Endorfinjunkie på genoptræning

CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Så lige noget i en anden log (vistnok Indolencias) om "opmærksomhedskrævende enebørn". Jeg kom derfor til at spekulere over det at være enebarn og hvad det betyder i træningsmæssig sammenhæng. Inden jeg kommer så langt, vil jeg dog lige bemærke, at der er noget "enebørnsagtigt" over selve det at føre en log på MOL. Mig osse enebarn, mig osse ha' opmærksomhed! For lige at få det på plads: Jeg har den samme moralske ret til at udtale mig negativt om enebørn, som etniske minoriteter har til at fortælle vitser om etniske minoriteter. Samtidig tillader jeg mig et antal generaliseringer på baggrund af visse litteraturstudier og egne erfaringer.

Enebørn kan være glimrende holdspillere, men er dårlige som anonyme holdspillere. Derfor er det en rimelig antagelse, at hvis verden bestod af enebørn, ville der ikke være krige. Dels ville vi ikke få lov af mor til at gå i krig og dels ville vi ikke acceptere at være en del af en uniformeret masse. Krigen ville derfor hurtigt blive aflyst. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med en tidligere tråd om spinning. Spinning som motionsform er uden tvivl overordentlig god, men bare tanken om at sidde X personer på hver sin cykel i et lokale, mens en instruktør står/sidder og giver meningsløse ordrer - "op med modstanden, 60 sekunder stående med høj kadence" - får det til at vende sig i mig! Næh, må jeg bede om frisk luft i min egen rytme på landevejen - på Principia'en eller i løbeskoene.

Enebørn bliver af forældrene enten skamløst forkælede materielt eller det modsatte, for det skal jo ikke hedde sig.......! Jeg tilhører sidste kategori, yderligere forstærket af, at vi var - nej ikke rige, men komfortable? - så de økonomiske restriktioner var ikke stramme. Igen gjaldt det, at det måtte man for guds skyld ikke synliggøre ved at anskaffe sig ting. Derfor er det blevet min skæbne som idrætsudøver at blive udstyrsfetichist! Princippet om superkompensation gælder også her. Nævnt en dims til cyklen og jeg ejer den! (Måske skulle jeg få set på den SRM-krank snart....). Tennisketchere af alle tænkelige og utænkelige materialer - jeg har ejet dem - og sådan kunne jeg blive ved.

Løb, cykling, vægttræning = skræddersyede aktiviteter til enebørn. Hypotese: Vi er statistisk overrepræsenterede på MOL?

For lige at øge antallet af potentielle medlemmer af klubben: Undersøgelser viser, at såfremt der er 7 eller flere års forskel mellem en selv og nærmeste bror/søster - ja, så minder man adfærdsmæssigt mest om et enebarn.

Link to comment
Share on other sites

Løb, cykling, vægttræning = skræddersyede aktiviteter til enebørn. Hypotese: Vi er statistisk overrepræsenterede på MOL?

Jeg tror du har fat i noget her...

Jeg vil i hvert fald gerne melde mig under fanerne baade som udstyrsfetichist og enebarn.

Maaske var det en undersögelse värd.

/J

Link to comment
Share on other sites

For lige at øge antallet af potentielle medlemmer af klubben: Undersøgelser viser, at såfremt der er 7 eller flere års forskel mellem en selv og nærmeste bror/søster - ja, så minder man adfærdsmæssigt mest om et enebarn.

Den her kan jeg godt tilslutte mig. :4whistling:

Link to comment
Share on other sites

Status over ugen:

Gennemført Pavel PTP-program og opnået ÅB i benchpress - godkendt

Nu er 2,2 kg af de 3,5 rejsekilo væk - "stille flyder DON"

Løbet 17 km - egentlig ikke OK, men for en uge siden ville jeg have byttet kære ejendele ud for overhovedet at kunne løbe med den læg - så OK - for i dag har den fundet sig i 7 km, herunder 4 x 1000 m intervaltræning uden vrøvl, så nu kan den forsvinde ud af min log - HURRAH! (Jeg erindrer ikke at have løbet 4 x 1000 m langsommere siden min kolde lungebetændelse, men never mind - læggen holdt!)

