Mariannes log


Mizzrasmussen
 Share

Recommended Posts

:blink: Hold da op, der har været fart på. Jeg er vildt imponeret over, hvor ofte, langt og hurtigt du løber (de tre hænger jo nok også sammen) og ikke mindst at du kan finde motivationen til det. :superman:

-Camilla

Der er nok en vis sammenhæng mellem de tre ting kan man tro :wink: Det med at løbe langt er lige noget for disciplinerede selvpiskere (sådan nogle som åbenbart altid skal gøre et eller andet som gør lidt ondt :tongue::blush: ) som mig :laugh: - så behøver man ikke så meget motivation; man skal såmen nok komme ud i skoene alligevel :laugh:

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 2k
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

vil bare gerne blive bedre til at løbe for formens skyld og sådan :wink:

Nu ved jeg ikke hvor lang tid du har løbet, men et godt råd kunne være at bide tænderne sammen de første 3 måneder (hvor du løber regelmæssigt selvfølgelig :tongue: ) - derefter bliver det meget lettere at kunne lide det, fordi du burde have fået en fornuftig form :wink: - og så købe en mp3-afspiller!

Link to comment
Share on other sites

Er du ved at have sat dig op til weekenden :bigsmile:

Glæder mig vildt meget til at høre mere om det når du kommer hjem igen. Jeg har søgt lidt rundt omkring i de forskellige logs her på MOL for at finde flere der skal afsted.

Det er mit løbemål at tage til Berlin marathon næste år.

Go´ tur :cool:

Link to comment
Share on other sites

Hej Marianne

Vil bare lige ønske dig god tur i Berlin

DEt kan måske være vi støder ind i hinanden?? Løber du med på morgenløbet lørdag??

Rigtig god fornøjelse, jeg er sikker på du løber en kanon tid hjem

-Camilla

Tak i lige måde :smile: Nej jeg tager først afsted lørdag morgen, så jeg venter til søndag med at trække i løbetøjet (i Berlin i det mindste :wink: ). Hvis vi skal støde ind i hinanden skal vi nok planlægge det :wink: - send mig eventuelt en pm med dit telefonnummer. Jeg har talt med Thomas (Mollnitz) om at rende sammen lørdag aften, og der kunne du jo eventuelt rende med :wink:

Link to comment
Share on other sites

Tak i lige måde :smile: Nej jeg tager først afsted lørdag morgen, så jeg venter til søndag med at trække i løbetøjet (i Berlin i det mindste :wink: ). Hvis vi skal støde ind i hinanden skal vi nok planlægge det :wink: - send mig eventuelt en pm med dit telefonnummer. Jeg har talt med Thomas (Mollnitz) om at rende sammen lørdag aften, og der kunne du jo eventuelt rende med :wink:

Dit nr er noteret. Jeg sender en sms i morgen når jeg alligevel skal sidde og skramle 8 timer i bussen. Kunne være hyggeligt at mødes :smile:

-Camilla

Link to comment
Share on other sites

Berlin Marathon 2006

Sluttid: 3.39.15

Atter hjemvendt fra Berlin er jeg nogenlunde tilfreds med resultatet om end jeg havde ventet at løbe nogle minutter hurtigere. Men sådan skulle det ikke være denne gang. Men jeg var faktisk ret godt kørende og benene gjorde som de skulle. Ude på de sidste km begyndte jeg at få noget knas med maven, og jeg havde en blanding af sidestik og en krampefornemmelse lige over navlen. Det gjorde at jeg havde noget problemer med at trække vejret i bund. Det kan have været hvad som helst - for meget af noget, for lidt af noget...hvad ved jeg. Og så var løbsdagen varm!

Men bortset fra små-problemer i maveregionen efter 38 km er det ikke en eneste eksotisk krise at berette om :tongue: Og jeg er faktisk også forbløffende lidt medtaget - og ja, jeg kunne også danse om aftenen efter løbet :wink: Jeg er aldrig kommet så smertefrit igennem et marathon før - det var lige før 30 km skiltet kom bag på mig (og det sker som regel ikke - på det tidspunkt er jeg altid pinligt bevidst om km-skiltene :laugh: ). Jeg synes det er lidt irriterende at mine ben nærmest sejlede i mål - så kunne jeg jo nok godt have løbet hurtigere :blush:

