Leaderboard

Beklager at jeg gentager mig selv kære Gregers og lidt leger læge men altså!!! Du skal kunne leve et normalt liv uden symptomer og så skal du have den medicin der skal til. Ja og hvis ikke din egen læge retter ind, så er der jo specialiserede astma ambulatorier på de lungemedicinske afdelinger. Men igen du skal ikke hvæse, føle dig hæmmet, eller ligge søvnløs. Og du skal da fortsat kunne cykle videre. Rigtig god bedring

Nu har jeg været på cyklen i cirka en månede. Jeg kørte en klubtur for fire uger siden, hvor jeg ikke kørte med på intervallerne, men blot rullede med rundt og baksede gevaldigt med det. På den tur kom jeg hjem med et pulsgennemsnit på 145 og watt på 155. I dag kørte jeg intervallerne, som bestod af en pyramide fra 1 minut op til 5 minutter og med 1:1 pause i mellem gentagelserne. Det resulterede i en tur med et pulsgennemsnit på 140 og watt på 165. Det gik også fint i intervallerne, selvom jeg skød efter 120% af min ftpværdi, så det er nok ved at være tid til at køre en ny test. Nu er der lidt snak om både cykler og produkter fra Kina i Henriks og Kermits. Bestilte selv styr, frempind og sadelpind hjem i april og monterede på min nuværende cykel. Jeg har tidligere haft frempinde fra samme producent, så var ikke så betænkelig ved at bruge deres andre komponenter. Har komprimeret billedet som jeg læste om hos Henrik, det har dog nok fået lige rigeligt :)

Tak og det synes jeg jo også selv. Men jeg frygter jo (næsten) altid det værste og hun har jo taget det dem fra mig en gang, da jeg flyttede til Avedøre, så frygten sidder der. Forhåbentligt forgæves.

Arghhh du bliver da nødt til at skrive en bog med alle de gode historier

Onsdagens træning flyttet til i dag for lige at give albuerne en ekstra hviledag. Torsdag 2023.06.01@98,3kg Shrugs 3 x 10 x 150 Sideskulder håndvægt 6 x 15 3 x 6 x 17,5 BO roning 3 x 6 x 100 Skulder maskine 3 x 6 x 120 Mave PD 2 sæt Bicep håndvægt 1 sæt 7 sæt skulder i alt. Fremtiden: År 2067... Jeg er vist blevet lidt gammel har fået et værelse igen – lissom på kostskolen. Har tit tænkt på at stikke hovedet ud på gangen og se om der er liv og glade dage. På væggen hænger et fjernsyn. Det får de gamle, for det mener man at de har brug for. Der kommer en ung dame med udenlandsk accent ind og gør rent og giver mig noget medicin opløst i et glas vand. Hun kommer vist hver dag, men jeg kan ikke huske hvad hun hedder. -”Hvor er min kone... kommer hun og besøger mig i dag?” spør jeg lige inden jeg tømmer glasset. Det gør lidt ondt i brystet. Damen ser lidt opgivende ud. Hun har jo altid travlt. -”Ja ja, hun kigger nok forbi senere” svarer hun henkastet. Jeg får det lidt bedre for det er lidt underligt hver gang jeg tænker på min kone. Og det er som om... Ja jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Der er jo så mange der mangler efter hånden. Især lige når man er vågnet kan det være som om man lige har talt med dem – men så går der nogle minutter... -”Kan jeg få trukket gardinerne fra? Jeg vil så gerne se haven og fuglene”. -”Jamen der er jo ikke nogen fugle mere – det ved du da!” svarer den travle dame. -”Vil du have tændt fjernsynet?”. -”Nej tak.” Og så går hun igen. Jeg vil kigge ned i haven, men opdager at jeg ikke kan rejse mig op fra stolen. Der er vist også et eller andet med benene. Så er det måske derfor jeg aldrig har kigget ud på gangen og hilst på de andre. Så slår lissom et lyn ned i hovedet på mig. Sådan føles det og det er sket flere gange før. Jeg synes at jeg er til min kones begravelse – det må være noget jeg bilder mig ind, for jeg kan stadig gå (langsomt) og jeg lægger en buket på kisten. Bagefter vender jeg mig om og ser et familiemedlems triste blik – jeg husker ikke rigtig hvem det er og alligevel ser jeg det tydeligt for mig. Sikken et billede at få inde i hovedet. Er det fordi...(?) En mærkelig og lidt uhyggelig fornemmelse af en stikken... Jeg har jo heller ikke et billede af hende på væggen. Måske er det derfor hun aldrig kommer her hen? Jeg ved at der er et billede i kassen... men hvor er kassen? Kom den ikke med her hen den gang? Og hvorfor er jeg egentlig endt her? Ved hun at jeg er her? Der lyder hurtige fodtrin uden for døren ”-Maria...?” Men de fortsætter ned ad gangen.

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Lampen sat op - 112% klamp. Ledningerne skulle monteres skrueløst - et system jeg måtte bruge lang på at google og kort tid på at ødelægge. Men ledningen er bøjet op til fatningen, så den bliver siddende hvor de skal, selvom den sidder løst i. Og lampen er kun tændt når jeg er i entreen, så hvis den siger sjove lyde, kan jeg hurtigt slukke. Øredutterne er MEGET behagelige, selv når jeg ligger på siden. Der er desværre ikke meget støjreduktion i dem men nu ser vi. I nat lå jeg vågen fra 1:30 til mindst 5 i rædsel om hvad der sker, hvis jeg ikke får min gamle astmamedicin tilbage. Jeg kom frem til at cyklingen bliver droppet og så må jeg se hvor meget styrketræning jeg kan lave med to tvivlsomme knæ og en slatten arm. Efter dagens lille spurttest blev jeg bekræftet i dette. Selv når jeg triller roligt, hvæser jeg og føler mig hæmmet. Nu jeg ikke snakkede med nogen, var det ret tydeligt. Efter spurten var jeg absurde tre minutter om at få pulsen ned og det var endda incl at holde for rødt lys. 30 minutter, to antrit og en lang spurt. Kæft jeg er blevet ringe til det!!! Knæene tog det fint, så det er noget der skal tages fat i. Altså hvis….. Nu på vej på arbejde. Det bliver dejligt at få struktur på hverdagen igen.