Gennemført håndtræning efter planen - men COC2 er gået i stå med 5 mm igen. :devil:

Alt i alt en OK uge - god vægttræning, skaden væk og vægttabet fortsat trods julefrokost.

Jeg har gjort den videre observation, at mens bare 2 x squat om ugen umuliggør løbetræning, så har 5 x deadlift á 2 sæt ikke den tilsvarende effekt - skønsmæssigt påvirker det kun løberiet 25 % af, hvad de 2 x squats gør, så jeg fortsætter med DL, vel vidende, at det ikke har den samme effekt for quadriceps, men det er vel bedre end intet - og løb er fortsat en vigtig ting for mig.

Link to comment
Share on other sites

Derfor er det en rimelig antagelse, at hvis verden bestod af enebørn, ville der ikke være krige. Dels ville vi ikke få lov af mor til at gå i krig og dels ville vi ikke acceptere at være en del af en uniformeret masse. Krigen ville derfor hurtigt blive aflyst. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med en tidligere tråd om spinning.

Jeg er uenig, I vil allesammen have ret, og have det på jeres måde, derfor flere konflikter og flere krige. :) Det blev i ugens løb nævnt i et medie (i forbindelse med pigers selvmordsforsøg), at det var et problem med små poder, hvor forældrene altid føjede dem, fordi de ikke var i stand til at tackle konflikter.

Hvad har spinning med krig at gøre? :unsure:

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Nu må det være på tide,- for mit vedkommende, at placere en lille kommentar i din log. Det må siges at være en af de mest underholdene og interessante jeg til dato har beskuet, hvorfor jeg fremover fast vil følge med i din retoriske akrobatik.

God jul :xmas:

Med venlig hilsen Jonas

Link to comment
Share on other sites

Derfor er det en rimelig antagelse, at hvis verden bestod af enebørn, ville der ikke være krige. Dels ville vi ikke få lov af mor til at gå i krig og dels ville vi ikke acceptere at være en del af en uniformeret masse. Krigen ville derfor hurtigt blive aflyst. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med en tidligere tråd om spinning.

Jeg er uenig, I vil allesammen have ret, og have det på jeres måde, derfor flere konflikter og flere krige. :) Det blev i ugens løb nævnt i et medie (i forbindelse med pigers selvmordsforsøg), at det var et problem med små poder, hvor forældrene altid føjede dem, fordi de ikke var i stand til at tackle konflikter.

Hvad har spinning med krig at gøre? :unsure:

'Pyt

Der ville aldrig blive krig, fordi det pr. definition er umuligt at få 1000 enebørn til at gå i takt og i samme retning. Der ville nok blive nogle individuelle småskærmydsler, men ingen krig. De egenskaber, som du tillægger enebørnene, er de selvsamme, som jeg tillægger de ældste i en søskendeflok. De er hjemmefra vant til at trumfe tingene igennem over for mindre søskende, og når to ældste så møder hinanden udenfor familien - ja, så er muligheden for konflikt til stede.

Spinning og krig, he, he - naturligvis har de to ting ikke noget med hinanden at gøre, og jeg ved godt, at jeg ikke kan forvente, at alle andre kan følge mine snørklede associationer.

Min oplevelse fra militæret: Der står sergeanter af stærkt varierende kvalitet og skriger meningsløse kommandoer ud over en flok mere eller mindre motiverede basser.

Min opfattelse af spinning: Der står (eller sidder) instruktører af stærkt varierende kvalitet og skriger meningsløse kommandoer ud over en flok mere eller mindre motiverede motionister.

Kære spinnere: Husk, "at den der kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt osv" :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg har nogle kvaler med mig selv og min - tjah, det er vel en form for forfængelighed. Jeg ville her i loggen gerne fejre mine PRs, men jeg har det problem, at mine 46 somre gør det sandsynligt, at der ikke forekommer så mange af dem. Fra 30 til 40 førte jeg ikke anden form for statistik end tilbagelagte løbekm, men et kig på mit 25 år gamle vægtprogram gjorde det med al ønskelig tydelighed klart, at der er lang vej igen - f.eks. 15 kg i benchpress. Jeg vil derfor herefter betegne det som en PROF, når jeg sætter en Personlig Rekord Over Fyrre.