Jeg kommer til Berlin med bus lørdag sidst på eftermiddagen, bliver indlogeret og tøffer umiddelbart derefter ud for at mødes med bl.a. Thomas (Mollnitz) og Camilla Brun - der skal spises lidt pasta og lades op til dagen efter. Thomas og jeg mener at en øl er på sin plads - ikke alle er helt enige i den strategi, men personligt mener jeg at man sover så godt efter en enkelt. Derfor mener jeg godt man må drikke øl aftenen før et marathon :tongue: Og ellers skal vi bare på hovedet i seng og få lidt søvn inden uret (for mit vedkommende) ringer kl. 5.30 næste morgen. Lidt morgenmad og kaffe kommer ned kl. 6, og lidt tid efter går det mod startområdet. I startområdet kan jeg konstatere (noget jeg også lagde mærke til ved startnummer-messen dagen før) at Berlin Marathon er et danskerløb. Det vrimler med danskere, men vi er efter sigende også den største nation ud over tyskerne ved Berlin Marathon. Jeg får mast mig frem til min startblok, som bliver skudt afsted som start nummer 2. Vi hører start nummer 1 bliver skudt afsted og får langsomt lov til at rykke frem mod startlinien. Efter et par minutter bliver det vores tur, og så er det med at komme ud over stepperne og frem i skoene. Efter ca 800 meter mødes vi af den første danske heppe-delegation - med bannere, flag und alles :smile: Jeg er godt løbende og holder en fornuftig marchhastighed. Hele løbet bliver dog lidt af et zig-zag-løb for mig, fordi der er mange mennesker og man bliver nødt til at løbe lidt på kryds og tværs for at rykke frem i feltet (jeg løb med ur og det har da også registreret at jeg har løbet noget mere end 42,2 km). Men de fleste opfører sig pænt og prøver at tage hensyn til hinanden. Kun et par enkelte gange får jeg hugget en albue i brystet, fordi der er nogen, der vil frem (og de synes åbenbart ikke at jeg også skal frem...). Der er massevis af publikum og massevis af danskere langs ruten, og jeg synes det er så pænt af folk, når de hepper på mig, så jeg vinker og smiler det bedste jeg har lært :smile: Jeg løber og tænker på hvornår jeg mon møder en mindre krise, men jeg passerer ½ marathon, 25 km, 30 km og 35 km uden nævneværdig træthed. Jeg kan godt mærke, at jeg har været ude på de rigtig lange tur i år, så mine ben er efterhånden vant til at være i gang i lang tid. Efter 38 km begynder min mave at give lidt lyd fra sig, og jeg har fornemmelsen at der er lukket fra brystet og ned. Jeg finder også ud af, at det faktisk er lidt svært løbe, når man kun kan hyperventilere :laugh: Men jeg fortsætter og kommer op mod Brandenburger Tor, hvor jeg kan se mål et par hundrede meter fremme. Publikum er her leveringsdygtige i en stemning a la Tour de France. Jeg smækker fusserne ind over målstregen og tøffer hen og får min medalje om halsen. Og nu kan jeg for alvor mærke varmen - omkring 27 grader siger termometeret får jeg at vide af en dansker.

Jeg går tilbage til hotellet og ligger i blød i badekarret i en pæn rum tid. Ham i værelset ved siden af har haft et lidt sværere løb kan jeg høre...han brækker sig, brækker sig og brækker sig...stakkel. Jeg går ud for at kigge lidt på Berlin og opdager til min store overraskelse at den by er mere lukket en København på en søndag. Det overrasker mig noget.

Om aftenen tager jeg ud og spiser med Marathon Travel Club, og det er hyggeligt (og til dels en opvisning i gakkede gangarter...). Der bliver uddelt præmier ved lodtrækning og vanen tro vinder jeg aldrig noget i sådan nogle sammenhænge :nonono: Nogle øl og en svingom bliver det også til. Der er faktisk overraskende mange mennesker, der er ude og danse. Jeg møder nogle kendte ansigter og bliver rimeligt overbevist om at 100 km-slaget skal slå ved Stige-løbet på Fyn i maj måned 2007 - bl.a. Marathon Travel Clubs Karsten og Claus regner med at dukke op for at løbe en 100 km-tid, der kan kvalificere dem til Spartathlon. Og jeg synes det vil være meget fint, hvis de kan holde mig lidt i hånden fra tid til anden :tongue:

Ved midnatstid bevæger jeg mig hjem til hotellet og møder på vejen 3 danskere, som alle har haft deres marathon-debut denne dag.

Mandag formiddag går med lidt shopping - for mange af os. Jeg løber ind i næsten gud og hvermand på Kurfürstendamm. Vanen tro får jeg købt et par syrede sneakers - guldfarvede :tongue:

Op i bussen og så er det hjemover. Et glas champagne på færgen bliver det til sammen med et par andre løbere.

Så jo, Berlin Marathon kan godt anbefales. Jeg har før rost tyskerne organiseringsevne og den svigtede heller ikke denne gang. Alt klapper som det skal, og der er kæmpe opbakning hele vejen langs ruten. Folk går virkelig op i det, og der er orkestre langs ruten og på nogle altaner har folk slæbt deres største højtalere ud for at spille musik for løberne. Så alt i alt en stor oplevelse :bigsmile:

--------

Løb ialt uge 38: 92,7 km

Edited by Mizzrasmussen
Link to comment
Share on other sites

Træning onsdag den 27. september

Løb 12 km

gns puls: 156

tid: 1.01

Mit Suunto-ur fungerer stadig ikke optimalt, så jeg bruger et andet p.t. Pulsmåleren mister hele tiden den stabile forbindelse til uret, og i søndags tog det mig også en evighed at få det til at virke...Jeg måtte parre ur og pulsbælte flere gange før det kunne registrere at der var liv i den anden ende...Og sådan nogle problemer tager man jo rigtigt pænt på en marathon-morgen :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share