. Det kan godt være man kan lave statisk på økonomi og dets lige, men træningsfysiologiske problemstillinger er altså ikke så let at lave statistik på. Og da slet ikke hvis resultatet skal være brugbart. Der er alt for mange individuelle ting der skal tages højde for. Alt for mange usikkerhedsmomenter.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Og en anden ting Jarvig - hvad vil du bruge det til ????????????????

Hvis vi siger at du ved at prøve 100 programer af på en milliard menesker, og fandt frem til at statistisk var program 79 ( :) ) det bedste. Hvad kunne jeg så bruge det til ? Det er jo ikke sikkert at jeg høre til det statistiske flertal - det kunne jo være at jeg mere lignede de 5 % der fik mest ud af program 25

Link to comment
Share on other sites

Du vrøvler Jarvig. For det første kræver den type forsøg du taler om meget restriktive og indskrænkede forsøgsrammer, hvis man vil undgå at skulle tage højde for de mange faktorer som spiller ind ved sådan et forsøg. Hvis vi f.eks antog at du har ret i at der vitterligt findes et program som gennemsnitligt er bedst for alle, hvad så når vi begynder at se på erfaringsniveauer ?? Er det bedste gennemsnitlige program ligeså godt for begyndere, som det er for avancerede udøvere ??

Se svar til Morten Z

Iøvrigt kan jeg slet ikke forstå hvordan du tror at man kan lave statistiske undersøgelser på en gruppe af trænende individer, på den måde som du fremlægger det. Det lader sig slet ikke gøre, og lige netop derfor er dit indlæg ikke andet end vrøvl. For hvis du prøver 100 programmer af på en kæmpe portion mennesker, for at finde dit "gennemsnitligt set bedste program", så er resultatet ikke brugbart i den virkelige verden. For du har IKKE taget højde for individuelle forskelle. Hvis du f.eks i en forsøgsopstilling afprøver program 23, på forsøgsgruppen, og noterer dig resultatet. Så vil lige netop dette resultat ikke sige en lyd. For ALLE programmer, skal til en vis grad tilpasses individet. Ting som volumen, intensitet osv. er IKKE konstanter, som skal have samme størrelse hos alle. Nogen får mest ud af 2 sæt pr. øvelse i et HST program, mens andre får mest ud af 4 sæt pr. øvelse. Og det er her du får problemer. For når du står med det endelige resultat, så kan det være at program 79 statistisk set er det bedste gennemsnitligt set, hvilket fører til den jarviganske konklusion, at program 79 må være det bedste program. Jamen hvad hvis vi ændre på ganske få variabler i program 56, som ligger på 10. pladsen ?? Det er slet ikke umuligt at ganske få ændringer, som f.eks at ændre antallet pr. sæt i hver øvelse, med 2, og sætte den gennemsnitlige intensitet en tand op, ville bidrage til at program 56 nu er det "gennemsnitligt set bedste program". Også selvom det faktisk slet ikke ligner program 79 overhovedet. Der er simpelt hen så mange regulærbare variabler og usikkerheder i din lille teoretiske forsøgsoptilling, at man ikke andet end kan trække på smilebåndet over at du tror at man kan bruge det til noget som helst.
Misforstået! Se svar til Morten Z
Og hvordan du når til den konklusion, at det er ekstremt usansyneligt at 2 programmer, skulle kunne give de samme gains, fatter jeg ikke en meter af. Det er for mig at se meget sansyneligt at 2 programmer giver næsten den samme gennemsnitlige effektivitet. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre ??

Læs indlæg du lige har svaret på, men åbenbart ikke læst

Overordnet kan man altså ikke bruge dit lille teoretiske statistik undersøgelser til en flyvende fis. Det kan godt være man kan lave statisk på økonomi og dets lige, men træningsfysiologiske problemstillinger er altså ikke så let at lave statistik på. Og da slet ikke hvis resultatet skal være brugbart. Der er alt for mange individuelle ting der skal tages højde for. Alt for mange usikkerhedsmomenter.

Forkert!

PS: Mangler stadig svar på: Hvilken mekanisme gør at alle programmer giver samme y, og dermed outcancel'er alle andre ellers generelt accepterede fysiologiske mekanismer

Link to comment
Share on other sites

Jeg mangler stadig et svar på hvordan man kan måle hvilket program der er bedst :confused2:

Derudover, selv hvis alle varibale KUNNE holdes konstant, er det ufattelig usandsynligt, at ét enkelt program ville virke bedst for alle 100 forsøgspersoner. Hvis ikke det gjorde det, ville det være absurd at tale om at et program skulle være det bedste, hvis det nu kun er bedst for fx 20% af deltagerne i forsøget osv osv ;)

Jeg kan ikke se at statistik skulle være meget bevendt til at afgøre et programsværdi?

Link to comment
Share on other sites

Og en anden ting Jarvig - hvad vil du bruge det til ????????????????

Hvis vi siger at du ved at prøve 100 programer af på en milliard menesker, og fandt frem til at statistisk var program 79 ( :) ) det bedste. Hvad kunne jeg så bruge det til ? Det er jo ikke sikkert at jeg høre til det statistiske flertal - det kunne jo være at jeg mere lignede de 5 % der fik mest ud af program 25

Hvad jeg vil bruge det til? :retard:

Jeg har aldrig ville bruge det til noget. Jeg hørte bare et totalt usandsynligt postulat fra TJ, der aldrig er blevet underbygget eller endog bare argumenteret for.

Så må jeg jo lige korrekse ham! Og så er det pludselig mig, der "missionerer". :retard: Nu må du sq lige styrer dig. <_< Læs tråden inden I går til uberretiget angreb. :angry:

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Jeg mangler stadig et svar på hvordan man kan måle hvilket program der er bedst :confused2:

Derudover, selv hvis alle varibale KUNNE holdes konstant, er det ufattelig usandsynligt, at ét enkelt program ville virke bedst for alle 100 forsøgspersoner. Hvis ikke det gjorde det, ville det være absurd at tale om at et program skulle være det bedste, hvis det nu kun er bedst for fx 20% af deltagerne i forsøget osv osv ;)

Jeg kan ikke se at statistik skulle være meget bevendt til at afgøre et programsværdi?

Sig mig, er I slet ikke klar over, at 99 % af al medicinsk forskning foregår som jeg siger. :retard:

Men okay, lad os da droppe forskningen i medicin, og sige at arsenik stadig er det bedste stof til helbredelse af al ting. :retard: :retard:

Jeg forstår nigens, keine, nul af, at I angriber mig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :angry:

Link to comment
Share on other sites

Jarvig, det du siger er at med to givne træningsprotokoller målt på uendeligt mange personer, vil den ene give et numerisk bedre resultat end den anden (om forskellen er signifikant taler vi ikke om)?

Og såfremt protokol A viser sig at være numerisk bedre (ikke nødvendigvis signifikant) end protokol B, da vil der selvfølgelig være personer, der har trænet efter protokol B, der alligevel har fået bedre resultater end med A?

Jeg vil bare lige høre hvad det er du mener.........

Link to comment
Share on other sites

Jeg forstår nigens, keine, nul af, at I angriber mig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 
Det er da ikke noget angreb, at eksplicitere hvordan man vurderer at et program er bedre end et andet??
Og såfremt protokol A viser sig at være numerisk bedre (ikke nødvendigvis signifikant) end protokol B, da vil der selvfølgelig være personer, der har trænet efter protokol B, der alligevel har fået bedre resultater end med A?

Også min pointe ;)

Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share