Så kan jeg nemlig starte med at slå fast, at søndagen bød på PROF i benchpress! :xmas:

- og om 20 minutter starter jeg med en ny Pavel Tsatsouline-runde.

Link to comment
Share on other sites

du glemte at spinninginstruktører også pådutter de stakkels motionister alskens ungdommelig larm - vi er bare lede :devil:

mvh et ukrigerisk enebarn

Med 4 hjemmeboende børn havde jeg faktisk glemt, at der findes andre former for larm!

Hemmeligt og ukrigerisk håndsignal! CR

Link to comment
Share on other sites

Hej Coqrouge :)

Jeg har nogle kvaler med mig selv og min - tjah, det er vel en form for forfængelighed. Jeg ville her i loggen gerne fejre mine PRs, men jeg har det problem, at mine 46 somre gør det sandsynligt, at der ikke forekommer så mange af dem. Fra 30 til 40 førte jeg ikke anden form for statistik end tilbagelagte løbekm, men et kig på mit 25 år gamle vægtprogram gjorde det med al ønskelig tydelighed klart, at der er lang vej igen - f.eks. 15 kg i benchpress. Jeg vil derfor herefter betegne det som en PROF, når jeg sætter en Personlig Rekord Over Fyrre.

Så kan jeg nemlig starte med at slå fast, at søndagen bød på PROF i benchpress! 

Men hvad er dine PR... Altså dine alltime best løft, fra dengang hvor du stadig var ung og fuld af pep ;)

Her tænker jeg især på de "tre store", men også andre rekorder så som (super)coopertest og andet godt fra et helt liv som endorfin-junkie :)

Advarsel: Det var et kort spørgsmål - men der følger et langt svar!

Bear>Jeg har engang i min log skrevet, at jeg har et godt talent for sprint, en nogenlunde gennemsnitligt talent for jernløft og et meget ringe talent for at løbe langt, dvs. 5 km+. Min træningsindsats gennem årene er omvendt proportionel med dette. Sprint har jeg kun trænet på boldbanen og i opløbene i motionsløb/motionscykelløb - det var og er jo bare noget, som jeg kan. Vægttræning har jeg dyrket som supplerende træning for at forbedre præstationsevnen i min sport uden egentlig at interessere mig noget særligt for kilo og reps. Motionsløb har jeg derimod været ret seriøs med og har fulgt flere forskellige professionelt udarbejdede programmer. Mit manglende talent her har gjort, at resultaterne (der isoleret set måske er rimelige) i forhold til træningsindsatsen nærmest har været grinagtige. Anyway, her er nogle udvalgte resultater: (Jeg har faktisk ført og gemt diverse træningslogs i næsten 30 år!)

Squat: Har aldrig lavet maxforsøg, men har trænet 4 X 6 med 116 kg og har lavet 3 x 50 med egen kropsvægt som ekstrabelastning. (80 kg +/- 5 kg i de sidste 28 år)

Deadlift: Har jeg kun trænet i en måned! - prøvede lige 120 kg for 5 minutter siden - gik fint.

Benchpress: 100 kg, da jeg var 18, hvorefter jeg fokuserede på at løfte egen kropsvægt. Har noteret 23 reps som det bedste. (og 150 armstrækkere på knoerne)

Nakkestem: 75 kg - havde engang en kæreste, der mente, at store skuldermuskler var noget af det mest s....., så det måtte jeg dyrke lidt ekstra! Desværre får jeg hold i nakken, hvis jeg prøver denne øvelse nu om dage. Meget få har den i øvrigt med i programmet her på MOL - måske af samme grund?

