Shit! Jeg husker da jeg som knægt sad nede på gulvet foran fjernsynet og fulgte spændt med da den første shuttle skulle sendes op. I dag fik den sidste sit sidste lift til museum.
Hvis jeg ikke følte mig gammel i forvejen..... og for første gang nogensinde har andre brugt min alder som undskyldning for ikke at være på toppen. Oh, suk, oh suk, oh suk.
Jeg var sq heller helt på toppen i dag. Stængerne var generelt lidt ømme og især dér hvor jeg havde krampe i højre lår i nat. Nattekramper har ellers ikke plaget mig længe men her på det sidste er de kommet tilbage.
Allerede ved et-tiden tog jeg sommercyklen af Tacxen og begyndte at skifte dæk. Og alt det andet som jeg havde glemt alt om. Jeg fik dog aldrig fart/kadance-sensoren til at virke. Den blinker ellers fint både rødt og grønt men computeren kan ikke se den. Det er dog ikke usansynligt at senderen gik i udu, for den sad i den side der klaskede i asfalten i sommers. Nå, det er der stadigvæk tid til at ordne. Da jeg havde fået cykeltøjet på og sat dunkene på cyklen, kom jeg i tanke om lygterne. Det kunne jeg ikke hurtigt improvisere da styret er for tykt og efter en hurtig ommøblering sad jeg på vintergeden til ACRs mødested.
Turen ud af Kbh: *****! Indre by er ikke bygget til 15-20 mand der følges ad i et tempo der er højere end det som SMSende folk holder sig. 3-5 gange, alt efter hvor sart man er, var det cm fra at gå galt. Bilisterne har ret: cyklister ser sig generelt ikke for og opfatter ikke en skid af verden omkring dem.
Planen var ret simpel:
3 runder med aflrul -> opbygning -> rulleskift -> ret lang bakkespurt - ca. 3km pr. omgang. Der blev delt i 3 hold hvor hold 3 var for begyndere og der var vi 4 + træner. Der blev jeg sq pillet ned! Især af en gut som kørte pisse hurtigt og ikke fattede rulleskift og ham lå jeg bagved; eller: efter hans føringer lå jeg og flagrede og prøvede at komme ind foran ham og var skamstegt da vi skulle køre opad (det var så her jeg blev konfronteret med at jeg jo også var dobbelt så gammel som han var). Kun på den sidste tur endte jeg ikke sidst.
Lidt transport og derefter 3 runder omkring Søllerød Slotsbakke - samme hold som før. Meget belejligt startede vi fra bunden og havde mål på toppen så vi skulle 4 gange over. Her gik det noget bedre - var lidt passiv i bunden på de første to runder men hentede lidt ind på de andre; på den sidste holdt jeg mig til og kom først op. Jeg led af voldsom iltgæld (som altid) og på den sidste hvor jeg gik 100% all in, blussede astmaen op og der kørte skumbolde rundt i luftvejene og lukkede af.
Det er før sket på Slotsbakken men hvad der undrer mig er at hvis jeg holdt en logisk kadance og nogenlunde som de andre, sakkede jeg bagud. Selvom det var det rigtige gear jeg havde inde, kunne jeg fornemme at det var noget at hente hvis jeg gik ned i kadance. Jeg lå helt nede på omkring 65 RPM og så tungt gear plejer jeg trods alt ikke at køre opad.
Endelig skulle vi ud på Strandvejen og køre klassisk skiltespurt i Klampenborg - de første 5-10 minutter ulmede der lidt krampe i højre læg men det blev kun lidt til blid nappen. Allerede i Vedbæk var tempoet ubehageligt og vi flød over hele vejen. Jeg har fuld forståelse for de bilister der hader cykelryttere hvis de ser den slags for tit. Jeg lå hele tiden blandt de 2-5 bagerste i feltet som tabte et par stykker undervejs og jeg endte vist lidt efter midten. Det var (givetvis kontrolleret) kaos men den måde at køre på falder mig meget fjern. I øvrigt stor respekt for ham udefra på mountainbike med knopdæk og med taske på ryggen, som var med det meste af vejen og først måtte lette gassen det sidste minut.
Træneren, jeg og ham der brændte mig af i det første interval, knævrede så meget at feltet kørte fra os da et rødt lys splittede os. Træneren drejede fra og jeg skulle pines af "ham der jo kun var 23" (jeg kørte desværre ikke sådan da jeg var 23). Der skulle graves i posen for at hænge på ham; havde dog fornemmet at bakkerne nu pinte ham og han knækkede totalt på Valby Bakke og så jeg fik min lille hævn. Indtil vejen havde været flad i 20 sekunder, så led jeg igen, hmm.
Men det var ovenud lækkert endelig at blive presset ud over kanten hvor der bare ikke er mere at komme efter. Det kunne have været sjovt hvis puls-delen havde virket.
0417.gif 217,33K
6 Antal downloadsIntervallerne var mere end godkendte.
Det er lækkert at ACR stort set altid kører nordpå hvor der er kuperet.
Knap så lækkert er alle de gange vi kørte over for rødt og vores optræden på Strandvejen var nogo!
Det med at give tegn ved parkede biler, heller og stolper i vejen og bombekratere i asfalten var der næsten ikke noget af.
På det sociale område dumpede de med at brag.
Det var en fed dag, men kørekulturen i ACR skal man nok vænne sig til (hvis man kan) og ærgeligt at der ikke var noget hyggesnak - i betragtning af at cykelklubben kommer til at stå for 90% af min fritidskommunikation, er det et grande minus.
Dette indlæg er blevet redigeret af Gregers TF: 17. april 2012 - 22:11