100 m: Ingen officiel tid, men jeg var på gymnasiets 4 x 100 m stafet

400 m: 52.8 sekunder

1500 m: 4.36.1

Coopertest: 3450 m (nu begynder min svaghed at vise sig)

5 km: 18.46

10 km: 39.41

Halvmarathon: 1.36.15 (nu begynder de at grine - jeg løb dengang 80 km om ugen)

Marathon: 3.32.47 (i skarp konkurrence med de mere talentfulde, der stillede op i forbindelse med et væddemål! :( )

Link to comment
Share on other sites

Angående det med sprintevnerne kom jeg lige til at tænke på en anden tråd (vistnok i konditionsforummet), hvor jeg skrev, at jeg altid blev hakket af på bakkerne og på de lange distancer på motionscykelløbene, men at jeg kunne vinde min gruppe, hvis jeg kunne sidde med. En af de "rigtige" cykelryttere her på MOL svarede, at han kendte godt problemet fra sig selv - han blev først farlig, hvis han kunne sidde med, indtil der manglede 40 km. Ak, ja - for mig drejer det sig ikke om 40 km, men om max 400 m!

Link to comment
Share on other sites

Dagen idag har i øvrigt af forskellige årsager været en halv fridag, og hvad gør man så? - man træner naturlivis lidt ekstra. Alle de andre ting - oprydning, småreparationer og faglitteratursupdate - kan jo vente, til man engang har travlt!!

Da jeg ville skrive et svar til Bear, måtte jeg lige prøve at løfte lidt tung deadlift. Jeg besluttede mig for at give mig i kast med et tilfældig valgt tal - 1,5 X kropsvægten, altså 120 kg - og det gik, selv om der var en smule lim på gulvet. Da jeg vel i livet har trænet deadlift noget der ligner 10 gange i alt og aldrig før har prøvet at maxe, kan jeg med god samvittighed kalde dette for en PR! Tak til Bear, der gjorde dette muligt.

Gennemførte i øvrigt det meste af mit normale pavel-inspirerede program. Læggene fik dog lov til at holde fri, fordi jeg lige havde snuppet 7 kms løb med 4 x 1000m intervaltræning. Det gik også fornuftigt, alt taget i betragtning.

Total set tør jeg nok sige, at jeg har trænet igennem i dag. Om det har noget med det at gøre, ved jeg ikke - men lige nu er jeg ikke helt på toppen - jeg føler de første tegn på en generalforkølelse.

Nu vil jeg gå ind i soveværelset og hygge mig med et antal letpåklædte piger. Nej, I misforstår mig! TV'et står i soveværelset og der er hunbold om få minutter.

Link to comment
Share on other sites

Hej Coqrouge :)

Da jeg ville skrive et svar til Bear, måtte jeg lige prøve at løfte lidt tung deadlift. Jeg besluttede mig for at give mig i kast med et tilfældig valgt tal - 1,5 X kropsvægten, altså 120 kg - og det gik, selv om der var en smule lim på gulvet. Da jeg vel i livet har trænet deadlift noget der ligner 10 gange i alt og aldrig før har prøvet at maxe, kan jeg med god samvittighed kalde dette for en PR! Tak til Bear, der gjorde dette muligt.
Det var så lidt gamle dreng ;)

Jeg syntes at mange af dine PR er super flotte især syntes jeg at, denne lyder helt vanvittig :

(og 150 armstrækkere på knoerne)

:)

Men ellers syntes jeg mange af dine løbetider er ret gode, du løber da længere end mig på en cooper og jeg syntes selv jeg er en fænomenal god løber B)

PS:

Nu vil jeg gå ind i soveværelset og hygge mig med et antal letpåklædte piger. Nej, I misforstår mig! TV'et står i soveværelset og der er hunbold om få minutter.

Den er jeg helt med på, det gælder om at nyde livets små glæder :santa2:

Venlig hilsen Bear

Link to comment
Share on other sites

Jeg syntes at mange af dine PR er super flotte især syntes jeg at, denne lyder helt vanvittig :
 
(og 150 armstrækkere på knoerne)

Tak for de pæne ord. Den der med armstrækkerne gik der testosteron i i mine karateår. Alle vi unge knægte konkurrerede om, hvem der kunne tage flest i træk. Det medførte bl.a., at jeg selv kørte armstrækkere på knoerne til failure stort set hver dag i en længere periode. Som jeg erindrer det, kom fremgangen jævnt og roligt, til jeg nåede op på en 75-80 stykker. Derefter skete det i ret store ryk.

Korrektion: Løbetiderne VAR ret gode og jeg KUNNE løbe nogenlunde på en Cooper. For det første kan jeg nu om dage måske med sol og vind i ryggen snige mig op omkring de 3000 meter på Cooper'en, og for det andet er resultaterne, som de nu engang er, kommet af ret store mængder rimelig struktureret træning. Jeg får tudefjæs, når jeg ser folk med hængebug og 4 ugers tilfældig træning løbe fra mig på en 10 km, bare fordi de har valgt de rigtige forældre.

Link to comment
Share on other sites

Aftenens hunbold er overstået, og det lykkedes mig at snige mig til et komplet vægtprogram lige inden. Det gik fint, og min begyndende generalforkølelse synes midlertidigt at være kommet lidt i defensiven, men jeg havde på forhånd besluttet at undlade at udfordre skæbnen ved at begive mig ud på en kold løbetur.

Jeg har noteret mig, at det at føre log får mig til at løbe mindre - eller i hvert fald ikke mere! - mens jeg helt klart løfter mere jern, set hen over en uge. Det er min fornemmelse, at jernriverne er i flertal på MOL, og stille og roligt smitter det af på mine prioriteter/interesser. Hvem ved, hvis det bliver sådan ved, begynder jeg måske før eller senere at offentliggøre sæt, reps og vægte på systematisk vis?

Link to comment
Share on other sites

Jeg har noteret mig, at det at føre log får mig til at løbe mindre - eller i hvert fald ikke mere! - mens jeg helt klart løfter mere jern, set hen over en uge. Det er min fornemmelse, at jernriverne er i flertal på MOL, og stille og roligt smitter det af på mine prioriteter/interesser.

Det er helt sikkert motiverende at læse om andres jerneri.. Men at det ligefrem skulle give mindre løbelyst? Måske læser du de forkerte logs? ;) Jeg synes selv at jeg bliver mere motiveret til min alternative sport (alt andet end jern er alternativt her) ved at skrive om det i loggen. :)

Link to comment
Share on other sites

Det er helt sikkert motiverende at læse om andres jerneri.. Men at det ligefrem skulle give mindre løbelyst? Måske læser du de forkerte logs?  Jeg synes selv at jeg bliver mere motiveret til min alternative sport (alt andet end jern er alternativt her) ved at skrive om det i loggen. 

Det er da muligt, at jeg læser de forkerte logs - men det er da tankevækkende, at vi i diskussionsforum'et vedrørende konditionstræning lige nu kører en diskussion under overskriften "Hvorfor sker der aldrig noget?" Din egen log handler da også mest om jern - bortset fra dine flotte turneringsresultater - seriøst til lykke! De fleste andre gode logs handler såvidt jeg kan se om vægttab, spinning, cykling (OK med det) eller jernriveri - ikke om løbetræning.

Fredag er normalt min træningsfrie dag - hjem fra arbejde, pizzaer fra den lokale pusher, ophedede diskussioner med den langhårede og 3 liter is til hel og fuld deling med ungerne. Da jeg ikke er fan af "Stjerne for en aften", er det i aften imidlertid lykkedes mig at snige Pavels minimumsrutine og et besøg på MOL ind.

Link to comment
Share on other sites

Det er da muligt, at jeg læser de forkerte logs - men det er da tankevækkende, at vi i diskussionsforum'et vedrørende konditionstræning lige nu kører en diskussion under overskriften "Hvorfor sker der aldrig noget?"

Ja, hvordan kan det være mener du? For mit vedkommende er der så godt som ingen interesser i retning af aerob træning.. Har heller aldrig haft det.. Men du er et rigtigt løbejern, og burde vel blive inspireret af de få logs der er om løb? Jeg har ikke svaret.. :)

Din egen log handler da også mest om jern - bortset fra dine flotte turneringsresultater - seriøst til lykke!

Tak! :xmas:

Link to comment
Share on other sites

Status over ugen:

Løbet 35 km - lige i underkanten, men da der indgik 1 x 18 km og 1 x intervaltræning - så ok!

Vægttræning efter program, inkl. en PR i deadlift - OK

Vægten - nu tabt 2,4 af de 3,5 rejsekilo. Laaangsomt, men i den rigtige retning

Diverse håndtræning gennemført efter plan, en vis mangel på fremskridt.

Sammenlagt vil jeg udstede et 10-tal, ganske vist et af de små.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share